3. regnskabsprognose 2022 fra Børne- og Ungdomsudvalget

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomforvaltningen bemærker, at det forventede regnskab skal bringes i balance frem mod regnskabet, da det følger af bevillingsreglerne, at overskridelse af budgettet ikke må ske, inden der er afgivet tillægsbevilling. Tillægsbevillingen kan gives ved, at der optages et internt lån i indeværende år til håndtering af merudgifterne. Dette er muligt, da der er udisponeret servicemåltal i servicebufferpuljen for 102,2 mio. kr. Lånet tilpasses til det realiserede forbrug på baggrund af regnskabsresultatet.

Hertil bemærkes det at Økonomiforvaltningen, frem mod Overførselssagen 2022-2023, søger at afdække merudgifterne i 2022 som følge af prisstigningerne, herunder hvordan det påvirker den decentrale opsparing og overførsler til 2023 med henblik på, at der i overførselssagen kan tages stilling til håndtering af merudgifterne.

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Samlet viser 3. regnskabsprognose et forventet resultat på -45,4 mio. kr. fordelt på et merforbrug på 108,8 mio. kr. på ordinær drift, en decentral opsparing på 43,9 mio. kr. samt et mindreforbrug vedrørende eksterne midler på 19,5 mio. kr. De ekstraordinært høje priser på energi kan alene forklare 60,0 mio. kr. af merforbruget på ordinær drift.

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal med denne sag godkende 3. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2022. Forventningen forelægges efterfølgende til Økonomiudvalget (ØU). Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 9 måneder af året.

Forvaltningen vurderer ikke, at det er muligt at begrænse merudgifterne med kompenserende besparelser i 2022. Da udvalget i henhold til kommunens bevillingsregler ikke må overskride den samlede driftsramme, skal udvalget optage et internt lån til finansiering af merforbruget i 2022. Lånet skal afdrages fra 2023 og frem, og derfor skal udvalget i sagen om udmøntning af budget 2023, som også behandles på dagens udvalgsmøde, tage stilling til finansiering af afdraget i 2023.

Med indstillingen er der samtidig en status på specialområdet. BUU vedtog den 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager på specialområdet.

Løsning

Det samlede forventede regnskabsresultat 2022 på -45,4 mio. kr. er udspecificeret i tabel 1 herunder.

Tabel 1. Forventet regnskabsresultat 2022 (mio. kr.)

I resultatet er der ikke indregnet ekstraordinære udgifter som følge af krigen i Ukraine, da forvaltningen forventes at blive kompenseret for alle udgifterne, som udgør 35,1 mio. kr., jf. senere afsnit om økonomiske konsekvenser som følge af krigen i Ukraine  

Afvigelserne er forklaret på overordnet niveau i indstillingen. I bilag 1 er der mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

Optagelse af internt lån

Hvis et udvalg ikke kan finansiere et merforbrug indenfor egen ramme, kan der i henhold til Cirkulære for Budgetopfølgning 2022, som blev vedtaget af ØU d. 23.11.21, ansøges om et internt lån, som skal godkendes af ØU og BR. Det interne lån kan kun gives, hvis der samtidig tilvejebringes servicemåltal. Som udgangspunkt er tilbagebetalingstiden for interne lån 6 år.

Forvaltningen indstiller derfor, at der optages et internt lån på 45,4 mio. kr., som afdrages over seks år. Størrelsen på det interne lån kan tilpasses det endelige regnskabsresultat 2022. Men der skal tages konkret stilling hertil, og tilpasningen vil i praksis ske i forbindelse med overførselssagen.

Forudsætninger og usikkerheder

I det forventede korrigerede budget er der taget højde for alle kendte ændringer herunder den demografiske efterregulering og midler fra overførselssagen 2021-2022. Størstedelen af budgettet er aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og pris pr. barn generelt den største usikkerhed.

Der er derudover fortsat usikkerhed om prisudviklingen i 2022, særligt på energi og fødevarer. Forvaltningen har i den forbindelse indmeldt 110,0 mio. kr. på kommunens risikoliste, der dækker over de forventede prisstigninger på energi (60,0 mio. kr.), jf. afsnittet om ordinær drift, samt forventede prisstigninger på fødevarer (50,0 mio. kr.), jf. afsnittet om decentral opsparing. Risikolisten behandles på tværs af forvaltningerne og forelægges til orientering til ØU to gange årligt, forud for budgetforhandlingerne og forud for overførselssagen.

