Forældrebetaling i specialbørnehaver (Børne- og Ungdomsudvalget)
Forældrebetaling i specialbørnehaver (Børne- og Ungdomsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. april 2008
J.nr. ØU 139/2008
20. Forældrebetaling i specialbørnehaver (Børne- og Ungdomsudvalget)
Der skal tages stilling til,
om der skal ske ændring af forældrebetalingen i specialbørnehaverne.
Børne- og Ungdomsudvalget
(BUU) anbefaler over for Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR),
1.
at der ydes 100 %
tilskud til forældrebetalingen i specialbørnehaver.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den
8. april 2008 Indstillingen blev anbefalet. Pia Allerslev (V) videreførte Venstres protokolbemærkning fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 27. februar 2008. |
PROBLEMSTILLING
Københavns Kommune har pr.
1.1.2007 indført forældrebetaling i specialbørnehaverne med halv takst (BR
667/06).
I en afgørelse fra Det
Sociale Nævn, hvor en forældre klagede over, at kommunen havde indført
forældrebetaling for børn i specialbørnehaver, afgjorde Nævnet, at den konkrete sag skal behandles af kommunen igen med henblik
på at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvorvidt barnet var
berettiget til tilskud til forældrebetalingen.
På baggrund
af utilfredshed blandt forældrene og fortolkningsusikkerhed på området omkring
tilskud til forældrebetalingen, fremlægges forslag om, at BUU endnu engang
tager stilling til forældrebetalingen i specialbørnehaverne.
LØSNING
Reglerne om forældrebetaling
indebærer, at hvis et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et ordinært dagtilbud
eller en specialgruppe i et ordinært dagtilbud hæves tilskuddet til forældrebetalingen
med et beløb, der svarer til 50 % af egenbetalingen. Kommunalbestyrelsen skal
yde 100 % tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvor et barn med betydelig
og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller i
hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.
I forbindelse med indførelsen
af de nye forældrebetalingstakster har forvaltningen varslet forældrene herom
og oplyst forældrene om muligheden for at søge om 100 % tilskud til forældrebetalingen.
I en konkret sag pålægger Det Sociale Nævn kommunen en forpligtelse til at
foretage denne vurdering af barnet ved optagelsen og man skal således ikke
afvente en ansøgning fra forældrene.
Derfor skal børnene nu
vurderes individuelt i forhold til reglerne på området. Nævnet har ikke taget
stilling til, hvorvidt forældrene er berettiget til 100 % tilskud, men lægger
netop op til en differentiering efter en konkret vurdering ved optagelsen.
Ud over at der i givet fald
skal foretages en vurdering af børnene, oplever forvaltningen et stort pres fra
forældrene med hensyn til betalingsfrihed. Forvaltningen har søgt en afklaring
i Velfærdsministeriet af, hvordan formuleringen "optaget alene eller i hovedsagen
af behandlingsmæssige grunde" skal forstås. Der foreligger ikke en entydig udlægning
af formuleringen, men ministeriet har i august 2007 varslet en præcisering af
reglerne om forældrebetaling i vejledningen om særlig støtte til børn og
unge.
BUF og det tidligere FAF har
hidtil vurderet, at ikke alle børnene i kommunens specialbørnehaver kan siges
at være optaget i tilbuddene alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige
årsager, idet børnene modtager mellem 0 og 10 timers behandling pr. uge i
specialbørnehaverne og at den resterende tid kan sidestilles med indholdet i de
almindelige daginstitutioner. Det kan dog være usikkert, hvordan en konkret sag
vil falde ud i Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen, da der er usikkerhed om,
hvorvidt den specialpædagogiske indsats i specialbørnehaverne vil blive ligestillet
med behandling.
Den konkrete vurdering af
børnene og den deraf følgende eventuelle differentierede forældrebetaling
opfattes af forældrene som forskelsbehandling og kan være svær at forklare.
Der lægges ikke op til en
drøftelse af ændringer i betalingen for børn i basispladser i et ordinært
dagtilbud, som også udgør 50 % af den ordinære takst. En genindførelse af 100 %
tilskud til forældrebetalingen i specialbørnehaverne kan indebære en ændring af
incitamentsstrukturen i forhold til forældrenes valg af specialtilbud frem for
inkluderende tilbud i de almindelige børnehaver.
ØKONOMI
Uanset om forældrene efter
reglerne vil være berettiget til 100 % tilskud til forældrebetalingen vil det
efter forvaltningens vurdering på grund af den påtalte procedurefejl være mest
korrekt at tilbagebetale forældrene betalingen for 2007 og indtil ny afgørelse
foreligger.
Den samlede indtægt i 2007,
samt den samlede indtægt 2008 til og med april, beløber sig til ca. 940.000 kr.
I dette beløb er fratrukket søskenderabat, handicaptilskud og indtægtsbestemt
regulering.
Denne udgift foreslås
finansieret af uforbrugte midler i 2007 på BUUs funktion 5.25.17
bevillingsområde Dagtilbud Special, under forudsætning af at disse overføres
til 2008.
Hvis udvalget beslutter, at
der skal ydes 100 % tilskud til forældrebetalingen i specialbørnehaverne (2.
at) foreslås den mistede indtægt for 2008 og fremover finansieret ved en
reduktion af bevillingsområde Dagtilbud Special, funktion 5.25.17. Det samlede
budget for 2008 vil andrage ca. 800.000 kr.
VIDERE
PROCES
Hvis udvalget beslutter, at
der skal ydes 100 % tilskud til forældrebetalingen i specialbørnehaverne
forelægges sagen for ØU/BR, da der er tale om en ændring af takster vedtaget af
BR.
BILAG
- Oversigt over politisk behandling
Else Sommer Lise
Poulsen