Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 7. november 2006
J.nr. ØU 396/2006
2. Redegørelse om igangsættelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" med forslag til kommuneplantillæg (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
og Økonomiforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og
Økonomiudvalget drøfter denne redegørelse om at udarbejde forslag til
lokalplantillæg og kommuneplantillæg for "Wilders Plads", som er omfattet af
lokalplan nr. 308.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2006
Sagen blev udsat
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2006
Eftersendes.
RESUME
NCC ønsker at opføre tre beboelsesbygninger og en lav café på Krøyers
Plads. Projektet er udarbejdet af arkitektfirmaerne BIG, Kim Utzon og Henning
Larsens Tegnestue. To af bygningerne indrammer et nyt urbant byrum, der åbner
sig mod havnen. Bebyggelsen rummer i alt ca. 18.000 m2
etageareal, svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 180. BIGs og Henning Larsens bygninger har rejst
tag, der på det højeste sted er i 9 etager. Tagenes hældning betyder
imidlertid, at gesimshøjden svarer til nabobebyggelserne.
Nordatlantens Brygge ønsker
at udvide sine aktiviteter med et anlæg af størrelsesordenen
Trafikvæksten i Strandgade
som følge af NCCs projekt ventes at blive så begrænset, at det ikke medfører
trafikafviklingsproblemer.
Den foreslåede bebyggelse på
Krøyers Plads skaber et nyt stort byrum med direkte kontakt til vandet. Pladsen
kan danne ramme om rekreative aktiviteter året rundt for både børn og voksne.
Forvaltningerne vurderer, at
projektet med sin bebyggelse og fine byrum kan yde et tilskud til kvarteret.
Der vil dog være behov for yderligere bearbejdning af projektet.
I Kommuneplan 2005 er området
fastlagt til område for boliger og serviceerhverv. Krøyers Plads er en del af
rammeområdet Wilders Plads, der er udlagt som C2*-område med bemærkning om, at
bebyggelsesprocenten kan beregnes for hele området under ét. Den maksimale
bebyggelsesprocent er 150.
Lokalplan nr. 308 "Wilders
Plads II" fastlægger området til boliger og serviceerhverv. For underområde II,
der omfatter Krøyers Plads, gælder, at ny bebyggelse forudsætter supplerende
lokalplan med principiel bebyggelsesplan, der omfatter såvel fredet og bevaringsværdig
bebyggelse som nybyggeri.
Borgerrepræsentationen har
besluttet, at der over en femårig periode skal bygges 5.000 boliger med en
maksimal husleje på 5.000 kr. Investorerne bag udvikling af Krøyers Plads
ønsker ikke at opføre billige boliger med henvisning til, at der er store
omkostninger ved at udvikle området.
Samtidig med forslaget til
lokalplantillæg skal der udarbejdes tillæg til kommuneplanen. Her fastlægges
området som C2*-område med bemærkning om, at bebyggelsesprocenten kan beregnes
for området under ét, at etageantallet maksimalt er 9, og at den maksimale
bygningshøjde er
Forslag til tillæg nr. 1 til
lokalplan nr. 308 fastlægger området til boliger og serviceerhverv med maksimal
bebyggelsesprocent på 140, højst 9 etager og
Det vurderes ikke, at der
skal udarbejdes miljørapport i tilknytning til planforslagene.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
NCC har den 15. maj 2006
anmodet Københavns Kommune om at udarbejde forslag til lokalplantillæg for
Krøyers Plads.
NCC har i samarbejde med
arkitektfirmaerne BIG, Kim Utzon og Henning Larsens Tegnestue udarbejdet et
projekt, der "giver Krøyers Plads tilbage til Københavns indbyggere samtidig
med, at projektet sikrer en skulpturel bebyggelse, der bidrager til oplevelsen
af det moderne og levende København."
Projektet er baseret på tre
hovedbygninger, der rummer ejerlejligheder med erhverv i stueetagen. Desuden er
der indarbejdet en mindre bygning i et nyt byrum mod vandet.
