Mødedato: 07.02.2006, kl. 15:15

Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2007 og budgetoverslag 2008-2010 (Udsat) (bilag tidligere udsendt)

Se alle bilag

Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2007 og budgetoverslag 2008-2010 (Udsat) (bilag tidligere udsendt)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 7. februar 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 26/2006

 

 

2.                   Økonomiske rammer for udvalgenes budgetbidrag 2007 og budgetoverslag 2008-2010 (Udsat) (bilag tidligere udsendt)

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget:

 

 

 

vedr. overordnede budgetrammer og kommunalreform:

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2007 for hhv. det efterspørgselsstyrede serviceområde, det rammebelagte driftsområde og anlægsområdet indenfor nedenstående beløb, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 1. maj 2006

 

Drift, ES, Anlæg og Prioriteringsrum, mill. kr.

IC 2007

Borgerrådgiver

5,239 mill. kr.

Revisionen

20,171 mill. kr.

Økonomiudvalget

867,770 mill. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

693,157 mill. kr.

Børn- og Ungeudvalget

7.255,338 mill. kr.

Socialudvalget

3.670,745 mill. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

673,773 mill. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget < /p>

4.051,699 mill. kr.

Teknik- og Miljøudvalget

1.341,224 mill. kr.

I alt

18.579,116 mill. kr.

Note: Jf. indstillingen for de bagvedliggende beløb for hhv.

efterspørgselsstyrede serviceområder, rammebelagte områder

og anlæg.

 

anmoder udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2007 for hhv. de efterspørgselsstyrede overførsler og finansposterne samt, at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest 1. maj 2006

 

 

 

tiltræder at de økonomiske konsekvenser som følge af kommunalreformen i 2007 samt 2008-2010 kvalitetssikres i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne i løbet af foråret, og opsamles i en redegørelse til Økonomiudvalget

 

tiltræder at udvalgene sammen med budgetbidragene den 1. maj afleverer en redegørelse til Økonomiudvalget om evt. forhold som følge af indarbejdelse af kommunalreformen, mhp. at konsekvenserne af den indarbejdede kommunalreform kan drøftes politisk

 

 

 

vedr.  øvrige produkter og retningslinier vedr. budgetbidraget:

 

anmoder udvalgene om at fremsende særskilte ønskelister til hhv. anlægs- og driftsudvidelser til budgetforslaget, sammen med budgetbidraget senest 1. maj 2006

 

anmoder udvalgene om at indarbejde grønne budgetmål i budgetforslaget, som fremsendes til Økonomiudvalget d. 1. maj 2006. Anmodningen sker med forbehold for den politiske behandling af indstillingen fra Teknik og Miljøudvalget om rammerne for de grønne budgetmål i 2007

 

anmoder udvalgene om at aflevere en redegørelse til Økonomiudvalget 1. maj 2006 vedrørende styring af institutionernes og serviceområdernes økonomi. I redegørelsen skal indgå en belysning af mulighederne for at gennemføre systematiske brugerundersøgelser, produktivitetsanalyser, kvalitets- og outcomemålinger på de enkelte serviceområder/institutioner, som kan indgå i fagudvalgenes budgetlægning (BR 429/04)

 

tiltræder, at udvalgenes budgetbidrag følger de retningslinier og krav, der er anført i inds tillingen og Bilag 1, herunder kravene til kommunens budgetmodel

 

anmoder udvalgene om at følge de retningslinier for skabeloner som Økonomiforvaltningen udsender efter vedtagelsen af Indkaldelsescirkulæret. Skabelonerne udarbejdes i tråd med sidste års skabeloner

 

anmoder Socialudvalget om at fremlægge en økonomisk status på området for døgnanbringelse, mhp. at sikre et tidligt fokus på området og grundlag for den politiske prioritering, samt anmoder Børne- og Ungdomsudvalget om at supplere denne status med en redegørelse vedrørende undervisning på døgnanbringelsesområdet

 

 

tiltræder at udvalgene pålægges at opstille konkrete resultatkrav og aktivitetsmål for udvalgets inte­grationsindsats i et særskilt afsnit i budgetforslaget, som kan realiseres indenfor budgetrammen

 

 

tiltræder at udvalgene i et særskilt bilag til budgetbidraget redegør for udvalgets ressourceanvendelse på integrationsområdet i budget 2006 og budgetbidrag 2007

 

 

 

vedr. bemyndigelser og øvrige beregningsforudsætninger:

 

bemyndiger Økonomiforvaltningen til at udmelde justeringer af de udmeldte rammer/aktiviteten på de efterspørgselsstyrede serviceområder, når der foreligger en ny befolkningsprognose for 2006

 

tiltræder, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets manko på minimum 32 mill. kr. (2006-pl) i 2007 som følge af manglende integrationsindtægter fordeles mellem Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget som beskrevet i indstillingen

 

tiltræder at integrationsindtægterne fra 2007 administreres af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, idet Socialudvalget forlods tildeles midler, som beskrevet i indstillingen

 

 

 

vedr. principper for budgetproces og –tidsplan:

 

tiltræder at Økonomiudvalget tiltræder principperne for budgetprocessen for budget 2007

 

tiltræder at Økonomiudvalget godkender tidsplanen for udarbejdelse af Budget 2007, jf. Bilag 1

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2006

Sagen blev drøftet og udsat til næste uges møde.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2006

Sagen blev drøftet og udsat til næste uges møde.

 

Socialistisk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

"at udvalgene i særskilt bilag til budgetbidraget for 2007 redegør for, hvilke konsekvenser udvalgets ressourceanvendelse vil have for ligestilling mellem kønnene i kommunen."


 

 

RESUME

I nærværende indstilling fastsættes de økonomiske rammer og retningslinier, som udvalgene skal udarbejde budgetbidrag 2007 indenfor.  Udvalgenes samlede rammer fremgår af s. 1.

 

Indstillingen er opdelt i 4 dele:

 

1. Kommunalreformen

2. Forudsætninger for kommunens indtægter i budget 2007-2010

3. Forudsætninger for kommunens udgiftsside i budgettet

4. Budgetproces- og tidsplan for det videre budgetarbejde, herunder formelle retningslinier for udvalgenes udarbejdelse af budgetbidraget.

 

 

Kommunalreformen indebærer ændringer i kommunernes udgifter og indtægter.

