Kommunale fritidsjobs (Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)
Kommunale fritidsjobs (Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008
J.nr. ØU 15/2008
7. Kommunale fritidsjobs (Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget)
Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget skal
tage stilling til indstillingen om, at der i forbindelse med budgetforhandlingerne
2009 søges afsat penge til en ordning, om ansættelse af unge - med svage
sociale relationer fra socialt belastede boligområder - i kommunale fritidsjob.
Ordningen evalueres efter et år.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og
Ungdomsforvaltningen (BUF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget godkender, 1.
at der i
forbindelse med budgetforhandlingerne 2009 søges afsat penge til en ordning,
om ansættelse af unge - med svage sociale relationer fra socialt belastede boligområder - i kommunale fritidsjob. Ordningen evalueres efter
et år. Pengene afsættes i hvert af årene 2009, 2010, 2011 og 2012, 2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag BR
612/05. Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. januar
2008: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen
henviste på mødet den 3. november 2005 medlemsforslag fra Det Radikale Venstre
om at undersøge muligheden for at socialt dårligt stillede unge kan få et
kommunalt fritidsjob (BR 612/05) til Økonomiudvalget (bilag 2).
Økonomiforvaltningen
forelagde den 20. juni 2006 en foreløbig status på de gennemførte og
igangværende undersøgelser for Økonomiudvalget (ØU 244/2006). Økonomiudvalget
tog forvaltningens status til efterretning (bilag 3).
Børne- og
Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen forelagde herefter en indstilling
om at etablere et forsøg med kommunale fritidsjob for Børne- og Ungdomsudvalget
den 25. oktober 2006 (bilag 4). Børne- og Ungdomsudvalget vedtog på mødet, at
forvaltningernes forslag udbygges til også at omfatte fritidsjob i private
virksomheder og idrætsorganisationer, og at udvalget får forelagt en ny
indstilling om, hvordan forsøget skal etableres.
Løsning
Ordningen
har i den tidligere indstilling været tænkt som et 1-årigt forsøg. Integrationsministeriet
gav tilsagn om 500.000 kr. til forsøget til anvendelse i 2007. Efterfølgende
har ministeriet godkendt, at puljen kunne anvendes senest i 2008. BUF har
imidlertid på baggrund af den økonomiske situation i forvaltningen meddelt, at
den manglende finansiering af den varige drift bør have som konsekvens, at
forsøget ikke sættes i værk.
På
denne baggrund fremlægges nu et ændret forslag gående på, at der i forbindelse
med budgetforhandlingerne 2009 afsættes midler til ordningen over en 4-årig
periode (med start 2009), dog med en evaluering efter det første år.
Forvaltningerne har foretaget en vurdering af det
forslag fra Socialistisk Folkeparti, som blev vedtaget på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 25. oktober 2006
om, at forslaget udbygges til også at omfatte fritidsjob i private virksomheder
og idrætsorganisationer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunens
tidligere og nuværende projekter af lignende karakter har været centreret
omkring fritidsjob i private virksomheder. Der er således allerede etableret
velkørende projekter med tilvejebringelse af fritidsjob i private virksomheder,
fx projektet "Unge i Job – for virksomheder og unge på Amager, som kan og vil",
hvorimod der ikke tidligere i Københavns Kommune har været forsøg med kommunale
fritidsjob.
I anledning af Børne- og Ungdomsudvalgets ønske om,
at forsøget blev udbygget til også at
omfatte fritidsjob i idrætsorganisationerne, har forvaltningerne været i kontakt
med Kultur- og Fritidsforvaltningen og Danmarks Idræts Forbund. Både Kultur- og
Fritidsforvaltningen og Danmarks Idræts Forbund gav udtryk for den generelle
opfattelse, at det vil være meget vanskeligt for københavnske idrætsforeninger
at ansætte en ung i et fritidsjob, idet idrætsforeningerne hverken har ressourcerne
eller den nødvendige økonomi. Det er Danmarks Idræts Forbunds vurdering, at der
ikke er de nødvendige ekstra ressourcer i idrætsforeningerne til at støtte op
omkring ansættelsen af en ung med svage sociale relationer. Kultur- og
Fritidsforvaltningen påpegede, at det, at en ung bliver ansat med løn i et
fritidsjob, kan skabe en uligevægt i foreningen og give den unge en forkert
opfattelse af /introduktion til foreningslivet, idet foreningslivet i Danmark
bygger på frivillighed og ulønnet arbejdskraft.
På baggrund heraf er det forvaltningernes vurdering,
at det i givet fald ikke vil være muligt at udvide ordningen til også at omfatte
tilvejebringelse af fritidsjob i idrætsforeninger. Forvaltningerne lægger
herved vægt på, at et centralt element i ordningen er, at de kommunale
institutioner, som ønsker at ansætte en ung, selv afholder udgiften til aflønning
af den unge. Forvaltningerne har endvidere lagt vægt på oplysningerne om, at
der ikke er de nødvendige ressourcer i idrætsforeningerne til at støtte op
omkring ansættelsen af unge med svage sociale relationer.
Økonomiforvaltningen har drøftet aflønningen af
ansatte i fritidsjob med HK/Kommunal København og FOA. HK/Kommunal og FOA har
accepteret de unge i kommunale fritidsjob aflønnes efter en sats svarende til
aflønningen efter KL's lønninger for bogopsættere.HK/Kommunal Københavns og
FOAs accept gælder alene for et år. Aflønningen skal drøftes med
organisationerne igen efter et år.
Økonomi
Der skal afsættes 500.000 kr.
til administration af ordningen i hvert af årene 2009, 2010, 2011 og 2012.
Udgifter til aflønning af den
unge skal afholdes af den forvaltning/institution som ansætter den unge.
Udgifterne skal således afholdes inden for de enkelte udvalgs rammer. Udgiften
til aflønning vil beløbe sig til i alt ca. 1,4 mio. kr. /årligt.
Videre proces
-
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1. Medlemsforslag fra Det Radikale Venstre om at
undersøge muligheden for at socialt dårligt stillede unge kan få et kommunalt
fritidsjob (BR 612/05)
2. Beskrivelse af forsøg med kommunale fritidsjob til unge
med svage sociale relationer fra socialt belastede boligområder
3. Status vedr. undersøgelse af mulighederne for, at
socialt dårligt stillede unge kan få et kommunalt fritidsjob mv. (ØU 244/2006)
4. Indstilling om forsøg med kommunale fritidsjob til
unge med svage sociale relationer fra socialt belastede boligområder forelagt
Børne- og Ungdomsudvalget den 25. oktober 2006
Else
Sommer Claus
Juhl