Nordatlantens Brygge, der har
til huse i et fredet pakhus nord for Krøyers Plads, ønsker at skabe mulighed
for at afholde kulturelle arrangementer, herunder idræt, i et nyt anlæg på
grunden nord for pakhuset.
Forvaltningerne finder det i
den forbindelse hensigtsmæssigt at fastlægge boligstørrelser og bestemmelse om
anvendelse til helårsboliger for hele det område, der er omfattet af lokalplan
nr. 308, og mere detaljerede fremtidige bebyggelsesmuligheder for den nordlige
del af lokalplanområdet, svarende til lokalplanens underområde II.
(Bilag 1 - Tegning nr. 2 i
forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 308, 2004)
Planområdet og kvarteret
Wilders Plads er den ca.
(Bilag 2 - luftfoto).
Øen er dannet ved flere
opfyldninger i havnebassinet tilbage fra 1735. Grønlands Handels Plads har i
mere end 200 år været rammen om samhandlen med Grønland, Island, Færøerne og
Finmarken. Den øvrige del af øen har oprindelig været hjemsted for skibsbyggeri,
værksteder, h
andelskompagnier, pakhuse og lignende havnefunktioner.
I dag er industripræget
forsvundet, og området anvendes hovedsageligt til boliger og erhverv blandt
andet i form af statslig og privat administration, restaurations-, medie-, design/arkitektvirksomhed
samt organisationen Nordatlantens Brygge. Denne er indrettet i det fredede og
istandsatte grønlandsk-islandske pakhus i Strandgade 89 som ramme om et
nordatlantisk kulturelt samarbejde.
Christianshavn er præget af
store bevaringsinteresser. Det gælder både det historiske kvarter omkring
Christianshavns Kanal og Torvegade og Holmen og pakhusbebyggelsen mod havnen.
Boligkarreerne er opført i
4-5 etager med udnyttet tagetage, svarende til ca.
De gavlvendte
stokhusbygninger langs havnefronten er et bebyggelsesprincip, der udspringer af
grundstykkernes oprindelige funktion som handelspladser med gavlvendte pakhuse
langs indskårne bassiner og dokanlæg. Princippet er videreført op gennem tiden
og sidst anvendt i Nordeas kontorbyggeri på Christiansbro.
(Bilag 3 - Overordnede
rumlige træk).
Nordatlantens Brygge, det
tidligere pakhus, Strandgade 71-75, og Strandgade104-106 er fredede, mens
Strandgade 102 og 108 i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn har høj bevaringsværdi.
(Bilag 4 - Bevaringsværdier)
Det nordlige Christianshavn,
defineret som området mellem Torvegade, havnen, Proviantmagasingraven,
Snedkergraven, Laboratoriegraven og Prinsessegade, rummer knap 3.000 boliger og
godt 5.000 indbyggere. Halvdelen af boligerne er bygget før 1920, men der er i
takt med områdets omdannelse blevet opført ca. 700 boliger siden 1940, heraf en
stor del almene boliger siden 1960.
Sammenfattende kan kvarterets profil karakteriseres
ved en ressourcestærk befolkning. Christianshavnerne har råd til store boliger
og kvalitetsbutikker. De er ikke så bil-orienterede, formentlig fordi bydelen
har god kollektiv trafik, og det er let at komme omkring på cykel.
(Bilag 5- kvarteret det
nordlige Christianshavn samt bilagene 6, 7, 8, 9 og 10)
Projektet
NCC-grunden
NCC har – efter at lokalplanforslaget baseret på den hollandske arkitekt Erick van Egeraats
projekt den 17. marts 2005 blev forkastet i Borgerrepræsentationen – udarbejdet
et nyt forslag til boligbebyggelse på den
De tre hovedbygninger vil i alt kunne rumme 136 boliger med en
gennemsnitlig størrelse på
De tre bygninger på Krøyers Plads er skubbet helt ud til kanten af
grunden for at skabe et stort offentligt byrum med adgang til vandet. En lav,
delvis nedgravet bygning med ca.
