Mødedato: 08.04.2003, kl. 15:00

Økonomiudvalgets budgetforslag 2004 - 1. behandling

Økonomiudvalgets budgetforslag 2004 - 1. behandling

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 8. april 2003

 

 


J.nr. ØU 110/2003

 

6. Økonomiudvalgets budgetforslag  2004 - 1. behandling

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller:

Ø     at forslaget til hovedlinierne for budget 2004 vedrørende Økonomiudvalgets område, herunder fordelingen og realiseringen af omstillingsbidraget, godkendes, og at hovedlinierne danner grundlag for endelig udarbejdelse af budgetforslaget for 2004.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. april 2003

Godkendt.

 

 

Behandling: Økonomiudvalgets budgetforslag 2004 andenbehandles i Økonomiudvalgets møde den 29. april 2003.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget vedtog den 7. januar 2003 budgetrammerne for udvalgene. Økonomiudvalgets samlede (drifts- og anlægsramme) er fastsat til 1.081.678 t/kr. – fordelt med 676.195 t/kr. på driftsrammen og 405.483 t/kr. på anlægsrammen.

Økonomiforvaltningen er ved at udarbejde budgetforslag 2004 med udgangspunkt i den udmeldte budgetramme, herunder er der indarbejdet rammekorrektioner, foretaget tekniske omplaceringer inden for rammerne samt fordelt og realiseret et omstillingsbidrag med henblik på beslutning i Økonomiudvalget.

Økonomiudvalgets omstillingsbidrag udgør i alt 13.800 t/kr. Hertil kommer en ikke specificeret andel af en endnu ikke konkretiseret tværgående besparelse på 5.000 t/kr., der midlertidigt er placeret under ØU på fælles driftspuljer, til senere udmøntning.

Denne indstilling danner dermed udgangspunkt for en endelig udarbejdelse af udvalgets budgetforslag for 2004.

Tirsdag den 29. april 2003, skal "Forslag til budget 2004, Bevillinger – visioner og mål", takstbilag og investeringsoversigt for Økonomiudvalget behandles.

Økonomiudvalgets endelige forslag til budget 2004 skal afleveres senest torsdag den 1. maj 2003.


 


Til top