Anlægsbevilling til etablering af 3 grupper på Blommestien 10, Valby
Tidligere beslutninger
Børne- og Ungdomsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1. at der gives anlægsbevilling på 12.824.847 kr. til etablering af 2 vuggestuegrupper og 1 børnehavegruppe til indretning af en satellit tilknyttet den integrerede institution Ellepilen, Ellestykket 32, Valby beliggende Blommestien 10, Valby, samt til flytning og genetablering af PPR Valby herfra til lokaler på adressen Gl. Køge Landevej 3. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme jf. tabellen i økonomiafsnittet.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget tager forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets § 15 til sagen. Derudover forudsætter Økonomiudvalget, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Med udgangspunkt i udbygningsbehovet på daginstitutionsområdet i Valby foreslås den integrerede institution Ellepilen udvidet med med 2 vuggestuegrupper på Blommestien 10 og 1 børnehavegruppe på Ellestykket 32. Udvidelsen muliggøres af, at PPR-Valby flyttes fra den kommunalt ejede pavillonbygning på adressen Blommestien 10 til lokaler på adressen Gl. Køge Landevej 3, hvor BUF´s områdeadministration og sundhedspleje i Valby i forvejen er placeret.
Lokalerne på Blommestien 10 er beliggende på et areal tilhørende Kirsebærhavens Skole, ca. 1 km. fra Ellestykket 32.
Ifølge den seneste prognose fra juni 2011 er der efter etableringen af pladserne på Blommestien 10, 8 vuggestuepladser i flerbørnsdagplejen på Lauravej 14 (behandlet i BUU 7.12.2011), 7 grupper på Carl Jacobsens Vej 23 og 3 grupper i Centerparken 20 (begge behandlet på BUU 23.11.2011) samt 5 grupper på Fengersvej 22-24 (BR 29.04.2010) et yderligere udbygningsbehov på 11 grupper, der er afsat finansiering til i budget 2012.
Løsning
6 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og 1 fritidshjemsgruppe. Ved en udvidelse med 2 vuggestuegrupper (svarende til 24 pladser) og 1 børnehavegruppe (svarende til 22 pladser) ændres Ellepilens normering dermed til i alt 13 grupper: 8 vuggestuegrupper, 4 børnehavegrupper og 1 fritidshjemsgruppe. Ellepilen er del af klyngen "Val7".
Det foreslås, at PPR-Valby flyttes til lokaler på adressen Gl. Køge Landevej 3. Hermed frigøres lokalerne og de tilstødende udearealer på adressen Blommestien 10 til etablering af en daginstitution til 3 grupper. De 3 grupper sammenlægges med den integrerede institution Ellepilen, Ellestykket 32, og består af 2 nyetablerede vuggestuegrupper og 1 eksisterende fritidshjemsgruppe, idet projektet indbefatter en intern flytning, hvori den nyetablerede børnehavegruppe oprettes i det tidligere fritidshjems-grupperum på Ellestykket 32.
Fritidshjemgruppen flyttes til den nye Blommestien 10 for at blive tættere knyttet til de andre fritidshjemsgrupper i området og for at indgå i et tæt samarbejde med naboinstitutionen Fritidshjemmet Blommen beliggende Blommestien 6, der ligeledes er en del af klyngen "Val7".
Projektbeskrivelse:
Forslaget omfatter følgende byggearbejder:
Gl. Køge Landevej 3:
Der indrettes lokaler til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Valby, som giver rådgivning, visitation mm. til børn og unge med udviklingsmæssige, faglige, sociale og personlige vanskeligheder. Lokalerne anvendes til test, undervisning, motorisk vurdering og træning mm. PPR kommer derved til at ligge i tilknytning til BUF´s områdeadministration og sundhedspleje.
Blommestien 10:
Den eksisterende bygning ombygges og indrettes til daginstitution til 3 grupper. Der etableres et mindre produktionskøkken, hvor der dagligt kan tilberedes mad. Udearealerne omkring bygningen indrettes til legeplads for hhv. 2 grupper vuggestuebørn og 1 gruppe fritidshjemsbørn.
Ellestykket 32:
Det tidligere grupperum til fritidshjemsbørn indrettes til børnehavebørn og eksisterende toilet ombygges til puslerum.