De i alt fire bygninger rummer tilsammen
Projektet har ladet sig inspirere af stedets kvaliteter og det
mangfoldige liv, der præger Christianshavn. Strandgade forlænges mod nord og
munder ud i en udvidelse af havnebassinet med et nyt trappeforløb ned til
vandet. Indskæringen af havnebassinet tilfører rummet mellem de flankerende
bygninger refleksioner skabt af vandspejlet.
Fra "Krøyers pynt" er der fri udsigt til Indre By, Nyhavn,
skuespilhuset og operaen. Det er et mål, at byrummet året igennem skal danne
ramme om rekreative aktiviteter for både børn og unge.
(Bilag 11, 12, 13 og 14 - NCCs projekt)
Bebyggelsen gør det muligt at opdele
trafikken, således at Strandgade ved ankomsten til Krøyers Plads splittes i
hård trafik, blød trafik og ophold.
Rambøll Nyvig A
/S har for NCC vurderet, at
trafikvæksten i Strandgade som følge af det skitserede nybyggeri vil blive 615
biler pr. døgn. Den samlede trafik i Strandgade, dvs. summen af trafikken fra
nybyggeriet på Krøyers Plads og Strandgades øvrige trafik, vil være så
begrænset, at der ikke vurderes at ville opstå trafikafviklingsproblemer på den
nordlige del af Strandgade. Heller ikke i krydset Strandgade/Torvegade ventes
byggeriet at give trafikafviklingsproblemer.
Ved Strandgades passage af Krøyers Plads
føres vejen i et "knækket" forløb. Der skal etableres en kurveudvidelse, der
gøre det muligt for to personvogne at gennemkøre svingene samtidig, ligesom en
bus eller lastbil skal kunne passere modkørende trafik. Derfor foreslår
konsulenten, at Strandgade her udlægges som en samlet pladsdannelse, der kan
virke fartdæmpende. Det kan blive nødvendigt at foretage anlægget, inkl. nedkørslen
til parkeringsanlægget, i et samarbejde med naboejendommen.
(Bilag 15 - bevægelser i området)
Der vil blive etableret anlæg til cykelparkering flere
steder i området.
(Bilag 16)
Nordatlantens
Brygge
Fonden Den Nordatlantiske Brygge
(Fonden) lejer og anvender på nuværende tidspunkt Den grønlandske Handelsplads.
Fonden har ønsket at udvide sine nuværende aktiviteter ved at have
rådighed over et areal/en bygning på selve pladsen umiddelbart nord for det
fredede pakhus. Arealkravet ligger antagelig i størrelsesordenen op til ca.
Den formelle ramme for arealet er fastlagt i en statslig aftale fra
juni 2002. Heri står, at staten kan "udlægge
grunden til rekreative formål, herunder f.eks. til samlingssted for borgere og
besøgende og for de udendørs aktiviteter. Det vil kunne blive iværksat af
Fonden Den Nordatlantiske Brygge."
Endvidere skal det fremhæves at:
"Fonden Den Nordatlantiske Brygge har
udtrykt interesse om at bidrage til den fremtidige anvendelse af grunden ved at
engagere private fonde i finansiering af udgifterne til en udlægning af grunden
til rekreative formål, herunder udgifterne til nedrivning af den eksisterende
bebyggelse på grunden og til etablering af de rekreative arealer…"
Slots- og Ejendomsstyrelsen har derfor i samarbejde med Fonden i
eftersommeren 2005 afholdt et parallelopdrag med 3 indbudte arkitektfirmaer for
at afklare mulige udviklingsmuligheder for området omkring Den Nordatlantiske
Brygge.
Det overordnede formål med parallelopdraget var således at
tilvejebringe et overblik over mulige udviklingsmuligheder for området.
De inviterede arkitektfirmaer repræsenterede forskellige kompetencer og
arkitekturopfattelser og bidrog som følge heraf med forskellige faglige input.
