Redegørelse om justering af den nuværende demografimodel
Redegørelse om justering af den nuværende demografimodel
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. april 2003
J.nr. ØU 112/2003
4. Redegørelse om justering af den nuværende demografimodel
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller:
·
at Økonomiudvalget beslutter at anvende faktiske befolkningstal
i demografimodellen fra budget 2005
·
at Økonomiudvalget drøfter de øvrige i sagsfremstillingen
beskrevne justeringer i demografimodellen.
RESUME
På baggrund af fire forskellige metoder, hvor der benyttes henholdsvis befolkningsprognoser, faktiske befolkningstal, en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser og en endelig en metode med efterregulering, anbefaler Økonomiforvaltningen, at demografimodellen i fremtiden baseres på en metode med faktiske befolkningstal.
Derudover har Økonomiforvaltningen udarbejdet en gennemgang af andre kommuner og amters erfaringer med demografitilskrivning. På denne baggrund beregnes eksempler på, hvordan justeringer vil påvirke demografimodellen. Justeringerne der analyseres er en demografimodel med færre serviceområder og en lavere kompensationsgrad. Denne analyse kan indgå i Økonomiudvalget videre overvejelser om en justering af demografimodellen.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiforvaltningen
har udarbejdet denne indstilling, som giver en redegørelse om justering af den
nuværende demografimodel. Indstillingen er udarbejdet på baggrund af
Økonomiudvalgets beslutning den 7. januar 2003. I Økonomiudvalgets beslutning
fremgår det, at formålet med indstillingen er: "…at demografitildelingen i større omfang modsvarer de faktiske
udgiftsændringer på de områder, der indgår i modellen. I indstillingen kan
indgå overvejelser om tilpasning af de områder, der indgår i modellen jf. andre
kommuner og amters demografimodeller samt udmøntning af demografimidler på baggrund
af bredere beslutningsoplæg."
Københavns Kommunes demografimodel
Formålet med
demografimodellen er at fastholde den samme service over for borgerne selvom
antallet af brugere stiger eller falder i de enkelte aldersgrupper.
Københavns Kommunes
demografimodel udmønter midler på tre udvalgsområder. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,
Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget.
I den nuværende
demografimodel er der i perioden 2000-2002 på
baggrund af befolkningsprognoserne blevet givet større beløb som
kompensation for demografiudviklingen end den kompensation, der kan opgøres på
baggrund af de faktiske befolkningstal. I det følgende gennemgås fire
forskellige metoder for hvorledes befolkningstal kan indgå i demografimodellen.
Alle andre forhold i demografimodellen – f.eks. gennemsnitspriser og
dækningsgrader - holdes uændret i analysen. De tre første metoder sammenlignes
med den faktiske befolkningsudvikling, og viser dermed hvor stor eller lille
fejludmøntning, der vil ske som følge af den enkelte metode.
Følgende fire
metoder undersøges:
1. Den nuværende
demografimodel 2000-2002 baseret på befolkningsprognoser
2. En demografimodel
2000-2002 baseret på faktiske befolkningstal
3. En demografimodel
2000-2002 baseret på en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser.
4. Den nuværende
demografimodel 2002-2004 baseret på befolkningsprognoser, samt en
efterreguleringsmekanisme
I bilag
1 gives en kort oversigt, over de befolkningstal der er benyttet ved de fire metoder
for den periode demografimodellerne dækker.
Efter gennemgangen
af de fire metoder vurderes metoderne set i forhold til relevante kriterier.
Det drejer sig om følgende punkter:
1.
Rammer
metoden "plet"?
Dette kriterium
vedrører metodens evne til at sikre at de udmøntede midler sker i
overensstemmelse med den befolkningsændring der foregår i Københavns Kommune.
2.
Er metoden i overensstemmelse med den
politiske prioritering?,
Dette kriterium
vedrører metodens evne til sikre at det nuværende serviceniveau fastholdes, og
der ikke sker et øget eller mindre ydelsesbehov pr. bruger.
