Kommende udbud af diabetes-hjælpemidler

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det godkendes, at Københavns Kommune ikke tilslutter sig den kommende SKI-aftale vedr. diabetes-hjælpemidler.

Problemstilling

SKI forbereder et udbud vedr. diabeteshjælpemidler. Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningens vurdering, at et udbud vil stille både kommunen og borgerne ringere end den løsningsmodel, kommunen i dag har valgt for borgere med behov for personlige hjælpemidler som f.eks. diabeteshjælpemidler. Derfor anbefaler forvaltningerne, at kommunen ikke tilslutter sig SKI-udbuddet af diabeteshjælpemidler, men fortsætter med at fastsætte støttebeløb til hjælpemidlerne ved hjælp af prisindhentninger. Udviklingen i antallet af borgere med diabetes er stigende, og det er derfor afgørende for serviceniveauet, at kommunen benytter den bedst mulige metode for konkurrenceudsættelse af tilskudspriserne.

Kommunen er efter servicelovens § 112 forpligtet til at bevilge støtte til borgernes indkøb af hjælpemidler, hvis produktet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Efter servicelovens § 112 bevilges det hjælpemiddel, der er bedst og billigst. Der har gennem Ankestyrelsens praksis udviklet sig en standard for, at det som udgangspunkt er prik-tests, der bevilges af kommunerne. Borgerne har frit leverandørvalg og har desuden ret til at vælge et dyrere produkt end det, som kommunen yder støtte til, såfremt borgeren selv betaler differencen.

Københavns Kommune har over de seneste seks år opnået betydelige indkøbseffektiviseringer ved at konkurrenceudsætte støttebeløbene til hjælpemidler til personligt brug ved hjælp af prisindhentninger. Prisindhentningerne er tidsbesparende og giver gode priser og sikrer, at borgerne hurtigt får gavn af det, når der introduceres nye og bedre produkter på markedet.

I Københavns Kommunes indkøbspolitik fremgår det, at kommunen som udgangspunkt tilslutter sig de forpligtende SKI-indkøbsaftaler. Det fremgår dog også, at SKI-aftalerne skal kunne dække Københavns Kommunes indkøbsbehov, og at kommunen tager stilling til spørgsmålet om tilslutning fra aftale til aftale. Det kræver en beslutning i de relevante fagudvalg og herefter i Økonomiudvalget, hvis kommunen skal stå udenfor en SKI-indkøbsaftale. 

Løsning

Det specifikke udbud på diabeteshjælpemidler er en del af en generel problematik, der angår de områder, hvor kommunen på basis af markedspriser yder støtte til, at borgerne selv kan anskaffe sig et hjælpemiddel.

Generelt om prisindhentninger

Hjælpemidler, der anskaffes af borgerne med tilskud fra kommunen og efter servicelovens regler om frit valg, er ifølge en række kendelser fra Klagenævnet for Udbud ikke EU-udbudspligtige. Københavns Kommune har i stedet i en årrække valgt at konkurrenceudsætte tilskudspriserne vha. prisindhentninger.

Ved prisindhentninger oplistes de produkter, der benyttes af kommunens borgere, med angivelse af forventet forbrug. Leverandørerne afgiver herefter priser på de listede produkter og den leverandør, der samlet set afgiver det laveste tilbud, vil være den leverandør, borgerne som udgangspunkt vil få bevilling til. Hvis en borger ønsker at benytte en anden leverandør, kan borgeren frit vælge at flytte sin bevilling, men tilskudsprisen vil maksimalt være den samme, som hos den leverandør, der har afgivet det laveste tilbud. Hvis prisen er højere hos den leverandør, som borgeren selv vælger, skal borgeren selv betale differencen.

Især på produktgrupper som diabetes-, urologi-, og stomi-hjælpemidler, hvor der sker en betydelig produktudvikling, er der flere fordele ved prisindhentninger frem for udbud:

• En prisindhentning kan typisk forberedes og gennemføres inden for en tidshorisont på tre måneder. Til sammenligning blev arbejdet med det igangværende SKI-udbud af diabeteshjælpemidler påbegyndt i maj 2022, og kontrakten forventes at træde i kraft den 1. oktober 2023.

   

• Løbetiden for pristilbuddene er typisk på to år. Dermed kan der hurtigt tages højde for skift i efterspørgslen og sikres konkurrenceudsættelse af nyudviklede produkter til gavn for borgerne. Borgernes behov for produkter vil typisk blive vurderet af sundhedsfagligt personale på hospitalerne, hvorefter der sendes ansøgning til kommunen. Kommunens bevilling består af en tilskudspris ud fra prisindhentningen, og hvis prisen på det nye produkt er højere end tilskudsprisen, kan der forekomme egenbetaling. Hvis nyudviklede produkter ikke hurtigst muligt konkurrenceudsættes fra kommunens side, vil man jf. serviceloven skulle vurdere borgerens gavn af produktet op imod den høje, ikke-konkurrenceudsatte tilskudspris, fordi man skal vurdere både billigst egnede og bedst egnede. Flere borgere vil derfor få afslag på tilskud til produkterne, fordi de vurderes at være for dyre i forhold til den bedre hjælp, som borgeren ville få, sammenholdt med et billigere produkt.

