KKR Hovedstadens Rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning

Indstilling

Socialforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Socialudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at rammeaftale 2023-2024 for det højt specialiserede socialområde og specialundervisning (jf. bilag 1, 2 og 3) godkendes.

Socialudvalget anbefalede indstillingen på sit møde den 16. november 2022.

Børne- og Ungdomsudvalget anbefalede indstillingen på sit møde den 16. november 2022.

Problemstilling

Grundet komplekse behov er der på det højt specialiserede socialområde og området for specialundervisning behov for løsninger og koordinering på tværs af sektorer og kommuner. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for udarbejdelse af en Rammeaftale, mens KKR Hovedstaden, der består af borgmestre og kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de 29 kommuner i hovedstadsregionen, varetager opgaven på vegne af kommunerne. Vedlagt er Rammeaftale 2023-2024 (jf. bilag 1) og to tekniske bilag til godkendelse (jf. bilag 2 og 3).

KKR Hovedstaden godkendte på sit møde den 9. september 2022 rammeaftalen, herunder at fastholde fokus på kvalitet, og de to fokusområder Udvikling af en relevant og aktuel tilbudsvifte og Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser. Ligeledes fortsættes takstaftalen fra tidligere år samt aftalen om overhead på 6 pct.

KKR Hovedstaden har i drøftelserne bl.a. fremhævet behovet for at løfte anlægsudfordringerne på det specialiserede socialområde. KKR Hovedstaden anbefaler, at kommunerne og Region Hovedstaden godkender Rammeaftale 2023-2024.

Det bemærkes, at det politiske handlerum er begrænset af, at sagen blev godkendt den 9. september 2022 i KKR Hovedstaden.

Løsning

Rammeaftalen

Rammeaftalen indeholder en styringsdel og en udviklingsdel. Styringsdelen er med til at lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen på området. Det overordnede udviklingsstrategiske fokus i Rammeaftalen 2023-2024 er kvalitet, og der arbejdes i forlængelse heraf videre med to fokusområder, som fortsættes fra Rammeaftale 2021-2022:

• ’Udvikling af relevant og aktuel tilbudsvifte’
• ’Kommunale indsatser til borgere med psykiske lidelser’

Det er herudover forventningen, at evalueringen af det specialiserede socialområde (2022) skal danne grundlag for en national specialeplanlægning, som skal sikre højere grad af specialisering og kvalitet. Der kan være behov for at tage hensyn til specialeplanlægningen i rammeaftalesamarbejdet.

I henhold til bekendtgørelsen har kommunerne en forsyningsforpligtelse over for de mest specialiserede tilbud. To nye tilbud er med i Rammeaftalens opgørelse over de mest specialiserede tilbud, hhv. Troldemosen (Gentofte Kommune) og 3Kløveren (Region Hovedstaden).

Aftale om udvikling i udgifter pr. dag 2023-2024

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i udgifter pr. dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Aftalen har siden 2019 lydt:

• -At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen.

Kommunerne i hovedstadsregionen har derudover fortsat frem mod 2024 et mål om en overheadprocent på 6 procent. Hvis man fraviger det aftalte, skal man indrapportere forklaringerne til Fælleskommunalt Sekretariat for det specialiserede socialområde, når der årligt følges op på udviklingen.

Rammeaftale 2023-2024 indeholder desuden en beskrivelse af den fælles økonomimodel til oprettelse af pladser til udvalgte målgrupper samt den årlige Monitoreringsrapport, som følger udviklingen i udgifter, målgrupper mv. i hovedstadsregionen.

Socialforvaltningens bemærkninger:

Udviklingsdelen:

Der er stor efterspørgsel på højt specialiserede botilbudspladser, og udbuddet er begrænset, hvilket har betydning for priserne. Det er derfor relevant, at der fortsat arbejdes med at udvikle tilbudsviften i Region Hovedstaden indenfor rammerne af den fælles økonomimodel. Målet er at etablere flere højt specialiserede botilbudspladser til fællesskabet.

Siden kommunalreformen i 2007 er der stort set ikke oprettet nye specialiserede kommunale eller regionale pladser. I stedet er pladserne etableret af private aktører, hvor enhedsprisen for sammenlignelige pladser er en del højere.

Stor efterspørgsel efter pladser og stigende enhedspriser giver derfor kommunerne i Region Hovedstaden et fagligt og økonomisk incitament til at støtte en økonomimodel med en fælles økonomisk forpligtigelse i opstartsperioden. I forlængelse deraf vurderer Socialforvaltningen, at den samlede økonomiske risiko ved en fælles økonomimodel er lav grundet den store efterspørgsel efter pladser.

Københavns Kommune har selv mange botilbudspladser, men har også behov for at købe pladser på botilbud til borgere med handicap, borgere med psykiske lidelser og udsatte borgere, når der ikke er målgruppematch eller ledig kapacitet på egne botilbud.

