Lokalplanforslag "Rosenvængets Allé" (Teknik- og Miljøudvalget)
Lokalplanforslag "Rosenvængets Allé" (Teknik- og Miljøudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for tirsdag den 7. marts 2006
J.nr. ØU 72/2006
8. Lokalplanforslag "Rosenvængets Allé" (Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at forslag til lokalplan "Rosenvængets Allé"
vedtages med henblik på offentliggørelse,
at indsigelsesfristen fastsættes til 2 måneder,
at offentliggørelsen annonceres i områdets
lokalpresse,
at der gennemføres den foreslåede dialogstrategi
bestående af en hjemmeside for planen, en lokal plancheudstilling samt et borgermøde
tilrettelagt som et dialogmøde.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 25. januar 2006
Anbefalet.
Jette Gottlieb (Ø) afgav følgende bemærkning:
"Enhedslisten er mod forslaget og ønsker en bevarende plan i stedet, hvor de 2
eksisterende villaer bevares."
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende forslag søges gennemført"
RESUME
Teknik- og
Miljøforvaltningens redegørelse om udarbejdelse af en lokalplan for et mindre
område ved Rosenvængets Allé var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets
møde den 11. januar 2006.
Udarbejdelse af lokalplanen, der er foranlediget af
en anmodning fra ejeren af de to ejendomme, der udgør lokalplanområdet, skal
muliggøre opførelse af de i lokalplanforslaget viste seks flerfamilievillaer i
to og tre etager plus penthouse med i alt ca. 40 boliger.
Projektet forudsætter nedrivning af
de eksisterende bygninger.
Lokalplanen indeholder bestemmelser,
der skal sikre, at ny bebyggelse opføres indenfor rammer, der respekterer
kvarterets villapræg, herunder med angivelse af byggefelter, der er placeret
tilbagetrukket fra gaden, begrænsning i den enkelte flerfamilievillas
etageantal og volumen samt bestemmelser om bevarelse af en række nærmere
angivne værdifulde træer.
Lokalplanen udarbejdes inden for rammerne af Kommuneplan
2005
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Bygherre,
der ligeledes er ejer af de to ejendomme Rosenvængets Allé 32 og 34-38,
Skitseprojektets
bebyggelse ville i princippet kunne opføres i henhold til rammerne i den for
området gældende Byplan nr. 7, med enkelte mindre dispensationer. Skitseprojektet
blev forlagt Bygge- og Teknikudvalget den 23. november 2005. Udvalget tiltrådte,
at projektet skulle udsendes i naboorientering med henblik på meddelelse af
dispensation fra Byplan nr. 7, for at muliggøre byggeriets opførelse. (Indstilling er fremlagt som bilag A)
Efterfølgende har bygherre under hensyn til at opnå en entydig afklaring af byggemulighederne på ejendommene, ønsket at der blev udarbejdet en lokalplan til erstatning for bestemmelserne i byplanen som grundlag for den påtænkte bebyggelse. Der er i den forbindelse foretaget enkelte mindre justeringer af bebyggelsens placering, udstrækning og udformning.
Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse om
udarbejdelse af en lokalplan for området, der udgøres af de to ejendomme, var
på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 11. januar 2006. (Indstilling
er fremlagt som bilag B).
Lokalplanforslaget
Lokalplanforslaget vedlægges som bilag. Bilaget indeholder foruden selve forslaget endvidere
hovedafsnittet "Baggrunden for lokalplanen", der indgår i det materiale, der
trykkes sammen med lokalplanen, når denne bekendtgøres endeligt. Materialet
danner samlet grundlag for efterfølgende administ
ration af lokalplanen samt
medvirker til forståelse af lokalplanens baggrund og intentioner for personer,
der senere ønsker at orientere sig herom.
Lokalplanen skal sikre området som et boligområde med helårsboliger og at bebyggelsen udformes med respekt for områdets villapræg, og som en formidling af overgangen fra de tilgrænsende randbebyggelser.
Der fastlægges derfor bestemmelser om at bebyggelsen skal opføres som store flerfamilievillaer, der er placeret tilbagetrukket fra gaden og med en indbyrdes afstand, som muliggøre kik fra gaden til det bagvedliggende haverum.
Projektet forudsætter nedrivning af de eksisterende bygninger, hvilket forvaltningen finder acceptabelt, da bygningerne er uhensigtsmæssige at genbruge til moderne beboelse.
For at sikre at området ikke belastes m.h.t. bebyggelsens parkering og til opretholdelse af områdets grønne præg, fastlægger lokalplanen at al parkering i forbindelse med den nye bebyggelse, placeres i konstruktion under terræn eller andet sted i området.
Endvidere fastlægges bestemmelser for en række på lokalplantegningen
markerede bevaringsværdige træer, der skal bevares.
Kommuneplan 2005
Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2005, der fastlægger det aktuelle område til B2-område med en stjernebemærkning om, at bebyggelsesprocenten ikke må overstige 70. Kravet til friareal er 100 % af boligetagearealet.
Der henvises i øvrigt til det i ovennævnte afsnit Lokalplanforslaget nævnte bilag, hvor der redegøres for forholdet til øvrig planlægning og lovgivning.
Forslag til dialogstrategi
På baggrund af den hidtidige praksis i forbindelse
med lokalplanlægning foreslås følgende initiativer til at opnå dialog med
borgerne i offentlighedsperioden:
·
Etablering af
en særlig hjemmeside bestående af en informationsdel og en dialogdel.
·
Etablering af
en plancheudstilling i lokalområdet.
·
Gennemførelse
af et borgermøde i lokalområdet som et dialogmøde, hvor repræsentanter for
Borgerrepræsentationens partier indbydes til at lade sig repræsentere på mødet.
Miljøvurdering
Forslaget til lokalplan er vurderet ikke at medføre, at der
skal foretages en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer
og programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004). Baggrunden herfor er, at den
muliggjorte bebyggelse set i forhold til områdets nuværende udformning med en
overvejende karrébebyggelse, områdets størrelse i forhold til de omgivende
karreer og bebyggelser, herunder at der ikke med det påtænkte lokalplanforslag
ville blive foretaget indgreb i det bevaringsværdige villakvarter "Rosenvænget",
som dette kvarter er fastlagt i den gældende byplan nr. 7, ikke vil påvirke
omgivelserne i væsentlig grad.
Afgørelsen vil blive bekendtgjort i
lokalavisen, sammen med offentliggørelsen af lokalplanforslaget.
Forvaltningens
positivliste til miljøvurdering.
Sagen er miljøvurderet og har ikke væsentlige
miljømæssige påvirkninger.
Høring
Da lokalplanområdet er et meget begrænset område, og lokalplanen udarbejdes med henblik på at muliggøre en helt konkret boligbebyggelse, har forvaltningen ikke fundet det nødvendigt at foretage høring af kommunens øvrige forvaltninger. Eventuelle bemærkninger vil dog fortsat kunne fremsættes i den kommende offentlighedsperiode.
Bilag vedlagt
Forslag til lokalplan "Rosenvængets Allé" med
hovedafsnittene "Baggrund for lokalplanen" og "Lokalplanforslag Rosenvængets Allé"
samt "Forhold til øvrig planlægning og lovgivning".
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, Rådhuset, 1. sal værelse 36
A.
kopi
af indstilling af 11. november 2005
B.
Kopi af indstilling af 16. december 2005
Ulrik Winge