Mødedato: 07.03.2006, kl. 15:15

Procesplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

Se alle bilag

Procesplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

Økonomiudvalget

 < /p>

DAGSORDEN

for tirsdag den 7. marts 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 73/2006

 

 

1.                   Procesplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

at Økonomiudvalget godkender nedenstående procesplan for styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen besluttede den 13. oktober 2005 nedenstående målsætninger for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning:

 

·        at brugerne får mere indflydelse på kommunens institutioner og serviceydelser,

·        at det bliver nemmere for brugerne at deltage i beslutningerne på den enkelte institution,

·        at der udlægges yderligere kompetence fra kommunens centralforvaltninger til institutionerne,

·        at der gennemføres selvforvaltning på områder, hvor det er relevant.

 

Bedre dialog med borgerne og særligt behovet for større åbenhed mellem borgerne og Rådhuset var en del af valgkampen i november 2005. Den 28. februar 2006 behandlede Økonomiudvalget Plan for Åbenhed.  Heri indgår initiativer til styrkelse af dialog og et tæt samspil mellem bystyre, københavnere, borgergrupper, brugere, virksomheder og organisationer skal sikre, at kommunen udvikler og tilpasser servicen til københavnernes behov.

 

Nærværende indstilling understøtter beslutningerne ved konkret at udpege tre fokusområder, hvor der igangsættes dialogaktiviteter med brugerne af service på Økonomiudvalgets område.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning den 13. oktober 2005 skal udvalgene udarbejde udviklingsplaner for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning, hvor det præciseres, at brugerne inddrages i selve planlægningen (Bilag 1). Økonomiudvalget skal på den baggrund udarbejde en udviklingsplan for brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område med inddragelse af brugerne.

 

Økonomiforvaltningen vil den 30. maj 2006 fremlægge en indstilling, der samler op på udvalgenes arbejde med brugerdemokrati og selvforvaltning og som lægger op til en principiel diskussion i udvalget af aktiviteterne på demokratiområdet i forbindelse med styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning, herunder Økonomiudvalgets arbejde med at realisere værdierne om åbenhed og inddragelse af brugerne.

 

Procesplanen beskriver tre fokusområder, hvor Økonomiforvaltningen iværksætter dialogaktiviteter med brugergrupper og mellem konkrete brugergrupper og udvalget. Dialogen skal resultere i en samlet strategiplan for udvikling og styrkelse af brugerdemokrati på Økonomiudvalgets område, der forelægges Økonomiudvalget den 9. maj 2006. Strategiplanen beskriver Økonomiforvaltningens målsætninger på område, samt konkrete initiativer til implementering i indeværende valgperiode.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler følgende tre fokusområder, hvor der i foråret 2006 gennemføres dialog med brugerne om styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning:

 

·        Dialog om samarbejdsstrukturerne mellem lokaludvalgene og Borgerrepræsentationen/Økonomiudvalget.

·        Dialog med Valby Lokaludvalg om udvikling af dialogredskaber til lokaludvalgenes dialogprocesser med brugergrupper.

·        Dialog med brugerne af Borgerservice om brugen af tværgående borgerbetjening, telefonisk henvendelse, elektronisk sagsbehandling mv., samt muligheden for at få indflydelse på den tværgående b orgerbetjening.

 

SAGSBESKRIVELSE

Beslutning om Brugerdemokrati og selvforvaltning

Borgerrepræsentationen vedtog den 13. oktober 2005 målsætninger for styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning i Københavns Kommune:

 

·        at brugerne af kommunens institutioner og serviceydelser får mere indflydelse på udvikling og tilrettelæggelse af servicen til borgerne gennem en styrket dialog mellem brugerne og Borgerrepræsentationen/de stående udvalg, så det sikres, at kommunen udvikler og tilpasser servicen til borgernes behov,

·        at der skabes bedre rammer for brugerdemokratiet, så det bliver nemmere for brugerne at deltage i beslutningerne på den enkelte institution,

·        at der udlægges yderligere kompetence fra kommunens centralforvaltninger til institutionerne, således at brugerne får mulighed for at få mere indflydelse på udvikling og drift af kommunens institutioner,

·        at der gennemføres selvforvaltning på områder, hvor der er et bredt engagement fra en betydelig del af brugergruppen, således at brugerne selv driver institutionerne.

