Mødedato: 07.09.2004, kl. 15:00

Udskiftning af fjernkontrol system i 132/30 kV koblingsstationerne og omlægning af gammelt alarmovervågningssystem (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Udskiftning af fjernkontrol system i 132/30 kV koblingsstationerne og omlægning af gammelt alarmovervågningssystem (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. september 2004

 

 


J.nr. ØU 291/2004

 

16. Udskiftning af fjernkontrol system i 132/30 kV koblingsstationerne og omlægning af gammelt alarmovervågningssystem (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der meddeles KE en bevilling på 12.5 mio. kr., til udskiftning af fjernkontrol system i 132/30 kV koblingsstationerne og omlægning af gammelt alarmovervågningssystem. Der foretages en omplacering mellem to konti på KE's investeringsplan for 2004, idet der herefter vil kunne anvises kassemæssig dækning på konto 1.02.3.xx, Udskiftning af fjernkontrol HW & SW.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 14. juni 2004

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til udskiftning af fjernkontrol system i 132/30 kV koblingsstationerne og omlægning af gammelt alarmovervågningssystem skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2004

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Både de lokale fjernkontrolsystemer og alarmovervågningssystemerne i de fleste koblingsstationer er i dag så gamle, at det skaber problemer for vedligehold og kan forventes at skabe problemer for driftsstabilitet, hvis de ikke udskiftes.

Samtidig vil et nyt alarmovervågningssystem give anledning til hurtigere udbedring af fejl, med kortere udetider til følge, samt væsentlige driftsbesparelser ved undersøgelse og udbedring af fejlmeldinger.

Derudover vil det være en klar fordel for Driftscentralens løbende overblik og for den efterfølgende granskning af et hændelsesforløb, hvis alle alarmer overføres til Driftscentralens overvågningssystem, KOBKON, hvor de både kan ses på skærm og følges i en elektronisk log med tidsangivelse.

Investeringen er med på forslaget til investeringsplanen for 2005 - 2008 med konto 1.02.3.17, 'Udskiftning af fjernkontrol HW & SW'.

 


 


Til top