Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 7. februar 2006
J.nr. ØU 27/2006
3. Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller
at
Økonomiudvalget godkender de i indstillingen beskrevne principper for det
tværgående prioriteringsrum.
at
Økonomiudvalget godkender, at udvalgenes årlige bidrag til priorite
ringsrummet
i budget 2007, 2008, 2009 og 2010 fordeles som beskrevet i tabellen herunder:
. |
Udvalgenes årlige bidrag til prioriterings-rummet ved en samlet pulje på 200 mill. kr. |
Regulering for difference i DUT-sagen for 2004-2005 |
Samlet bidrag i alt for udvalgene i 2007 |
Revisionen |
0,410 Mill. kr. |
-0,001 Mill. kr. |
0,409 Mill. kr. |
Borgerrådgivningen |
0,102 Mill. kr. |
-0,000 Mill. kr. |
0,102 Mill. kr. |
Økonomiudvalget |
5,257 Mill. kr. |
-0,008 Mill. kr. |
5,249 Mill. kr. |
Kultur- og Fritidsudvalget |
8,253 Mill. kr. |
-0,013 Mill. kr. |
8,240 Mill. kr. |
Socialudvalget |
39,246 Mill. kr. |
-0,063 Mill. kr. |
39,183 Mill. kr. |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
6,862 Mill. kr. |
-0,011 Mill. kr. |
6,851 Mill. kr. |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
40,027 Mill. kr. |
-0,065 Mill. kr. |
39,963 Mill. kr. |
Børne- og Ungdomsudvalget |
91,691 Mill. kr. |
-0,148 Mill. kr. |
91,543 Mill. kr. |
Teknik- og Miljøudvalget |
8,151 Mill. kr. |
-0,013 Mill. kr. |
8,138 Mill. kr. |
I alt |
200,000 Mill. kr. |
-0,323 Mill. kr. |
199,677 Mill. kr. |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar
2006
Sagen blev drøftet og udsat
til næste uges møde.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar
2006
Sagen blev drøftet og udsat
til næste uges møde.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. februar 2006
Sagen blev behandlet sammen med dagordenens punkt 2, Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2007 og budgetoverslag 2008-2010 (ØU 26/2006).
Økonomiudvalget godkendte forvaltningens indstillinger i de to sager med følgende ændring: "At "2008, 2009 og 2010" udgår af 2. at i forvaltningens indstilling til dagsordenens punkt 3, Prioriteringsrum (ØU 27/2006)."
Derudover godkendte Økonomiudvalget følgende ændringer og tilføjelser:
"At der gennemføres en analyse med ekstern bistand af Børne- og Ungdomsudvalgets muligheder for at realisere synergieffekter ved samlingen af dagpasnings- og skoleområdet. Samtidig placeres 10 mill.kr. af udvalgets bidrag til prioriteringsrummet i en pulje. Beslutningen om realiseringen de 10 mill. kr. afventer drøftelsen d. 9. maj af ovenstående analyse i Økonomiudvalget.
At udvalgene afleverer budgetbidragene d. 15. maj. Børne- og Ungdomsudvalget afleverer budgetbidrag d. 24. maj
At de manglende integrationsindtægter på 32 mill. kr. finansieres som beskrevet i notat af 6. februar 2006
At udvalgene skal sikre at integrationsindtægterne anvendes til integrationsformål, samt at udvalgene skal redegøre for anvendelsen af integrationsindtægterne
At Økonomiudvalget i efterårets budgetdrøftelser vil tage samtidig stilling til realisering af omprioritering og iværksættelse af nye aktiviteter
At udvalgene skal sikre, at så meget som muligt af omprioriteringerne indhentes ved at reducere sygefraværet med 1-2 dage (svarende til ca. 35-70 mill. kr.), ved øget anvendelse af kommunens indkøbssystem og ved besparelser på kommunens administration
At fremrykke behandlingen af udvalgenes vurderinger af kommunalreformseffekterne, således at Økonomiudvalgets behandling heraf finder sted d. 4.april efter fagudvalgenes indmeldinger.
At udvalgene i særskilt bilag til budgetbidraget for 2007
redegør for, hvilke konsekvenser udvalgets ressourceanvendelse vil have for
ligestilling mellem kønnene i kommunen. For at sikre en ensartethed i
oplysningsniveauet i udvalgenes redegørelse for de ligestillingsmæssige
konsekvenser anmodes udvalgene om at udarbejde en oversigt over konkrete
forslag i budgettet som enten øger eller reducerer ligestillingen.