 

Der blev ligeledes vedtaget en række principper for selvforvaltning.

 

Brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

Udvalget for Demokrati- og Serviceudvikling har drøftet en række modeller for udvikling af nærdemokrati, herunder lokaludvalg, brugerdemokrati og selvforvaltning på baggrund af borgerdialogen om emnet Hverdagens Demokrati.

 

I dialogen om Hverdagens Demokrati er brugerne defineret som:

 

"Brugere af Københavns Kommunes service, f.eks. skoleelever, forældre, plejehjemsbeboere, lånere ved biblioteket og brugere af borgerservice mv. Demokrati retter sig imod de forskellige former for brugerindflydelse der kan forekomme: brugerbestyrelser/brugerråd, frit valg af kommunens serviceydelser samt diverse former for formidling af brugerønsker, fx brugerundersøgelser eller fokusgrupper".

 

I dialogen om Hverdagens Demokrati blev selvforvaltning defineret som:

"Selvforvaltning er en vidtgående form for brugerdemokrati, hvor brugerne selv driver institutionerne og serviceorganerne. Der udlægges ansvar og kompetence fra kommunens centralforvaltninger til et lavere niveau i det administrative hierarki, således at borgerne får mulighed for at få mere indflydelse på udvikling og drift af kommunens institutioner."

 

Økonomiforvaltningen definerer derfor brugerdemokratiet på Økonomiudvalgets område til: "at brugerne af Økonomiforvaltningens serviceydelser har indflydelse på udviklingen og tilrettelæggelsen af servicen til borgerne."

 

Plan for Åbenhed

Temaet åbenhed var en del af valgkampen i november 2005, hvor der blev sat fokus på behovet for større åbenhed mellem borgere og Rådhuset.

 

Økonomiudvalget behandlede den 28. februar 2006 Plan for Åbenhed (bilag 2) I indstillingen defineres åbenhed bl.a. som:

 

"Der er maksimal gennemsigtighed i bystyrets virke. At beslutningsprocesserne indbyder til engagement og medspil, og at beslutninger er velbelyste, velfunderede og veldokumenterede, også selv om man måtte være uenig i disse beslutninger."

 

og

 

"København udvikles bedst i tæt samspil mellem bystyre, københavnere, borgergrupper, brugere, virksomheder og organisationer. En styrket dialog og et tæt samspil skal sikre, at kommunen udvikler og tilpasser servicen til københavnernes behov".

 

Indsatsen for at styrke åbenheden i kommunen og indsatsen for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning tager udgangspunkt i det samme mål om at styrke brugernes indflydelse og dialogen mellem politikere og brugere. Herigennem kan kommunen udvikle og tilpasse servicen til borgernes behov på det bedst mulige grundlag og igennem dialogen skabe engagement og medspil hos borgere og politikere.

 

I nærværende indstilling lægges der op til dialogaktiviteter med brugergrupper på Økonomiudvalgets område i forbindelse med styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning. 

 

Proces- og udviklingsplaner

Borgerrepræsentationen vedtog med indstillingen den 13. oktober, at udvalgene udarbejder udviklingsplaner for brugerdemokrati og selvforvaltning med inddragelse af brugerne med frist for aflevering den 15. maj 2006. Økonomiudvalget behandler den 30. maj 2006 udvalgenes udviklingsplaner. I den forbindelse vil Økonomiforvaltningen fremlægge en indstilling, som samler op på udvalgenes arbejde med brugerdemokrati og selvforvaltning og lægger op til en principiel diskussion i udvalget af aktiviteterne på demokratiområdet i forbindelse med styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning herunder Økonomiudvalgets arbejde med at realisere værdierne om åbenhed og inddragelse af brugerne

 

Borgerrepræsentationen vil få forelagt planerne til godkendelse. Kravene til udviklingsplaner fremgår af Bilag 1. For at leve op til kravene i indstillingen har de administrerende direktører den 5. januar 2006 besluttet, at forvaltningerne fremlægger procesplaner for udvalgene, som skitserer en proces med inddragelse af brugerne. Dialogen skal resultere i en samlet strategiplan for udviklingen og styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning, med konkrete mål og initiativer på udvalgets område.