 

På udgiftssiden indebærer kommunalreformen, at amterne nedlægges, og at amternes opgaver flyttes til kommunerne, staten og de nyoprettede regioner. Samtidig sker der en omflytning af opgaver på undervisnings-, kultur- og beskæftigelsesområdet mellem kommunerne og staten.

 

I forlængelse af den ændrede opgaveportefølje ændres kommunernes indtægtsside tilsvarende, således at der overordnet i den kommunale sektor skabes balance mellem indtægter og udgifter. Kommunerne overtager fra 2007 de amtslige skattekilder. Fra den amtskommunale indkomstskat trækkes dog 8 pct.-point, som skal finansiere statens sundhedsbidrag til regionerne.

 

Samtidig medfører den ændrede opgaveportefølje, at det nuværende tilskuds- og udligningssystem ændres.

 

Finansieringsudvalget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort de økonomiske konsekvenser for kommunerne af kommunalreformen i følgende tempi:

 

1.      opgørelse af kommunale udgifter som følge af nye opgaver

2.      opgørelse af kommunale indtægter som følge af nye skatter, sammenlægning af kommuner og bortfald af særregler

3.      udformning af et nyt tilskuds- og udligningssystem

 

Udgifterne og indtægterne i de to første punkter er på nuværende tidspunkt beregnet og fastlagt i Finansieringsudvalget.

 

 

Mht. punkt 3, har Finansieringsudvalget forelagt forskellige forslag til et nyt tilskuds- og udligningssystem. Regeringen fremlægger i februar et lovforslag om den kommunale finansieringsomlægning, herunder et nyt tilskuds- og udligningssystem.

 

De endelige økonomiske konsekvenser af kommunalreformen vil derfor tidligst være kendt til foråret, måske først til sommer, når også punkt 3 er endeligt afklaret.  

 

Økonomiforvaltningen har indarbejdet punkt 1 og 2 i denne indstilling.

 

Nye politiske indsatsområder, herunder integration, forslag der skal vende udviklingen i folkeskolen, plan for 5.000 boliger til maksimalt 5.000 kr. m.m. er ikke finansieret i denne indstilling. Økonomiforvaltningen vil indarbejde finansieringen i budgettet, når der er truffet politisk beslutning herom.

 

Den 3. november 2005 tiltrådte Borgerrepræsentationen ombrydning af budget 2006 som følge af ny udvalgs- og forvaltningstruktur pr. 1. januar 2006.

 

Udvalgenes rammer i 2007 er baseret på det ombrudte vedtaget budget 2006, korrigeret for beløbsændringer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, tekniske korrektioner og pris- og lønfremskrivning.

 

Desuden er indarbej det den fordeling af prioriteringsrummet, som er foreslået Økonomiudvalget i indstillingen herom. Eventuelle ændringer i indstillingen om prioriteringsrum vil medføre at nærværende indstilling konsekvensrettes i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning.

 

I budget 2007 er kommunens nye budgetmodel indfaset fuldt ud, (ØU244/04, ØU375/04 og ØU327/04), således at alle kommunens områder er opdelt i ydelser, med angivelse af priser og mængder mv.

 

SAGSBESKRIVELSE

Denne indstilling er opdelt i fire dele:

 

1. Kommunalreformen

2. Forudsætninger for kommunens indtægtsside i budgettet

3. Forudsætninger for kommunens udgiftsside i budgettet

4. Budgetproces og tidsplan for det videre budgetarbejde, herunder formelle ret-      ningslinier for udvalgenes udarbejdelse af budgetbidraget

 

DEL 1 Kommunalreformen

 

Kommunalreformen indebærer ændringer i kommunernes udgifter og indtægter.

 

På udgiftssiden indebærer kommunalreformen, at amterne nedlægges, og at amternes opgaver flyttes til kommunerne, staten og de nyoprettede regioner. Samtidig sker der en omflytning af opgaver på undervisnings-, kultur- og beskæftigelsesområdet mellem kommunerne og staten.

 

I forlængelse af den ændrede opgaveportefølje ændres kommunernes indtægtsside tilsvarende, således at der overordnet i den kommunale sektor skabes balance mellem indtægter og udgifter. Kommunerne overtager fra 2007 de amtslige skattekilder. Fra den amtskommunale indkomstskat trækkes dog 8 pct.-point, som skal finansiere statens sundhedsbidrag til regionerne.

 

Samtidig medfører den ændrede opgaveportefølje, at det nuværende tilskuds- og udligningssystem ændres.

 

Finansieringsudvalget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort de økonomiske konsekvenser for kommunerne af kommunalreformen i følgende tempi:

 

1.      opgørelse af kommunale udgifter som følge af nye opgaver

2.      opgørelse af kommunale indtægter som følge af nye skatter, sammenlægning af kommuner og bortfald af særregler

3.      udformning af et nyt tilskuds- og udligningssystem

 

Udgifterne og indtægterne i de to første punkter er på nuværende tidspunkt beregnet og fastlagt i Finansieringsudvalget.

 

Mht. punkt 3, har Finansieringsudvalget forelagt forskellige forslag til et nyt tilskuds- og udligningssystem. Regeringen fremlægger i februar et lovforslag om den kommunale finansieringsomlægning, herunder et nyt tilskuds- og udligningssystem.

De endelige økonomiske konsekvenser af kommunalreformen vil derfor tidligst være kendt til foråret, måske først til sommer, når også punkt 3 er endeligt afklaret.  

 

Økonomiforvaltningen har indarbejdet punkt 1 og 2 i denne indstilling. Principperne herfor er følgende:

 

Indtægtssiden

På indtægtssiden er udskrivningsprocenten reduceret fra 32,1 til 23,9. Beregningen af de øvrige skatteindtægter er uændret, da kommunerne overtager de øvrige amtskommunale skattekilder fuldt ud.

Indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er korrigeret i overensstemmelse med Finansieringsudvalgets beregninger som følge af kommunesammenlægningerne, bortfald af en række særregler og justeringen af det kommunale bloktilskud som følge af de ændrede indtægter og udgifter for kommunerne under ét.

 

Sammenlægningen af kommuner betyder bl.a., at færre kommuner vil modtage tilskud som vanskeligt stillede kommuner og der vil være færre grundbidrag i beregningen af kommunernes udgiftsbehov. 