At der udarbejdes en redegørelse om mulighederne for at overføre styringskonceptet på ældreområdet til handicapområdet. Redegørelsen udarbejdes i samarbejde mellem Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Redegørelsen færdiggøres før sommeren 2006 mhp. at kunne indgå i Socialudvalgets budgetstyring i 2007.
At Økonomiudvalget opfordrer udvalgene til at formulere forslag til innovative projekter, der sikrer effektiv omprioritering med henblik på at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at Borgerrepræsentationen træffer beslutning om at give bevilling til interne lån til udvalgene til projekterne."
Mogens Lønborg (C) ønskede følgende tilført protokollen: "Efter min opfattelse bør en stillingtagen til finansieringen af de manglende integrationsindtægter på 32 mio. kr. afvente kommunens regnskab for 2005".
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ønskede følgende tilført protokollen: "SF og Enhedslisten er stærkt skeptiske overfor det foreslåed e prioriteringsrum. Beregningsmodellen bag det aktuelle prioriteringsrum rammer de store velfærdsområder – børn, skole og social, hårdt. Desuden mener partierne, at den måde hvorpå 6-by-nøgletallene bruges til at beregne prioriteringsrummet, er diskutabel, og bør udvikles. Sammen med øvrige – kendte – uafviselige udgifter, kan indkaldelsescirkulæret medvirke til uacceptable forringelser på de store velfærdsområder kommunen har ansvaret for. SF og Enhedslisten vil i den kommende tid, frem mod budgetvedtagelsen for 2007, arbejde for at forringelser neutraliseres og at København styrkes som en børne- og ungdomsvenlig, miljømæssig og socialt bæredygtig by. De årlige "omprioriteringer" betyder et stærkt pres på serviceniveauet, og et stærkt pres på de ansatte og institutioner i kommunen. Samtidig betyder årlige "omprioriteringer", at det politiske udvalgsarbejde i al for høj grad koncentrerer sig om at finde forslag til besparelser, hvorved politiske visioner og forslag til reel omprioritering inden for det enkelte fagområde forsvinder. SF og Enhedslisten vil derfor opfordre til, at der frem mod budgetvedtagelsen for 2007 arbejdes med nye modeller, der giver rum til reelle politiske omprioriteringer på forskellige områder, f.eks. gennem fjernelse – eller markant nedsættelse af det eksisterende prioriteringsrum, mod en større fælles politisk forpligtelse til intern omstilling.
Behandling: -
RESUME
Borgerrepræsentationen
vedtog i forbindelse med andenbehandlingen af budget 2006 på mødet den 6.
oktober 2005 en hensigtserklæring vedr. bidraget til tværgående prioritering
(BR 429/2005).
Af
hensigtserklæringen følger det bl.a., at der skal gennemføres en reform af,
hvordan midlerne til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen.
Med
dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en ny
model for, hvordan bidragene til tværgående prioritering skal fordeles mellem
udvalgene i de næste fire år. Økonomiforvaltningens forslag indebærer, at der
med henblik på at sikre muligheden for at iværksætte nye politiske initiativer,
hvert år i udmeldingen af udvalgenes rammer indarbejdes et bidrag til
prioriteringsrummet, svarende til i alt 200 mill. kr.
Prioriteringsrummet
er sammensat af to bidrag:
1) Et bidrag, som udgør i alt 100 mill. kr. Heraf
fordeles 25 mill. kr. ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mill. kr.
fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter.
2) Et bidrag, som beregnes på baggrund af forskellen på
enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige 6-byers ydelser, korrigeret
for sociale forskelle. Bidraget udgør i alt 100 mill. kr.
I
beregningen er taget hensyn til mulighederne for at reducere udgifterne set i
forhold til de sociale forholds indvirkning på forskellene i udgifterne mellem
København og de øvrige 6-byer.
Udvalgenes
bidrag til prioriteringsrummet er desuden reguleret for differencen på 323 t.
kr. (2006 pl.) i mindreudgifter ved afslutningen af DUT for 2004-2005, jf.
Borgerrepræsentationens beslutning (BR 568/05).