Mødedato: 07.09.2004, kl. 15:00

Amager Strandpark, ændret finansieringsgrundlag og ændret årsfordeling (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Amager Strandpark, ændret finansieringsgrundlag og ændret årsfordeling (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 7. september 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 284/2004

 

 

7.                   Amager Strandpark, ændret finansieringsgrundlag og ændret årsfordeling (Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller,

 

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at et forudsat finansieringsbidrag til Amager Strandpark-projektet på 61 mio.kr. i 2005 fra salg af grunde på Amager Strand erstattes af finansieringsbidrag på 18 mio.kr. i 2004 fra aktieudbytte fra Prøvestenen P/S (Økonomiudvalgets konto 07.21.4), et finansieringsbidrag på 18 mio.kr. i 2005 fra aktieudbytte fra Prøvestenen P/S (økonomiudvalgets konto 07.21.4) samt et finansieringsbidrag på 25,9 mio.kr. i 2004 fra merindtægter fra ejendomssalg i 2004 (Økonomiudvalgets konto 0.05.3). De 25,9 mio.kr er 0,9 mio.kr større end i tidligere fremlagt materiale (notat fremsendt til Økonomiudvalgets medlemmer 13. august), hvilket skyldes forskel i udviklingen i det kommunale løn- og pris niveau samt byggeprisindekset. 

 

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der gennemføres en budgetmæssig omflytning af midler mellem årene 2004, 2005 og 2006 som følge af en ændret tidsprofil for udgifterne på Amager Strandpark, jf. tabel 2 i økonomiafsnittet.

 

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der som følge af den ændrede tidsprofil gives en tillægsbevilling på 56,6 mio.kr. i 2004 til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 (strandområder). Der anvises kassemæssig dækning i 2004 på Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, Økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3.

 

at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der som følge af ovenstående udarbejdes et teknisk ændringsforslag til Budget 2005 om en bevilling på 37,6 mio. kr. til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 (strandområder). Der anvises kassemæssig dækning i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. Såfremt denne indstilling tiltrædes vil ændringsforslaget blive indarbejdet i budgetforslag 2005, idet det bemærkes, at omflytningerne af midler mellem 2004-2006 er udgiftsneutrale for Københavns Kommune.

 

Der tages forbehold for, at projektet godkendes i Indenrigsministeriet efter Bekendtgørelse om godkendelse af iværksættelse af kommunal anlægsvirksomhed for 2004.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. september 2004

Tiltrådt, idet 4. at ændres til: "at Borgerrepræsentationen tiltræder, at der som følge af ovenstående udarbejdes et teknisk ændringsforslag til Budget 2005 om en bevilling på 37,6 mio. kr. til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 (strandområder). Der anvises kassemæssig dækning i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling Økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. Såfremt denne indstilling tiltrædes vil ændringsforslaget blive indarbejdet i budgetforslag 2005, idet det bemærkes, at omflytningerne af midler mellem 2004-2006 er udgiftsneutrale for Københavns Kommune."

 

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen godkendte den 2. oktober 2003 (BR 445/03),

at der gives en anlægsbevilling til Amager Strandpark I/S på 171,6 mio. kr. (byggeprisindeks 05) som Københavns Kommunes bidrag til anlæg af den nye strandpark (ekskl. Helgoland),

at der i budgetår 2003 overføres 9 mill.kr. (byggeprisindeks 03) til anlægsrammen for Amager Strandpark I/S i konto 0.23.3 (strandområder) fra Økonomiudvalget, økonomisk forvaltning, anlæg, konto 6.51.3,

at der i budgetår 2004 overføres 63,9 mill.kr. (byggeprisindeks 04) til anlægsrammen for Amager Strandpark I/S i konto 0.23.3 (strandområder) fra Økonomiudvalget, økonomisk forvaltning, anlæg, konto 6.51.3,

Budgettet på 200 mio. kr. i 2000-priser for alle interessenterne havde oprindeligt følgende fordeling:

- Københavns Kommune 165,5 mio.kr. (inkl. 13 mio.kr. til Helgoland)

- Staten 4,5 mio.kr.