 

Der afskaffes en række særordninger, hvor pengene er blevet fordelt efter mere objektive kriterier. Det gælder bl.a. grundtakstområdet, belastningen på overførselsområdet og tilskud til ø-kommuner (hvor sidstnævnte halveres). Pengene herfra lægges over i bloktilskuddet.

 

Samtidig justeres bloktilskuddet på baggrund af forskellen mellem kommunernes nye udgifter og nye indtægter.

 

Indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er ikke korrigeret for de kommende ændringer af systemet, da den endelige model endnu ikke er vedtaget.

 

Udgiftssiden

På udgiftssiden er udvalgenes budgetter reguleret, svarende til den økonomiske effekt som kommunalreformens lovkompleks har for Københavns Kommune. Konkret indebærer det eksempelvis, at når Københavns Kommunes bloktilskud fra staten reduceres med fx 10 mill. kr. på et område, så er det pågældende område i kommunen ligeledes reduceret med 10 mill. kr. Udgangspunktet er således, at udvalgene reguleres krone for krone med de faktiske udgifter, som kommunen reguleres med.

 

Principperne for korrektionerne af udvalgenes rammer er nærmere beskrevet i vedlagte Bilag 2.

 

Økonomiforvaltningen skal understrege, at der er behov for, at de økonomiske konsekvenser som følge af kommunalreformen i 2007 kvalitetssikres i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne i løbet af foråret, og opsamles i en redegørelse til Økonomiudvalget.

 

Økonomiforvaltningen er gået i gang med at fremlægge det tekniske grundlag for beregningen for forvaltningerne. Forvaltningerne vil kunne genkende en række af de forudsætninger, der er anvendt, idet forudsætningerne er kendt fra dut-forhandlingerne med ressortministerierne, hvor Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne samarbejdede om Københavns Kommunes input. Der vil dog givetvis være behov for enkelte justeringer, også set i lyset af, at det som følge af budgetombrydningen kan være nødvendigt at ændre på fordelingen af korrektioner mellem udvalg.

 

Økonomiforvaltningen foreslår, at udvalgene sammen med budgetbidragene den 1. maj afleverer en redegørelse til Økonomiudvalget om evt. forhold som følge af indarbejdelse af kommunalreformen, mhp. at konsekvenserne af den indarbejdede kommunalreform kan drøftes politisk.

 

Det skyldes, at der formentligt vil blive behov for en politisk drøftelse af særlige områder, hvor princippet om regulering i udvalgenes budgetter krone til krone, ikke vil være foreneligt med det politisk ønskede serviceniveau på området.

 

I forbindelse med kommunalreformens overførsler af de amtskommunale opgaver til kommunerne er en del af amternes realvækst blevet fordelt til kommunerne. Københavns Kommune modtager således midler til realvækst i Finansieringsudvalgets opgørelser, selvom kommunen også tidligere har udført opgaven, og således allerede har afsat realvækst i budgettet. Tilsvarende modtager kommunen nogle anlægsmidler, på områder, hvor kommune ikke har indmeldt anlægsudgifter. Samlet udgør disse midler 108 mill. kr., som Økonomiforvaltningen har afsat i en pulje under Økonomiudvalget til imødegåelse af udgifter som følge af tilskuds- og udligningsreformen.

Konsekvenserne af indarbejdelsen af kommunalreformen på udvalgenes rammer er vist i nedenstående tabel:

 

Budget 2006 ombrudt, 06 pl, mill. kr. 

Korrektion er og P/L, mill. kr.

IC 2007 ekskl. Kommunalreform, mill. kr.

Korrektioner sfa. kommunalreform, mill. kr.

IC 2007, mill. kr.

Borgerrådgiver

5,121

0,118

5,239

0,000

5,239

Revisionen

19,666

0,505

20,171

0,000

20,171

Økonomiudvalget

1.866,539

-159,314

1.707,225

31,036

1.738,261

Kultur- og Fritidsudvalget

836,046

-138,191

697,855

-4,698

693,157

Børn- og Ungeudvalget

7.526,164

344,239

7.870,403

-615,065

7.255,338

Socialudvalget

5.256,249

168,162

5.424,411

-137,053

5.287,358

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

2.952,792

107,702

3.060,494

-49,387

3.011,107

Sundheds- og Omsorgsudvalget incl. H:S bidrag

11.448,384

250,771

11.699,154

-5.723,701

5.975,453

Teknik- og Miljøudvalget

1.290,264

89,765

1.380,029

-38,804

1.341,224

I alt

31.201,225

663,757

31.864,981

-6.537,672

25.327,309

 

Kvalitetssikringen af indarbejdelsen af kommunalreformen samt evt. afledte politiske drøftelser som følge heraf, indebærer en usikkerhed for vurderingen af kommunens økonomiske situation i 2007. Hertil kommer at hele finansieringsreformen endnu ikke er afklaret. Det indebærer at skønnet for kommunens indtægtsside på nuværende tidspunkt nødvendigvis må hvile på et ufuldstændigt grundlag.

 

Det første skøn for kommunens økonomi i 2007-2010 er derfor behæftet med en ekstraordinær usikkerhed.

 

Konsekvenserne af finansieringsreformen

Økonomiforvaltningen må tage forbehold for hvilke konsekvenser finansieringsreformen vil have for Københavns Kommune. De fremlagte udligningsmodeller indebærer et tab for Københavns Kommune på mellem 200 mill. kr. og 1.100 mill. kr.

 

Det er usikkert om den endelige finansieringsreform vil indebære et valg af en af de fremlagte modeller, eller om resultatet bliver et helt andet. Der er dog betydelig risiko for, at ændringerne i udligningssystemet vil forværre Københavns Kommunens økonomi.

 

For at sikre kommunerne mod voldsomme byrdefordelingsmæssige konsekvenser af kommunalreformen i et enkelt budgetår indføres der en overgangsordning. Overgangsordningen medfører, at den enkelte kommune i 2007 og følgende år kun kan opleve et tab på maksimalt 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget. Det indebærer, at Københavns Kommunes tab i værste fald kan blive på i størrelsesordenen 150 mill. kr. årligt.

 

Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke kan forventes, at kommunerne kan hæve skatteprocenten i 2007 i forhold til de individuelt beregnede skatteprocenter, som følger af kommunalreformen.