3.
Giver metoden udvalgene sikkerhed i deres
planlægning?
Dette kriterium
vedrører metodens evne til at sikre at planlagte aktiviteter på serviceområderne
bliver gennemført i henhold til befolkningsudviklingen og de bevillinger, som
BR vedtager.
Metode 1: Den nuværende demografimodel
(befolkningsprognoser)
Hidtil har
Københavns Kommune benyttet befolkningsprognoser for at beregne demografitilskrivningen
inden for udvalgte serviceområder.
Metoden indebærer ,
at tilskrivningen af økonomiske midler er baseret på den ændring i befolkningssammensætningen,
der forventes at være i budgetåret.
Metoden indebærer at
demografikompensationen ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med den kompensation
der kan opgøres på baggrund af det faktiske befolkningstal.
For at
tydeliggøre forskellen mellem det udgiftsbehov - som demografimodellen har
beregnet ved brug af befolkningsprognoser – og det faktiske udgiftsbehov er
nedenstående figur lavet.
I figuren ses, at
det faktiske udgiftsbehov(de sorte søjler) i alle årene har været mindre, end
det udgiftsbehov demografimodellen har udmøntet på baggrund af bef
olkningsprognoser.
Baggrunden for
forskellen er, at befolkningsprognoserne generelt har overvurderet den faktiske
befolkningsudvikling. Dette skyldes primært, at der er flyttet færre mennesker
til byen end forventet, hvilket kan henføres til et begrænset, ifht. forventningerne,
boligbyggeri samt en stigning i antallet af boligsammenlægninger.
Over tre år – 2000-2002 - er tilskrevet i alt kr. 307,5 mill. mere til
udvalgene end det som kan opgøres på baggrund af den faktiske befolkningsudvikling.
I bilag
2 fremgår de præcise beløbe er fordelt på udvalg og henholdsvis anlæg og drift.
Metode 2: Demografimodel baseret på faktiske
befolkningstal
En måde at ændre
demografimodellen på vil være at basere tilskrivningen på faktiske
befolkningstal.
Denne metode
indebærer at de faktiske befolkningstal i budgetåret ikke kendes på det tidspunkt
hvor demografikompensationen i det enkelte budgetår opgøres. Det vil derfor
være nødvendigt at benytte faktiske befolkningstal, der er to år gamle. Som eksempel kan budgettet for 2004 benyttes.
Her ville udmøntningen af demografi skulle basere sig på befolkningstal for
henholdsvis 1. januar 2002 og 1. januar 2003.
For de tre budgetår,
som undersøges er anvendt følgende befolkningstal: 1) Demografimodel 2000
(faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1998 og faktisk befolkningstal pr. 1.
januar 1999)
2) Demografimodel
2001 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1999 og faktisk befolkningstal pr.
1. januar 2000)
3) Demografimodel
2002 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2000 og faktisk befolkningstal pr.
1. januar 2001)
Se også bilag 1.
Metoden indebærer at
demografitilskrivningen til de enkelte serviceområder sker på baggrund af en
faktisk udvikling, men at der er en forsinkelse på to år.
Der kan f.eks. være
sket en demografisk bestemt stigning i antallet af brugere inden for et
serviceområde, som udmøntes to år senere. I en sådan situation vil udvalgets
budgetter blive presset i det indeværende år. Det omvendte vil være tilfældet
såfremt der er et fald.
Af figuren ses den
samlede forskel mellem faktiske befolkningstal i indeværende modelår (de sorte
søjler), og så en demografimodel der er baseret på faktisk befolkningstal der
er kendte i det år hvor demografimodellen laves (de hvide søjler).
Samlet set skete der
en mertilskrivning på 46,2 mill. kr. Som det ses af figuren dækker dette over
en for lille tilskrivning af midler i de to første år, og en for stor tilskrivning
i det sidste år. Metoden indebærer at udvalgene ville være blevet kompenseret
for denne udvikling med to års forsinkelse.