Gehl Arkitekter er først og fremmest kendt for deres byrumsanalyser, ligesom
3xNielsen og (det tidligere) Plot stod som designere med hver deres
arkitekturopfattelse.
De indkomne forslag i parallelopdraget
har anskueliggjort:
·
At grunden rummer
potentiale for at danne en konstruktiv ramme for udvikling af aktiviteter på
ca.
·
At det er muligt
at arbejde med en pladsdannelse og med etablering af aktiviteter, der både kan
tilgodese funktionsbehov for Fonden samt et mere bredt behov for folk, der
kommer udefra.
·
At der kan
udarbejdes forslag, som lever op til stedets prominente placering i havnen,
direkte over for Nyhavn og Kgs. Nytorv samt indsejlingen til Københavns
Inderhavn.
·
At der ikke
nødvendigvis er behov for at udgrave og udføre kostbare dok- eller kajanlæg.
En bebyggelse af grunden ud mod Christianshavns Kanal
synes at være oplagt, idet der herved er muligheder for at opnå en attraktiv
underopdeling af pladsen.
Der vil være behov for at knytte tætte
trafikforbindelser til Christiansholm og videre til Operaen, bl.a. gennem en
mulig etablering af en cykel- og gangbro.
Strandgade 100
Lokalplan nr. 308 fastlægger, at ny
bebyggelse i underområde II forudsætter, at fredet og bevaringsværdig
bebyggelse samt nybyggeri fastlægges ved en principiel bebyggelsesplan.
På længere sigt kunne det kompakte kontorhus
Strandgade 100 erstattes med ny bebyggelse, der knytter havneløbet/Krøyers
Plads tættere sammen med Christianshavns Kanal. En ny bebyggelse, gerne til
boligformål i 6 etager, kan udformes som mindre karreer, stokbebyggelse
vinkelret på kanalen eller som punkthuse, således at der opnås visuel kontakt
fra Strandgade til kanalen.
En ny bebyggelse kan tænkes udformet som
vedlagte skitser, bilag 17-19.
Det bemærkes, at der ikke foreligger
aktuelle byggeønsker eller planer om at fjerne bebyggelsen.
Byarkitektonisk og byrumsmæssig
vurdering
Den foreslåede bebyggelse på Krøyers Plads skaber et interessant todelt
byrum, hvoraf det østligste har umiddelbar kontakt til havneløbet og fin
havneudsigt. Den foreslåede pavillon i den centrale del af pladsen vil kunne
tilføre området en række væsentlige publikumsrettede aktiviteter. Den østlige
del af pladsen vil sammen med træbrygger og trappeanlæg være velegnet til rekreation
og fysiske aktiviteter i et område, der ikke har mange idrætsanlæg.
På grund af bebyggelsens orientering og indbyrdes placering er
solforholdene relativt gode, både ved sommersolhverv og ved efterårsjævndøgn.
Bilag 20 og 21 - sol/skyggediagrammer
De skitserede bebyggelser er et par etager højere end de omgivende
bebyggelser, men taghældningen giver gesimshøjder, der svarer til naboerne.
Projektet trænger til yderligere bearbejdning på flere punkter: BIG-husets
gavl, der krager ud over havnepromenaden, kan virke afvisende. Det må sikres,
at den tværtimod "inviterer". Den bør heller ikke "konkurrere" med Operaen og
skuespilhuset, som i kraft af deres funktion begrunder en fremrykning.
(Bilag 22 og 23)
Havnepromenaden er foran Utzon-huset afbrudt til fordel for en
indendørs, men helt transparent arkade. Det bør nærmere dokumenteres, om
arkaden bør lukkes op, og om arkadehøjden er den rigtige i forhold til
solindfald. Arkaden bør desuden suppleres med en træbrygge, således at
havnepromenaden fortsætter hele vejen rundt om bebyggelsen. Af hensyn til
bylivet på pladsen er det væsentligt, at samtlige stueetager indrettes med
publikumsorienterede serviceerhverv. De trafikale adgangsforhold, herunder
nedkørslen til p-anlægget i gavlen af BIG-huset mod Strandgade må bearbejdes,
jf. ovenfor. De foreslåede private lege- og opholdsarealer såvel på terræn som
på terrasser mv. er ikke velbelyste i det foreliggende projektmateriale og vil
kræve en bearbejdning.