- Københavns Amt 36 mio.kr.

- Frederiksberg Kommune 7 mio.kr.

 

Fordelingen af Københavns Kommunes bidrag til Amager Strandpark på 152,5 mio.kr. (uden Helgoland) i 2000-priser var oprindeligt følgende:

 

2003: 8,2

2004: 57,5

2005: 82,8

2006: 4       

 

I alt 152,5 mio.kr. i 2000-priser.

 

Siden er hovedprojektet den 19. december 2003 sendt i udbud, og der er den 17. maj 2004 indgået kontrakt med Hoffmann/Boskalis Joint Venture om udførelse af hovedentreprisen.

Fordelingen af Københavns Kommunes bidrag på 152,5 mio. kr. (uden Helgoland) i 2000-priser søges med denne indstilling ændret til:

2003: 4,2 mio. kr.,

2004: 113,2 mio. kr.,

2005: 33,6 mio. kr. og

2006: 1,5 mio. kr.

I alt 152,5 mio.kr. i 2000-priser.

 

Dette betyder, at der med et seneste skøn for de løbende byggeprisindeks nu bliver tale om følgende bevillinger givet til Amager Strandpark i årene 2003-2006:

 

Tabel 1:Ny udgiftsprofil for Amager Strandpark I/S i løbende priser mio.kr. (inkl. Helgoland)

løbende byggeprisindeks

2003

2004

2005

2006

I alt

Ny udgiftsprofil

9

134,9*

37,6

1,7

183,2

*Fratrukket 4 mio.kr (byggeprisindeks 2003), der er tilført for meget i budget 2003. De 120,5 mio.kr. svarer til summen af de allerede bevilligede 63,9 mio.kr., tillægsbevillingen på 56,6 mio.kr. til Amager Strandpark og den forventede bevilling til Helgoland i 2004 på 14,4 mio.kr jf. økonomiafsnittet nedenfor.

 

En central komponent i den oprindelige finansiering af Amager Strandpark var forventede indtægter fra salg af grunde på Amager Strandpark på budgetterede 53 mio.kr. i 2000-priser svarende til anslået 61 mio.kr. i 2005 byggeprisindeks.

 

Naturklagenævnet kunne dog ikke acceptere ophævelsen af en del af den eksisterende fredning på det af kommunen ønskede grundlag. Det var afgørende for beslutningen, at Strandparken godt kan gennemføres uden boligbyggeriet, og nævnet fandt ikke, at det økonomiske argument var en tilstrækkelig begrundelse for ophævelsen. Desuden mente nævnet ikke at der var så specielle omstændigheder i dette tilfælde, at det kunne berettige ophævelsen af en fredning.

 

Som følge af det bortfaldne finansieringsbidrag ved salg af arealer til boligbebyggelse i tilslutning til strandparken er der opstået behov for tilvejebringelse af en alternativ finansiering af de 53 mio.kr. i 2000-priser, svarende til anslået 61 mio.kr. i 2005 byggeprisindeks.

Det foreslås med denne indstilling, at finansieringen sker gennem anvendelse af dels kommunens andel af overskud i Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S, dels realiserede merindtægter ved salg af kommunens ejendomme m.v. i 2004, jfr. nedenfor under økonomi.

 

I indstillingen (BR 445/03) fra 2003, var det en forudsætning, at bevillingen for Amager Strandpark behandles som en flerårig bevilling, hvor eventuelle overførsler mellem årene alene håndteres ved overførsler herimellem. Dette medfører, at merforbruget i 2004 kan håndteres ved mindreforbrug i 2005 og 2006, jf. nedenstående økonomiafsnit.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

 

Den første plan for en udvidelse af Amager Strandpark fremkom i 1988 som et folkeligt projekt udarbejdet af Rivieraudvalget med repræsentanter fra de mange foreninger, der har hjemsted på kysten. Senere blev projektet viderebearbejdet først i et udvalg under Trafikministeriet, der afgav rapport i 1996, senere i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Trafikministeriet, Københavns og Tårnby Kommuner, Københavns Amt, Københavns Havn, Ørestadsselskabet og de lokale interesseorganisationer. Arbejdsgruppen udarbejdede i 2000 et beslutningsgrundlag til Borgerrepræsentationen om Ny Amager Strandpark, som efterfølgende blev vedtaget.

