Mødedato: 07.06.2005, kl. 15:00

Første eksterne evaluering af KTK's implementering af effektiviseringsplanen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Første eksterne evaluering af KTK's implementering af effektiviseringsplanen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. juni 2005

 

 


J.nr. ØU 248/2005

 

10. Første eksterne evaluering af KTK's implementering af effektiviseringsplanen (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget tager den første eksterne evaluering af maj 2005 af KTK's implementering af effektiviseringsplanen for KTK til efterretning

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 1. juni 2005

Taget til efterretning

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2005

Taget til efterretning.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

KTK fik i regnskabet for 2002 et uventet stort underskud på 29 mill. kr. Der blev derfor igangsat en uvildig ekstern analyse, der havde til formål at undersøge fremtidige udviklingsmuligheder for KTK.

Bygge- og Teknikudvalget behandlede i august 2003 en rapport fra PLS Rambøll om de fremtidige udviklingsmuligheder for KTK. Udvalget besluttede derefter, at få belyst mulighederne for yderligere effektiviseringer i KTK.

KTKs endelige resultat for 2003 blev et underskud på 45 mill. kr.

En handlingsplan for effektivisering af KTK blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i marts 2004 (BR 152/04). Handlingsplanen har som et hovedmål, at KTK over en årrække opnår et positivt økonomisk resultat.

Borgerrepræsentationen besluttede som en del af vedtagelsen af effektiviseringsplanen, at der hvert år skal gennemføres en ekstern evaluering af handlingsplanens gennemførelse og fremdrift, første gang i sommeren 2005 i forbindelse med behandlingen af budget 2006. Desuden besluttede Borgerrepræsentationen, at den eksterne evaluering ledes af en styregruppe bestående af Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen, og skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget.

Styregruppen for KTK har valgt at lade KPMG Advisory gennemføre den eksterne evaluering.

KPMG Advisory har i maj måned 2005 afleveret den første eksterne evaluering, som vedrører 2004. Evalueringen vedrører følgende tre spørgsmål:

o       Er de aktiviteter, som er beskrevet i effektiviseringsplanen, gennemført i overensstemmelse med planen?

o       Er der kommet det forventede økonomiske afløb af disse aktiviteter?

o       Er der forudsætninger for effektiviseringsplanen, som er ændrede?

Sammenfattende er det første år af effektiviseringsplanen gået planmæssigt, og KTKs økonomiske resultat er væsentlig bedre end forudsat,  idet årsresultatet for 2004 blev et underskud på 19 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til et budgetteret underskud på 31,5 mio. kr.

 

Som bilag vedlægges KPMG Advisory's evalueringsrapport samt selvstændigt resumé.


 

Til top