 

Kommunens økonomiske råderum

Udover usikkerheden som følge af kommunalreformen, er der den almindelige usikkerhed på såvel indtægts- som udgiftssiden, som altid følger af at skønne over den økonomiske situation for det næstkommende år på et tidligt tidspunkt. Denne usikkerhed knytter sig fx til udviklingen i priser og lønninger, øvrige eksterne faktorer som fx konjunkturudviklingen, samt politiske beslutninger mv.

 

Forudsætningerne for udarbejdelsen af budgetrammerne for udvalgene er bl.a.:

·        En reduktion af skatteprocenten fra 32,1 pct. til 23,9 pct. i perioden 2007-2010 som følge af kommunalreformen

·        En fortsat gældsafvikling på 193 mill. kr. i 2007 og 302 mill. i de efterfølgende år, svarende til forudsætningerne i KE-udskillelsen (BR 603/04).

·        Gennemførelse af et årligt prioriteringsrum på 200 mill. kr. Der henvises til Økonomiforvaltningens indstilling til Økonomiudvalget herom. 

 

 

I skønnet over kommunens økonomi og fastlæggelsen af udvalgenes udgiftsrammer er teknisk forudsat følgende på indtægts- og udgiftssiden:

 

Kommunens indtægter

Kommunens udgifter

·         Ændret skatteprocent på 23,9 pct.

·         Effekter af tidligere budgetvedtagelser og beslutninger truffet af Borgerrepræsentationen, som har virkning i årene 2007-2010

·         Provenu fra indkomstskatter, tilskud og udligning er budgetteret på baggrund af Finansministeriets Økonomiske redegørelse fra december 2005 samt KLs skønnede vækstrate for udskrivningsgrundlaget for 2008-2010

·         Gennemførelse af et årligt prioriteringsrum på 200 mill. kr.

·         Det statslige Balancetilskud er beregnet ud fra KLs opgørelse korrigeret for konsekvenser af de nye skøn for skatten mv. i Finansministeriets redegørelse fra december, idet der er forudsat en realvækst på 0 pct.

·         Pris- og lønfremskrivning for perioden 2007-2010 bygger på KLs skøn, idet der anvendes en prisfremskrivning på 2,4 pct. og en lønfremskrivning på 3,2 pct. Den sammenvejede pris- og lønfremskrivning er opgjort til 3,0 pct.

·         Provenu fra grundskyld er budgetteret med udgangspunkt i det gældende loft samt forventningen til udviklingen i grundværdierne

·         En fortsat gældsafvikling på 193 mill. kr. i 2007 og 302 mill. i de efterfølgende år

 

 

 

 

Med udgangspunkt i ovenstående forudsætninger – de mere specifikke forudsætninger er gennemgået i Del 2 og 3 - er Økonomiforvaltningens nuværende skøn, at kommunens økonomi i 2007 vil udvise et positivt økonomisk råderum på ca. 34 mill. kr., ekskl. konsekvenserne af finansieringsreformen. Der forventes at være et positivt økonomisk råderum i 2008-2010, ligeledes ekskl. konsekvenserne af finansieringsreformen. Hertil kommer som ovenfor nævnt konsekvensen af finansieringsreformen, som ikke kendes på nuværende tidspunkt. Det indebærer, at ovenstående råderum kan blive formindsket med mellem 200 mill. kr. og 1.100 mill. kr. Som følge af overgangsordningen venter Økonomiforvaltningen dog som nævnt, at Københavns Kommunes tab på finansieringsreformen i værste fald kan blive på i størrelsesordenen 150 mill. kr. årligt.

 

DEL 2 Forudsætninger for kommunens indtægtsside i budgettet

 

Kommunens indtægtsside består af:

·        skatter

·        tilskud og udligning, herunder det statslige balancetilskud, der skal sikre sammenhæng i kommunernes økonomi, set under ét.

 

Skatteindtægterne er beregnet i overensstemmelse med principperne i finansieringsomlægningen i forbindelse med kommunalreformen. Finansieringsomlægningen har alene betydning for provenuet fra indkomstskatten. Kommunens udskrivningsprocent er reduceret fra 32,1 pct. til 23,9 pct. Den nye udskrivningsprocent er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Udskrivningsgrundlaget er beregnet på baggrund af de seneste skøn for væksten i perioden 2003-2007, hvilket svarer til principperne for tidligere år.

 

De øvrige skatteindtægter er beregnet uafhængigt af finansieringsomlægningen, idet de amtskommunale indtægter fra ejendomsværdiskat, grundskyld og dækningsafgifter tilfalder kommunerne. I beregningerne er der taget højde for virkningerne af skattestoppet for ejendomsværdiskatten og loftet over grundskyldsprovenuet.

 

I indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet er der som nævnt taget højde for de umiddelbare ændringer sfa. kommunesammenlægninger, øget bloktilskud sfa. nye kommunale opgaver, bortfald af diverse særordninger og bortfald af den amtskommunale udligning. Der er ikke taget højde for de kommende ændringer i de kommunale tilskuds- og udligningsordninger, idet disse endnu ikke er endeligt fastlagte. Der udestår derfor endnu en stor usikkerhed omkring indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet i 2007. I de af Finansieringsudvalget fremlagte modeller vil kommunen få mindreindtægter i intervallet 200 – 1.100 mill. kr. som følge af ændringer i tilskuds- og udligningssystemet.

 

Overgangsordningen sikrer, at Københavns Kommune maksimalt kan opleve et årligt tab på i størrelsesordenen 150 mill. kr. som følge af kommunalreformen.

 

Nye indtægtsskøn

Når den offentlige ejendomsvurdering fra 1. oktober 2005 bliver offentliggjort i april kan der opgøres et mere præcist skøn for provenuet fra grundskyld og ejendomsværdiskat.  

 

Når lovforslaget vedr. finansieringsomlægningen er vedtaget, er det forventningen, at der kan foretages en mere præcis beregning af indtægterne fra tilskuds- og udligningssystemet.

I maj kommer Finansministeriet med et nyt skøn for udviklingen i det kommunale udskrivningsgrundlag. Skønnet danner baggrund for beregningen af det statsgaranterede indkomstska tteprovenu.

 

I juli udmelder Indenrigs- og Sundhedsministeriet det endelige statsgaranterede provenu fra indkomst- og ejendomsværdiskat og tilskuds- og udligningssystemet samt de endelige beløb fra pensionsafgifter og selskabsskatter.