 

Økonomiudvalget skal udarbejde en procesplan, der beskriver de fokusområder, hvor udvalget vil styrke indsatsen på de udvalgte områder. Planen beskriver også hvordan der skabes dialog med brugere om udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning.

 

Arbejdet med udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning i Københavns Kommune følger nedenstående tidsplan:

Februar 2006

De stående udvalg godkender procesplaner for udarbejdelse af strategiplaner for brugerdemokrati og selvforvaltning.

Februar til april 2006

Udvalgene og forvaltningerne hører/inddrager brugerne på udvalgte områder.

April/maj 2006

Udvalgene godkender strategiplaner.

15. Maj 2006

Frist for aflevering af strategiplan til Økonomiforvaltningen.

30. Maj 2006

Økonomiudvalget behandler strategiplaner fra de stående udvalg og tager principdrøftelse af initiativer på brugerdemokratiområdet

14/15. juni 2006

Borgerrepræsentationen godkender strategiplaner for brugerdemokrati og selvforvaltning.

 

Økonomiudvalgets arbejde med proces- og strategiplan for udvikling af brugerdemokrati og selvforvaltning følger nedenstående plan:

28. februar 2006

Økonomiudvalget godkender procesplan for Økonomiudvalgets område.

Februar – April 2006

Økonomiforvaltningen gennemfører fokusgruppeinterview med borgerservicebrugere.

April 2006

Økonomiforvaltningen afholder dialogmøde med Valby Lokaludvalg om support til brugerdialog.

Ultimo april 2006

Dialogmøde med Valby Lokaludvalg om rammerne for samarbejdet mellem lokaludvalg og Økonomiudvalget.

9. maj 2006

Økonomiudvalget godkender strategiplan på Økonomiudvalgets område.

30. Maj 2006

Økonomiudvalget behandler strategiplaner fra de stående udvalg og tager principdrøftelse af brugerdemokratiområdet

14/15. juni 2006

Borgerrepræsentationen godkender strategiplaner for brugerdemokrati og selvforvaltning.

 

Procesplan for styrket brugerdemokrati og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

I det følgende beskrives de fokusområder, hvor det foreslås, at Økonomiforvaltningen/Økonomiudvalget indgår i dialog med brugerne om at styrke brugerdemokratiet.

 

Udvælgelse af fokusområder

Udvælgelsen er sket på baggrund af Økonomiforvaltningens gennemgang af de områder, hvor der er en betydelig brugerkontakt.

 

Opgaverne på Økonomiudvalgets områder er kendetegnet ved, at der ydes service overfor en række meget forskellige brugergrupper. Økonomiforvaltningen har i modsætning til en række andre forvaltninger ikke driftsansvar for institutioner med organiserede brugergrupper og bestyrelser.

 

Brugergrupperne er meget forskellige og overvejende ikke organiserede, men individuelle, uidentificerede brugere. Det betyder, at direkte dialog mellem brugere og Økonomiforvaltning/Økonomiudvalget er vanskelig.

 

I nedenstående skema er Økonomiforvaltningens områder med brugerkontakt og selvforvaltning, viden om organiserede og identificerede brugergrupper afmærket med et kryds. Brugergrupperne identificeres oftest igennem brugerundersøgelser, som gennemføres ad hoc.

 

Brugerkontakt og selvforvaltning på Økonomiudvalgets område

Økonomiudvalgets opgaver pr. 1.1. 2006

Brugerkontakt

 

Selvforvaltning

 

Organiserede brugergrupper

Identificerede brugergrupper

Økonomi

 

 

 

 

Løn- og personale

 

 

 

 

Kommuneplanlægning

 

 

 

 

IT

 

 

 

 

Erhvervspolitik

+

+ kontraktstyring af EVU

 

+

Information og Kommunikation

+

 

 

+

Demokratiudvikling

+

 

+ Lokaludvalg

 

Servicecentre

+

 

 

+

Statistik

 

 

 

 

 

Opgaverne indenfor Borgerservice og Information & Kommunikation har omfattende brugerkontakt. Begge områder er kendetegnet ved, at der ikke findes organiserede brugergrupper. Brugerinddragelsen finder sted ved, at Økonomiforvaltningen løbende gennemfører brugerundersøgelser, som identificerer brugergruppens ønsker til servicen og tegner en brugerprofil, som danner udgangspunkt for udviklingen af områderne.

