Busslusen på Holmen (Bygge- og Teknikudvalget)
Busslusen på Holmen (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. marts 2005
J.nr. ØU 107/2005
16. Busslusen på Holmen (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der etableres en mekanisk bussluse på Danneskiolds Samsøes Allé som beskrevet i nærværende indstilling
at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. på
Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg) til etableringen, udformet
som en udgiftsbevilling på 1 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 500.000 kr.
(ekskl. moms) svarende til Grundejerforeningen Holmen's økonomiske bidrag.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2005
Anbefalet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog forudsættes, at Bygge- og Teknikudvalget anviser dækning for de forventede øgede driftsomkostninger indenfor udvalgets egen ramme. Der henvises til vedlagte notat."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. marts 2005
Sagen blev udsat.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Den 27.
oktober 2004 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at der skulle etableres en
mekanisk bussluse på Danneskiold Samsøes Allé, som erstatning for den eksisterende
skiltede bussluse.
Bygge- og
Teknikudvalget godkendte en løsning med oplukkelige pullerter, der spærrer for
gennemkørsel, men som ved aktivering åbner for gennemkørsel.
Busslusen
etableres indenfor det normale vejprofil og har to kørespor, så den kan
passeres i begge retninger samtidig. Den skal kun åbnes for passage af HUR busser
i rute og biler med særlig tilladelse samt politi og brandvæsen.
Etableringen
af den mekaniske bussluse er beregnet til at koste 1 mio. kr. og planlægges
klar til åbning i april 2005.
Som konsekvens heraf forventes forvaltningens
driftsudgifter at stige ca. 50.000 kr. om året. Forvaltningen har fra
starten af 2005 oprettet en liste over vedtagne projekter, der påfører
forvaltningen yderligere driftsomkostninger. Listen bliver løbende opdateret og
vedlagt indstillinger om konkrete projekter. Forvaltningen vil forelægge
den akkumulerede liste i forbindelse med hver budgetrunde, således at de øgede
driftsudgifter kan indgå i budgetforhandlingerne - se bilag 3. I forbindelse
med budgetforhandlingerne for 2006 er det aftalt med Økonomiforvaltningen, at
der afsættes en pulje på 2 mio. kr. til at dække de øgede udgifter. Puljebeløbet
revideres årligt.