Det er derfor forvaltningernes vurdering, at man ved brug af prisindhentninger i højere grad kan lade de teknologiske fremskridt, der sker på hjælpemiddelområdet, komme borgerne til gavn og samtidig opnå lavere udgifter, end det er muligt gennem udbud.

Prisindhentningerne er således den væsentligste årsag til de meget store besparelser, der er realiseret på hjælpemiddelområdet gennem de senere år. Seneste prisindhentning på diabetes-hjælpemidler gav en besparelse på 25%, svarende til 4 mio. kr.  og seneste prisindhentning på urologihjælpemidler gav en besparelse på 11 % svarende til 1,4 mio. kr.

Kommende SKI-udbud af diabetesprodukter

SKI forventer at gennemføre et udbud på diabeteshjælpemidler til de deltagende kommuner. En del af dette udbud er en selvstændig frivillig delaftale på sensorbaserede glukosemålingsapparater.

Sensorbaseret glukosemåling er en ny og mere sikker teknologi, der sikrer mere stabilt blodsukker og giver senere følgesygdomme for borgere med diabetes. Den sensorbaserede glukosemåling kan træde i stedet for at skulle prikke sig i fingeren op til 10 gange om dagen med en prik-test. Kommunen tilbyder i dag prik-testning som standard, medmindre der er noget, der fagligt kan begrunde bevilling af andre diabeteshjælpemidler.

Der findes p.t. kun én leverandør, som kan levere sensorbaserede apparater, og når der samtidig lægges op til, at det vil være frivilligt for kommunerne, om de vil benytte aftalen, vurderes der ikke at være nogle økonomiske gevinster at hente ved en SKI-aftale, hverken på sensorbaserede glukosemålingsapparater eller på kommunens sortiment af diabeteshjælpemidler generelt.

Udbuddet af diabetesprodukter skal ses i relation til, at borgere kan opleve, at de får tilbudt forskellige diabetesprodukter, alt efter om de er i behandling i regionalt regi eller tilbydes hjælpemidler i kommunen. Det skyldes de lovgivningsmæssige rammer. Udbuddet har ikke i sig selv indflydelse på de lovgivningsmæssige forskelle, borgeren måtte opleve mellem regionen og kommunerne, som kan påvirke serviceniveauet.

At borgeren oplever forskelle mellem regionen og kommunerne skyldes, at regionen er forpligtet til at udlevere diabeteshjælpemidler, herunder glukosemålere, så længe behandlingsmulighederne ikke er udtømte. Når en borgers diabetes er velreguleret, kan borgeren søge om glukosemåler som hjælpemiddel i kommunen efter servicelovens § 112. Kommunen bevilger som udgangspunkt prik-test. Borgeren vil derfor i nogle tilfælde opleve et fald i serviceniveau, efterhånden som de bevæger fra at have ureguleret og behandlingskrævende diabetes i regionalt regi til at have stabiliseret og velreguleret diabetes og overgår til kommunalt regi.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen sagsbehandler i dag med afsæt i servicelovens princip om bedst egnede og billigste hjælpemiddel og bevilger derfor i udgangspunktet fingerprikbaserede glukosemålere, idet der ikke er fastsat andet serviceniveau i loven.

Denne ansvarsfordeling mellem region og kommune kan også i visse situationer skabe udfordringer ift. at fastlægge ansvar for bevilling af glukosemålerne til borgerne, og kommunen har derfor rejst problemstillingen til nationalt niveau.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen oplever en stigende efterspørgsel fra borgerne på de sensorbaserede målere, og i takt med at den teknologiske udvikling skrider frem, ser forvaltningerne en forbedring af målerne, ligesom forvaltningerne også må antage, at flere producenter med tiden udvikler lignende og måske bedre produkter. Derfor vil det stille borgerne ringere, at Københavns Kommune er låst til en længerevarende SKI-aftale, når alternativet er en fleksibel og korterevarende prisindhentning, hvor kommunen hurtigere kan få adgang til nye og bedre produkter på markedet.

Forvaltningerne vurderer på baggrund af ovenstående, at det vil være mest fordelagtigt for Københavns Kommune ikke at tilslutte sig SKI´s aftale på diabeteshjælpemidler.

Økonomi

Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har informeret om, at der i 2021 blev udbetalt 9,5 mio. kr. i støtte til diabeteshjælpemidler – 6,8 mio. kr. til borgere tilknyttet Socialforvaltningen og 2,7 mio. kr. til borgere tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Herudaf blev der udbetalt 2,15 mio. kr. i tilskud til glukosemålere for borgere tilknyttet Socialforvaltningen og 0,48 mio. kr. for borgere tilknyttet Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Udviklingen i antallet af borgere med diabetes er stigende, og det er derfor afgørende for serviceniveauet, at kommunen benytter den bedst mulige metode for konkurrenceudsættelse af tilskudspriserne.

Såfremt Økonomiudvalget vælger ikke at tiltræde indstillingen og dermed tilslutte sig SKI-aftalen, må der forventes øgede udgifter til hjælpemidler.

Videre proces