 

I arbejdsgruppen fødtes ideen om at etablere en boligbebyggelse i den nuværende strandpark i forbindelse med realiseringen af planerne om udvidelse af strandparken. Formålet var blandt andet, at boligerne skulle udgøre et afgørende element i finansieringen af den nye del af strandparken. Det beregnede overskud på 53 mio. kr. (svarende til 61 mio. kr. i 2005 priser) skulle ifølge den boligpolitiske aftale bidrage til realiseringen af strandparken.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

24. marts 2003 fremsendte Københavns Kommune efter godkendelse i Borgerrepræsentationen forslag til fredningsnævnet om at udtage 3,8 ha af den nuværende fredede strandpark. Under nævnets behandling af sagen ytrede formanden sin betænkelighed, især grundet frygt for præcedensvirkning. De øvrige medlemmer af nævnet mente, at fredningen kunne ophæves, og nævnet opstillede den 17. september en række betingelser for ophævelsen af fredningen, der skulle sikre sammenhængen mellem udtagelse af boligarealet og anlægget af den nye strandpark - herunder, at der skulle udarbejdes fredningsforslag for den nye Amager Strandpark.

 

Fredningsnævnets betingelser blev opfyldt, og den endelige fredningskendelse blev afgivet den 15. december 2003 af det samlede fredningsnævn samtidig med kendelsen om den ny Amager Strandpark. Kendelsen blev dog givet på en enkelt betingelse: Ophævelsen af fredningen først kunne træde i kraft, når der forelå tilsagn om en bindende kontrakt med en entreprenør.

 

Danmarks Naturfredningsforening ankede fredningsnævnets kendelse til Naturklagenævnet. Den 21. april 2004 traf Naturklagenævnet afgørelse både om udtagelsen af boligarealet og om den ny Amager Strandpark, som var blevet påklaget til Naturklagenævnet på visse punkter.

 

Naturklagenævnet afgjorde, at man syntes, den nye strandpark var et godt projekt og 15. juli 2004 blev der foretaget afgørelse om fredningen, som stort set følger kommunens oprindelige fredningsforslag.

 

Naturklagenævnet kunne derimod ikke acceptere ophævelsen af en del af den eksisterende fredning på det af kommunen ønskede grundlag. Det var afgørende for beslutningen, at strandparken godt kan gennemføres uden boligb yggeriet, og nævnet fandt ikke, at det økonomiske argument var en tilstrækkelig begrundelse for ophævelsen. Desuden mente nævnet ikke, at der var så specielle omstændigheder i dette tilfælde, at det kunne berettige ophævelsen af en fredning.

 

Som følge af det bortfaldne finansieringsbidrag ved salg af arealer til boligbebyggelse i tilslutning til strandparken er der opstået behov for tilvejebringelse af en alternativ finansiering. Det foreslås, at finansieringen sker gennem anvendelse af dels kommunens andel af overskud i Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S, dels realiserede merindtægter ved salg af kommunens ejendomme m.v. i 2004, jfr. nedenfor under økonomiafsnittet.

 

Økonomi

 

Tillægsbevillinger og øvrige budgetmæssige ændringer

Der er fra Amager Strandpark I/S's side den 17. maj 2004 indgået kontrakt med Hoffmann/Boskalis Joint Venture om udførelse af hovedentreprisen.

Den oprindelige årsfordeling byggede på en skønnet fordeling baseret på rådgiverens overslag.

I forbindelse med den indgåede kontrakt har detailplanlægningen medført et behov for en ændret årsfordeling af midlerne, idet entreprenøren løbende betales i forhold til værdien af det udførte arbejde. Betalingen er knyttet til færdiggørelsen af de enkelte aktiviteter med den tilhørende kvalitetssikringsdokumentation.