I bilag 3 ses de
enkelte beløb fordelt på udvalg og henholdsvis drift og anlæg.
Metode 3: Demografimodel baseret på en
kombination af faktiske befolkningstal og befolkningprognosetal
En alternativ
metode, der kan benyttes i beregningen af demografimodellen er en kombination
af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser. For de tre budgetår
som vi undersøger i dette notat,
indebærer metoden at der anvendes følgende befolkningstal: 1) Demografimodel
2000 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 1999 og befolkningsprognosen pr. 1.
januar 2000)
2) Demografimodel
2001 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2000 og befolkningsprognosen pr. 1.
januar 2001)
3) Demografimodel
2002 (faktisk befolkningstal pr. 1. januar 2001 og befolkningsprognosen pr. 1.
januar 2002)
Se også bilag 1.
Metoden indebærer,
at der anvendes en kombination af et faktisk befolkningstal og en prognose der
forsøger at opfange eventuelle ændringer i befolkningssammensætningen.
Metoden indebærer,
at der ikke vil være sikkerhed for at
demografitilskrivningen sker i overensstemmelse med den faktiske befolkningsudvikling.
I de tre budgetår
ville der blive givet en merkomenpensation
på i alt kr. 262,2 mill. Det er fortsat usikkerheden fra
befolkningspr
ognoserne, der skaber de store differencer.
Nedenstående figur
viser den grafiske fremstilling af forskellen mellem de midler som kan opgøres
på baggrund af det faktiske behov i det indeværende budgetår, og så en
demografimodel med en kombination af faktiske befolkningstal og befolkningsprognoser.
De hvide
søjler viser, at der i alle tre år sker en overvurdering af den faktiske behovsudvikling.
I
bilag 4 ses beløbene fordelt på udvalg og henholdsvis drift og anlæg.
Metode 4: Den nuværende demografimodel med
efterregulering
Den sidste metode som gennemgås er den
nuværende demografimodel, men med en efterreguleringsmekanisme.
Udgangspunktet er en opgørelse af
demografikompensationen i budgetåret opgjort på baggrund af den seneste
befolkningsprognose samt en efterregulering baseret på forskellen mellem
tildelt og faktisk demografikompensation i budgetåret to år tidligere.
Der kan ikke laves efterregulering før de
faktiske befolkningstal er kendte. Derfor er nedenstående beregninger lavet for
demografimodellerne for år 2002, 2003 og 2004. F.eks. kendes den korrekte
demografitilskrivning i model 2000 først i februar 2001 og kan derfor først
indgå i demografitilskrivningen i 2002. Det samme gør sig gældende i de
følgende år. Dermed kan der altså ikke laves beregninger på demografimodellerne
2000 og 2001.
For de tre
demografimodeller vi undersøger i dette notat, ville det komme til at se ud som
følgende:
1) Demografimodel
2002 (befolkningsprognoser for 1. januar 2001 og 1. januar 2002, og fejlskøn i
demografimodellen 2000)
2) Demografimodel
2003 (befolkningsprognoser for 1. januar 2002 og 1. januar 2003, og fejlskøn i
demografimodellen 2001)
3) Demografimodel
2004 (befolkningsprognoser for 1. januar 2003 og 1. januar 2004, og fejlskøn i
demografimodellen 2002)
Se også bilag 1.
Metoden indebærer, at de penge som bliver
udbetalt for meget – som i perioden 2000-2002 - vil kunne blive trukket tilbage
i de efterfølgende år.
Metoden indebærer,
at udvalgene skal omprioritere/reducere de aktiviteter der er igangsat for de
midler, der er givet for meget. I forbindelse med budgetvedtagelsen har udvalgene
fået midler til bestemte aktiviteter. Ved efterregulering vil udvalgene således
skulle reducere aktiviteterne på de enkelte områder. Dette sker selvom midlerne
i udvalgene er disponeret i overensstemmelse med de af Borgerrepræsentationen
afgivne bevillinger.
