Regnskabsprognose for 2005 pr. 21. april 2005
Regnskabsprognose for 2005 pr. 21. april 2005
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 7. juni 2005
J.nr. ØU 252/2005
1. Regnskabsprognose for 2005 pr. 21. april 2005
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller til Økonomiudvalget, at:
1.
Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet,
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget samt
Borgerrådgiveren, at indberetningen om forventet regnskab 2005 tages til
efterretning.
2.  
;
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om
forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at
udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 9 mill. kr. inden
for udvalgets ramme.
3. Sundheds- og Omsorgsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at udvalget skal anvise dækning for det forventede merforbrug på 11 mill. kr. inden for udvalgets ramme.
4. Kultur- og Fritidsudvalget indberetning om forventet regnskab for 2005 tages til efterretning med en bemærkning om, at der i forbindelse med regnskabet for 2005 tages stilling til, hvordan et eventuelt merforbrug på udvalgets budget for ejendomsdrift skal finansieres.
5.
Bygge- og Teknikudvalgets indberetning om forventet
regnskab for 2005 tages til efterretning med bemærkning om, at Økonomiudvalget
tilslutter sig, at Bygge- og Teknikudvalget fremlægger en særskilt sag om
håndværksområdet i KTK til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
6.
Rammebilaget for intern kontrol godkendes, jf. bilag 5.
7.
Den samlede regnskabsprognose for 2005 tages til
efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. juni 2005
Økonomiudvalget tog indstillingens 1. at til efterretning uden afstemning.
Ø ønskede afstemning om indstillingens 2., 3. og 4. at.
Først stemte udvalget om indstillingens 2. at:
For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F og V
Imod stemte 2 medlemmer: Ø
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Indstillingens 2. at blev således taget til efterretning.
Herefter stemte udvalget om indstillingens 3. at:
For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F og V
Imod stemte 2 medlemmer: Ø
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Indstillingens 3. at blev således taget til efterretning med den tilføjelse, at Sundhedsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen skal udarbejde en analyse af økonomien bag voksenelevløn mv.
Herefter stemte udvalget om indstillingens 4. at:
For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F og V
Imod stemte 2 medlemmer: Ø
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Indstillingens 4. at blev således taget til efterretning.
Udvalget tog indstillingens 5. at til efterretning og godkendte indstillingens 6. at uden afstemning.
Udvalget tog indstillingens 7. at til efterretning med forbehold for mangelfuld økonomistyring som følge af problemerne med Accenture.
Behandling: -
RESUME
I denne
indstilling redegøres der for den anden regnskabsprognose for 2005, herunder en
status for kommunens kasse. Indstillingen indeholder den økonomiske udsigt for
kommunen i 2005, herunder forventede aktiviteter og forventet opfyldelse af resultatkrav.
Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer ikke at overholde deres bevillinger i 2005. De øvrige udvalg forventer at overholde deres bevilling. Der er heri forudsat, at finansieringen af aktiviteter, der sker ved overførsler fra 2004, tiltrædes af Borgerrepræsentationen.
Økonomiforvaltningen
og Kultur- og Fritidsforvaltningen fremlægger i denne prognose en redegørelse
om det forventede merforbrug på udvalgets ramme i 2005, som besluttet af
Økonomiudvalget i januarprognosen (ØU 92/05). Der er i redegørelsen ikke taget
stilling til, hvordan merforbruget skal finansieres. Økonomiforvaltningen
indstiller i denne sag, at der i forbindelse med regnskabet for 2005 tages
stilling til, hvordan et eventuelt merforbrug på udvalgets budget for
ejendomsdrift skal finansieres. Dette skyldes, at merforbruget kan mindskes i
årets løb ved, at der udlejes flere kvadratmeter end forudsat i denne prognose.
I Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets regnskabsprognose fra januar 2005 udviste et merforbrug på drift og anlæg på i alt 114 mill. kr., heraf 51 mill. kr. på driften og 63 på anlæg. Økonomiudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af prognosen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde skal udarbejde en kortfattet redegørelse for det forventede merforbrug i januar. Redegørelsen er vedlagt som bilag 4. Udvalgets prognose viser et mindreforbrug på driften på 171 mill. kr. og 62 mill. kr. på anlæg. Udvalget har således ikke længere et samlet balanceproblem i 2005.
I
regnskabsprognosen af 21. april 2005 har udvalgene indmeldt et samlet mindreforbrug
på 549 mill. kr. Det er en forbedring på 961 mill. kr. i forhold til januarprognosen.
Når der tages højde
for Borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende budgetoverslagsårene
2006-2008, forventes den reelle kassebeholdning at udgøre 323 mill. kr.
Reel
kassebeholdning er defineret som kommunens forventede kassebeholdning ultimo
året fratrukket beløb, som Borgerrepræsentationen har disponeret over i budgetoverslagsåren
e.
Nedenfor er
der opstillet et forventet regnskab for 2005 og en likviditetsopgørelse og
likviditetsprognose for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.
Tabel 1. Udviklingen
i nøgletal i regnskabsprognosen for 2005.
Nøgletal |
Regnskab
2004 |
1.
prognose (januar
2005) |
2. prognose (april
2005) |
Reel
kasse |
416 mill. kr. |
319 mill. kr. |
323 mill. kr. |
Forventet
regnskab, samlet afvigelse |
+2.549 mill. kr. |
- 412 mill. kr. |
549 mill. kr. |
Rammebelagt
drift, afvigelse |
+734 mill. kr. (3 pct.) |
-117 mill. kr. (0 pct.) |
183 mill. kr. (1 pct.) |
Rammebelagt
anlæg, afvigelse. |
+ 1.393 mill. kr. (61 pct.) |
-43 mill. kr. (0 pct.) |
222 mill. kr. (13 pct.) |
Lovbundne
områder, afvigelse i pct. |
- 1 mill. kr. (0 pct.) |
- 3 mill. kr. (0 pct.). |
4 mill. kr. (0 pct.) |
Realvækst
(ifht. den budgetterede) |
- |
- |
Fald |
Vækst
i serviceudgifter (ifht. den budgetterede) |
- |
- |
Fald |
Udvikling
i langfristet gæld (mill. kr.) |
7.203 |
7.203 |
3.512 |
Bemærkninger:
+ angiver mindreforbrug/merindtægt. Afvigelserne er i pct. af korrigeret budget
Økonomiforvaltningen følger i 2005 op på realvæksten i kommunens samlede forbrug, vækst i serviceudgifter og udviklingen i kommunens gæld, der alle indgår som del af regeringsaftalen for 2005. Denne prognose viser, at der forventes et mindreforbrug i 2005, hvilket vil give en mindre realvækst og vækst i serviceudgifter i forhold til den i budgettet forudsatte vækst. Der er fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets side ikke fastlagt retningslinier for, hvordan kommunerne skal følge op på vækst målene, herunder om det skal ske på baggrund af regnskabstal.
Den langfristede gæld er i 1. kvartal 2005 nedbragt med 3,7 mia. kr. primært grundet afvikling af lån, som følge af udskillelsen af KE (BR 603/04).
Økonomiforvaltningen har til prognosen bedt udvalgene om at redegøre for eventuelle konsekvenser af manglefulde lønbogføringer i 2004 på udvalgets forventet regnskab for 2005 og kvartalsregnskabet for 1. kvartal 2005. Udvalgene tager generelt forbehold over lønposteringerne, men kan herudover ikke på nuværende tidspunkt opgøre de præcise konsekvenser af mangelfulde bogføringer.
Nedenfor er
der opstillet et forventet regnskab for 2005 og en likviditetsopgørelse for
hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.