 

 

DEL 3 Forudsætninger for kommunens udgiftsside i budgettet

 

De politiske målsætninger for en effektiv, målrettet og forpligtende integrationsindsats, forslag der skal vende udviklingen i folkeskolen, plan for 5.000 boliger til maksimalt 5.000 kr. m.m. er ikke finansieret i denne indstilling. Økonomiforvaltningen vil indarbejde finansieringen i budgettet, når der er truffet politisk beslutning herom.

 

Den 3. november 2005 tiltrådte Borgerrepræsentationen ombrydning af budget 2006 som følge af ny udvalgs- og forvaltningstruktur pr. 1. januar 2006.

 

Fsva. budgetombrydningen skal Økonomiforvaltningen bemærke, at ændringer mellem Socialudvalgets og Børneudvalgets ressortområde, herunder specialinstitutionsområdet, ikke var fuldt afklaret mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af budgetombrydningen. Det fremgik derfor af indstillingen, at der inden udgangen af 2005 skulle ske en konsolidering og afklaring af fordeling af budgettet. Denne konsolidering er foretaget uden at det har givet anledning til ændringer i budgettet.

 

Udvalgenes rammer i 2007 er baseret på det ombrudte vedtaget budget 2006, korrigeret for beløbsændringer som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, tekniske korrektioner og pris- og lønfremskrivning.

 

Desuden er indarbejdet den fordeling af prioriteringsrummet, som er foreslået Økonomiudvalget i indstillingen herom. Eventuelle ændringer i indstillingen om prioriteringsrum vil medføre at nærværende indstilling konsekvensrettes i overensstemmelse med Økonomiudvalgets beslutning.

 

I budget 2007 er kommunens nye budgetmodel indfaset fuldt ud, (ØU244/04, ØU375/04 og ØU327/04), således at alle kommunens områder er opdelt i ydelser, med angivelse af priser og mængder mv.

 

Borgerrepræsentationen har besluttet, at fastsættelse af den konkrete styring af områderne psykisk syge og beskyttet beskæftigelse skal ske på baggrund af en redegørelse (BR 596/05). Derudover er der pt. et analysearbejde i gang vedr. undtagelse af hjemmesygeplejen for demografiregulering (ØU 266/2005). Økonomiforvaltningen forventer at fremlægge indstillinger herom for Økonomiudvalget i løbet af foråret. Såfremt indstillingerne fører til ændringer i budgetrammerne, vil Økonomiforvaltningen indarbejde konsekvenserne.

 

Med den nye budgetmodel er budgettet endvidere inddelt i 4 styringsområder:

 

·        efterspørgselsstyrede serviceområder

·        rammebelagt drift

·        efterspørgselsstyrede overførsler

·        anlæg.

 

 

Budgetlægningen af de fire styringsområder uddybes i dette afsnit.

 

 

 

Efterspørgselsstyrede serviceområder

De efterspørgselsstyrede serviceområder er områder, hvor udgifterne er aktivitetsafhængige, sådan at flere indbyggere (i den relevante alder) indebærer højere udgifter, og færre indbyggere indebærer lavere udgifter, alt andet lige. Kommunens befolkningsprognose indgår derfor som en del af budgetforudsætningerne for de efterspørgselsstyrede serviceområder.

 

Borgerrepræsentationen fastsætter serviceniveauet og omkostninger på det efterspørgselsstyrede serviceområde – som på alle øvrige bevillingsområder – og i forbindelse med budgetmodellen fastsættes enhedspriser og dækningsgrader.

Økonomiudvalget har tiltrådt, at følgende principper skal være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som et efterspørgselsstyret serviceområde (ØU 327/2004):

·        Udgiftsbehovet afhænger af udviklingen i befolkningstallet for ydelsens målgruppe

·        Området er karakteriseret ved, at udviklingen i målgruppen udløser flere eller færre udgifter, og at udgifter herudover kun udløses ved en politisk beslutning

·        Det er muligt at følge op på den faktiske ydelsespris og den leverede service

 

Københavns Kommunes nye befolkningsprognose ventes i marts/april. Prognosen udarbejdes én gang årligt. Når prognosen foreligger, vil Økonomiforvaltningen udarbejde en redegørelse til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om ændringen i aktivitetsniveauet på de efterspørgselsstyrede serviceområder, baseret på de hidtidige og de nye befolkningstal.

 

På baggrund af den politiske beslutning i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, vil der herefter ske en efterregulering af budget 2006 i budgetåret, såfremt mængde/aktivitets-forudsætningen i budgetlægningen viser sig ikke at holde, og såfremt kommunens økonomiske situation giver mulighed herfor. Tilsvarende vil aktivitetsniveauet i budgetrammerne for 2007 blive reguleret.

 

Der er ikke afsat en bufferpulje til efterregulering i budget 2006, men der er mulighed for at udmønte midler til efterregulering i 2006 fra puljen til uforudsete udgifter. Såfremt der fremover viser sig en systematisk finansiel belastning af kommunens økonomi i udmøntningen af midler til efterregulering, indarbejdes der i de fremtidige budgetter en bufferpulje til efterregulering.

 

 

Budgetrammer for udvalgenes efterspørgselsstyrede serviceområder

 

Efterspørselsstyrede serviceområde, budget 2006, mill. kr.

Korrektioner mv., mill. kr.

P/L, mill. kr.

IC 2007, mill. kr.

Borgerrådgiver

0,000

0,000

0,000

0,000

Revisionen

0,000

0,000

0,000

0,000

Økonomiudvalget

0,000

0,000

0,000

0,000

Kultur- og Fritidsudvalget

0,000

0,000

0,000

0,000

Børn- og Ungeudvalget

6.016,012

143,938

190,444

6350,393

Socialudvalget

1.224,422

14,648

35,077

1274,146

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0,144

0,000

0,005

0,149

Sundheds- og Omsorgsudvalget

3.166,782

-34,202

94,621

3227,200

Teknik- og Miljøudvalget

0,000

0,000

0,000

0,000

I alt

10.407,360

124,383

320,146

10.851,889

Note: Ekskl. prioriteringsrum.

 

 

Rammebelagt drift

De rammebelagte områder er områder, hvor der er mulighed for politisk at fastlægge både serviceniveauet og aktiviteten.

