Mødedato: 06.12.2022, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Ændring af takster i 2023 som følge af stigende energipriser fra Teknik- og Miljøudvalget

Se alle bilag

Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.

I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til ændrede takster i forbindelse med stigende energipriser. Takstændringerne skal derefter viderebehandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Som følge af stigende energipriser, har Teknik- og Miljøforvaltningen gennemgået takstkataloget for 2023 for at identificere hvorvidt prisudviklingen giver anledning til at ændretaksterne så de afspejler de faktiske udgifter. Der er identificeret to områder (Kirkegård og strømstik) med i alt fire takster, hvor de stigende priser har en så stor effekt, at det anbefales at ændre takster. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler at ændre taksterne med virkning fra den 1. januar 2023.

Tidligere beslutninger

Teknik og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at de nye takster for krematorierne træder i kraft med virkning fra 2023,
  2. at den nye takst for opbevaring af kister træder i kraft med virkning fra 2023,
  3. at den nye takst for selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik træder i kraft med virkning fra 2023,
  4. at Teknik- og Miljøforvaltningens gives en øget indtægts- og udgiftsbevilling i perioden 2023-2026 på 3,9 mio. kr. på baggrund af de øgede takster jf. Økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

I forbindelse med behandlingen af takstkataloget for 2023 den 30. maj 2022 blev Teknik- og Miljøudvalget orienteret om, at der sandsynligt ville komme ændringer som følge af de stigende priser. Teknik- og Miljøforvaltningen afventede på det tidspunktaftalen om kommunernes økonomi for 2023 med henblik på at vurdere, om de stigende energipriser blev tilgodeset i et omfang, så taksterne ikke skulle øges.

Teknik- og Miljøforvaltningen har nu vurderet, at de stigende priser på energiområdet har et sådant niveau, at Teknik- og Miljøforvaltningen bør fremlægge nye takster for de områder, som er væsentligt berørt heraf.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal ifølge forvaltningens interne retningslinjer, samt de fælles administrative retningslinjer for beregning af takster og interne priser, medtage særlige kendte forhold, som har betydning for taksternes niveau.

Løsning

På denne baggrund fremlægger Teknik- og Miljøforvaltningen forslag med ændrede takster på to områder, som er væsentligt berørt af de stigende priser, da der bruges særligt meget energi.  

Såfremt taksterne vedtages, vil borgerne i 2023 komme til at betale de reelle omkostninger, som ydelserne koster, vurderet på det nye beregningsgrundlag. Nedenfor redegøres der for udviklingen i udgifterne samt beregning af den nye takst for 2023. Alle ændringer er markeret med gult i bilag 2 Takstkatalog 2023, side 27 og 31.

Ifølge de fælles administrative retningslinjer for takstberegningen, skal takstkataloget godkendes sammen med budgettet. Lovhjemmel for de enkelte takster fremgår af takstkataloget.

Når energipriserne falder igen, så vil taksterne også falde, jf. den normale praksis for beregninger af taksterne.

Metode

Teknik og Miljøforvaltningen har genberegnet taksterne ud fra det faktiske forbrug i 2022, hvor taksterne normalt er beregnet på baggrund af regnskabstal fra forrige år. Det faktiske forbrug i 2022 er vurderet som det mest retvisende til at beregne taksterne, på baggrund af stigende energipriser.

Krematorietaksterne

Krematorierne har oplevet en stigning i el- og gasudgifter fra 2,6 mio. kr. (regnskab 2021) til forventet 6,0 mio. kr. i 2022.Med baggrund i de forventede udgifter i 2022 betyder dette, at kremationstaksten for voksne skal stige fra 2.543 kr. til 3.051 kr. samt fra 1.271 kr. til 1.526 kr. for kremering af børn.

De efterladte kan søge om begravelseshjælp, det sker via borger.dk. Borgerne kan få 1.050 kr. i begravelseshjælp for afdøde født for 1. april 1957, og 9.850 kr. hvis afdøde er under 18 år, beløbene er faste og ikke afhængige af taksternes størrelse.

