Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 7. februar 2006
J.nr. ØU 27/2006
3. Prioriteringsrum (Udsat) (bilag tidligere udsendt)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller
at
Økonomiudvalget godkender de i indstillingen beskrevne principper for det
tværgående prioriteringsrum.
at
Økonomiudvalget godkender, at udvalgenes årlige bidrag til prioriteringsrummet
i budget 2007, 2008, 2009 og 2010 fordeles som beskrevet i tabellen herunder:
|
. |
Udvalgenes årlige bidrag til prioriterings-rummet ved en samlet pulje på 200 mill. kr. |
Regulering for difference i DUT-sagen for 2004-2005 |
Samlet bidrag i alt for udvalgene i 2007 |
|
Revisionen |
0,410 Mill. kr. |
-0,001 Mill. kr. |
0,409 Mill. kr. |
|
Borgerrådgivningen |
0,102 Mill. kr. |
-0,000 Mill. kr. |
0,102 Mill. kr. |
|
Økonomiudvalget |
5,257 Mill. kr. |
-0,008 Mill. kr. |
5,249 Mill. kr. |
|
Kultur- og Fritidsudvalget |
8,253 Mill. kr. |
-0,013 Mill. kr. |
8,240 Mill. kr. |
|
Socialudvalget |
39,246 Mill. kr. |
-0,063 Mill. kr. |
39,183 Mill. kr. |
|
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
6,862 Mill. kr. |
-0,011 Mill. kr. |
6,851 Mill. kr. |
|
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
40,027 Mill. kr. |
-0,065 Mill. kr. |
39,963 Mill. kr. |
|
Børne- og Ungdomsudvalget |
91,691 Mill. kr. |
-0,148 Mill. kr. |
91,543 Mill. kr. |
|
Teknik- og Miljøudvalget |
8,151 Mill. kr. |
-0,013 Mill. kr. |
8,138 Mill. kr. |
|
I alt |
200,000 Mill. kr. |
-0,323 Mill. kr. |
199,677 Mill. kr. |
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar
2006
Sagen blev drøftet og udsat
til næste uges møde.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar
2006
Sagen blev drøftet og udsat
til næste uges møde.
RESUME
Borgerrepræsentationen
vedtog i forbindelse med andenbehandlingen af budget 2006 på mødet den 6.
oktober 2005 en hensigtserklæring vedr. bidraget til tværgående prioritering
(BR 429/2005).
Af
hensigtserklæringen følger det bl.a., at der skal gennemføres en reform af,
hvordan midlerne til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen.
Med
dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en ny
model for, hvordan bidragene til tværgående prioritering skal fordeles mellem
udvalgene i de næste fire år. Økonomiforvaltningens forslag indebærer, at der
med henblik på at sikre muligheden for at iværksætte nye politiske initiativer,
hvert år i udmeldingen af udvalgenes rammer indarbejdes et bidrag til
prioriteringsrummet, svarende til i alt 200 mill. kr.
Prioriteringsrummet
er sammensat af to bidrag:
1) Et bidrag, som udgør i alt 100 mill. kr. Heraf
fordeles 25 mill. kr. ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mill. kr.
fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter.
2) Et bidrag, som beregnes på baggrund af forskellen på
enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige 6-byers ydelser, korrigeret
for sociale forskelle. Bidraget udgør i alt 100 mill. kr.
I
beregningen er taget hensyn til mulighederne for at reducere udgifterne set i
forhold til de sociale forholds indvirkning på forskellene i udgifterne mellem
København og de øvrige 6-byer.
Udvalgenes
bidrag til prioriteringsrummet er desuden reguleret for differencen på 323 t.
kr. (20
06 pl.) i mindreudgifter ved afslutningen af DUT for 2004-2005, jf.
Borgerrepræsentationens beslutning (BR 568/05).
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund – behov for intern
omprioritering
Københavns
Kommune har siden 1997 gennemført en årlig omprioritering indenfor kommunens
budget på ca. 200 mill. kr. årligt, der har været med til at muliggøre
prioriteringen af nye projekter i kommunen.
