Mødedato: 07.11.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Modtagelse af EU-midler til Områdefornyelse Sydhavnen, Vesterbro/Kgs. Enghave

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om Områdefornyelse Sydhavnen skal modtage midler fra EU-programmet URBACT III til projektet URBinclusion, der skal skabe arbejdspladser for områdets socialt udsatte borgere.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at EU-midlerne fra URBACT III på 409.686 kr. modtages til projektet URBinclusion i Sydhavnen. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 409.686 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 409.686 kr. til projektet URBinclusion. De 409.686 kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, at der med denne sag foreslås udmøntet 0,2 mio. kr. i 2018 udover det vedtagne budget på bruttoanlæg i 2018. Økonomiudvalget vil på mødet 5. december 2017 behandle en sag om styring af bruttoanlæg i 2018.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Områdefornyelse Sydhavnen har søgt og modtaget et tilsagn om midler fra EU-programmet URBACT III på 409.686 kr. (€ 54.625) til det europæiske samarbejdsprojekt URBinclusion. Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, om beløbet skal modtages.

Løsning

Områdefornyelse Sydhavnen arbejder i URBinclusion sammen med lokale sociale aktører, Opzoomerne, Den Boligsociale Helhedsplan og SydhavnsCompagniet, om at skabe en lokalt forankret beskæftigelsesindsats, som kan øge beskæftigelsen blandt kvarterets udsatte beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet.

Der er ønske om at skabe en mere koordineret og effektiv lokal indsats. Med midlerne fra URBACT III til projektet URBinclusion får den lokalt nedsatte arbejdsgruppe mulighed for at forstærke det opsøgende arbejde over for virksomheder, afsøge og lave forsøg med brug af sociale klausuler, sociale indkøb for lokale virksomheder, praktikforløb samt indarbejde og lære af internationale erfaringer fra de otte andre deltagende byer (Barcelona, Glasgow, Krakow, Lyon, Napoli, Timisoara, Torino og Trikala).

URBinclusion i Sydhavnen består af tre elementer:

  1. Etablering af et lokalt partnerskab i Sydhavnen.
  2. Tilskud til implementering af en lokalt forankret beskæftigelsesindsats på tværs af de lokale tilbud, kommunen og det lokale erhvervsliv.
  3. Faglige seminarer i det europæiske netværk med fokus på forskellige metoder til social inklusion i byudviklingen.

Borgerrepræsentationen vedtog den 26. marts 2015 Kvarterplan Områdefornyelse Sydhavnen. Formålet med kvarterplanen er at løfte det udsatte byområde Sydhavnen gennem en kombination af fysiske, sociale og kulturelle projekter, så området kommer på niveau med det øvrige København, jf. Politik for Udsatte Byområder (BR 22. juni 2017).

Økonomi

Områdefornyelsen Sydhavn ønsker at modtage 409.686 kr. (€ 54.625) fra URBACT III til projektet URBinclusion. De bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*
(2018 p/l)

 

Varig?
ja/nej

2018

2019

1.

TMU

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

I

-205

-205

Nej

1.

TMU

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

U

205

205

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

De 409.686 kr. (€ 54.625) skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) bevilling Byfornyelse anlæg jf. nedenstående tabel:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2018 p/l)

 

2018

2019

TMU

Handleplan for Handelslivet

3444 – Byfornyelse anlæg

0.25.15.3

205

 205

I alt

-

-

-

205

 205

 

Områdefornyelsen medfinansierer projektet med 175.580 kr. 70 % af omkostningerne går til metodeudvikling og lokale aktiviteter og resten dækker administration, rejseomkostninger mv. Budgettet udmøntes af den lokale arbejdsgruppe i samarbejde med områdefornyelsen.

Der vil ikke være afledte driftsudgifter forbundet med projektet.

Videre proces

Projektet gennemføres i Sydhavnen frem til maj 2019. Resultaterne af projektets effekter vil blive samlet og udgivet i en evalueringsrapport. Projektet vil ligeledes indgå i den afsluttende evaluering af Områdefornyelse Sydhavnen, som forelægges Teknik- og Miljøudvalget til orientering efter områdefornyelsens afslutning i 2020.

 

Pernille Andersen               /Anders Møller

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at EU-midlerne fra URBACT III på 409.686 kr. modtages til projektet URBinclusion i Sydhavnen. Der skal på den baggrund gives en indtægts- og udgiftsbevilling på 409.686 kr. på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 409.686 kr. til projektet URBinclusion. De 409.686 kr. frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse anlæg, jf. økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 23. oktober 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Beslutning

Dagsordenspunkt 37: Modtagelse af EU-midler til Områdefornyelse Sydhavnen, Vesterbro/Kgs. Enghave (2017-0101294)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top