Nedenstående tabeller viser, hvor mange penge
der ville blive uddelt, såfremt der skete efterregulering i demografimodellerne
2002, 2003 og 2004.
Den første række "Tildeling" viser, hvad der
blev uddelt ved brug af den nuværende demografimodel. Den anden række
"Efterregulering" viser, hvad der skulle reguleres for på baggrund af tidligere
års over- eller underkompensation. Rækken "I alt" viser derefter den endelige
demografitilskrivning .
Tabel 10:
Demografimodellen, med efterregulering fordelt på de enkelte budgetår
|
Tildeling (befolkn.-prognose) |
Efterregulering (baseret på den
mertilskrivning der skete i tidl. budgetår) |
I alt |
Budgetår 2002 |
347,4 |
-37,7 |
309,7 |
Budgetår 2003 |
368,1 |
-118,4 |
249,7 |
Budgetår 2004 |
295,7 |
-151,4 |
144,3 |
I alt |
1011,2 |
-307,5 |
703,7 |
Anm.: Efterreguleringen er
udregnet på baggrund af den mertilskrivning af demografi i model 2000, 2001 og
2002. Dvs. differencen for budgetårene 2000, 2001 og 2002 som findes under
metode 1 i denne indstilling.
I perioden 2000-2002 er sket en overkompensation,
derfor er efterreguleringen negativ i årene 2002, 2003 og 2004. Vedlagt som
bilag 5 kan det ses, hvordan beløbene udvalg og henholdsvis drift og anlæg.
Kriterier for at vurdere de fire metoder
For at vurdere de
fire metoder, der er gennemgået i denne redegørelse, kan der opstilles de tre
følgende kriterier: 1. For det første metodernes præcision, dvs. hvor godt de
kan bruges til at beregne den præcise behovsudvikling. 2. For det andet om
udmøntningen af midler sker i overensstemmelse med den politiske prioritering.
3. for det tredje hvorvidt metoden sikrer udvalgene sikkerhed i planlægningen.
1. Rammer metoden "plet"?
Med hensyn til
præcision er metode 2, hvor der benyttes faktiske befolkningstal samt metode 4,
hvor der benyttes efterregulering, de mest korrekte. Over tid vil der ikke være
nogen usikkerhed forbundet med udmøntningen af demografimidler, da metoden ikke
inddrager prognoser, der er forbundet med usikkerhed.
Nedenstående figur
viser dette grafisk.
Af figuren ses det, at udgiftsbehovet i
perioden 2000-2002 ved alle tre metoder udmønter mere end det faktiske behov
ville give anledning til. Metode 2 indhenter dog dette i de efterfølgende år.
2. Er metoden i overensstemmelse med den
politiske prioritering?
Ved valg af metode 2
og 4 vil udmøntningen af midler ske i overensstemmelse med målet om at politisk
prioritere bestemt områder, såfremt der sker ændringer i antallet af
brugere. Der er ingen usikkerhed ved udmøntningen
af midler, da den sker på baggrund af en faktisk ændring i befolkningen.
Således sker udmøntningen i overensstemmelse med de overordnede valgte
politiske principper for demografimodellen.
Metode 1 og 3 er
forbundet med usikkerhed, da disse baserer sig på befolkningsprognoser. Denne
usikkerhed illustreres i den gennemførte analyse, hvor væsentlige midler
er(metode 1) eller ville blive (metode 3) udmøntet for demografimodellen
2000-2002. Dette betyder, at udmøntningen af disse midler ikke har indgået i en
samlet politisk prioriteringsproces.
3. Giver metoden udvalgene sikkerhed i deres
planlægning?
De enkelte udvalg
skal kunne have mulighed for at planlægge aktiviteter for de enkelte
serviceområder. Dette giver metode 1, 2 og 3 mulighed for.
