Udvalgshøring af Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

1. at Økonomiudvalgets høringssvar, jf. bilag 4, til udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028, godkendes. 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog i september 2021 tre pejlemærker for Københavns Kommunes klimaindsats, der skal afløse den nuværende KBH2025 Klimaplan. Den nye Klimastrategi 2035 skal arbejde for klimapositivitet, en halvering af Københavns globale klimaaftryk og en halvering af udledningerne fra kommunens eget indkøb. Teknik- og Miljøudvalget har den 4. november 2024 godkendt strategiens indsatsområder og delmål, mens Økonomiudvalget den 19. november 2024 besluttede, at klimastrategien og klimahandleplanen skal i udvalgshøring.

Løsning

Udkast til Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 sendes i udvalgshøring i foråret 2025 forud for en offentlig høring. Med udkast til Klimastrategi 2035 sættes en ny ambition for kommunens klimaindsats, der kan inspirere andre byer både nationalt og internationalt. Klimahandleplanen indeholder initiativer, der bidrager til realiseringen af klimastrategiens målsætninger. Initiativerne er udviklet på tværs af alle syv forvaltninger. Fordeling af implementeringsansvaret er angivet i handleplanen i oversigtsskemaerne under hvert indsatsområde.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet økonomiudvalgets høringssvar (jf. bilag 4), hvor de overordnede bemærkninger er:

Overordnede bemærkninger til Klimastrategi 2035

• Der kan med fordel indgå et kort afsnit om samarbejdet med erhvervslivet og erhvervslivets rolle i Klimastrategi 2035, da ambitionerne kræver investeringer fra bl.a. private virksomheder.
• Hvis det fortsat ønskes at København skal være en foregangskommune i internationale sammenhænge, kan det med fordel fremhæves i Klimastrategi 2035.
• Økonomiudvalget ønsker, at de årligt forud for budgetforhandlingerne forelægges en status på de initiativer, der iværksættes via Klimastrategi- og handleplan med formål at styrke vidensgrundlaget for den løbende prioritering af initiativer.

Overordnede bemærkninger til Klimahandleplan 2026-2028:

• Det bør fremgå af både Klimastrategi- og handleplan, at de økonomiske konsekvenser, der præsenteres i Klimahandleplanen, ikke er de samfundsøkonomiske konsekvenser, men alene er udtryk for de direkte omkostninger for Københavns Kommune, borgere og virksomheder.
• Det anses for misvisende, at der for de geografiske og forbrugsbaserede udledninger for borgerne både præsenteres forventede og potentielle effekter i slutningen af hvert kapitel. Økonomiudvalget mener, at de potentielle effekter bør udgå, da de ikke er et udtryk for et realistisk scenarie for effekterne ved de enkelte initiativer, da de forudsætter at initiativerne har markant større succes, end hvad der kan forventes.
• Med de nuværende initiativbeskrivelser for initiativer relateret til borgernes forbrugsbaserede udledninger er det vanskeligt at udlede, hvad det reelle indhold af initiativer er, og hvilke konkrete handlinger der ville skulle igangsættes i hvert initiativ for at opnå den forventede effekt.
• Der savnes dokumentation for udsagn i afsnit om ”Merværdi og risici” i slutningen af hvert kapitel. Et eksempel er udsagn om ”flere grønne jobs” i kapitel 7 (s. 92). Det ønskes tydeliggjort, hvad der ligger til grund for udsagnene på tværs af kapitlerne.
• Der savnes generelt kildehenvisninger gennem hele handleplanen. Det er svært at udlede af litteraturlisten til sidst, hvilke kilder der relaterer sig til hvilke udsagn.
• Økonomiudvalget anser det for væsentligt, at det tydeliggøres, at kommunens handlerum fortsat flere steder er begrænset – særligt steder hvor kommunen indtager en faciliterende rolle. Konkrete eksempler på kommunens begrænsede handlerum drejer sig bl.a. om muligheden for at tiltrække attraktive togforbindelser og mulighederne inden for den fysiske planlægning af byen.
• Økonomiudvalget gør opmærksom på, at alle initiativer, der vedrører Københavns Kommune som virksomhed beskrives i kapitel 9, hvorfor det i kapitel 1-8 ikke anses som nødvendigt at beskrive initiativer, der tager udgangspunkt i Københavns Kommune som virksomhed.

Baggrund om Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028

Udkast til Klimastrategi 2035 fastsætter den overordnede retning og tilgang til Københavns klimaindsats de næste ti år. Klimastrategiens mål er at opnå klimapositivitet, at Københavns globale klimaaftryk halveres og at udledningerne fra kommunens eget indkøb reduceres med tilsvarende 50 pct. Der indgår også aktiviteter under indsatsområdet kaldet ”håndaftryk”, som ikke bidrager direkte til de overordnede mål, men som er væsentlige for Københavns Kommunes klimaarbejde og den grønne omstilling, fx vedvarende energiproduktion og skovrejsning.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 er udarbejdet i et samarbejde på tværs af kommunens syv forvaltninger med henblik på at sikre, at klimainitiativerne spiller sammen med kommunens øvrige indsatser, planer og strategier, herunder bygger videre på allerede besluttede politiske prioriteter for København. Der er identificeret synergier til andre af kommunens dagsordner, såsom sundhed, social retfærdighed, lokal beskæftigelse mv., hvilket understøtter kommunens mål på tværs af fagudvalg.

Klimastrategien og Klimahandleplanen er dertil udviklet gennem en omfattende inddragelsesproces. Eksempelvis er Københavns Energistrategi (bilag 3), som er politisk vedtaget, udviklet i samarbejde med energi- og forsyningsaktørerne i København. Derudover har Københavnerne, civilsamfund og erhvervslivet været inddraget gennem værdikædeworkshops, klimaambassadørerne og Københavnernes Klimaborgerting samt spørgeundersøgelser. 

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når udvalgshøringsprocessen er afsluttet, vil Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen justere og efterfølgende sende Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 i offentlig høring.

Klimastrategi 2035 og Klimahandleplan 2026-2028 forventes behandlet i Borgerrepræsentationen efter sommerferien. Når Borgerrepræsentationen har godkendt Klimastrategien og Klimahandleplanen, afhænger gennemførelse af henvisning og finansiering ved de årlige budgetforhandlinger.