Mødedato: 07.11.2006, kl. 15:15

Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler

Se alle bilag

Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 7. november 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 398/2006

 

 

3.                   Tidlig overførsel af Socialudvalgets amtskommunale midler

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler:

 

1. at Socialudvalget gives en negativ tillægsbevilling på 126.819 t. kr. til Socialudvalgets budget 2006 vedr. amtskommunale midler, jf. bilag 1, idet Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05.5 (kassen) forhøjes tilsvarende. Midlerne reserveres til en pulje med henblik på finansiering af overførsler til budget 2007 samt finansiering af Socialudvalgets merudgift som følge af en reduktion i integrationsindtægterne, jf. 2.-5. at-punkt.

 

2. at Socialudvalgets amtskommunale anlægsudgifter på 54.181 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).

 

3. at Socialudvalgets amtskommunale serviceudgifter vedr. opsparing på decentrale institutioner og igangsatte projekter på 50.949 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).

 

4. at Socialudvalget gives en positiv tillægsbevilling på 17.005 t. kr. til finansiering af udvalgets reduktion i integrationsindtægterne i 2006. Beløbet placeres på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 6.51.1 (budgetreserve), idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05 (kassen).

 

5. at der på baggrund af de resterende amtskommunale serviceudgifter afsættes en pulje på 4.684 t. kr. under Økonomiudvalgets budget 2007, bevilling Fælles rammepuljer funktion 6.45.51, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen). Socialudvalget kan i forbindelse med regnskab 2006 søge om udmøntning af denne pulje efter de gældende overførselsregler.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 12. oktober i forbindelse med behandlingen af indstillingen om tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006-2007, at Socialudvalgets overførsler af amtskommunale midler på 126,8 mio. kr. behandles senere i en særskilt indstilling (BR 567/06).

 

Med denne indstilling foreslås Socialudvalgets amtskommunale midler fordelt mellem de midler som umiddelbart overføres til Socialudvalgets budget 2007 og midler, som foreslås placeret i en pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning.

 

Puljen under Økonomiudvalget til senere udmøntning foreslås reduceret med 17 mio. kr. i forhold til de samlede amtskommunale midler, som Socialudvalget har søgt overført, idet dette beløb foreslås anvendt til finansiering af Socialudvalgets reduktion i integrationsindtægterne.

 

Socialudvalget kan i forbindelse med regnskab 2006 søge om udmøntning af denne pulje efter de gældende overførselsregler.

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen besluttede på mødet den 12. oktober i forbindelse med behandlingen af indstillingen om tidlig overførsel af serviceudgifter fra 2006-2007, at Socialudvalgets overførsler af amtskommunale serviceudgifter på 126,8 mio. kr. behandles senere i en særskilt indstilling (BR 567/06).

 

Økonomiforvaltningen har i den forbindelse holdt et møde med Socialforvaltningen om overførsel af de amtskommunale midler, herunder evt. anvendelse af disse til finansiering af Socialudvalgets merudgifter som følge af reduktion i integrationsindtægterne.

 

Amtskommunale serviceudgifter

Den nærmere fordeling af de amtskommunale midler, som Socialudvalget ønsker overført, fremgår af bilag 1.

 

Det fremgår, at der er i opgørelsen af de amtskommunale midler indgår anlægsudgifter for 54,2 mio. kr. vedr. Tryghedsplanen og Moderniseringsplanen. Økonomiforvaltningen indstiller, at disse anlægsmidler overføres til Socialudvalgets budget for 2007.

 

Af de øvrige amtskommunale midler på 72,6 mio. kr. vedrører 50,9 mio. kr. opsparing på decentrale institutioner eller igangsatte projekter inden for Socialudvalgets område. Disse midler indeholder også de resterende midler vedr. boliganvisning afsat i forbindelse med frikøbsaftalen i 2000, jf. bilag 2. Økonomiforvaltningen indstiller, at disse midler overføres til Socialudvalgets budget for 2007.

 

De resterende amtskommunale midler udgør ca. 21,7 mio. kr. Disse omfatter bl.a. projekter, hvor der ikke er indgået bindende aftaler, eller som ikke er igangsat, jf. bilag 2. De resterende amtskommunale midler o mfatter også mindreforbrug af afsatte driftsmidler i forbindelse med udbygningen af botilbud til handicappede og psykisk syge som følge af forsinkelser i anlægsarbejdet. Det fremgår således af kommunens overførselsregler, at sparede driftsmidler som følge af, at anlæg ikke er opført som forudsat ikke kan forventes overført (BR 399/06, bilag 3).

