Mødedato: 07.06.2005, kl. 15:00

Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. juni 2005

 

 


J.nr. ØU 231/2005

 

13. Lokalplanforslag "Rigsarkivet" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg - Udsat - (Indstilling samt bilag tidligere udsendt) - (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at forslag til lokalplan "Rigsarkivet" vedtages med henblik på offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde i form af et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen i panelet samt offentliggørelse i dagspressen foruden i områdets lokalaviser

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

at det til ovennævnte lokalplanforslag hørende forslag til tillæg til Kommuneplan 2001 vedtages med henblik på fælles offentliggørelse

at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder (eksklusive juli måned)

at vedtage den foreslåede dialogstrategi bestående af en hjemmeside for planen, en udstilling i lokalområdet, et borgermøde i form af et dialogmøde med deltagelse af medlemmer af Borgerrepræsentationen samt offentliggørelse i dagspressen foruden i områdets lokalaviser

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. maj 2005

Sagen blev udsat ved mødets start.

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005

Mikkel Warming (Ø) stillede ændringsforslag om, at område IV udlægges til rekreativt areal for Vesterbro.

 

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

 

X

 

Wallait Khan (V)

 

 

 

Ole Hentzen (C2)

 

X

 

Monica Thon (B)

 

X

 

Kim Christensen (A)

 

X

 

Joan Jensen (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Karin Storgaard (O)

 

X

 

Jens Johansen (F)

 

 

 

Sven Milthers (F)

 

X

 

Mikkel Warming (Ø)

X

 

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Indstillingen blev anbefalet, idet 3. at, sidste komma, ændres til: "…et orienteringsmøde samt offentliggørelse i dagspressen foruden i områdets lokalaviser.", og idet indstillingens sagsbeskrivelse og indstillingens bilag 1 ændres således:

A) I indstillingens sagsbeskrivelse i afsnittet om lokalplanforslaget står:

"I område I-III kan indtil 25 pct. af etagearealet beregnet for hvert af områderne under ét anvendes til helårsboliger."

Formuleringen er uklar og ændres til:

"I område I-III kan indtil 25 pct. af etagearealet beregnet for hvert af områderne for sig anvendes til helårsboliger."

 

B) Som følge heraf ændres også formuleringen af § 3, stk. 1, b) i selve lokalplanforslaget, der indgår i bilag 1 til indstillingen:

Fra:  "I områderne I, II og III kan indtil 25 pct. af etagearealet beregnet for hvert af områderne under ét anvendes til helårsboliger, der placeres i bebyggelsens øverste etager og i selvstændige bygninger."

Til: "I områderne I, II og III kan indtil 25 pct. af etagearealet beregnet for hvert af områderne for sig anvendes til helårsboliger, der placeres i bebyggelsens øverste etager og i selvstændige bygninger."

 

C) I indstillingens bilag 1 i kapitlet "Baggrund for lokalplanen og kommuneplantillægget" ændres beskrivelsen af e t kommende vigepligtsreguleret kryds ved Bernstorffsgade således:

Fra: "Trafikken i krydset, hvor den nye vej langs områdets vestlige afgrænsning munder ud i Bernstorffsgade, vurderes at kunne afvikles tilfredsstillende med en vigepligtregulering med tilladt højresving ind og ud samt venstresving ind".

Til: "Trafikken i krydset, hvor den nye vej langs områdets vestlige afgrænsning munder ud i Bernstorffsgade, vurderes at kunne afvikles tilfredsstillende med en vigepligtregulering med tilladt højresving ind og ud samt venstresving ud for personbiler".

 

Mikkel Warming (Ø) tog forbehold.

Sven Milthers (F) og Ole Hentzen (C2) tog forbehold for trafikafviklingen.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2005

Anbefalet med de af Bygge- og Teknikudvalget foreslåede ændringer.

F og Ø videreførte deres forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 1. juni 2005.

