Mødedato: 07.03.2006, kl. 15:15

Budgetanalyse af kommunens administrationsudgifter

Budgetanalyse af kommunens administrationsudgifter

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra tirsdag den 7. marts 2006

 

 


J.nr. ØU 70/2006

 

10. Budgetanalyse af kommunens administrationsudgifter

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

At Økonomiudvalget tager budgetanalysen af kommunens administrationsudgifter til efterretning, herunder tilslutter sig de fremadrettede tiltag.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. marts 2006

Taget til efterretning.

 

 

Behandling: Iværksættes.

 

 

RESUME

Københavns Kommune har som mål at få bedre service pr. skattekrone. Det indebærer, at der løbende skal være fokus på, hvad kommunen anvender pengene til.

 

Det anbefales med denne ind stilling, at der igangsættes nye tiltag, der kan medvirke til at forbedre og effektivisere kommunens administration. Det omfatter bl.a.

·        At der foretages en systematisk turnusgennemgang af de forskellige administrationsområder i forvaltningerne.

·        At udvalgene i forbindelse med budgetudarbejdelsen for 2007 redegør for hvor stor en del af omstillingsbidraget, der tilvejebringes på administrationsområdet og opstille nøgletal og måltal for administrationsudgifterne.

·        At Økonomiudvalget tilkendegiver, at der fra budget 2007 og frem afsættes en årlig pulje med det formål at medfinansiere tiltag til administrative effektiviseringer i udvalgene.

·        At der igangsættes et fælles arbejde med at beskrive serviceniveau og priser for de administrative ydelser. Arbejdet skal fungere som grundlag for tværgående nøgletal og sammenligninger i kommunen.

·        At Økonomiforvaltningen fra 1. januar 2007 indfører en standardkontoplan gældende for hele kommunen, for kontering af administrationsudgifter efter samråd med forvaltningerne.

Der nedsættes en fælles arbejdsgruppe med deltagelse fra forvaltningerne, der får til opgave at følge op på initiativerne i budgetanalysen herunder, at de foreslåede undersøgelser som anført i rapporten gennemføres.  Økonomiforvaltningen koordinerer arbejdsgruppens arbejde og forestår evt. fremlæggelse af tværgående initiativer.


 

Til top