Planlægning
Kommuneplan
2005/ Rammer for lokalplanlægningen fastlægger området
til boliger og serviceerhverv. Krøyers Plads udgør en del af rammeområdet
Wilders Plads, der er udlagt som C2*-område med bemærkning om, at
bebyggelsesprocenten kan beregnes for hele området under ét efter nærmere
bestemmelse i lokalplan. Den maksimale bebyggelsesprocent er 150 og
friarealprocenten er 40 for boliger og 10 for erhverv. Det maksimale etageantal
er fastsat til 6 etager ekskl. tagetage.
Krøyers Plads er udpeget som lokalt centerområde med mulighed for
indretning af et samlet bruttoetageareal til butiksformål på
Langs kajstrækningen er der mulighed for at placere enkelte husbåde.
(Bilag 24 - Kommuneplanrammer)
Kommuneplan
2005/ Hovedstruktur fastlægger, at byens karakteristiske profil i det historiske
byområde generelt skal fastholdes med 5 etagers bebyggelse kun brudt af tårne
og spir. Dette princip har været et bærende element for planlægningen i
København i mange år.
Hovedstrukturen fastlægger desuden, at der skal sikres sammenhængende
promenader for fodgængere og cyklister langs havnen. I udformningen af de
enkelte promenadestrækninger skal der tilstræbes helhed i udtrykket.
Lokalplan
308
Lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II", der omfatter
Krøyers Plads, fastlægger området til boliger og serviceerhverv. For område II
gælder, at opførelse af ny bebyggelse bortset fra tilbygninger af mindre omfang
samt mindre bygninger i én etage forudsætter, at der ved supplerende lokalplan
er fastlagt en principiel bebyggelsesplan.
Social balance - boligpolitik
Københavns Kommune ønsker at udvikle København som en alsidig og
attraktiv by med et boligudbud, der modsvarer københavnernes behov og ønsker,
jf. kommunens boligpolitik "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune
2005 –
I forbindelse med vedtagelsen af boligplanen besluttede
Borgerrepræsentationen, at der over en femårig periode skal bygges 5.000
boliger til en husleje på max. 5.000 kr. om måneden. I forlængelse heraf har
Borgerrepræsentationen besluttet, at der i samarbejde med investorer og
bygherrer arbejdes for social mangfoldighed således, at der i nyt byggeri er
minimum 10 % boliger, der er økonomisk overkommelige for personer med jævne
indkomster. (BR114/06)
I forbindelse med udviklingen af Krøyers Plads har investorerne ikke
ønsket at opføre billige boliger. NCC oplyser, at udviklingen af ejendommen er
forbundet med store omkostninger bl.a. som følge af komplicerede jordbundsforhold,
anlæg af kajkanter og etablering af offentlige faciliteter på ejendommen. Der
lægges vægt på, at projektet skaber et lokalt område og en offentlig plads af
høj kvalitet, der er til gavn for hele København. Investorerne oplyser, at der
på den baggrund ikke er økonomisk råderum til at etablere billige boliger på
ejendommen.
Byggerummelighed og trafik
Rammeområdet Wilders Plads har et grundareal på
Det foreslåede projekt har et etageareal på
Udover byggeønsker på Nordatlantisk Brygge (ejendommen matr.nr. 626
Christianshavns Kvarter) kender forvaltningerne ikke til byggeønsker i området.
Der er ingen ubebyggede ejendomme i området. På ejendommen matr.nr. 33
Christianshavns Kvarter, der ejes af staten, blev der i Forslag til tillæg nr.
