Københavns Kommunes input til Økonomiaftale 2026

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at det godkendes, at vedlagte tilbagemelding, jf. bilag 2, fremsendes til KL med henblik på KL’s forberedelse af økonomiforhandlingerne for 2026 samt den fælleskommunale budgetkoordinering.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen forhandler frem mod ultimo maj en aftale om kommunernes økonomi for 2026. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder bl.a. rammer for service- og anlægsudgifter samt målsætninger for skatteudskrivningen for kommunerne under ét.

KL har som led i den fælleskommunale budgetkoordinering opfordret til, at kommunalbestyrelserne drøfter den økonomiske situation og udfordringerne i kommunen, jf. bilag 1.

I Københavns Kommune blev processen for budget 2026 igangsat med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulære 2026 den 22. januar 2025. Her blev bl.a. niveau for effektiviseringer og budgetprocessen besluttet. På nuværende tidspunkt behandler fagudvalgene budgetbidragene. Med juniindstillingen til budget 2026 får Økonomiudvalget den 3. juni 2025 en status på fagudvalgenes budgetlægning. 

En aftale om kommunernes økonomi for 2026 mellem regeringen og KL vil blive indarbejdet i budgetforslag 2026, der behandles af Økonomiudvalget den 20. august 2025 på udvalgets budgetseminar.

Her præsenteres input fra Københavns Kommune til KL’s arbejde med aftalen om kommunernes økonomi for 2026.

KL går ind til økonomiforhandlingerne med det udgangspunkt, at regeringens finansielle råderum igen er markant forbedret siden sidste års forhandlinger. Det forbedrede finansielle råderum bør resultere i højere rammer for kommunerne for at holde hånden under velfærdsområderne – også selvom regeringen har signaleret behovet for at prioritere forsvars- og sikkerhedsområdet. Det centrale i en økonomiaftale for 2026 bør derfor være at sikre kommunerne tilstrækkelige service- og anlægsrammer.

Behov for højere anlægsramme i 2026

København ser fortsat ind i store anlægsudgifter i 2026 og frem til investeringer i klimainitiativer, stormflodssikring samt sikre lovpligtig kapacitet på bl.a. dagtilbud, skole- og socialområdet. Hvis kommunen skal kunne bidrage til den grønne omstilling ift. stormflodssikring, energirenoveringer og klimaindsatser kræver det derfor en mærkbar forøgelse af anlægsrammen, fordi det er dyrere at bygge klimavenligt. Dette understreges med den statslige tillægsaftale om national strategi for bæredygtigt byggeri, som definerer skærpede klimakrav for byggerier i det nye bygningsreglement. De skærpede krav betyder højere anlægspriser, og derfor en mere presset anlægsramme, hvis kommunen fortsat skal eksekvere de planlagte anlægsprojekter og bidrage til den grønne omstilling.

Endeligt vidner kommunernes foreløbige regnskab for 2024 om et anlægsbehov, der langt overskrider de snævre rammer, der er aftalt i de seneste år. Udviklingen i samfundsøkonomien tilsiger ikke, at regeringen skal være tilbageholdende med dette ud fra et hensyn til hverken kapacitetspres i byggesektoren eller inflationen. Samlet set bør det derfor være et hovedkrav fra KL, at anlægsrammen hæves markant i 2026.

Øget serviceramme skal håndtere udgiftspres på socialområdet

KL bør arbejde for et løft af servicerammen, der sikrer, at de stigende udgifter til det specialiserede socialområde ikke presser budgetterne på de øvrige velfærdsområder. Samtidig bør KL arbejdet for at sikre implementeringen af anbefalingerne fra ekspertgruppen på socialområdet. Med afsæt i disse anbefalinger fremsætter regeringen tre lovforslag i 2025 henholdsvis indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud, effektivisering af socialtilsyn samt ændrede regler for at forblive på botilbud for ægtefæller til afdøde borgere med handicap. Lovforslagene er et skridt på vejen til at få skabt forandringer i måden hvorpå hjælpen til udsatte borgere og borgere med handicap tilrettelægges, og få skabt løsninger på et økonomisk presset område, men der udestår fortsat implementering af de resterende 16 anbefalinger.