 

BR fastsætter serviceniveauet og omkostninger på det rammestyrede område – som på alle øvrige bevillingsområder – og i forbindelse med budgetbidraget skal udvalgene oplyse om priser og mængder på området.

 

ØU har besluttet at følgende principper bør være vejledende for, at et område kan budgetlægges som rammestyret område:

·        Udgiftsbehovet afhænger direkte af den politiske prioritering af området

·        Det er mulighed for områdepolitisk prioritering indenfor en given budgetramme

·        Der skal kunne følges op på udgift/serviceniveau og aktivitet

 

 

Budgetrammer for udvalgenes rammebelagte drift

 

Rammebelagt drift, budget 2006, mill. kr.

Korrektioner incl. kommunalreform, mill. kr.

P/L incl. Kommunalrefom, mill. kr.

IC 2007, mill. kr.

Borgerrådgiver

5,121

0,062

0,159

5,341

Revisionen

19,666

0,292

0,622

20,580

Økonomiudvalget

709,541

57,311

21,876

788,728

Kultur- og Fritidsudvalget

784,727

-103,350

20,289

701,665

Børn- og Ungeudvalget

1.120,595

-508,943

17,074

628,726

Socialudvalget

2.478,324

-139,483

66,762

2.405,603

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

661,944

-2,518

19,972

679,397

Sundheds- og Omsorgsudvalget

650,215

168,128

22,761

841,104

Teknik- og Miljøudvalget

962,916

-17,525

24,705

970,096

I alt

7.393,049

-546,028

194,220

7.041,241

Note: Ekskl. prioriteringsrum.

 

 

 

 

Anlæg

Anlægsudgifter er kendetegnet ved, at styringsopgaven er en tværgående prioritering af kommunens anlægsbehov.

 

Den politiske mulighed for styring af anlægsudgifterne består således af:

·        fastsættelse af størrelse af en fælles anlægspulje

·        tværgående prioritering af anlæg

·        at sikre fornøden bevillingsmæssig dækning for planlagte og påbegyndte anlægsprojekter. Prioriteringen af de fælles anlægsmidler skal derfor ofte ske med en flerårig profil for udgifterne

 

 

Opgørelsen af anlægsudgifterne tager udgangspunkt i anlægsudgifterne i vedtaget budget 2006.

 

Budgetrammer for udvalgenes anlæg

 

Anlæg, budget 2006, mill. kr.

Korrektioner incl. kommunalreform, mill. kr.

P/L incl. Kommunalrefom, mill. kr.

IC 2007, mill. kr.

Borgerrådgiver

0,000

0,000

0,000

0,000

Revisionen

0,000

0,000

0,000

0,000

Økonomiudvalget

71,623

12,094

0,574

84,290

Kultur- og Fritidsudvalget

51,319

-51,300

-0,307

-0,288

Børn- og Ungeudvalget

389,557

-29,774

8,456

368,239

Socialudvalget

40,015

-10,100

0,657

30,573

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

0,775

0,000

0,019

0,794

Sundheds- og Omsorgsudvalget

9,316

12,874

0,610

22,800

Teknik- og Miljøudvalget

327,348

46,330

5,568

379,246

I alt

889,953

-19,875

15,576

885,654

 

 

 

Efterspørgselsstyrede overførsler

De efterspørgselsstyrede overførsler er områder, hvor der er begrænset mulighed for at styre ydelsens pris, fx som følge af lovgivning.

 

Den politiske mulighed for styring af de efterspørgselsstyrede overførsler består af:

·        direkte eller indirekte påvirkning af antallet af modtagere (dækningsgraden), idet antallet af modtagere vil afhænge af bl.a. konjunkturudviklingen

 

Følgende principper skal derfor være opfyldt, for at et område kan budgetlægges som efterspørgselsstyrede overførsler:

·        Antallet af modtagere af en given ydelse følger objektive kriterier.

·        Udgiftsbehovet er trangsbestemt i forhold til den enkelte borger og/eller konjunkturbestemt i forhold til de økonomiske konjunkturer i kommunen. Der vil derfor ofte være en sammenhæng mellem de efterspørgselsstyrede overførsler og statens budgetgaranti

·        Der kan følges op på dækningsgraden/antallet af modtagere

·        Der kan indbygges en incitamentsstruktur for styringen

 

For de efterspørgselsstyrede overførsler (EO) udmeldes der ikke rammer. Udvalgene skal ved budgettering af de efterspørgselsstyrede overførsler indregne de forventede realændringer og prisstigninger. Udvalgenes budgettering afleveres som en del af budgetbidraget den 1. maj. For at give et så retvisende skøn som muligt over kommunens forventede udgifter fremskriver Økonomiforvaltningen derfor på nuværende tidspunkt de efterspørgselsstyrede overførsler med et skøn for satsreguleringsprocenten.

 

 

Økonomiforvaltningens skøn for de efterspørgselsstyrede overførsler i 2007

 

EO* budget 2006, mill. kr.

Fremskrivning samt korrektioner incl. Kommunalreform, mill. kr.

EO* - IC 2007, mill. kr.

Økonomiudvalget

1.085,375

-214,884

870,491

Socialudvalget

1.513,488

103,125

1.616,613

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

2.289,929

47,405

2.337,334

Sundheds- og Omsorgsudvalget**

1.894,462

29,293

1.923,755

I alt

6.783,254

-35,061

6.748,193

* EO=efterspørgselsstyrede overførsler

 

 

 

** Sundhedsudvalgets EO har differentieret fremskrivning. Praksissektoren fremskrives med P/L og sikringsydelser bliver fremskrevet med satsreguleringsprocenten

 

 

Skønnet for satsreguleringsprocenten, jf. Økonomisk redegørelse fra Finansministeriet, december 2005, er uændret siden budgetvedtagelsen, dvs. fortsat på 2,0 pct. I forhold til budget 2006 mindsker dette udgifterne på de efterspørgselsstyrede overførsl er i Budgetforslaget 2007 med ca. -35 mill., inkl. tilførte DUT-midler 

 

 

Finansposter

For finansposterne udmeldes der ikke rammer. Udvalgene skal ved budgettering af finansposterne indregne de forventede realændringer. Udvalgenes budgettering afleveres som en del af budgetbidraget den 1. maj.

