Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008
J.nr. ØU 9/2008
17. Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Forelæggelse af den finansielle risikopolitik til politisk godkendelse.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 1.
at Økonomiudvalget godkender den finansielle
risikopolitik beskrevet i notatet "Strategi for gældspleje og
kapitalforvaltning Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 8. januar 2008: Indstillingen blev godkendt. |
Problemstilling
Økonomiforvaltningen fremsendte den 26. oktober 2007 en revisionsrapport fra KPMG vedr. "Revisionsmæssig gennemgang af procedurer og forretningsgange vedr. Københavns Kommunes håndtering af gældspleje og placering af overskudslikviditet" samt notat med Økonomiforvaltningens handlingsplan i relation til rapportens anbefalinger. Det fremgår af handlingsplanen, at Økonomiudvalget vil få forelagt en indstilling om kommunens finansielle risikopolitik til politisk godkendelse.
Løsning
Denne indstilling følger op på KPMG rapportens anbefalinger og Økonomiforvaltningens handlingsplan.
KPMG vurderer generelt, at bemandingen i CFØ har en god og relevant faglig baggrund og ballast til at administrere likviditets- og gældsplejen i kommunen. KPMG vurderer ligeledes, at lovgivningen vedr. gældspleje, likviditetsplacering og deponeringer overholdes.
Nærværende notat implementerer 2 af revisionsselskabets anbefalede optimeringsmuligheder;
1) Der bør udarbejdes en finansiel risikopolitik for kommunen til godkendelse hos Økonomiudvalget, herunder en konkretisering af Økonomiforvaltningens bemyndigelser.
2) Det anbefales, at der kvartalsvist udarbejdes en risikorapport, der forelægges direktionen.
Hermed forelægges den finansielle risikopolitik for
Økonomiudvalget til politisk godkendelse, via beskrivelse i notatet "Strategi
for gældspleje og kapitalforvaltning
Strateginotatet beskriver bl.a., at langfristet gæld bibeholdes 100 pct. i danske kroner og med fast rente. Ekstraordinære afdrag sker på de kortest løbende lån, med henblik på at bevare længst muligt "tidsmæssigt råderum" til fremtidige afdrag.
Desuden fastlægges på investeringssiden maksimale rammer for den samlede porteføljes varighed (løbetid / investeringshorisont), maksimale rammer for valutaeksponering og maksimale rammer for de enkelte aktivtyper (obligationer, aktier, erhvervskreditobligationer, kontanter og europæiske statsobligationer).
Midlerne i den løbende kapitalforvaltning er placeret efter de rammer der er udarbejdet i forbindelse med gennemført udbud af kapitalforvaltning i 2007.
Økonomiforvaltningen vil kvartalsvist udarbejde afkast- og risikorapportering, der forlægges direktionen.
Videre proces
Strategien implementeres af Økonomiforvaltningen efter Økonomiudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen vil mindst en gang årligt revurdere strategien. Ændringer i risiko strategien vil blive forelagt Økonomiudvalget. Rapportering af opnåede resultater vil som hidtil ske i regnskabsprognoserne og regnskabet.
Bilag
1. Strategi for gældspleje og kapitalforvaltning 2008
Claus Juhl /