Cykelfremkommelighed 35 mio. kr.-puljen - Standsningsret - (Teknik- og Miljøudvalget)
Cykelfremkommelighed 35 mio. kr.-puljen - Standsningsret - (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 8. januar 2008
ØU 17/2008
4. Cykelfremkommelighed 35 mio. kr.-puljen - Standsningsret - (Teknik- og Miljøudvalget)
Der skal godkendes projektforslag samt frigivelse af
midler til gennemførelse af 2 cykelfremkommelighedsprojekter.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik- og Miljøudvalget godkendte,
1.
projektforslag
for cykelstier i Hillerødgade samt frigivelse af 4,7 mio. kr. under Teknik- og
Miljøudvalget Center for Anlæg og Udbuds anlægsramme funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer) til gennemførelse af projektforslaget.
Projektet er finansieret af 35 mio. kr. puljen til cykelfremkommelighed,
vejvedligeholdelse og støjdæmpning (BR 343/06),
2.
at anlægsopgaven
kan overdrages til kommunens egen driftsorganisation.
Økonomiforvaltningen indstiller
over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til
Borgerrepræsentationen med følgende erklæring: "at
Økonomiudvalget ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført
i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som
følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme". Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. januar
2008: Indstillingen blev
anbefalet. |
Problemstilling
På baggrund af en offentlig
høring om prioriteringen af midlerne i 35 mio. kr. puljen til
cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning besluttede Borgerrepræsentationen
(BR) 1. juni 2006 (BR 343/06) en udmøntning af puljen. Teknik- og Miljøforvaltningen
(TMF) indledte i marts 2007 projektudviklingen af 9 cykelfremkommelighedsprojekter,
hvoraf der på nuværende tidspunkt er udarbejdet 7 projektforslag.
Løsning
Bedre
cyklistforhold på Jarmers Plads
For at cyklisterne kan føle sig mere trygge og sikre,
anlægges der en cykelsti langs parkeringspladsen på Jarmers Plads. For
cyklister, der skal videre mod Nørre Voldgade, etableres en Ø-løsning, og
cyklisterne reguleres via et signal i forhold til højresvingende bilister.
Signalet optimeres, så færrest mulige cyklister kommer til at vente for rødt
lys.
For at få plads til cykelstien omlægges fortovet langs
parkeringspladsen, og den eksisterende gittermast flyttes ind på en helle
mellem fortov og parkeringsareal, hvor det også vil være muligt at plante
træer.
Forslaget medfører
nedlæggelse af i alt 3 P-pladser i rød zone, hvilket er 1 P-plads færre end oprindeligt forventet. I bilag 1a-c
er vist eksisterende forhold, projektforslaget samt en visualisering af
projektet.
Projektet for Jarmers Plads hænger sammen med
trafiksikkerhedsprojektet i krydset H. C. Andersens Boulevard - Jarmers Plads,
som også forelægges udvalget på nærværende møde. Projekterne er koordineret.
Cykelstier i Hillerødgade
I det signalregulerede kryds ved Lundtoftegade
reduceres antallet af kørespor, så der fremover bliver et kørespor i hver
retning. Dette får konsekvens for Hillerødgade på Frederiksberg-siden, hvor man
har to ligeudspor frem til stoplinien. Her vil det ene kørespor i stedet blive
afmærket som højresvingsbane. Øst for krydset Lundtoftegade - Hillerødgade
afkortes cykelstien ca.
Ved Nørrebrogade bevares 4 P-pladser, med
halv-timesrestriktion i dagtimerne, af hensyn til de handlende.
Forslaget betyder nedlæggelse af i alt 32 P-pladser
(udenfor betalingszonen) mod et oprindeligt forventet antal på 5-6 pladser. At
forvaltningen i sin tid kom frem til et forventet antal på 5-6 P-pladser, er en
meget beklagelig fejl. I bilag 2a-c er vist eksisterende forhold,
projektforslaget samt en visualisering af projektet.
Miljø og tilgængelighed
De to projekter er omfattet
af TMFs positivliste, men vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige
konsekvenser.
Projekterne er tilgængeligheds-
og sikkerhedsvurderet og relevante forslag til ændringer er indarbejdet i
forslagene.
Økonomi
BR godkendte den 1. juni 2006
(BR343/06) en samlet anlægsbevilling på 35 mio. kr. til en række konkrete
projekter vedrørende cykelfremkommelighed, vejvedligeholdelse og støjdæmpning.
Nærværende projekter er omfattet af denne pulje og samlet set vurderet til at
koste i alt 6,7 mio. kr. Projekterne foreslås finansieret af bevillingen på 35
mio. kr. på TMUs Center for Anlæg og Udbud anlægsramme funktion 2.28.23.3
(Standardforbedringer af færdselsarealer).
Forslaget for Jarmers Plads
medfører nedlæggelse af i alt 3 P-pladser, hvilket er 1 P-plads mindre end oprindeligt forventet. Da
P-pladsnedlæggelserne allerede er finansieret over puljen til nedlæggelse af
P-pladser, betyder ændringen, at puljen tilføres 73.630 kr. Baggrunden for
puljen, og de disponeringer der er på puljen til dato, fremgår af bilag 3.
Der forventes ingen ændring i driftsomkostningerne som følge af projekterne.
Anlægsopgaven kan overdrages til kommunens egen driftsorganisation i henhold til den ny driftsstrategi (BR334/07).
Videre proces
Når TMU har godkendt de to
projektforslag, påbegyndes hovedprojekteringen. Det forventes, at
anlægsarbejdet kan startes op sidst på foråret og afsluttes sommeren 2008.
De resterende 2
cykelfremkommelighedsprojekter i denne pakke vil blive forelagt TMU, så snart
projektforslag er udarbejdet. Det forventes, at de sidste forslag ligger klar
til politisk behandling i starten af 2008.
Status for samtlige projekter
i 35 mio. kr. puljen fremgår af bilag 4.
Bilag
- Oversigt over politisk
behandling
1. a-c: Projektforslag for Jarmers Plads
2. a-c: Projektforslag for Hillerødgade
3. Pulje til P-nedlæggelser
4. Projektliste 35. mio. kr. puljen
Hjalte Aaberg /Torben
Gleesborg