Metode 4 kan ikke
opfylde dette kriterium, da de enkelte udvalg kan blive stillet over for den
opgave at skulle reducere de aktiviteter som planlægges. Der kan være to scenarier.
Det ene kan være, at der er positiv tilskrivning af demografimidler som følge
af en stigning i antallet af brugere, men pga. tidligere års overkompensation
vil dette vil medføre en mindre stigning i aktiviteterne. Det andet scenarium
kunne være, at der skulle reduceres i udvalgets ramme, men pga. tidligere års
overkompensation skal der reduceres mere end befolkningsprognosen i sig selv
ville.
Anbefaling af metode
Nedenstående tabel
sammenfatter, om de enkelte metoder kan opfylde de tre kriterier for
demografimodellen.
Tabel 11: Vurdering
af de enkelte metoder
|
Metode 1 |
Metode 2 |
Metode 3 |
Metode 4 |
Kriterier/Metode |
Brug
af befolkn.prognose |
Faktiske
befolkn.tal |
Kombination
af faktiske befolkn.tal og befolkn.prognose |
Efterregulering |
1. Rammer metoden
"plet"? |
NEJ |
JA |
NEJ |
JA |
2. Er metoden i overensstemmelse med den politiske prioritering? |
NEJ |
JA |
NEJ |
JA |
3. Giver metoden udvalgene
sikkerhed i deres planlægning? |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
Metode 2 – hvor der
benyttes faktiske befolkningstal – opfylder alle tre kriterier.
Ud fra dette
anbefaler Økonomiforvaltningen at ændre demografimodel, så der i fremtiden
benyttes faktiske befolkningstal.
Erfaringer fra andre kommuner, amter og
staten
I dette afsnit gennemgås, hvordan andre
kommuner og amter benytter demografitilskrivning på forskellige serviceområder.
Erfaringerne er indsamlet af Økonomiforvaltningen med udgangspunkt i
6-bysamarbjedet. Derudover er Frederiksberg Kommune og Københavns Amt
undersøgt. Derudover bliver erfaringer fra staten også inddraget.
I det følgende fokuseres på. hvilke
serviceområder der sker demografitilskrivning, hvilke befolkningstal der
benyttes, hvilke priser, kompensationsgrad der benyttes. Derudover ses også, om
der benyttes efterregulering.
Med hensyn til priser kan der som i den
nuværende model benyttes budgettal eller alternativt regnskabstal. En anden
ændring af modellen kan være at sænke kompensationsgraden fra de nuværende
100%.
Endelig bliver statens erfaringer inddraget i
forhold til deres brug af befolkningstal og efterregulering bl.a. i forhold til
udligningsordningerne.
Demografitilskrivning
på områder
Nedenstående tabel viser, på hvilke
rammebelagte driftsområder de adspurgte kommuner og amter benytter sig af
demografitilskrivning.
Tabel 12: Driftsområder,
der
indgår i demografimodellen. |
|
|
|||||||
|
Kbh.´s Kommune |
Frederiks-berg |
Odense |
Aalborg |
Århus |
Randers |
Esbjerg |
Kbh.´s Amt |
|
Tand-pleje |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
JA |
NEJ |
NEJ |
|
Folke-skoler |
JA |
JA |
JA |
JA |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
|
Daginstitutioner |
JA |
JA |
JA |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
|
Hjemme-pleje |
JA |
NEJ |
JA |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
|
Ældre-institutioner |
JA |
NEJ |
JA |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
|
Sundhedspleje |
JA |
JA |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Handicappede børn og voksne |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Gymnasier og HF* |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
|
Døgnan-bringelse/ ungdomsklubber |
JA |
JA |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
NEJ |
*Kun Københavns- og Frederiksberg
kommuner har både amts- og kommunaleopgaver
Som det
fremgår af skemaet, indeholder Københavns Kommunes demografimodel flest
serviceområder. Københavns Kommune har således den bredest dækkende demografimodel
af de kommuner og amter, der indgår i sammenligningen.
