Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler
Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 7. november 2006
J.nr. ØU 398/2006
3. Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:
1. at Socialudvalget gives en negativ tillægsbevilling på 126.819 t. kr. til Socialudvalgets budget 2006 vedr. amtskommunale midler, jf. bilag 1, idet Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05.5 (kassen) forhøjes tilsvarende. Midlerne reserveres til en pulje med henblik på finansiering af overførsler til budget 2007 samt finansiering af Socialudvalgets merudgift som følge af en reduktion i integrationsindtægterne, jf. 2.-5. at-punkt.
2. at Socialudvalgets amtskommunale anlægsudgifter på 54.181 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).
3. at Socialudvalgets amtskommunale serviceudgifter vedr. opsparing på decentrale institutioner og igangsatte projekter på 50.949 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).
4. at Socialudvalget gives en positiv tillægsbevilling på 17.005 t. kr. til finansiering af udvalgets reduktion i integrationsindtægterne i 2006. Beløbet placeres på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 6.51.1 (budgetreserve), idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05 (kassen).
5. at der på baggrund af de resterende amtskommunale serviceudgifter afsættes en pulje på 4.684 t. kr. under Økonomiudvalgets budget 2007, bevilling Fælles rammepuljer funktion 6.45.51, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen). Socialudvalget kan i forbindelse med regnskab 2006 søge om udmøntning af denne pulje efter de gældende overførselsregler.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. november 2006
Overborgmester
"4. at ændres
til:
"at Socialudvalget gives en positiv tillægsbevilling på 17.005 t.
kr. til finansiering af udvalgets reduktion i integrationsindtægterne i 2006.
Beløbet placeres på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 6.51.1
(budgetreserve). Der anvises kassemæssig dækning på 12.591 t. kr. på
Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05 (kassen). Der anvises
kassemæssig dækning for den resterende del af tillægsbevillingen gennem et
internt lån på 4.414 t. kr. i hht. de af af Borgerrepræsentationen besluttede
bevillingsregler."
5. at ændres til:
"at der til Socialudvalgets budget
2007 overføres i alt 9.098 t.kr. svarende til de resterende amtskommunale
serviceudgifter med undtagelse af sparede driftsmidler vedr.
Tryghedsplanen"."
Ændringsforslaget
blev godkendt uden afstemning.
Den
således ændrede indstilling blev herefter anbefalet uden afstemning.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 12. oktober i forbindelse med behandlingen af indstillingen om tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006-2007, at Socialudvalgets overførsler af amtskommunale midler på 126,8 mio. kr. behandles senere i en særskilt indstilling (BR 567/06).
Med denne indstilling foreslås Socialudvalgets amtskommunale midler fordelt mellem de midler som umiddelbart overføres til Socialudvalgets budget 2007 og midler, som foreslås placeret i en pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning.
Puljen under Økonomiudvalget til senere udmøntning foreslås reduceret med 17 mio. kr. i forhold til de samlede amtskommunale midler, som Socialudvalget har søgt overført, idet dette beløb foreslås anvendt til finansiering af Socialudvalgets reduktion i integrationsindtægterne.
Socialudvalget kan i forbindelse med regnskab 2006 søge om udmøntning af denne pulje efter de gældende overførselsregler.