 


Forudsætninger for budget 2007

 

De generelle forudsætninger for beregningen af udgiftssiden er uddybende beskrevet i Bilag 1. De generelle forudsætninger vedrører:

 

·        pris- og lønfremskrivning (P/L) og intern rente

·        lønpulje 2005

·        lønpulje 2006

·        prioriteringsrum

·        Københavns kommunes økonomiske konsekvenser af DUT 2005-2008

·        strategisk indkøb

·        omfordeling af besparelse som følge af Nemkonto

·        puljer afsat under Økonomiudvalget

 

Udover de generelle forudsætninger er der en række særlige fokusområder som udvalgene skal være opmærksom på. De særlige fokusområder beskrives i følgende afsnit .

 

 

Særligt fokusområde – Integration i budgetforslaget 2007

Borgerrepræsentationen har besluttet, at et nyt forslag til integrationspolitik for Københavns Kommune skal kunne behandles inden d. 1. juni 2006 (BR 325/05). Ligeledes har Integrationsudvalget tiltrådt, at arbejdet med den nye integrationspolitik skal have et særskilt fokus på arbejdet med at opstille mål og resultatkrav. (IU25/05). Processen med at udarbejde en ny integrationspolitik overgik fra 1. januar 2006 til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

 

For at tilvejebringe et grundlag for at prioritere integrationsindsatsen i forhandlingerne om budget 2007, skal udvalgene påbegynde arbejdet med at formulere resultatkrav og aktivitetsmål i budgetbidraget. Det forudsættes således, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets forslag til en revideret integrationspolitik indeholder resultatkrav og aktivitetsmål, som Borgerrepræsentationen kan tage stilling til. De øvrige udvalg får det samlede forslag til integrationspolitik (jf. BR 325/05) - herunder resultatkrav og aktivitetsmål - i høring, inden Borgerrepræsentationens behandling. Udvalgene vil her blive anmodet om at vurdere Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets konkrete forslag til resultatkrav og aktivitetsmål, herunder hvorvidt de kan realiseres indenfor udvalgets budgetramme.

 

Dermed bliver det ved behandlingen af den reviderede integrationspolitik i Borgerrepræsentationen muligt at prioritere ambitionsniveauet for en ny integrationspolitik, og lade finansieringen heraf indgå i forbindelse med forhandlingerne om budget 2007. Uddybende beskrivelse fremgår i Bilag 1.

 

Derudover skal udvalgene aflevere et særskilt bilag til budgetbidraget som redegører for ressourceanvendelsen på integration i udvalget i budget 2006 og budgetbidrag 2007, jf. beskrivelsen i Bilag 1

 

 

Særligt fokusområde – Integrationsindtægter

Integrationsindtægterne er i 2006 fordelt på Socialudvalget (40,1 mill. kr.), Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (27,2 mill. kr.) og Børne- og Ungdomsudvalgets budget (2,5 mill. kr.). 

 

Fra 2007 administreres den del af integrationsindtægterne som ikke er fordelt til Socialudvalget, af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Det er således Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, der træffer beslutning om integrationsindtægternes anvendelse på forskellige aktiviteter.

 

I de seneste år har der været et fald i kommunens integrationsindtægter, som følge af ændringer i integrationsloven og i statens regler til refusion. Lovændringerne medførte bl.a., at der for 2006 forventes et fald i indtægterne på 72,9 mill. kr. set i forhold til 2005. Nedgangen i indtægter er i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets vedtagne budget 2006 finansieret ved en varig besparelse på 40,9 mill. kr. og en engangsbesparelse på 32 mill. kr. Det betyder, at der i budget 2007 igen er en manglende finansiering på 32 mill. kr., som i udgangspunkt vil medføre en tilsvarende manko i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i budgetforslaget for 2007.

Mankoen er p.t. placeret i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Samtidigt har Socialudvalget i 2006 et udgiftsbudget som overstiger Socialudvalgets integrationsindtægter med 32,0 mill. kr.  

 

Finansiering af mankoen i 2007 og frem løses i to skridt. 

   

·        Der overføres permanent 32,0 mill. kr. fra Socialudvalgets ramme til Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets ramme, for at finansiere mankoen i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Overførslen sker for at skabe overensstemmelse i udvalgenes budgetter mellem udgifter til integration og integrationsindtægter. Denne overførsel er indarbejdet i rammerne i nærværende indstilling.

 

·        I 2007 forbeholdes 72% af integrationsindtægterne Socialudvalget og 28 % forbeholdes Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, svarende til udvalgenes relative andel af udgiftsbudgettet til integrationsindsatsen i 2006. Børne- og Ungdomsudvalget får ikke andel i integrationsindtægterne i 2007. Integrationsindtægterne indarbejdes i Socialudvalgets og Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets rammer før  vedtagelsen af budget 2007. 

 

Fra 2008 får Socialudvalget 50 pct. af integrationsindtægterne. De resterende midler indgår i Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets prioritering af integrationsaktiviteter.

 

Denne løsningsmodel betyder, at mankoen i 2007 på 32,0 mill. kr. fordeles mellem Socialudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget med hhv. 21,8 mill. kr., 7,7 mill. kr. og 2,5 mill. kr. Det bemærkes at integrationsindtægterne i 2007 fordeles efter andelen af udgifter i 2006, hvilket medfører, at Socialudvalget får en større andel af integrationsindtægterne i 2007 end i 2006.

 

En uddybende beskrivelse er vedlagt i Bilag 1.

 

 

Særligt fokusområde - Afsættelse af Administrationsbidrag i forbindelse med nye anlægsbevillinger der overføres til Københavns ejendomme

Borgerrepræsentationen godkendte på mødet den 24. november 2005 indstillingen om etablering af Ejendomsenheden, Københavns Ejendomme (BR 619/05).

 

Det betyder bl.a., at der for alle nye anlægsbevillinger, der overføres til Københavns Ejendomme efter 1. januar 2006 skal afsættes en fast procentdel af anlægsbevillingen til projektstyring / administration i Københavns Ejendomme. BR forelægges snarest en indstilling vedr. administrationsbidrag til Københavns Ejendommes projektstyring ved nye anlægsprojekter. Området er uddybende beskrevet i Bilag 1.