Indtægtsniveauet stiger hermed i alt fra 16,5 mio. kr. til forventet 19,8 mio. kr. i 2023.

Opbevaring af kister

Taksten for kisteopbevaring udgjorde med baggrund i regnskab 2021 243 kr., og stiger ved anvendelsen af det forventede forbrug i 2022 til 406 kr.  

Indtægtsniveauet stiger hermed i alt fra 0,2 mio. kr. til forventet 0,4 mio. kr. i 2023.

Selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik

Takstberegning for strømstik betyder en stigning fra 6.71 kr. pr. KwH. til 8.28 kr. pr. KwH.

Indtægtsniveauet stiger i alt fra 1,6 mio. kr. til 2,0 mio. kr. i 2023.

Politisk handlerum

Teknik- og Miljøudvalget (TMU) kan beslutte at fastholde de konkrete takster på det nuværende niveau, hvilket vil betyde, at Teknik- og Miljøudvalget skal finansiere de stigende energiudgifter på takstområderne med skattefinansierede midler. Det vil medføre en ekstraordinær budgetudfordring i 2023.

Økonomi

Alle indtægter stemmer overens med udgiftsskønnet for områderne, så Teknik- og Miljøforvaltningen har ikke samlet set mer- eller mindre omkostninger ved ændring af taksterne til de anbefalede niveauer.  

Af tabel 1 nedenfor fremgår ændringerne af taksterne.

Tabel 1: Ændringer i taksterne berørt af de stigende priser

Takst

Takst i nuværende takstkatalog

Nye takster i revideret takstkatalog

Ændring i takst

Kremering, voksne

2.543 kr.

3.051 kr.

508 kr.

Kremering, børn under 15 år

1.271 kr.

1.526 kr.

255 kr.

Kisteopbevaring når kapel ikke benyttes (pr. påbegyndt uge)

243 kr.

406 kr.

163 kr.

Selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik

6,71 kr. pr. KwH

8,28 kr. pr. KwH

1,57 kr. pr. KwH

 

Tabel 2. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.

(2023 p/l)

Varig?
ja/nej

2022

2023

2024

2025

1

TMU

1000 Ordinær drift

0.35.40.10

Indtægt

 

-2.300

 

 

Nej

1

TMU

1022 Krematoriedrift

0.35.40.10

Indtægt

 

-1.000

 

 

Nej

1

TMU

1000 Ordinær drift

0.35.40.10

Udgift

 

3.300

 

 

Nej

2

TMU

1000 Ordinær drift

0.35.40.10

Indtægt

 

-200

 

 

Nej

2

TMU

1000 Ordinær drift

0.35.40.10

Udgifer

 

200

 

 

Nej

3

TMU

1000 Ordinær drift

3.35.64.10

Indtægt

 

-200

 

 

Nej

3

TMU

1000 Ordinær drift

3.35.64.10

Udgift

 

200

 

 

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

-

Teknik- og Miljøforvaltningen vil have en budgetudfordring på 3,9 mio. kr., hvis de nye takster ikke godkendes, da indtægter og udgifter er ens (se tabel 2).

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, oversendes sagen til behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Efterfølgende vil Teknik- og Miljøforvaltningen implementere takstændringerne med virkning fra 2023.

 

Søren Wille / Thomas Højlt

 

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at de nye takster for krematorierne træder i kraft med virkning fra 2023.
  2. at den nye takst for opbevaring af kister træder i kraft med virkning fra 2023.
  3. at den nye takst for selvbetjente og ikke-selvbetjente strømstik træder i kraft med virkning fra 2023.
  4. at Teknik- og Miljøforvaltningens gives en øget indtægts- og udgiftsbevilling i perioden 2023-2026 på 3,9 mio. kr. på baggrund af de øgede takster jf. Økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 14. november 2022

 

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Beslutning

Dagsordenspunkt 34: Ændring af takster i 2023 som følge af stigende energipriser fra Teknik- og Miljøudvalget (2022-0296440)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2022

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top