1 til lokalplan nr. 308 "Wilders Plads II" udlagt et byggefelt på godt
Forvaltningerne vurderer på denne baggrund, at det foreslåede projekt
kan realiseres, uden at det forringer andre grundejeres mulighed for at udvikle
deres ejendomme.
Den eksisterende anvendelse i rammeområdet Wilders Plads er fordelt med
ca.
Forvaltningerne vurderer, at det foreslåede projekt på Krøyers Plads og
de påtænkte aktivitetsudvidelser på Nordatlantens Brygge ikke vil føre til
væsentlige problemer med trafikafviklingen i Strandgade. I forbindelse med
udarbejdelse af forslag til lokalplan må der ske en videre bearbejdning af
Strandgades forlængelse. Det skal dokumenteres, at gaden kan udformes på en
sådan måde, at trafik i begge retninger kan afvikles tilfredsstillende. Der må
også ske en nærmere vurdering af det hensigtsmæssige i den pladsdannelse, som
Rambøll Nyvig A/S foreslår, jf. ovenstående.
Forslag til kommuneplantillæg
Samtidig med lokalplanforslaget udarbejdes et forslag til
kommuneplantillæg. Området udlægges med C2*-ramme med bemærkning om, at
bebyggelsesprocenten kan beregnes for hele området under ét efter nærmere
bestemmelse i lokalplan. For bebyggelse på ejendommen matr. nr. 625
Christianshavns Kvarter, København, Strandgade 83-87, fastsættes det maksimale
etageantal til 9, og den maksimale bygningshøjde til
Administrationen vurderer, at ændringen af kommuneplanen har et sådant
omfang og karakter, at der skal indkaldes ideer og forslag til
planlægningsarbejdet, jf. Planlovens § 23 c. Dette begrundes med, at
projektforslaget bryder med hovedstrukturens principper for antallet af etager
i det historiske byområde.
Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan
nr. 308
Formålet med lokalplantillægget er at gøre det muligt at opføre tre
markante bygninger til boligformål samt en lav cafébygning på ejendommen matr.
nr. 625 Christianshavn, København, samt udvidelse af de kulturelle aktiviteter
på Nordatlantens Brygge på ejendommen matr. nr. 626 ibid. i nye konstruktioner.
Fredet og bevaringsværdig bebyggelse samt nybyggeri i hele
lokalplantillægsområdet, dvs. også på ejendommene matr. nr.ne 33 og 655 ibid.,
fastlægges som bebyggelsesplan.
Strandgade forlænges mod nord og skal have status af privat fællesvej.
Der kan etableres en bro over Trangraven i forlængelse af Strandgade.
Området anvendes til boliger og serviceerhverv efter en nærmere angivet
fordeling.
Boliger skal være helårsboliger.
Stueetagerne i ny bebyggelse skal anvendes til publikumsorienteret
serviceerhverv og fremstå med butiksfacader.
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 140 for området under ét. Ny
bebyggelse på ejendommen matr. nr. 625 må opføres i højst 9 etager og med en
maksimal højde på
Friarealet skal være af størrelsesordenen 40 pct. af boligetagearealet
og 10 pct. af erhvervsetagearealet. Ubebyggede arealer og parkeringsarealer
skal indgå i fællesanlæg.FUbebyggede arealer skal som hovedregel henligge
uindhegnede.
Parkeringsdækningen skal være 1 plads pr.
Økonomi
-
Miljøvurdering
Lov om miljøvurderng af planer og programmer
Forvaltningen har vurderet,
at der ikke i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer skal
udarbejdes en miljørapport i tilknytning til planforslagene. Til grund for
vurderingen indgår, at planerne ikke muliggør anlægsarbejder, der er optaget i
lovens bilag 3 og 4 eller projekter, der vurderes at få en væsentlig
indvirkning på miljøet.
I forvaltningens vurdering
indgår, at der er tale om nybyggeri med en størrelse og en anvendelse, som er i
harmoni med de eksisterende bebyggelser i området og med området som helhed. De
muliggjorte byggerier vil desuden have en positiv miljøeffekt i form af en
offentlig tilgængelig plads, hvorved udsigten og passagen fra det bagved
liggende kvarter til havnefronten sikres.