 

 

 

Særligt fokusområde – Områder på det rammebelagte område med særstatus -Børnefamilier med særlige behov

Det fremgik af indstilingen "Indfasningsplan til den nye budgetmodel" (ØU 375/2004), at døgnanbringelses- og gymnasieområdet skulle håndteres på særlig vis. Gymnasieområdet er i 2007 pga. kommunalreformen ikke med i kommunens budget. På den baggrund anmodes Socialudvalget om at fremlægge en økonomisk status på området for døgnanbringelse, mhp. at sikre et tidligt fokus på området og grundlag for den politiske prioritering. Ligeleds anmodes Børne- og Ungdomsudvalget om at supplere denne status med en redegørelse vedrørende undervisning på døgnanbringelsesområdet.

 

 

Særligt fokusområde – grønne budgetmål

Med forbehold for den politiske behandling af indstillingen fra Teknik og Miljøudvalget om rammerne for de grønne budgetmål i 2007, har Økonomiforvaltningen indarbejdet en anbefaling om at udvalgene skal indarbejde grønne budgetmål i budgetforslaget, som fremsendes til Økonomiudvalget d. 1. maj 2006.

 

Mhp. at kunne leve op til en evt. beslutning om at udvalgene skal indarbejde grønne budgetmål i budgetbidraget, vil en særlig skabelon hertil blive udsendt til forvaltningerne sammen med det øvrige budgetmateriale. I skabelonen skal de enkelte udvalg præsentere status og resultatkrav for de grønne budgetmål i 2005 og 2006 indenfor de udvalgte områder, hhv. økologi og miljøcertificering. Desuden skal der fast-lægges et resultatkrav for 2007 beskrevet som antal institutioner der vil være omlagt, og antal institutioner som er miljøcertificeret ved udgangen af 2007. Derudover skal endvidere også oplyses om, hvor mange institutioner der hører under den pågældende forvaltning, så det er muligt at få et indtryk af målopfyldelsen.

 

 

Særligt fokusområde – beskrivelse af kvalitetsstandarder i ydelseskatalog

Økonomiforvaltningen vil i forlængelse af den nye budgetmodel igangsætte et 4-årigt projekt om Performance Management, mhp. indarbejdelse af kvalitetsstandarder i budgettet for 2008.

 

Fagudvalgene skal i forbindelse med afleveringen af budgetbidrag for 2007 (1. maj 2006) aflevere en redegørelse til Økonomiudvalget om, hvordan styringen af institutionernes økonomi forudsættes tilrettelagt i forlængelse af indførelsen af den nye budgetmodel. I redegørelsen skal indgå en belysning af mulighederne for at gennemføre systematiske brugerundersøgelser, produktivitetsanalyser, kvalitets- og outcomemålinger på de enkelte serviceområder/institutioner, som kan indgå i fagudvalgenes budgetlægning (BR 429/04).

 

 

*

 

Herudover er der i Bilag 1 beskrevet en række yderligere punkter vedr.

·        Bevillingsregler

·        Retningslinier og formkrav

·        Huslejemodellen

·        Kvalitetssikring af momssagen

 

DEL 4 Budgetproces og tidsplan for det videre budgetarbejde, herunder formelle retningslinier for udvalgenes udarbejdelse af budgetbidraget

 

Den politiske arbejdsdeling i budgetprocessen foreslås, i lighed med sidste års budgetproces, at bestå af følgende elementer:

·        Økonomiudvalget drøfter og fastlægger kommunens overordnede økonomi

·        Fagudvalgene drøfter og konkretiserer budgetforslaget indenfor de rammer, som Økonomiudvalget har meldt ud

·        Økonomiudvalget forelægges udvalgenes budgetbidrag, og drøfter og udarbejder det endelige budgetforslag

·        Borgerrepræsentationen drøfter og vedtager budgettet

 

Hovedtrækkene i tidsplanen for budgetprocessen er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

Hovedtræk i tidsplanen for budgetprocessen 2007

1. maj 2006

< /td>

Frist for forvaltningernes indsendelse af fagudvalgenes budgetbidrag

15. august 2006

1. behandling af Budgetforslag 2007 i ØU

24./28. august 2006

1. behandling af Budgetforslag 2007 i BR

11. september 2006

Frist for ændringsforslag til kommunens budgetforslag

5. oktober 2006

2. behandling af Budgetforslag 2007 i BR (budgetvedtagelse)

 

Den samlede tidsplan for budgetprocessen for budget 2007 fremgår af vedlagte Bilag 1.

 

Retningslinier og formkrav til udvalgenes udarbejdelse af budgetbidrag er – udover det som fremgår af indstillingen – beskrevet i vedlagte Bilag 1.

 

Fsva. udmøntning af prioriteringsrummet, jf. indstillingen til Økonomiudvalget herom, skal det særligt bemærkes, at udmøntningen af udvalgenes bidrag fortsat tilvejebringes i fagudvalgene i det budgetbidrag, som afleveres til Økonomiforvaltningen 1. maj måned.

 

Udmøntningen foretages efter retningslinjer som hidtil. Det betyder, at bidraget skal udmøntes som varige driftsbesparelser. Den konkrete udmøntning udarbejdes af udvalgene som en del af budgetbidraget, idet det dog forudsættes, at besparelserne ikke har service- eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen i andre udvalg. Der må desuden ikke udmøntes besparelser, som Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen tidligere har afvist. Ligesom besparelserne ikke må udmøntes på puljer afsat af Borgerrepræsentationen til bestemte formål. Endelig må besparelserne ikke udmøntes indenfor områder der vedrører kommunens integrationsindsats.

 

Efter Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulæret, og dermed fastlæggelsen af kommunens overordnede økonomi, udsender Økonomiforvaltningen skabeloner til udarbejdelse af udvalgenes budgetbidrag til forvaltningerne.

 

Økonomiforvaltningen vil udarbejde skabelonerne i tråd med retningslinierne for budget 2006. Økonomiforvaltningen vil indarbejde grønne budgetmål i skabelonerne.

 

 

 

ØKONOMI

-

 

MILJØVURDERING

Indstillingen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste for indstillinger, der skal miljøvurderes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Budgetbidraget 2007.

Bilag 2: Principperne for korrektionerne af udvalgenes rammer som følge af kommunalreformen

 

 

 

 

 

 

 

Bjarne Winge

 

/ Henrik Plougmann Olsen

 

Til top