Sundhedsreform, beskæftigelsesreform og øvrige reformer

I 2024 og 2025 er der aftalt og forventes aftalt en række reformer på velfærdsområderne med stor betydning for kommunerne og for den kommunale økonomi. Disse forventes at indgå i aftalen om kommunernes økonomi for 2026. Sundhedsreformen blev indgået i efteråret 2024 og betyder bl.a. en ny organisering af sundhedsvæsenet, udvikling af det nære sundhedsvæsen, bedre fordeling af det almenmedicinske tilbud mv. Beskæftigelsesreformen forventes aftalt i foråret 2025 og vil medføre besparelser på 3 mia. kr. i 2030 ved at forenkle og nytænke beskæftigelsesindsatsen.

Derudover implementerer kommunerne pt. ældrereformen, som træder i kraft den 1. juli 2025. Her arbejdes bl.a. med større fleksibilitet for den enkelte ældre i tilrettelæggelsen af hjælp og pleje i hjemmet. Kontanthjælpsreformen implementeres pr. 1. juli 2025, som bl.a. medfører skærpede optjeningsregler for kontanthjælp, skærpet arbejdspligt og afskaffelse af kontanthjælpsloftet. Endelig har folkeskolereformen fra 2024 betydet øget decentral beslutningstagning, mere praktisk undervisning og bedre rammer for undervisning.

For alle reformerne gør det sig gældende, at de kræver tid og fokus at implementere og skaber usikkerhed om den kommunale økonomi. Derfor bør det være en hovedprioritet for KL, at kommunerne i en økonomiaftale for 2026 sikres realistiske rammer for implementeringen af reformer på velfærdsområderne. Særligt vedr. beskæftigelsesreformen bør KL lægge vægt på, at det er afgørende at regeringen peger på tilstrækkeligt med konkrete initiativer til at komme i mål med besparelsen på 3 mia. kr., således udmøntningen i praksis ikke blot vil være rammebesparelse.

Administrative forenklinger

Med økonomiaftale 2025 har regeringen og KL fremlagt en samlet liste over 113 forslag til regelforenklinger i kommunerne. Københavns Kommune har gennemgået listen og vurderer at de økonomiske besparelser er yderst begrænset. KL bør derfor adressere overfor regeringen, at forslagene til regelforenklinger kun i begrænset omfang kan omsættes til konkrete besparelser, og det i sidste ende vil betyde en administrativ rammebesparelse for at nå i mål med de besluttede 3 mia. kr. i administrative besparelser i 2030. Udgifter til Ukrainske flygtninge Kommunerne har fortsat høje udgifter til fordrevne ukrainere uden, at der er fundet en permanent løsning på den økonomiske kompensation. KL bør arbejde for, at kommunernes udgifter til fordrevne ukrainere håndteres i en Økonomiaftale for 2026, således det ikke fortrænger udgifter på velfærdsområderne og sikre tilstrækkelig finansiering til alle kommuner.

Ejendomsskatter, grundskyld og udligning

Der er behov for at KL adresserer usikkerhederne vedr. ejendomsskatter fra 2029, fordi det er et krav til den kommunale budgetlægning, at 2029 indgår som 3. overslagsår i budgettet for 2026. Efter gældende ret skal de nye og højere grundvurderinger indgå i udligningen af beskatningsniveau fra 2029. Beregnet på seneste statsgaranti vil det medføre en omfordeling af 3,4 mia. kr. mellem kommunerne og et tab på ca. 2 mia. kr. for Københavns Kommune. Herudover ser Københavns Kommune ind i en nedgang i indtægterne fra dækningsafgift af erhvervsejendom på 0,3 mia. kr., hvis de nuværende lofter over kommunernes dækningsafgiftspromiller ikke videreføres i 2029 og frem. KL bør arbejde for, at der i forbindelse med Økonomiaftale 2026 kommer en afklaring på disse usikkerheder, så kommunerne har klarhed og sikkerhed i budgetlægningen.

Københavns Kommune modtog i 2025 et ét-årigt tilskud på 100 mio. kr. i kompensation for, at staten ved overgangen til det nye ejendomskattesystem har fastsat grundskyldspromillen for København og en række andre kommuner for lavt. Skatteministeriet har den 30. august 2024 bekendtgjort, at regeringen vil undersøge mulige løsninger for perioden 2026-2028. KL bør fastholde regeringen på dette i Økonomiaftale 2026.

Indstillingen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

Tilbagemeldingen til KL, jf. bilag 2, kan opdateres på baggrund af Økonomiudvalgets drøftelse frem mod behandling i Borgerrepræsentationen. Efter endelig godkendelse i Borgerrepræsentationen fremsendes tilbagemeldingen til KL. 

Søren Hartmann Hede                 / Nicolai Kragh Petersen