Ingen af de
adspurgte har anlæg inde i demografitilskrivningen. Kommunerne benytter
flerårige anlægsplaner, som blandt andet inddrager demografiske ændringer, men
der er ingen automatik som på driftområderne.
Københavns
Amt har tidligere haft demografitilskrivning på gymnasium- og HF-området, men
har valgt at lade det indgå i den samlede politiske prioritering i forbinelse
med budgettet.
Befolkningstal,
priser, kompensationsgrad og efterregulering
I alle kommuner sker demografitilskrivningen
på baggrund af befolkningsprognoser. Dette sker i et forsøg på at opfange flest
mulige ændringer, så servicen tilpasses antallet af brugere.
Den nuværende demografimodel i Københavns
Kommune er baseret på gennemsnitspriser, som uddrages gennem budgettet.
Alternativt kunne regnskabspriser benyttes for at inddrage den faktiske
behovsudnyttelse. Dette er dog ikke gjort hos nogen af de adspurgte.
Et andet
punkt der kan ændres i demografimodellen er graden af kompensation. Dvs. om
serviceområdet tildeles 100% eller en mindre procentsats. Argumentet for en
mindre procentsats er, at en ekstra bruger ikke vil udløse den samme omkostning
som den gennemsnitlige. Der vil nemlig typisk være faldende omkostninger pr.
bruger ved et stigende antal brugere, dvs. faldende marginal omkostninger.
Dette bliver
dog ikke inddraget i overvejelserne i de adspurgte kommuner. Her er – i lighed
med Københavns Kommune – kompensationen 100%.
En undtagelse
er Randers, hvor der over de næste par år er en stigende kompensationsgrad. I
budgetår 2003 var kompensationsgraden 25%, i 2004 50%, i 2005 75% og i 2006
100%. Dette skyldes at kommunen har været presset økonomisk, hvorfor en 100%
kompensationsgrad ville have været for udgiftskrævende.
Brugen af efterregulering
Når
kommunerne benytter befolkningsprognoser forekommer det, at der er en
difference imellem dét og det faktiske befolkningstal. Dvs. serviceområder kan blive over- eller
underkompenseret. I nedenstående ses, at hvordan dette håndteres i forskellige
kommuner.
Tabel 13: Efterregulering
|
Efterregulering |
Københavns
Kommune |
NEJ |
Frederiksberg |
NEJ |
Odense |
JA |
Aalborg |
JA |
Århus |
JA* |
Randers
|
JA |
Esbjerg |
JA |
* Ikke alle
områder efterreguleres
Tabellen
viser at næsten alle de adspurgte laver en efterregulering, så over- eller
underkompensation ikke forekommer over tid.
De
individuelle kommuner har dog ikke oplevet, at der har været de store differencer
mellem befolkningsprognoser og faktiske befolkningstal. En efterregulering
kræver derfor ikke store omprioriteringer inden for de enkelte serviceområder.
Erfaringer fra staten
I staten er der
ingen direkte erfaringer fra brugen af demografitilskrivning, men til gengæld
benyttes befolkningstal som et vigtigt parametre i forhold til en række afregninger
med kommunerne.
Staten laver ikke
efterregulering på personskatter - bortset fra kommuner der vælger
selvbudgettering – selskabsskatter og tilskud og udligning. Princippet om
efterregulering er staten gået væk fra især, fordi det har skabt for meget
usikkerhed i de enkelte kommuners budgettering.
Med hensyn til
udgiftsbehovsudligningen mellem kommuner benyttes det faktiske befolkningstal.
F.eks. er udgiftbehovsudligningen for 2003 beregnet på baggrund af dels det
endelige befolkningstal for pr. 1. januar 2002, og dels udgifter og indtægter i
budget 2002 for primær- og amtskommuner
Der er således
parallelitet mellem befolkningst
al for 2002 og budget for 2002, men udligningsbeløbene
udbetales først året efter (2003).
