Udgifter til pensioner og pensionsbidrag i forbindelse med overgangen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse - Udsat - (Behandles under eet med ØU 330, ØU 329, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)
Udgifter til pensioner og pensionsbidrag i forbindelse med overgangen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse - Udsat - (Behandles under eet med ØU 330, ØU 329, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde tirsdag den 7. januar 2003
J.nr. ØU 328/2002
1. Udgifter til pensioner og pensionsbidrag i forbindelse med overgangen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse - Udsat - (Behandles under eet med ØU 330, ØU 329, ØU 305, ØU 311 og ØU 331/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget drøfter nærværende indstilling.
Økonomiudvalgets beslutning den
10. december 2002
Udsat.
Økonomiudvalgets beslutning den
17. december 2002
Udsat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 7. januar 2003
Sagerne ØU 330, 329, 305,311, 331 og 328/2002 blev behandlet under ét.
Der blev fremsat følgende ændringsforslag:
"Økonomiudvalget beslutter,
at omstillingsbidraget fordeles således på udvalgene
Revisionen 0,4 mill. kr.
Økonomiudvalget 13,8 mill. kr.
Tværgående besparelse 5,0 mill. kr.
Kultur- og Fritidsudvalget 10,5 mill. kr.
Uddannelses- og Ungdomsudvalget 40,2 mill. kr.
Sundheds- og Omsorgsudvalget 41,9 mill. kr.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 67,5 mill. kr.
Bygge- og Teknikudvalget 18,7 mill. kr.
Miljø- og Forsyningsudvalget 2,0 mill. kr.
I alt 200,0 mill. kr.
at udvalgene i forbindelse med udmøntningen af besparelserne skal søge at undgå besparelser, der efterfølgende af udvalgene genfremsættes som forslag til udvidelser.
at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de øvrige forvaltninger udarbejder budgetanalyser på følgende tværgående områder, "Samling af borgerrettede butikker" samt "Øget anvendelse af digital formidling".
at Økonomiforvaltningen i august fremlægger forslag for Økonomiudvalget til udmøntning af den tværgående besparelse på 5 mill. kr. hvori bl.a. kan indgå resultatet af ovenstående budgetanalyser samt det iværksatte arbejde om etablering af en ejendomsenhed.
at Økonomiudvalget, når resultatet af regeringsforhandlingerne er kendt, beslutter om og givet fald hvor stor en del af det økonomiske råderum, der skal tilbageføres til udvalgene og hvor stor en del, der skal indgå i budgetforslaget som en central uudmøntet pulje. Det beløb, der i givet fald tilbageføres til udvalgene udmøntes ved at udvalgene fremsætter ændringsforslag til eget budgetbidrag overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. De midler, der placeres i en central uudmøntet pulje, udmøntes af Borgerrepræsentationen ved at der fremsættes ændringsforslag til budgetforslaget.
at den af Økonomiforvaltningen foreslåede demografimodel for 2004 tiltrædes. I forbindelse med udmøntning af demografimidler i foregående år har de tildelte demografimidler opgjort på baggrund af befolkningsprognoser oversteget de faktiske demografisk betingede merudgifter opgjort på baggrund af den faktiske befolkningsudvikling. Økonomiforvaltningen udarbejder i samarbejde med fagforvaltningerne en oversigt til Økonomiudvalget over udvalgenes anvendelse af forskellen mellem faktisk og tildelt demografikompensation.
at de i demografimodellen opgjorte anlægsbeløb jf. nedenfor foreløbig afsættes under Økonomiudvalget med henblik på, at der politisk kan besluttes en flerårig anlægsramme for daginstitutioner inkl. specialinstitutioner og klubber. Den flerårige anlægsramme kan løbende justeres i forbindelse med fastlæggelsen af årsbudgettet i lyset af kommunens økonomiske situation samt ændringer i demografi. Økonomiforvaltningen udarbejder i samarbejde med forvaltningerne oplæg til Økonomiudvalget i marts 2003, der kan danne grundlag for fastlæggelse af en flerårig anlægsramme. Vedr. folkeskoler, specialskoler og gymnasier har Borgerrepræsentationen tiltrådt, at der skal udarbejdes flerårige anlægsrammer på baggrund af oplæg fra Økonomiforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Beslutningen om de flerårige anlægsrammer for daginstitutioner og skoler sker samtidig.
Demografi 2004
Mill. kr.
Anlæg – daginstitutioner inkl. special-
institutioner og klubber
Uddannelses- og Ungdomsudvalget 43,2
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget 90,7
at Økonomiforvaltningen udarbejder indstilling til Økonomiudvalget i marts 2003 om justering af den nuværende demografimodel så det sikres, at demografitildelingen i større omfang modsvarer de faktiske udgiftsændringer på de områder, der indgår i modellen. I indstillingen kan indgå overvejelser om tilpasning af de områder, der indgår i modellen jf. andre kommuner og amters demografimodeller samt udmøntning af demografimidler på baggrund af bredere beslutningsoplæg. Når de politiske målsætninger for ældreområdet er opfyldt indrages ældreområdet i demografireguleringerne. Den nye demografimodel vil få virkning fra budget 2005.
at Økonomiforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i fællesskab udarbejder et oplæg til Økonomiudvalget om styring af husvildeområdet."
Ø fremsatte underændringsforslag om 2. at i ændringsforslaget udgik.
For stemte 3 medlemmer: Ø, F og D.
Imod stemte 8 medlemmer: A, V, B, O og C
Underændringsforslaget var dermed forkastet.
Ændringsforslaget blev derefter godkendt.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
Kommunens samlede udgifter til pensioner og pensionsbidrag vil være stigende de næste 15 år. Københavns Kommune oplever i disse år en dobbelt pensionsbyrde, da kommunen både finansierer tidligere tjenestemandsansatte medarbejderes nuværende pension og de nuværende overenskomstansatte medarbejderes fremtidige pension. Væksten i betalingerne til pensionsbidrag for de overenskomstansatte medarbejdere vil være større end faldet i pensionsudbetalingerne til de tidligere tjenestemandsansatte medarbejdere.
Forvaltningernes merudgifter til de overenskomstansatte medarbejderes pensionsbidrag modsvares således ikke af tilsvarende mindreudgifter til pension til de tidligere tjenestemandsansatte medarbejdere. Udgifterne til pensioner til tidligere ansatte tjenestemænd i Københavns Kommune toppede i 2000 og forventes at være svagt faldende frem mod 2007, hvorefter udgifterne forventes at være konstante frem til 2017. Først herefter vil udgifterne til tjenestemandspensioner falde væsentligt.
Budgettet til udbetaling af tjenestemandspensioner er et lovbundet område. Dette betyder, at budgetterede mindreudgifter på området ikke tilfalder Økonomiudvalget, men øger det samlede økonomiske råderum for kommunen og dermed indgår i Borgerrepræsentationens politiske prioritering af kommunens samlede økonomiske ressourcer.