Borgerrepræsentationen
vedtog i forbindelse med andenbehandlingen af budget 2006 på mødet den 6.
oktober 2005 en hensigtserklæring vedr. bidraget til tværgående prioritering
(BR 429/2005).
Af
hensigtserklæringen fremgår det, at prioriteringsrummet til nye aktiviteter
fortsat skal udgøre mindst 200 mill. kr. årligt, og at prioriteringsrummet skal
tilvejebringes i fagudvalgene, således at hele kommunens budget løbende underkastes
ny prioritering.
Det
følger endvidere af hensigtserklæringen, at der skal gennemføres en reform af,
hvordan midlerne til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen.
Reformen
skal for det første sikre, at der
skabes rum til at iværksætte nye initiativer. Dette skal ses i lyset af, at der
i den kommende 4-års periode skal fastholdes et internt prioriteringsrum til
nye aktiviteter, bl.a. udbygning af byen, nye boliger, servicefaciliteter i de
nye byområder og øvrige nye serviceområder.
Mulighederne
for at tilvejebringe et internt prioriteringsrum skal ses i forhold til de nye
rammevilkår for reguleringen af den kommunale økonomi. Skattestoppet og
overholdelsen af realvækstrammen er blevet forudsætninger, som Københavns
Kommune sammen med landets øvrige kommuner skal iagttage i forbindelse med den
overordnede budgetlægning.
Københavns
Kommunes ændrede status til almindelig primær kommune betyder, at kommunen fra
2007 er forpligtet til at efterleve målsætningen i 2010-planen for den
offentlige økonomi om en forventelig 0 pct. realvækst i de kommunale serviceudgifter
frem mod 2010.
Alt
andet lige pålægger denne overordnede regulering af kommunernes økonomi et
større ansvar for de enkelte kommuner til selv at tilvejebring et økonomisk
råderum til prioriteringer i forbindelse med de årlige budgetforlig.
Reformen
skal for det andet tilstræbe en ny
relevant byrdefordeling mellem udvalgene, da gennemførelsen af kommunalreformen
og den nye udvalgsstruktur medfører store omflytninger af opgaver og budgetter.
Ligeledes skal byrdefordelingen ses i lyset af udvalgenes muligheder for at
reducere udgifterne i lyset af de merudgifter, som de særlige sociale forhold i
Københavns Kommune udløser.
Med
dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en ny
model for, hvordan bidragene til den tværgående prioritering skal fordeles
mellem udvalgene i de næste fire år.
Principperne for forslaget til den nye model for tværgående
prioritering
For
at sikre muligheden for at iværksætte nye, politiske initiativer indarbejdes
der hvert år i udmeldingen af udvalgenes budgetrammer et bidrag til tværgående
prioritering og et bidrag svarende til en reduceret prisfremskrivning af
enhedspriserne, svarende til i alt 200 mill. kr. årligt. Dette betyder, at der
i den kommende 4-års periode kan tilvejebringes i alt 800 mill. kr. til nye,
politiske initiativer.
Prioriteringsrummet
er således sammensat af to bidrag:
1) Et bidrag på i alt 100 mill. kr., hvoraf 25
mill. kr. fordeles ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mill. kr.
fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter. Dog fastholdes
Borgerrådgivningens og Revisionens bidrag på det nuværende niveau (budget
2006).
Bidraget
retter sig mod udvalgenes almindelige forpligtelse til at foretage besparelser
på drifts- og administrationsudgifterne.
2) Et bidrag, på 100 mill. kr., der er opgjort på
baggrund af forskellen
på enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige
6-byers ydelser, korrigeret for sociale forskelle.
En
sammenligning af enhedspriserne på de københavnske ydelser og enhedspriserne på
de øvrige 6-byers ydelser på de områder, hvor Københavns Kommune ligger over
gennemsnittet for de øvrige fem byer, viser en forskel på i alt 1,88 mia. kr.
En del af denne forskel kan forklares med henvisning til de sociale forskelle.
I
beregningen af forskellen mellem Københavns Kommunes nøgletal og nøgletallet
for de øvrige 6-byer, er der korrigeret for sociale forskelle på København og
de øvrige 6-byer. Det er sket ved at korrigere forskellen mellem de øvrige 6-byers
og Københavns Kommunes nøgletal ud fra værdierne på udvalgte sociale kriterier.