Mikke Warming (Ø) varslede, at Enhedslisten vil genfremsætte ændringsforslaget om "at område IV udlægges til rekreativt areal for Vesterbro", som Enhedslisten fremsatte i forbindelse med sagens behandling i Bygge- og Teknikudvalget, når sagen behandles i Borgerrepræsentationen.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I 2003 besluttede Folketinget at etablere magasiner m.v. til Rigsarkivet og Landsarkivet for Sjælland på den tidligere godsbanegård ved Kalvebod Brygge.

På baggrund heraf drøftede Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i marts 2004 en foreløbig redegørelse for planprocessen og fra medio april til medio maj 2004 gennemførtes en forudgående høring om de væsentlige ændringer i kommuneplanen, som omdannelsen af arealet forudsætter. Samtidig hermed indbød DSB 4 arkitektfirmaer til et parallelopdrag med henblik på at belyse mulighederne for områdets fremtidige disponering, og et forslag fra Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S blev valgt som grundlag for det videre arbejde. Dette resulterede i det forslag til helhedsplan, der er beskrevet i den redegørelsesindstilling om forslag til kommuneplantillæg og lokalplanforslag, som blev drøftet af Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget på møderne henholdsvis den 26. januar og 1. marts 2005.

Forslagene skal udgøre det planmæssige grundlag for omdannelsen af den tidligere godsbanegård langs Kalvebod Brygge til et byområde opbygget omkring et grønt landskabeligt strøg, der løber gennem hele området. Der etableres et vejsystem med et centralt adgangstorv mod Kalvebod Brygge og en plads mod Bernstorffsgade.

Lokalplanområdet er ca. 11 ha stort og opdeles i 4 underområder. Der fastsættes detaljerede bestemmelser for område I, II og III, mens byggeri i område  IV bortset fra det grønne strøg, jf. nedenfor, forudsætter supplerende lokalplan, der skal fastlægge erhverv og boliger samt nærmere bestemmelser om byggefelter, etageantal og bygningshøjder. Bebyggelsesprocenten er 150 for området under ét.

Område I, II og III fastlægges til serviceerhverv mv. I område I mod Bernstorffsgade fastlægges 2 byggefelter med mulighed for bebyggelse i op til 12 etager og med en maksimal højde på 44 m. I område II placeres Rigsarkivets magasinbygninger, der skal fremstå som mindst 2 magasinbygninger i en højde på maksimalt 20 m. Magasinerne forbindes med det eksisterende godshotel KB32 via mellembygninger under det landskabelige strøg. Der åbnes mulighed for, at KB32 forhøjes med 2 etager til brug for overvejende publikumsorienterede funktioner for Rigsarkivet. I område II fastlægges byggefelter for skulpturelt udformede bygninger til serviceerhverv, kongrescenter mv. Bebyggelsen skal variere i højden og må højst have 9 etager og en  maksimal højde af 33 m.

Område   IV til helårsboliger og serviceerhverv. Der åbnes mulighed for enkelte bygninger i 10 etager med en maksimal højde på 36 m i forbindelse med en supplerende lokalplan.

I område I-III kan boligandelen udgøre indtil 25 pct. i hvert af områderne under ét og i område IV tilstræbes det, at boligandelen kommer til at udgøre 50 pct. af etagearealet, såfremt de miljømæssige forhold tillader det.

Det landskabelige strøg føres fra Bernstorffsgade op over Rigsarkivets mellembygninger og videre gennem lokalplanområdet til syd for Dybbølsbro. Det grønne strøg, der er af størrelsesordenen 43.500 m² etableres i etaper. Det fastlægges som fællesanlæg for nybyggeri i hele området, hvilket indebærer, at anlægget skal etableres senest i forbindelse med ibrugtagning af det første nybyggeri. I overensstemmelse med praksis stilles der imidlertid en dispensation i udsigt. Ved meddelelse af dispensation tages der udgangspunkt i, at  DSB har givet tilsagn om at sikre anlægget af det grønne strøg, dels ved indgåede aftaler i forbindelse med salg af grundarealer, dels ved selv at forestå etableringen, evt. i form af midlertidige anlæg, hvor det grønne strøg forudsættes anlagt oven på endnu ikke eksisterende p-anlæg o.l. Forvaltningerne anser etableringen af den grønne struktur for afgørende, da den udgør den bærende idé i hele omdannelsen.