Brugerinddragelse
Der er i samarbejde med tegnestuen Mangor & Nagel og et byggeudvalg bestående af repræsentanter fra institutionen, KEjd og BUF udarbejdet et forslag til ombygningen. Byggeudvalget har afholdt 2 møder. Byggeudvalg og forældre har udtrykt tilfredshed med forslaget. Udtalelse fra forældrebestyrelsen er vedlagt og giver ikke anledning til bemærkninger.
Tidsplan:
Lokalerne på Gl. Køge Landevej 3 fraflyttes af de nuværende brugere i juli 2012, hvorefter ombygningen til brug for PPR kan igangsættes. PPR forventes at flytte til Gl. Køge Landevej i august 2012, og ombygningen af lokalerne på Blommestien igangsættes. De nye pladser på Blommestien 10 forventes at blive ibrugtaget i januar 2013.
Høring i Københavns Ejendomme:
Sagen har været i høring i KEjd, jf. vedlagte bilag. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.
Økonomi
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
Kr. (2012 p/l)
Udvalg
Bevilling
Funktion
2012
2013
2014
Total
Finansiering
BUU
Anlæg
5.25.14.3
6.823.168
5.870.042
131.638
12.824.847
Udmøntning
BUU
Anlæg
5.25.14.3
2.758.489
1.078.276
21.968
3.858.733
Udmøntning
KFU
KEjD Anlæg
5.25.14.3
4.064.679
4.791.766
109.670
8.966.114
Anlægsbevilling i alt
6.823.168
5.870.042
131.638
12.824.847
Kr. 2.091.869 8.364.135 832.659 11.288.663 380.000 794.111 86.000 1.260.111 17.303 64.107 6.431 87.841 37.078 137.374 13.780 188.232 2.526.250 9.359.727 938.870 12.824.847
Anlægsøkonomien er sammensat således:
Oversigt over anlægsudgifter
Gl. Køgelandevej
Blommestien 10
Ellestykket 32
I alt
Byggeomkostninger
Montering, flytteudgifter, reservationshusleje mm
Administrationsbidrag BUF (0,7%)
Administrationsbidrag Kejd (1,5%)
Anlægsudgift i alt
Benchmark
Anlægsprisen pr. gruppe kan opgøres til 4.274.950 kr. I foråret 2011 blev der igangsat et analysearbejde med deltagelse af BUF, KEjd og ØKF om sammenligning af byggepriser på skole- og daginstitutionsområdet. Til det formål har det rådgivende ingeniørfirma Moe & Brødsgaard udarbejdet en analyse af Københavns Kommunes byggerier sammenlignet med tilsvarende byggerier i andre kommuner. Rapporten viser bl.a., at nøgletallet for en nybygget daginstitution med 5 grupper er 4,2 mio. kr. pr. gruppe.
Driftsøkonomi
Omregnet til vuggestuepladser etableres der 35,8 pladser på Blommestien 10. De samlede årlige driftsudgifter ekskl. husleje forventes at blive 4.585.654 kr., svarende til 128.153 kr. pr. vuggestueplads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift ekskl. husleje have været 4.921.608 kr. Det svarer til 137.542 kr. pr. plads. De forventede driftsudgifter er opgjort efter den nye budgetmodel. Huslejeudgifterne er ikke medtaget i beregningerne af hensyn til sammenligneligheden mellem institutioner i kommunale ejendomme og 3. mands lejemål samt selvejende institutioner i egne ejendomme.
Der anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1.
Videre proces
Else Sommer /Knud Langberg
Oversigt over politisk behandling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at der gives anlægsbevilling på 12.824.847 kr. til etablering af 2 vuggestuegrupper og 1 børnehavegruppe til indretning af en satellit tilknyttet den integrerede institution Ellepilen, Ellestykket 32, Valby beliggende Blommestien 10, Valby, samt til flytning og genetablering af PPR Valby herfra til lokaler på adressen Gl. Køge Landevej 3. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme jf. tabellen i økonomiafsnittet.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 11. januar 2012
Indstillingen blev godkendt.
Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
”Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om
· Anlægsbevilling til etablering af 3 gruppers daginstitution Blommestien 10, Valby
gennemføres i den foreliggende form, idet der i øvrigt henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar.”
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 7. februar 2012.
Overborgmester Frank Jensen (A) fremsatte følgende ændringsforslag: ”Det foreslås, at sætningen ”Økonomiudvalget tager forbehold for Kultur- og Fritidsudvalgets § 15 til sagen” udgår af § 12-erklæringen.”
Indstillingen blev anbefalet med det stillede ændringsforslag.