De sociale kriterier er valgt blandt de kriterier som Indenrigs- og
Sundhedsministeriet bruger til at udligne forskelle i socialt udgiftspres med.
For at tage højde for den nye kommunale opgaveportefølje, som følge af
kommunalreformen, har Økonomiforvaltningen benyttet Finansieringsudvalgets
forslag til nye kriterier, som netop afspejler situationen efter
kommunalreformen.
Dette
reducerer forskellen mellem Københavns Kommune og gennemsnittet for de øvrige
fem byer fra 1,88 mia. kr. til 1,19 mia. kr.
I
beregningen af, hvad udvalgene skal spare er således taget hensyn til, at den
del af merudgiften, som kan forklares af de sociale forskelle, ikke indgår i
sparekravet.
Reguleringen
af de sociale kriterier fremgår af figur 1 på indstillingens næste side.
Figur 1: Prisforskel på Københavns
Kommunes ydelser og de øvrige 6-byers ydelser ganget med mængden i den københavnske
målgruppe. Det skraverede område svarer til reguleringen for sociale kriterier.
Note: Det skal bemærkes at
forskellen er vist på den samlede udgiftsmasse for de forskellige områder selvom
nogle af de sociale kriterier kun slår igennem på dele af udgifterne på de
enkelte områder.
Fokuseringen
på ydelsernes enhedspriser giver mulighed for at indsnævre forskellen mellem de
københavnske priser og priserne i de øvrige byer i 6-by samarbejdet i den
kommende 4-års periode, samtidig med at der tilvejebringes midler til nye initiativer.
Bidraget
ligger i naturlig forlængelse af budgetmodellen, hvor der netop sættes fokus på
enhedsprisen på de ydelser, de enkelte forvaltninger leverer. Budgetrammerne
for forvaltningerne bliver fastsat på baggrund af en enhedspris, forudsatte
aktiviteter og et politisk fastsat serviceniveau (dækningsgrad).
Modellen
for prioriteringsrummet, herunder den beskrevne nøgle til fordeling af udvalgenes
bidrag, ligger fast i de kommende 4 år, dvs. til og med budget 2010, hvorefter
den tages op til fornyet drøftelse.
Som
udgangspunkt skal der årligt udmøntes 200 mill. kr. på de styrbare driftsområder
i kommunen, svarende til et beløb på 15,2 mia. kr. Det svarer til en andel i
størrelsesordenen 1,3 pct.
I
opgørelsen af nettodriftsudgifterne er de forventede grundbidrag til regionen,
som Københavns Kommune skal levere, fratrukket. Desuden er udgifterne til
Brandvæsenet under Teknik- og Miljøudvalget fratrukket, da området er konkurrenceudsat.
Fælles driftspuljer under Økonomiudvalget indgår ligeledes ikke i
beregningerne, da puljermidlerne er tværgående for hele kommunen.
Prioriteringsrummets
størrelse skal endvidere ses i forhold til udgifterne på en række af de store,
kommunale serviceområder, jf. tabellen nedenfor:
|
Udvalgte serviceområder |
Udgift, Mill. kr. |
|
Folkeskoleområdet |
2.635 |
|
Dagpasning |
2.523 |
|
Ældre |
3.447 |
|
Kultur og Fritid |
817 |
|
Fritidshjem og klubber |
731 |
|
Administration |
1.668 |
|
Teknik og Miljø |
622 |
Udgifterne er beregnet på
baggrund af vedtaget budget 2006.
Det
skal endvidere bemærkes, at udmøntningen af udvalgenes bidrag fortsat
tilvejebringes i fagudvalgene i det budgetbidrag, som afleveres til Økonomiforvaltningen
i maj måned. Udmøntningen foretages de samme retningslinjer som hidtil. Det betyder,
at bidraget skal udmøntes som varige driftsbesparelser. Den konkrete udmøntning
udarbejdes af udvalgene som en del af budgetbidraget, idet det dog forudsættes,
at besparelserne ikke har service- eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen
i andre udvalg. Der må desuden ikke udmøntes besparelser, som Økonomiudvalget
eller Borgerrepræsentationen tidligere har afvist. Ligesom besparelserne ikke
må udmøntes på puljer afsat af Borgerrepræsentationen til bestemte formål.
