Mødedato: 07.02.2006, kl. 15:15

Indstilling til Økonomiudvalget (ØU) om igangsættelse af Vagtplan (VP) udbud

Indstilling til Økonomiudvalget (ØU) om igangsættelse af Vagtplan (VP) udbud

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 7. februar 2006

 

 


J.nr. ØU 41/2006

 

9. Indstilling til Økonomiudvalget (ØU) om igangsættelse af Vagtplan (VP) udbud

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tiltræder:

·        At proj ektet vedrørende udbud af Vagtplan gennemføres som anført i sagsbeskrivelsen

·        At Økonomiudvalget i september forelægges en indstilling omkring valg af leverandør, når resultatet af udbuddet foreligger. Indstillingen vil indeholde en håndtering af de økonomiske konsekvenser som følge af udbuddet og den efterfølgende drift

·        At udgifterne til projektet på 5,38 mill. kr. i 2006 til 2007 samt de efterfølgende driftsudgifter finansieres via betalingsmodellen for Lønsystemet, og tilbagebetales i forbindelse med opkrævningen for lønanvisningen til udvalgene for 2007 og frem.

·        At der til opstart af projektet i 2006 gives en tillægsbevilling på 3,89 mill. kr. (2006 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling. Økonomiforvaltningen drift (funktion 6.51.1) med dækning på Økonomiudvalgets bevilling, finansposter (funktion 08.05.5 - kassen). Pengene tilbageføres til kassen i perioden 2007 – 2012i forbindelse med udvalgenes betaling for forvaltningernes anvendelse af  lønsystemet.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2006

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Da Kommunens eksisterende vedligeholdelsesaftale med Accenture på Vagtplansystemet udløber d. 19. december 2006, skal der gennemføres et projekt, der sikrer indgåelse af en ny vedligeholdelsesaftale. Der etableres et projekt i Økonomiforvaltningen, der resulterer i, at Økonomiudvalget ultimo september forelægges en indstilling om indgåelse af en ny aftale.

I forlængelse af udbudsprojektet gennemføres en analyse af, hvilke gevinster der vil være ved at udskifte det eksisterende system med et mere tidssvarende vagtplanlægningssystem


 

Til top