Parkeringsdækning skal være af størrelsesordenen og må ikke overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal, dog kun 1 plads pr. 800 m² for Rigsarkivets magasinfunktioner.

Forslaget til kommuneplantillæg omfatter hele lokalplanområdet, der fastlægges til byomdannelsesområdet "Kalvebod Brygge". Område I - III fastlægges til S2* - område (serviceerhverv), og område IV fastlægges til et C2* - område (boliger og serviceerhverv). Område IV kan først udbygges efter 2011, dog kan infrastrukturanlæg herunder det grønne strøg samt underliggende konstruktioner til parkeringsanlæg mv. etableres tidligere.

Der har været gennemført en høring af forvaltningerne, Bymuseet, Københavns Energi, Trafikstyrelsen, DSB, Kulturministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen, Banedanmark og Post Danmark A/S.

Miljøkontrollen har foretaget beregninger og vurderinger af vejstøj og togstøj, herunder en foreløbig vurdering af togstøj fra en eventuel kommende stationsterminal ved Dybbølsbro. Ved en hensigtsmæssig disponering af byggeri og udearealer er det muligt at overholde grænseværdierne for trafikstøj for boligerne.

Københavns Energi oplyser, at man har 3 store afløbsledninger og en fjernvarmeledning i lokalplanområdet, og at en omlægning vil koste i størrelsesordenen 150 – 200 mio. kr. for afløbsledningerne og 80 – 100 mio. kr. for fjernvarmeledningen. KE´s rettigheder som ledningsejer er uafklarede i forhold til g rundejeren DSB.

Hertil bemærkes, at lokalplanen ikke kan regulere, hvem der skal afholde omkostningerne ved flytning af ledningerne. En af afløbsledningerne sikres ved, at den nordligste stikvej placeres, hvor ledningen har sit forløb. De øvrige ledninger, der ligger i område IV, skal søges indpasset eller indkapslet i det grønne landskab og konstruktionerne heri.

Trafikstyrelsen bemærker, at det vil være kritisk, hvis planerne for udviklingen af lokalplanområdet lægger areal- og miljømæssige hindringer i vejen for en udvidelse af Hovedbanegården. Trafikstyrelsen har redegjort for forskellige mulige kapacitetsudvidelser mellem København og Ringsted.

Forvaltningerne skønner, at det er muligt at løse de mindre arealkonflikter mellem lokalplanområdets afgrænsning og de af Trafikstyrelsen skitserede baneanlæg ved mindre korrektioner af baneanlæggenes linieføringer.

Banedanmark gør opmærksom på, at Banedanmarks styresystemer for togdriften, der er placeret dels på grænsen til lokalplanområdet og dels i godshotellet KB32, er meget følsomt overfor rystelser og støv i forbindelse med de kommende bygge- og anlægsarbejder, der vil kunne sætte de pågældende styresystemer ud af drift. Banedanmark indstiller derfor bl.a., at der ikke gives tilladelse til nedrivningsarbejderne før 2007, hvor de mest følsomme anlæg er afviklet, at der gives tid til et grundigt afklarings- og forberedelsesarbejde, og at byggefelterne for Rigsarkivet rykkes.

Hertil bemærkes, at kommunen ikke kan hindre, at bygge- og anlægsarbejderne går i gang inden 2007, medmindre lokalplanarbejdet sættes i stå, men det vil betyde, at Rigsarkivet ikke kan tages i brug i 2008 som ønsket af Staten. Byggefeltet for Rigsarkivet kan ikke rykkes på grund af arealkravene til magasinbygningerne, og fordi de skal bygges sammen med den eksisterende bygning KB32.


 

Til top