Ordinær drift

Ordinær drift er forventningen til årets forbrug og aktivitet, hvor der ikke skeles til den decentrale opsparing. Der er et forventet merforbrug på den ordinære drift på 108,8 mio. kr. Det skyldes primært de ekstraordinære prisstigninger på energi, som beløber sig til forventeligt 60,0 mio. kr. Forvaltningen vurderer ikke, at det er muligt at begrænse merudgifterne med kompenserende besparelser i 2022. Det er sent på året, og de budgetansvarlige enheder har ikke mulighed for at bremse lønudgifter og øvrige udgifter, som forvaltningen er forpligtet til at afholde.

I tabel 2 herunder tages der højde for prisstigningerne, og her ses et merforbrug på specialområderne samt dagtilbud, som uddybes nedenfor. Udviklingen i ordinær drift er uddybet i bilag 1.

Tabel 2: Forventet ordinær drift 2022

På specialområderne forventes et merforbrug på samlet 30,4 mio. kr., som dækker både specialdagtilbud (7,9 mio. kr.) og specialundervisning (22,5 mio. kr.). Merforbruget vedr. specialundervisning skyldes primært et stigende køb af pladser, hvor der fortsat er en tendens til, at der er flere elever i dyre specialtilbud end budgetteret. Samtidigt sker der også en aktivitetsstigning på specialdagtilbud på egne enheder. Udviklingen indenfor kategorierne af specialelever uddybes i bilag 1 og 3. I 2. prognose var der også et forventet fald i befordringsudgifter på specialområdet, som ikke er realiseret.

På dagtilbudsområdet ses et merforbrug på 23,6 mio. kr. som skyldes generelt færre børn på 0-5 årsområdet siden starten af COVID-19 pandemien i 2020. Dette har resulteret i en lavere forældrebetaling og kapacitetsudnyttelse, da der ikke kan lukkes institutioner i samme takt som børnene forlader institutionerne. Samtidigt er der en forventning om stigende aktivitet på KKFO/klubområdet, der ligger udover demografitildelingen.

Decentral opsparing

Den decentrale opsparing dækker over skoler og institutioners samlede opsparing og gæld. Den decentrale opsparing forventes at blive reduceret fra 103 mio. kr. i regnskab 2021 til 43,9 mio. kr. i regnskab 2022. Det skyldes stigende priser på særligt fødevarer samt stigende udgifter til løn og vikardækning på skoleområdet.

Alene på fødevareområdet forventes der prisstigninger på samlet set 17,5 pct svarende til merudgifter på 50 mio. kr. sammenlignet med 2021. Disse prisstigninger er medvirkende til at udhule den decentrale opsparing og medfører bl.a., at mange skoler forventes at komme ud med negativ opsparing. Derudover kan den faldende opsparing forklares med, at den ekstraordinære besparelse på 32,6 vedr. stigende udgifter til specialområdet, som udvalget vedtog i forbindelse med 1. regnskabsprognose, har sat sig i opsparingen (BUU 04.05.22).

Der er markant forskel på udviklingen i opsparingen på skoler og dagtilbud, jf. tabel 3 herunder. De almene skoler forventer at have en gæld på 24,0 mio. kr., hvilket skal ses i forhold til en opsparing på 39,6 mio. kr. i regnskab 2021. På dagtilbudsområdet ses derimod en lille stigning i opsparingen. Her opvejes de stigende priser af rekrutteringsvanskeligheder, hvilket betyder færre lønudgifter. Udviklingen i den decentrale opsparing er uddybet i bilag 1.

Tabel 3. Decentral opsparing 2021 og 2022

Økonomiske konsekvenser som følge af krigen i Ukraine

Der forventes i 2022 et stigende udgiftsbehov i forbindelse med modtagelse af ukrainske børn i 0-17 års-alderen. Udgifterne vil være forbundet med pasning, undervisning, tandpleje, administration mv.

Et estimeret bud er, at der vil være ukrainerelaterede udgifter for ca. 39,0 mio. kr. i 2022. Forvaltningen har i juni modtaget 3,9 mio.kr. til kompensation for udgifterne i 1. halvår 2022 jf. sag på ØU 24. august, hvormed udgifterne samlet set lander på 35,1 mio. kr. Det er forventningen, at forvaltningen vil blive kompenseret for merudgifter som henholder sig til krigen i Ukraine. Fordelingen af udgifterne på bevillingsområder fremgår af tabel 4 herunder.

Tabel 4. Ukrainerelaterede udgifter

Økonomi

Økonomien forbundet med det interne lån fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Økonomi som følge af internt lån

Videre proces

Regnskabsprognosen for 3. kvartal for hele kommunen behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Tobias Børner Stax / Sti Andreas Garde