 

EVU centret er en kontraktstyret selvejende institution med egen bestyrelse. EVU centret holder løbende brugerundersøger.

 

Fokusområderne

Økonomiforvaltningen foreslår følgende fokusområder:

 

·        Dialog om samarbejdsstrukturerne mellem lokaludvalgene og Borgerrepræsentationen/Økonomiudvalget.

·        Dialog med Valby Lokaludvalg udvikling af dialogredskaber til lokaludvalgenes dialogprocesser med brugergrupper.

·        Dialog med brugerne af Borgerservice om brugen af tværgående borgerbetjening, telefonisk henvendelse, elektronisk sagsbehandling mv. og muligheden for at få indflydelse på den tværgående borgerbetjening.

 

Valby Lokaludvalg

Økonomiforvaltningen foreslår, at dialogen med Valby Lokaludvalg sker ud fra to formål:

 

·        at Valby Lokaludvalg og Økonomiforvaltningen/Økonomiudvalget får mulighed for at drøfte ønsker til støtte fra Økonomiforvaltningen/Økonomiudvalget,

·        at dialogen kan danne rammerne for det fremtidige samarbejde, der skal gælde imellem Valby Lokaludvalg, de kommende lokaludvalg og Økonomiudvalget.

 

Økonomiforvaltningen indbyder Valby Lokaludvalg til et dialogmøde i april 2006 om udvalgets behov for metoderedskaber for dialog med brugerbestyrelser m.fl.

Økonomiforvaltningen vil i april 2006 indbyde Valby lokaludvalg til et dialogmøde med henblik på at drøfte de fremtidige rammer for samarbejdet mellem lokaludvalg, Borgerrepræsentation og udvalg.

 

Borgerservicecentre

Økonomiforvaltningen foreslår, at Borgerservicecentrene udpeges som fokusområde for at styrke brugerdemokrati og selvforvaltning ud fra to formål:

 

·        at der skabes bedre indflydelseskanaler for brugerne af borgerservicecentrene,

·        at brugerne af servicecentrene får mulighed for at komme med ønsker til forbedringer af den tværgående borgerbetjening i kommunen, herunder borgerservice, telefonisk kontakt, elektronisk selvbetjening mv.

 

ORGANISERING

 

Den videre proces

Økonomiforvaltningen vil iværksætte de beskrevne dialogaktiviteter og efterfølgende fremlægge en samlet indstilling om Økonomiudvalgets strategiplan for udvikling af  mtnisk sagsbehandling mv. ogltning  at Valby Lokaludvalg ikke har været gode til at komme i dialog med skoler, institutionerstyrket brugerdemokrati og selvforvaltning på baggrund af dialogen med brugergrupperne. Indstillingen vedrørende strategiplan for udvikling og styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning forelægges for Økonomiudvalget den 9. maj 2006.

 

Økonomiforvaltningen vil tilsvarende samle udvalgenes planer for udvikling og styrkelse af brugerdemokrati og selvforvaltning til fremlæggelse og godkendelse i Økonomiudvalget den 30. maj 2006. I forbindelse med behandlingen af planerne vil Økonomiforvaltningen lægge op til en principiel diskussion af aktiviteterne på brugerdemokratiområdet.

 

Planerne fra Økonomiudvalget og de stående udvalg vil samlet blive forelagt Borgerrepræsentationen d. 14. og 15. juni 2006.

 

ØKONOMI

Fokusgruppeinterview med brugere af borgerservice finansieres af de midler, der er afsat til evaluering af Københavns Borgerservice.

 

Midler til dialog med Valby Lokaludvalg finansieres af opsparede midler fra Udvalget for Demokrati og Serviceudvikling under forudsætning af godkendelse af overførsel fra 2005 og 2006.

 

MILJØVURDERING

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

 

BILAG

·        Borgerrepræsentationens forslag til styrket brugerdemokrati og selvforvaltning af 13. oktober 2005.

·        Økonomiforvaltningens indstilling vedr. Plan for Åbenhed behandlet på Økonomiudvalget 28. februar 2006.

 

 

Bjarne Winge

 

/Paul Sax Møller

 

Til top