 

Detailplanlægningen medfører et merforbrug i 2004 samt et mindreforbrug i 2005 og 2006. Tabel 2 illustrerer de bevillingsmæssige konsekvenser for Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, konto 6.51.3.af forskellen mellem den oprindelige og den reviderede tidsprofil:

 

Tabel 2:Konsekvenser som følge af forskel mellem oprindelig og revideret tidsplan i løbende byggeprisindeks (mio.kr) – inkl. Helgoland

Løbende byggepriser mio.kr.

2003

2004

2005

2006

I alt

Tidligere forudsatte bevillinger

9*

63,9*

90,4

4,6

182,3

- Herudover til Helgoland

 

14,4**

 

 

 

Udgifter nu (nye bevillinger)

9

134,9

37,6

1,7

183,2

Forskel mellem bevillinger til Amager Strandpark I/S

0

56,6

-52,8

-2,9

0,9

Korrektioner sfa. denne indstilling til Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. 

0

56,6

-52,8

-2,9

0,9

 

 

 

 

 

 

Bortfald af finansiering sfa. manglende grundsalg (skønnet byggeprisindeks 2005).

 

 

61

 

61

Ny indtægtsbevilling

 

43,9

18

 

61,9

Forskel

 

43,9

-43

 

0,9

I alt

 

 

 

 

0

*Tale om allerede tilførte midler til Amager Strandpark.

**Tale om forudsat udmøntede midler til Helgoland i 2004.

 

På baggrund af tabel 2 foreslås det, at der i 2004 gives en tillægsbevilling på 56,6 mio.kr. til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 (strandområder). Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 i 2004.

 

Tilsvarende gives en tillægsbevilling i 2005 på 37,6 mio.kr. til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling Amager Strandpark I/S, konto 0.23.3 (strandområder). Der anvises kassemæssig dækning i 2005 på Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. Såfremt denne indstilling tiltrædes, vil tillægsbevillingen blive indarbejdet i budget 2005, idet det bemærkes, at omflytningerne af midler mellem 2004-2006 er udgiftsneutrale for Københavns Kommune.

 

Som det fremgår af tabel 2 tilføres projekterne 0,9 mio.kr.kr. ekstra med henblik på sikring af tilstrækkelige midler til Amager Strandpark og Helgoland. Årsagen til behovet for disse midler skal findes i, at de budgetterede midler fra 2005 og 2006 er fremskrevet med udviklingen i den kommunale pris- og lønniveau, mens de nye udgifter er fremskrevet med det byggeprisindeks, der benyttes overfor eksterne entreprenører.

 

Med henblik på sikring af kassemæssig dækning til udbetalingerne til Bygge- og Teknikudvalgets bevilling 0.23.3. fra Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. er det nødvendigt med overflytning af midler mellem budgetårene, hvilket fremgår af tabellens 6. række.

 

Således overføres der med denne indstilling 56,6 mio.kr. fra budgettet for Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark 6.51.3. i 2005 fra Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. i 2004.

 

Herudover foretages en negativ rammekorrektion på Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, øk onomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3 på 52,8 mio.kr. i 2005 som følge af denne indstilling.

 

Endelig gives en negativ rammekorrektion i 2006 til Økonomiudvalget på 2,9 mio.kr svarende til forskellen mellem den gamle og den nye udgiftsprofil. Tilsammen medfører disse ændringer, at projektet samlet bliver 0,9 mio.kr. dyrere grundet forskellen mellem kommunens pris- og løniveau og byggeprisindekset.

 

Finansiering af de 61 mio.kr. (byggeprisindeks 2005) som følge af kendelse i fredningssagen

 

Københavns Kommune er sammen med Københavns Havn A/S aktionærer i Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S, med halvdelen hver. Selskabets kumulerede overskud for 2001-2003 udgør 48,4 mio. kr. Selskabets bestyrelse har på denne baggrund meddelt aktionærerne, at det under hensyn til selskabets likviditet er besluttet at gennemføre udlodning af 36 mio. kr. i løbende priser til selskabets aktionærer inden udgangen af 2004. Selskabets bestyrelse vurderer samtidig, at der vil kunne udloddes et tilsvarende beløb til aktionærerne inden udgangen af 2005.