 

De resterende amtskommunale midler foreslås placeret i en pulje under Økonomiudvalget, som kan udmøntes efter indstilling fra Socialudvalget. 

 

Reduktion i integrationsindtægterne

Det fremgår af indkaldelsescirkulæret til budget 2007, at Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i løbet af 2006 skal varsle eventuelle ændringer i integrationsindtægterne over for Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen, således at udvalgene kan tilpasse aktiviteterne til de faldende tilskud fra staten. Dette betyder, at et eventuelt fald i indtægterne i 2006 i forhold til det budgetterede skal fordeles mellem de tre udvalg i overensstemmelse med udvalgenes andel af indtægterne (ØU 26/06).

 

Den opdaterede prognose for integrationsindtægterne i 2006 viser et samlet fald i Socialudvalgets andel af integrationsindtægterne på 17 mio. kr.

 

Da integrationsindtægterne konteres på funktion 5.60, vil kommunens serviceudgifter ikke umiddelbart blive påvirket af indtægtstabet, da denne funktion ikke indgår i opgørelsen af serviceudgifterne. For at sikre budgetoverholdelse er det nødvendigt, at Socialudvalget gennemfører en modsvarende udgiftsreduktion. Dette vil typisk være inden for områder, som indgår i serviceudgifterne, og udvalget vil dermed alt andet lige komme nærmere det udmeldte måltal for disse.

 

På baggrund af en henvendelse fra Socialforvaltningen vedr. den ny prognose for integrationsindtægterne holdt Økonomiforvaltningen et møde med Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen primo september 2006. Socialforvaltningen tilkendegav i den forbindelse, at det ikke vil være muligt at foretage korrigerende besparelser for 17 mio. kr. i indeværende år.

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at faldet i integrationsindtægterne for Socialudvalget i stedet finansieres ved en modsvarende reduktion af de resterende amtskommunale midler, som placeres i en pulje under Økonomiudvalget.

 

ØKONOMI

Socialudvalgets overførsel af amtskommunale midler på 126,8 mio. kr. foreslås håndteret efter følgende principper:

 

·        Socialudvalget gives en negativ tillægsbevilling på 126.819 t. kr. til Socialudvalgets budget 2006 vedr. amtskommunale midler, jf. bilag 1, idet Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05.5 (kassen) forhøjes tilsvarende. Midlerne reserveres til en pulje med henblik på finansiering af overførsler til budget 2007 samt finansiering af Socialudvalgets merudgift som følge af en reduktion i integrationsindtægterne.

 

·        Socialudvalgets amtskommunale anlægsudgifter på 54.181 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).

 

·        Socialudvalgets amtskommunale serviceudgifter vedr. opsparing på decentrale institutioner og igangsatte projekter på 50.949 t. kr. overføres til udvalgets budget 2007, jf. bilag 2, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen).

 

·        Socialudvalget gives en positiv tillægsbevilling på 17.005 t. kr. til finansiering af udvalgets reduktion i integrationsindtægterne i 2006. Beløbet placeres på bevillingen Voksne med særlige behov, funktion 6.51.1 (budgetreserve), idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.05 (kassen).

 

·        Der afsættes på baggrund af de resterende amtskommunale midler en pulje på 4.684 t. kr. under Økonomiudvalgets budget 2007, bevilling Fælles rammepuljer funktion 6.45.51, idet der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling, Finansposter funktion 8.22.05 (kassen). Socialudvalget kan i forbindelse med regnskab 2006 søge om udmøntning af denne pulje efter de gældende overførselsregler.

 

De samlede ændringer i Socialudvalgets amtskommunale overførsler fremgår af tabel 2.

 

Tabel 2 – Socialudvalgets amtskommunale overførsler.

Udvalg

 

2006

2007

Socialudvalget

Amtskommunale overførsler

-126.819

 

Finansiering af fald i integrationsindtægter

17.005

 

Overførte anlægsmidler

 

54.181

Overført decentral opsparing og igangsat

 

50.949

Økonomiudvalget

Pulje til øvrige aktiviteter

 

4.684

Nettoændringer i kassen

-109.814

109.814

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

1.      Socialudvalgets amtskommunale midler, som ønskes overført til 2007.

2.      Fordeling af Socialudvalgets amtskommunale midler.

 

 

Claus Juhl

/ Bjarne Winge

 

Til top