Styringsdelen:

Udgiftsstyringen af det specialiserede socialområde handler i høj grad om sammenhængen mellem kvalitet og faglighed på tilbud og institutioner samt kommunens samlede strategi for hele socialområdet. Socialforvaltningen arbejder blandt andet med strategiske faglige omstillinger, som en målrettet indsats for mere brug af forebyggelse, rehabilitering og støtte i egen bolig frem for brug af døgninstitutioner og botilbud.

De børn og voksne, der fortsat har behov for ophold på døgninstitution eller i et botilbud, vil være dem med det største støtte- og behandlingsbehov, og dermed forventes takster og enhedspriser på længere sigt at kunne stige for de tilbud, der er omfattet af Rammeaftalen, selv om omstillingen samlet set indebærer en effektivisering. Dette kan betyde udfordringer med at overholde aftalen ift. at følge pris og lønreguleringen for de takstbelagte tilbud.

Der gøres opmærksom på, at de aktuelt stigende forbrugerpriser også får betydning for taksternes udvikling i de kommende år, og det må forventes, at alle kommuner i Region Hovedstaden får vanskeligt ved at overholde aftalen om, at taksterne maksimalt må stige med satserne for pris- og lønreguleringen.

Det skal bemærkes, at Rammeaftalen kun gælder for de kommunale og regionale tilbud, hvorfor aftalen om udgiftsudviklingen ikke omfatter de private aktører på markedet. Aftalen giver således ikke mulighed for at styre udgifterne på det private marked, som er der, hvor enhedspriserne stiger meget i disse år, hvilket udfordrer økonomien på socialområdet.

Børne- og Ungdomsforvaltningens bemærkninger:

Den nye rammeaftale opfattes i Børne- og Ungdomsforvaltningen i stor udstrækning som en videreførelse af den tidligere aftale.

Det er positivt, at det fortsat er udgangspunktet, ”At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, hvert år maksimalt må stige med pris- og lønfremskrivningen”. Tilsvarende er det positivt, at modellen, hvor stigninger udover pris- og lønfremskrivning skal forklares, også videreføres uændret.

Det er dog et opmærksomhedspunkt, at stigningen i energi – og fødevarepriser ligger højere end pris- og lønfremskrivningen. På nuværende tidspunkt, ved vi endnu ikke, hvordan dette vil få af betydning på takstberegningerne og om, der på disse udgifter kan medregnes en anden P/L end den normale pris- og lønfremskrivning.

I Københavns Kommune har udviklingen for specialundervisning vist, at der sker en grundlæggende forskydning i hvilke form for støtte børn og unge har behov for. Forskydningen betyder, at der sker en vækst i antallet af børn med store støttebehov, mens der er en stagnation eller fald i antallet af børn med mindre omfangsrige støttebehov. Det er primært denne forskydning, der forklarer Københavns Kommunes stigende udgifter til specialundervisning.

Københavns Kommune foreslår, at der fremadrettet i rammeaftalen kommer en klar beskrivelse af reglerne for afregning, når borgerne, som modtager specialundervisning, flytter over kommunegrænser.

Rammeaftalen beskriver, ligesom den tidligere rammeaftale, den forestående nye økonomimodel, der skal skabe øget gennemsigtighed i takststrukturen. Det er fortsat forventningen, at den nye takststruktur vil resultere i en basis- og en ydelsestakst. Forvaltningen er nødt til at tage det forbehold, at det først er muligt at vurdere om den nye model vil medføre takstændringer, når den nye model foreligger.

Med rammeaftalen arbejdes der videre med to fokusområder, som beskrevet ovenfor. Begge fokusområder påvirker kun Københavns Kommune perifert, da forvaltningen er relativt selvforsynende med specialundervisning. Det er dog fokusområder, som forvaltningen også arbejder med i forhold til egne tilbud, og derfor vil forvaltningen følge arbejdet i regionalt regi.

Københavns Kommune har forholdsvis mange egne specialundervisningstilbud. Derfor er Københavns Kommune også mindre afhængig af køb og salg af pladser inden for rammerne af rammeaftalen end andre kommuner. Københavns Kommune oplever dog kapacitetsudfordringer på specialundervisning. Det betyder konkret, at der er færre pladser, som Københavns Kommune kan tilbyde til andre kommuner, ligesom det også betyder, at Københavns Kommune kan have behov for at købe flere pladser i andre kommuner.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Fristen for indsendelse af Rammeaftale 2023-2024 til Socialstyrelsen er den 1. december 2022. Da sagen først behandles på mødet i Borgerrepræsentationen den 15. december 2022, er det aftalt med KKR hovedstaden, at rammeaftalen indsendes rettidigt til Socialstyrelsen, med forbehold for godkendelse i Borgerrepræsentationen. For så vidt at sagen godkendes i Borgerrepræsentationen, vil Økonomiforvaltningen meddele dette til KKR Hovedstaden.

Tobias Børner Stax Mikkel Boje Søren Hartmann Hede