 

Københavns Kommunes overskudsandel, svarende til 18 mio. kr. i 2004 og 18 mio. kr. i 2005, indtægtsføres på Økonomiudvalgets konto 07.21.4 (aktieudbytte).

 

Merindtægterne for bevillingen Ejendomssalg m.v. i 2004 forventes at udgøre 153 mio. kr., hvoraf i alt 51 mio. kr. er disponeret ved vedtagelsen af budget og til afværgeforanstaltninger i forbindelse med DGI-byens 4. etape. De realiserede merindtægter udgjorde ultimo juli 2004 110 mio. kr.

 

Det forventede, men nu bortfaldne, bidrag til etableringen af Amager Strandpark ved indtægter fra salg af areal til boligbyggeri (53 mio. kr. i 2000-priser), svarende til 61 mio. kr. i byggeprisindeks 2005, var oprindeligt tænkt mellemfinansieret ved et kassetræk i budget 2005. Dette skyldes, at indtægterne fra grundsalg var antaget at ville komme løbende fra 2005 og fremefter.

 

Den alternative finansiering findes ved anvendelse af dels udloddet overskud i 2004 og 2005 i Udviklingsselskabet Prøvestenen P/S på i alt 36 mio. kr. i løbende priser, dels ved anvendelse af 25,9 mio.kr. (2004 p/l) af de realiserede merindtægter fra Salg af ejendomme m.v. i 2004. Da indtægterne fra Prøvestenen og ejendomsindtægter falder løbende foretages en mellemfinansiering på kommunekassen. Vedtages denne indstilling vil disse ændringer blive indarbejdet som et teknisk ændringsforslag til budget 2005.

 

Med denne indstilling tiltrædes det samtidig med bortfaldet af indtægter fra grundsalg på, at det oprindelige finansieringsbidrag på 52 mio.kr (2000 p/l) til byggemodning stadig vil være en del af finansieringen af det samlede projekt Amager Strandpark.

 

De ovenfor nævnte 25,9 mio.kr. fra ejendomssalg er i notat til ØU af 13. august "Indtægter i budget 2004 vedrørende salg af ejendomme/tilbagekøb mv." vurderet til 25 mio.kr. (uden 6 mio.kr. til Helgoland), men udgifterne til Amager Strandpark stiger med 0,9 mio.kr som følge af forskel mellem kommunens p/l fremskrivning og det for Amager Strandpark anvendte byggeprisindeks, jf. ovenfor tabel 2. 

 

Det foreslås, at der i 2004 gives en tillægsbevilling på 18 mio.kr. fra Økonomiudvalgets bevilling finansposter, konto 07.21.4. (aktieudbytte) til Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3.

 

Tilsvarende gives en tillægsbevilling i 2005 på 18 mio.kr. (2005 p/l) fra Økonomiudvalgets bevilling finansposter, konto 07.21.4. (aktieudbytte) til Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3. Såfremt denne indstilling tiltrædes, vil tillægsbevillingen blive indarbejdet i budget 2005.

 

Endelig foreslås det, at der gives 25,9 mio.kr. i tillægsbevilling i 2004 fra Økonomiudvalgets bevilling Salg af Ejendomme, konto 0.05.3, til Økonomiudvalgets bevilling Ny Amager Strandpark, økonomisk forvaltning anlæg, konto 6.51.3.

 

Der vil i forbindelse med anlægsregnskabet for Amager Strandpark I/S blive udarbejdet en oversigt, der viser forbruget i såvel løbende priser som faste priser med udgangspunkt i 2000 priser for herved at bedømme, om budgettet er overholdt som foreskrevet i finansieringsaftalen.

 

Indenrigsministeriets godkendelsesordning

Det er en forudsætning for indstillingens tillægsbevillinger og tilførslen af den nye finansiering, at der kan opnås accept til projektet i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. regeringens godkendelsesordning vedrørende visse kommunale og amtskommunale anlægsudgifter.

 

 

Mette Lis Andersen                                                     Erik Jacobsen

 


Til top