Mødedato: 07.11.2006, kl. 15:15

Københavns Brandvæsen - administrationsanalyse og revisionsprotokol

Københavns Brandvæsen - administrationsanalyse og revisionsprotokol

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. november 2006

 

 


J.nr. ØU 400/2006

 

7. Københavns Brandvæsen - administrationsanalyse og revisionsprotokol

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget

 

at      rapporterne "Administrationsanalyse af Københavns Brandvæsen" af 21.8.2006 og revisionsprotokollat 18/2005 "Styringen i Københavns Brandvæsen" af 30.6.2006 tages til efterretning,

 

at      handlingsplanen af 12. oktob er 2006 godkendes med henblik på iværksættelse, og

 

at      Økonomiforvaltningen senest 1. juli 2007 giver en status på de igangsatte aktiviteter til Økonomiudvalget.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2006

Taget til efterretning henholdsvis godkendt.

 

 

Behandling: 2. og 3. at-punkt iværksættes.

 

 

RESUME

Indstillingen vedrører to rapporter om Københavns Brandvæsen: Administrationsanalyse af Københavns Brandvæsen af 21.8.2006 udarbejdet af konsulentfirmaet Capacent A/S og Revisionsdirektoratets revisionsprotokollat 18/2005 "Styringen i Københavns Brandvæsen" af 30.6.2006. Formålet med udarbejdelsen af rapporterne er at skabe grundlag for et mere effektivt brandvæsen. Rapporterne oplister en række anbefalinger til Brandvæsenet inden for de fem temaer: Administrativ struktur og processer, økonomistyring og -rapportering, personalesammensætning og -kompetencer, ledelsesmæssig styring og rapportering samt samdriftsfordele inden for it, økonomi og personale. Potentialet for effektiviseringer via samdriftsfordele er anslået af Capacent A/S (4-6 personer) og vil blive revurderet i slutningen af effektiviseringsprocessen (ultimo 2007/primo 2008).

 

Anbefalinger om "generationsskifte" og "benchmarking" vurderes blandt de væsentligste. Forberedelsen af generationsskiftet, og den dermed følgende organisationsændring, er allerede påbegyndt, og nyansættelser vil ske løbende i 2007-2008 i takt med fratrædelserne, startende med ansættelse af en økonomichef primo 2007. Med udgangspunkt i Københavns Brandvæsens særlige status som brandvæsen i landets hovedstad vil der blive foretaget en undersøgelse af muligheden for benchmarking og tilpasning af udgiftsniveauet for Brandvæsenet på aktiviteter, så som forskellige typer udrykning, administrative opgaveløsninger mv, og ressourcer tildelt de enkelte aktiviteter gennem 6-by nøgletal eller andet forum. Dette arbejde forventes gennemført ultimo 2007.

 

På baggrund af de konkrete anbefalinger i begge rapporter har Brandvæsenet og Økonomiforvaltningen udarbejdet en handlingsplan for effektueringen af anbefalingerne, inkl. anbefalingerne om "generationsskifte" og "benchmarking".

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at administrationsanalysen og revisionsprotokollatet tages til efterretning, og at handlingsplanen godkendes med henblik på iværksættelse.


 

Til top