Lighedsudredning for Københavns Kommune

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at afrapporteringen vedrørende udvikling i den økonomiske indkomstulighed i København "Lighedsudredning for Københavns Kommune" (bilag 1) tages til efterretning.
   
   

Problemstilling

På baggrund af et medlemsforslag i Borgerrepræsentationen fra Socialistisk Folkeparti den 30. april 2015 besluttede Økonomiudvalget den 19. august 2015, at Økonomiforvaltningen skulle gennemføre en lighedsudredning med fokus på indkomst, uddannelse og boligforhold.

Medlemsforslaget lagde endvidere op til en analyse af ulighed i formue. Økonomiforvaltningen indstillede, at udredningen ikke omfattede dette, da datakvaliteten for formueoplysninger ikke er tilstrækkelig. Derudover indeholdte medlemsforslaget et forslag om en analyse af den kommunale lønudvikling. Økonomiforvaltningen indstillede, at udredningen ikke omfattede dette, da Økonomiforvaltningen har udarbejdet en sådan analyse af den kommunale lønudvikling for 2008-2013. Endelig lagde medlemsforslaget op til, at der som følge af analysen skulle opstilles forslag til, hvordan ulighed kan begrænses. Økonomiforvaltningen indstillede, at udredningen ikke omfattede dette, da en sådan analyse vil vedrøre meget komplekse problemstillinger, som det er vanskeligt at afdække, og som kræver, at der opstilles en række hypotetiske forudsætninger for hvert forslag.

Løsning

Den endelige rapport analyserer uligheden i indkomst og sekundært boligforhold for Københavns Kommune, og sammenligner niveauet for indkomsterne og uligheden med Hovedstadsområdet og hele Danmark. Indkomstniveauet for København opgøres på en række forhold såsom uddannelse, socioøkonomisk status, boligforhold og familiestatus, hvor det sammenlignes med niveauerne for Hovedstadsområdet og hele Danmark. Afslutningsvist indeholder rapporten en deskriptiv analyse af de 10 pct. af borgerne i København, der har henholdsvis de højeste og de laveste indkomster.

Nedenstående er hovedkonklusionerne fra rapporten.

Stigende indkomster i København samt større indkomstforskelle

Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. København ligger dog fortsat over landsgennemsnittet på det socioøkonomiske indeks. Dette er et udtryk for, at udsatte grupper som fx hjemløse og langtidsledige er overrepræsenteret i København. Siden 2007 er det socioøkonomiske indeks faldet væsentligt, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 2015 udgør 122. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er faldende i København, og at det nærmer sig niveauet for hele landet. Udviklingen går igen i alle de københavnske bydele, og i 2014 er der således flere bydele i København, der ligger lige under niveauet for hele landet. 

I København er indkomsterne steget fra 2000 til 2013, og ledigheden er samtidig faldet igennem de seneste år. København er blevet en rigere by, men også en mere ulige by. Uligheden i København som helhed er blevet større ligesom forskellen mellem indkomstniveauerne i de forskellige bydele er vokset.

Årsagen til udviklingen er, at indkomststigningen i høj grad er forekommet blandt københavnerne med de højeste indkomster, hvorimod de, der har de laveste indkomster, ikke har oplevet en stigning i indkomsterne.

Sammenlignes med hele landet, er uligheden i København større, men på niveau med Hovedstads­området. Den større ulighed i København kan delvist tilskrives det store antal af studerende i byen. De studerende udgør således cirka 50 pct. af de 10 pct. med de laveste indkomster, mens de kun udgør cirka 5 pct. at de 10 pct. med de højeste indkomster. Uanset om de studerende er med eller ej, stiger uligheden dog mere i København end i hele landet. Det gennemsnitlige indkomstniveau i København er tilsvarende lavere end i Hovedstadsområdet og Danmark. Dette skyldes i høj grad den store andel af unge i København, hvilket bidrager til et lavere indkomstniveau i København.     

Samlet set oplever københavnerne en fremgang, der giver sig udtryk i højere uddannelse og indkomst, særligt for personer i beskæftigelse. Dette passer godt med, at niveauet i det socioøkonomiske indeks er faldet, og byen således har oplevet et socialt løft. Der er dog stadig en gruppe af københavnerne med de laveste indkomster, der ikke har oplevet en stigning i indkomstniveauet i perioden.

Længere uddannelse giver større indkomststigning og københavnere uddanner sig mere

Generelt har københavnerne en større gennemsnitlig indkomst desto højere deres uddannelsesniveau er. For alle uddannelsesniveauer stiger indkomsterne i perioden fra 2000 til 2013, men de stiger væsentligt mere for borgere med længerevarende uddannelser, hvilket bidrager til at øge uligheden. Københavnernes uddannelsesniveau er steget i perioden 2000 til 2013. Blandt københavnere over 30 år er andelen med en lang eller mellemlang videregående uddannelse steget fra 27 pct. til 48 pct., imens andelen af borgere med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse er faldet fra 31 pct. til 21 pct. Der er flere i København, der har en lang eller en mellemlang uddannelse end i Hovedstadsområdet og hele landet.

Når der tages højde for uddannelse, er indkomstniveauet fortsat lavere i København end i Hovedstadsområdet og hele landet.

Stigende indkomstniveau for boligejere

I København er indkomstniveauet markant højere for boligejere end for borgere i de øvrige boligformer, hvilket også gør sig gældende i både Hovedstadsområdet og i hele landet. Dog er forskellen noget mindre i hele landet, hvilket kan være et resultat af, at boligpriserne er lavere udenfor de større byer. I perioden fra 2000 til 2013 er indkomsten for boligejere steget markant mere end for borgere i øvrige boligformer.

Set over perioden er indkomsten højere for personer, som køber ejerbolig i 2013 end i 2000. Boligpriserne er samtidig steget, og dette trækker i retning af, at der vil være nogle med lavere indkomst, som ikke har råd til at købe ejerbolig i 2013, men som ville have haft det i 2000.

Københavnerne adskiller sig fra borgerne i Hovedstadsområdet og hele landet ved, at de langt oftere bor i andelsboliger, og langt sjældnere i egne ejerboliger.

Ulighed på baggrund af socioøkonomisk status
Opdelt i socioøkonomiske grupper oplever de af københavnerne, der er i arbejde, en stigning i indkomsterne mellem 2000 og 2013. Deres indkomstniveau er dog lavere i København end i Hovedstadsområdet og hele Danmark.

Indkomsterne stiger mest for toplederne, der i forvejen er gruppen med den højeste gennemsnitlige indkomst, således at forskellen mellem dem og de øvrige borgere bliver forøget i perioden. Andelen af topledere i København er imidlertid relativt lille og udgør kun en 1,8 pct. af københavnerne i 2013.

Enlige tjener mindre og København har en stor andel af enlige  
Københavnerne er, sammenlignet med borgerne i Hovedstadsområdet og hele landet, forholdsvis ofte enlige uden børn, og tilsvarende sjældnere i parforhold. For københavnere der er enlige, er gennemsnitsindkomsten lavere end for københavnere i parforhold.

Eftersom indkomstniveauet er lavere for enlige end for borgere i parforhold, kan dette være med til at forklare den lavere indkomst i København sammenlignet med hele landet.

Økonomi

Til projektet er der budgetteret med 10.000 kr. til indkøb af data. Det reelle forbrug er på 16.100 kr.