En afgørende forskel
mellem udgiftsbehovsudligningen og demografimodellen er dog, at
demografimodellen ser på befolkningsændringer mellem årene, mens der i udgiftsbehovsudligningen
kun ses på et år ad gangen. Udgiftsbehovsudligningen kompenserer således kun
indirekte for udviklingen i demografien, da kommuner og amter under ét ikke får
flere midler ved f.eks. flere ældre. Det er alene fordelingen af midlerne
mellem kommunerne og amterne, der ændres.
Staten kompenserer
ikke kommuner og amter direkte for den demografiske udvikling, men alene for
udviklingen i de konjunkturfølsomme udgifter (førtidspension, kontanthjælp,
aktivering mv.) gennem budgetgarantien. Dog indgår demografien som indirekte
parameter i forhold til den samlede vækstramme, som Staten aftaler med
kommunerne og amterne.
Overvejelser på baggrund af erfaringer
Med udgangspunkt
i erfaringer fra i 6-samarbejdet og Københavns Amt, samt staten kan det
overvejes at justere Københavns Kommunes demografimodel.
Erfaringerne
kan benyttes til at forbedre og dermed justere demografimodellen. Dette skal
dog samtidig sammentænkes med de erfaringer, der allerede er gjort i forhold
til Københavns Kommunes egen demografimodel.
Mht. hvilke
områder der er indeholdt i demografimodellen bør det overvejes at reducere
modellen. Københavns Kommune er den kommune, der har flest områder indeholdt i
modellen. En justering af modellen kan f.eks. gøres med udgangspunkt i de
indsamlede erfaringer. Ændringer i antallet af brugere på disse områder vil skulle
indeholdes i udvalgenes egne budgetter.
Brugen af
befolkningsprognoser i kommunernes demografitilskrivning er forbundet med
usikkerhed. Denne usikkerhed vurderes umiddelbart ikke at være særlig stor i de
enkelte byer. Alligevel benytter mange efterregulering.
I København,
hvor der sker en stor byudvikling, vil der forekomme større usikkerhed i
prognoserne. I byer der er mindre og
hvor boligmassen er nogenlunde stabil vil det være lettere at lave prognoser.
Fejlagtig udmøntning af midler kan dermed også være lettere at efterregulere,
da der kan være tale om mindre beløb.
Samlet vurdering på baggrund af beregninger
og erfaringer
I forbindelse med en
justering af demografimodellen - så demografitildelingen i større omfang svarer
til de faktiske udgiftsændringer - har Økonomiforvaltningen, inddraget
alternative beregningsmetoder og erfaringer fra kommuner, amter og staten.
Med dette
udgangspunkt anbefales en overgang til brug af faktiske befolkningstal i demografimodellen.
Staten benytter samme metode på en række af sine områder. Der er ikke lignende
erfaringer i de adspurgte kommuner og amter, dette skyldes dog især byernes
mindre størrelse, samt at den fremtidige byudviklingen er af mindre karakter
end i København. Dette gør det nemmere at lave mere præcise befolkningsprognoser,
og eventuelt efterregulering er lettere.
Det kan også
overvejes at justere demografimodellen mht. hvilke serviceområder modellen
indeholder samt hvilken kompensationsgrad der skal benyttes.
I nedenstående
indgår en række modelberegninger, der viser hvordan Københavns Kommunes
demografimodel ville tage sig ud ved forskellige justeringer.
Der tages
udgangspunkt i demografimodellen for 2004, som endnu ikke er vedtaget af
Økonomiudvalget.
1. Nuværende model i 2004
Den nuværende model
for 2004 er baseret på befolkningsprognoser og ville udmønte i alt 295,7 mill.
kr. I denne beregning er anlæg til daginstitutioner også indregnet, selvom
midlerne henlægges til Økonomiudvalget, til en flerårig anlægsplan er udarbejdet
for området.
