Mødedato: 07.01.2014, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Udpegning af næstformand i Økonomiudvalget

Økonomiudvalget skal vælge en næstformand til at fungere ved formandens (overborgmesterens) fravær.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at Økonomiudvalget vælger en næstformand for udvalget til at fungere ved formandens (overborgmesterens) fravær.

Løsning

Efter § 1, stk. 1, i Økonomiudvalgets forretningsorden skal Økonomiudvalget vælge en næstformand til at fungere ved overborgmesterens fravær.

Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, i Økonomiudvalgets forretningsorden, at udvalgets næstformand forbereder, indkalder og leder udvalgets møder ved overborgmesterens kortvarige forfald.

Ved kortvarigt forfald forstås ferie og sygdom m.v. af kortere varighed. Såfremt overborgmesteren har forfald med en forventet varighed på mindst to måneder skal den valggruppe, der har udpeget overborgmesteren, udpege den, der under fraværet skal varetage funktionen som overborgmester, jf. § 65, stk. 7, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 971 af 25. juli 2013).

Valget af næstformand foretages som et flertalsvalg blandt udvalgets tilstedeværende medlemmer.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sagen skal ikke forelægges Borgerrepræsentationen.



Flemming Dubgaard Hansen

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Udpegning af næstformand i Økonomiudvalget

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. januar 2014

 

Socialborgmester Jesper Christensen (A) blev enstemmigt valgt som næstformand for Økonomiudvalget.

 

Til top