Mødedato: 07.03.2006, kl. 15:15

Promenade langs Frederiksholms Kanal og Ved Stranden (Teknik- og Miljøudvalget)

Promenade langs Frederiksholms Kanal og Ved Stranden (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra tirsdag den 7. marts 2006

 

 


J.nr. ØU 69/2006

 

3. Promenade langs Frederiksholms Kanal og Ved Stranden (Teknik- og Miljøudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at der etableres en promenade langs Frederiksholms Kanal i forbindelse med igangværende bolværksrenoveringer

 

at der gives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til gennemførelse af projektet på Vej & Parks anlægsramme konto 2.22.3, vejanlæg

at der gives en udgiftsbevilling og en indtægtsbevilling på hver 74.500 kr. svarende til driftsudgifter for træplantninger i 3 år. Beløbet betales af Købehavns Havn A/S og overføres til Vej & Parks driftsramme konto 2.11.1, vejvedligehold.

 

Teknik- og Miljøudval gets beslutning i mødet den 8. februar 2006

Anbefalet.

 

Økonomiforvaltningen indstiller:

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført, idet det forudsættes at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Københavns Havn renoverer i øjeblikket bolværkerne langs en del af Frederiksholms Kanal og Ved Stranden. Forvaltningen foreslår i den sammenhæng, at der etableres promenade langs den berørte del af Frederiksholms Kanal. Der er tidligere etableret promenader ved Ved Stranden og senest ved Nybrogade (BTU 218/2002). Forvaltningen foreslår at etableringen af promenader langs kanalerne fortsættes i overensstemmelse med rapporten "Promenader langs havnen, kanalerne og kysten" udarbejdet af Bygge- og Teknikforvaltningen og godkendt af Bygge- og Teknikudvalget ved mødet den 2. juni 1999 (BTU 237/99).

Det aktuelle projekt, indebærer at der skabes forgængeradgang langs Frederiksholms Kanal på strækningen mellem Stormbroen og Marmorbroen, og at parkeringsforholdene ændres jf. bilag 1, 3 og 4. Projektet indebærer således, at der nedlægges 9 parkeringspladser på Frederiksholms Kanal med efterfølgende parkerings-provenuetab anslået til 22.000 kr. pr. år pr. parkeringsplads beregnet ud fra parkeringstakster i 2006 svarende til i alt 198.000 kr. pr. år.

I forbindelse med gennemførelse af Københavns Havns projekt vil etablering af promenade kunne udføres som en del af den samlede entreprise, hvorved omkostningerne for Københavns Kommune minimeres mest muligt. Københavns Havn vil forestå den samlede entreprise og Københavns Kommune vil i givet fald kun skulle finansiere omkostninger fremkommet som følge af etablering af promenaden.

Ved Stranden reetableres i sin hidtidige form dog med enkelte detaljeændringer ved belægningsmønstre, afstand mellem træer og afstand mellem belysningsmaster. Reetablering af promenader langs Ved Stranden er uden omkostninger for Københavns Kommune.


 

Til top