Endelig må besparelserne ikke udmøntes indenfor områder, der vedrører kommunens
integrationsindsats.
Udvalgenes bidrag til
prioriteringsrummet
Tabellen
nedenfor illustrerer, hvordan udvalgene skal bidrage med den nye
fordelingsnøgle. Udgifter på erhvervs, sundheds- og trafikområdet, hvor kommunen
fremover skal betale faste bidrag til regionen, er dog holdt uden for reguleringen.
Det gælder ligeledes fælles driftspuljer under Økonomiudvalget, og endvidere er
udgifterne til Brandvæsenet ligesom tidligere holdt uden for beregningen af
nøglen, eftersom området er konkurrenceudsat.
Udvalgenes årlige bidrag til
prioriteringsrummet
|
|
Udvalgenes årlige bidrag
til prioriterings-rummet |
Bidrag til prioriteringsrum
som andel af nettodrifts-udgifter, pct. |
|
Revisionen |
0,410 Mill. kr. |
2,1 pct. |
|
Borgerrådgivningen |
0,102 Mill. kr. |
2,0 pct. |
|
Økonomiudvalget |
5,257 Mill. kr. |
1,5 pct. |
|
Kultur- og Fritidsudvalget |
8,234 Mill. kr. |
1,1 pct. |
|
Socialudvalget |
39,643 Mill. kr. |
1,1 pct. |
|
Beskæftigelses- og
integrationsudvalget |
6,577 Mill. kr. |
1,1 pct. |
|
Sundheds- og
Omsorgsudvalget |
39,472 Mill. kr. |
1,6 pct. |
|
Børne- og Ungdomsudvalget |
92,174 Mill. kr. |
1,4 pct. |
|
Teknik- og Miljøudvalget |
8,132 Mill. kr. |
1,1 pct. |
|
I
alt |
200,000 Mill. kr. |
1,3 pct. |
Tabellens
første kolonne viser summen af udvalgenes bidrag, dvs. det samlede bidrag til
prioriteringsrummet. Dette indarbejdes i hvert af budgetårene 2007-2010 i
forbindelse med udmeldingen af udvalgenes rammer. Beregningen af udvalgenes bidrag
uddybes i det vedlagte bilag.
I
tabellens anden kolonne er beregnet, hvor stor en andel udvalgenes bidrag til
prioriteringsrummet udgør af udvalgenes nettodriftsudgifter.
I
forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af redegørelsen for de
økonomiske konsekvenser af DUT i sæson 2004-2005 blev det vedtaget, at
eventuelle mer- eller mindreudgifter for kommunen som helhed – dvs. forskellen
på det beløb, kommunen modtager af / afgiver til staten, og det beløb, der udmøntes
til udvalgene – fordeles på udvalgene i budgetprocessen for det efterfølgende
budgetår (BR 568/2005). Som fordelingsnøgle anvendes den forholdsmæssige
fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene.
Dette
betyder, at prioriteringsrumspuljen til fordeling mellem udvalgene kan påvirkes
i op- eller nedadgående retning alt afhængig af DUT-sagens konsekvenser. I 2007
er der mindreudgifter for kommunen på 323 t. kr. (2006 p/l) som følge af
DUT-sagen, hvilket betyder, at der er 199,677 mill. kr. i puljen til fordeling
mellem udvalgene efter den ovenfor beskrevne nøgle. I 2008, 2009 og 2010 er der
merudgifter for kommunen på 16.748 t. kr. (2006 p/l), hvilket betyder, at der
er 216,748 mill. kr. i puljen til fordeling mellem udvalgene efter den ovenfor
beskrevne nøgle. Det skal bemærkes, at differencen i DUT-sagen p/l-fremskrives.
Se beregninger og tabel i vedlagte bilag.
ØKONOMI
Se de i indstillingen beskrevne økonomiske
konsekvenser.
MILJØVURDERING
Sagen indgår ikke på Økonomiforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag
1: Beregningsnotat vedr. prioriteringsrum.
/