Tilførsel af selskabskapital til KE ApS (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Tilførsel af selskabskapital til KE ApS (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 7. juni 2005
J.nr. ØU 234/2005
9. Tilførsel af selskabskapital til KE ApS (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune tilfører KE ApS 75 mio. kr. i selskabskapital, med dækning på kassen (8.05). Dette i form af en tillægsbevilling på 75 mio.kr. til Miljø- og forsyningsudvalget, Sekretariatet, finansposterne funktion 8.21.5 Aktier og andelsbeviser m.v. Trækket på kassen modsvares af betalinger fra KE som led i udskillelsen af selskabet. Tilførslen, der øger kommunens samlede aktiver med samme beløb, opføres under aktier og andelsbeviser, under Miljø- og Forsyningsudvalget.
at KE ApS
udbetaler udbytte til Københavns Kommune på i alt 75 mio. kr. over en 10-årig
periode og at udbyttebetalingerne fra KE ApS anvendes til afdrag på kommunens
gæld således, at kommunens samlede afdrag på den langfristede gæld ikke påvirkes
over tid.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. juni 2005
1. at-punkt blev tiltrådt.
2. at-punkt blev videresendt til
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden stillingtagen.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2005
Sagen blev udsat.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Det indstilles i
sagen at Københavns Kommune tilfører KE ApS 75 mio. kr. i selskabskapital.
Indstillingen indebærer, at kapitaltilførslen finansieres af Københavns
Kommune. Kapitaltilførslen finansieres gennem tilbagebetalinger i forbindelse
med udskillelsen af Københavns Energi (BR 603/04). Kapitaltilførslen fra Københavns Kommune kombineres med et krav til KE ApS
om at opnå et overskud i en størrelsesorden således, at beløbet kan
tilbageføres i form af udbytter til Københavns Kommune. Med ændrede
budgetforudsætninger for KE ApS forventes en tilbageførsel i form af udbytter
at ske over en 10-årig periode. Udbyttebetalingerne anvendes til gældsafdrag
således, at kommunes samlede afdrag på den langfristede gæld ikke påvirkes over
tid.