2. Model i 2004 med reduceret
kompensationsgrad
En justering af
kompensationsgraden i demografimodellen er en mulighed. Denne kunne f.eks. være
90%, frem for de nuveærende 100%
En lavere
kompensationsgrad ville tage højde for faldende marginalomkostninger ved en
stigning i antallet af brugere. Et fald i antallet af brugere ville omvendt betyde,
at de enkelte udvalg ikke skulle reducere 100% ifht. faldet af brugere.
I nedenstående vises
en tabel for, hvordan merudgifterne ville se ud med en kompensationsgrad på 90%
i fo
rhold til den nuværende demografimodel.. Beregningen er baseret på en befolkningsprognose.
Tabel 14:
Demografimodellen 2004 med henholdsvis 100% og 90%-kompensationsgrad
|
2004 |
||
|
100%-kompensationsgrad |
90%-kompensationsgrad |
Difference |
Familie- og
Arbejdsmarkedsudvalget |
167,2 |
150,5 |
16,7 |
Uddannelses- og
Ungdomsudvalget |
127,6 |
114,8 |
12,8 |
Sundheds- og
Omsorgsudvalget |
0,9 |
0,8 |
0,1 |
I alt |
295,7 |
266,1 |
29,6 |
Tabellen viser, at
der ville blive udmøntet i alt 266,1 mill. som følge af en reduceret kompensationsgrad.
Dette er 29,6 mill. kr. mindre end med en kompensationsgrad på 100%.
3. Model i 2004 med færre serviceområder
En alternativ
ændring ville være at reducere antallet af serviceområder, der er indeholdt i
demografimodellen.
Med udgangspunkt i
erfaringerne fra andre kommuner kunne demografimodellen reduceres så følgende
serviceområder ikke var indeholdt i demografimodellen: 1. tandpleje, 2.
sundhedspleje, 3. gymnasier og HF og 4. døgnanbringelse.
Områderne er
udvalgt, såfremt der er tre eller flere af de seks adspurgte kommuner, der ikke har dem indeholdt i demografimodellen, jf. tabel 12.
En reduktion vil
gøre modellen mere gennemskuelig og arbejdet
kan koncentreres om de store udgiftsområder.
I følgende tabel
vises betydningen af de udvalgte serviceområder.
Tabel 15: Udvalgte
områder
|
2004 |
Drift |
|
Handicappede børn |
3,2 |
Døgn- og aflastning
(handicappede børn) |
1,2 |
Sundhedsplejen |
1,4 |
Døgnanbringelse |
36,3 |
Gymnasier og HF |
8,9 |
Handicappede voksne |
0,4 |
Tandklinikker – etablering |
2,7 |
- I alt drift |
54,1 |
Anlæg |
|
Handicapinstitutioner |
6,4 |
- I alt anlæg |
6,4 |
I alt (Drift og anlæg) |
60,5 |
Af tabellen ses, at
den samlede demografikorrektion ville blive reduceret med 60,5 mill. Dermed
ville den samlede demografikorrektion i 2004 blive på 235,2 mill. kr.
Opsummering
Gennemgangen af de
ovenstående beregninger - baseret på henholdsvis faktiske befolkningstal, færre
serviceområder, en lavere kompensationsgrad samt en kombination af alle tre
justeringer - kan indgår i Økonomiudvalget
videre overvejelser om en justering af demografimodellen.
ØKONOMI
MILJØVURDERING
ANDRE
KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
Bilag 1: Oversigt over tre metoder til udregning af demografimodeller
Bilag 2: Den nuværende demografimodel (Befolkningsprognose)
Bilag 3: Demografimodellen med faktiske befolkningstal
Bilag 4: Demografimodellen med en kombination af faktiske
befolkningstal og befolkningsprognoser
Bilag 5: Demografimodellen med efterregulering
Erik Jacobsen
/
Bjarne Winge