Med henblik på forvaltningen
afgørelse af, om der i henhold til loven skal udarbejdes en miljørapport i
tilknytning til planforslagene, har forval
tningen anmodet Kulturmiljørådet,
Kulturarvsstyrelsen, Københavns Bymuseum, Vej & Park samt Miljøkontrollen
om bemærkninger hertil.
Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over indstillinger, der skal
miljøvurderes
Sagstypen er ikke omfattet
af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Tegning nr. 2 i forslag til tillæg nr. 1 til
lokalplan nr. 308, 2004
Lokalplanforslaget vil fastlægge boligstørrelser og
bestemmelser om helårsboliger for hele lokalplanområdet og mere detaljerede
bebyggelsesmuligheder i underområde II.
Bilag 2: Luftfoto over
Wilders Plads og Krøyers Plads
Krøyers Plads ligger hvor havneløbet "knækker". Der er
ikke længere bebyggelse på grunden.
Bilag 3: Overordnede byarkitektoniske træk, kort fra
Byskabsatlas, s. 16
Princippet med gavlvendte pakhuse langs indskårne
bassiner og dokanlæg er videreført op gennem tiden og sidst anvendt i Nordeas
kontorbyggeri på Christiansbro.
Bilag 4: Kort med
bevaringsværdier, kort fra bydelsatlas s. 86
Bilag 5: Kort over det
nordlige Christianshavn med skoler og gymnasium
Bilag 6: Boligforhold
Kvarteret har større boliger end kommunens gennemsnit.
Ejerforholdene ligner stort set gennemsnittet – med en lille overvægt af
ejerboliger og almene boliger, og en lille undervægt af private andelsboliger.
Bilag 7: Befolkningen
Befolkningssammensætningen svarer stort set til
kommunegennemsnittet – dog er der betydeligt færre unge voksne (20-29-årige) og
betydeligt flere "etablerede" voksne (40-69-årige). Dette sammenholdt med, at
kvarteret har betydeligt flere personer med en lang videregående uddannelse end
kommunegennemsnittet, svarer ganske godt til, at husstandsindkomsten ligger
over gennemsnittet.
Sammenlignet med resten af kommunen rummer kvarteret
færre indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.
Bilag 8: Beskæftigelse og
erhverv
Af kvarterets knap 5.000 bosatte er ca. 2.600 i
beskæftigelse. Christianshavnernes erhverv svarer i grove træk til kommunens
gennemsnit – dog med en lille overvægt af beskæftigede i offentlig service og
en lille undervægt af beskæftigede i industri og håndværk. Blandt kvarterets
virksomheder er der også en lille undervægt af industri- og
håndværksvirksomheder, men en lille overvægt af private servicevirksomheder.
Bilag 9: Børn i dagpasning
Kvarterets skoler og daginstitutioner ligger alle i
Prinsessegade med omliggende gader. Foruden skolerne er det et antal
vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og fritidshjem. De christianshavnske børn bliver i højere
grad passet ude end kommunegennemsnittet.
Bilag
10: Bilejerskab 2005
Mens
gennemsnittet af københavnere har 1/5 bil, ligger tallet på det nordlige Christianshavn
lidt lavere – 1/6. Kollektiv trafikalt betjenes kvarteret med Metro på Christianshavns
Torv og buslinje 66 til Operaen, mens havnebussen anløber Operaen og
Christiansbro umiddelbart nord og syd for kvarteret.
Bilag 11: Dispositionsplan projektet.
Bilag
12-14: Renderinger
Bilag 15: Bevægelser i
området
Bilag 16: Cykelparkering
Bilag 17-19: Vibekes skitser
Bilag 20 og 21:
Sol/skyggediagrammer
Bilag 22 og 23: Renderinger
af BIG-huset
Bilag 24: KP 2005
Claus Juhl Hjalte
Aaberg