Udmøntning af midler til Copenhagen Healthtech Cluster i 2016
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at det godkendes, at der udmøntes i alt 1,8 mio. kr. til konkrete projekter i Copenhagen Healthtech Cluster i 2016 og 2017.
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i Budget 2015 vedtaget at afsætte 2,3 mio. i årlig drift i 2015-2016 til styrkelse og udvikling af det regionale klyngesamarbejde inden for sund vækst og grøn vækst. Forvaltningen prioriterer heraf 1,8 mio. kr. til at støtte konkrete projekter og initiativer løftet i regi af Copenhagen Healthtech Cluster (CHC).
CHC er et klyngeinitiativ iværksat af Københavns Kommune (KK) og Region Hovedstaden i 2015. Region Hovedstaden medfinansierer initiativet med kr. 5.200.000 i årlig drift i 2015 og 2016. CHC samler offentlige og private aktører fra hospitalsvæsenet, kommunerne, vidensinstitutioner og virksomheder om at udvikle sundheds- og velfærdsløsninger, som kan øge livskvaliteten for borgerne, skabe bedre løsninger for sundhedsvæsenet og skabe job og vækst i Greater Copenhagen.
CHC’s styregruppe ledes af Jørgen Bardenfleth og foruden KK er også Region Hovedstaden, Falck Hjælpemidler, Accelerace, Rigshospitalet, Københavns Universitet, DTU, DELTA, Væksthus Hovedstadsregionen og Copenhagen Capacity repræsenteret i styregruppen.
Internt i Københavns Kommune deltager Økonomiforvaltningen (ØKF), Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Socialforvaltningen (SOF) i arbejdsgruppen omkring udvikling af CHC, som har fokus på at skærpe CHC’s fokus og arbejdsområder fremadrettet.
Løsning
På grund af en langsommere opstart end forventet har CHC kunne gennemføre deres aktiviteter i 2015 inden for den økonomiske ramme fra Region Hovedstaden uden træk på midlerne fra Københavns Kommune. På den baggrund forventes det, at CHC vil øge aktivitetsniveauet betydeligt i 2016 og 2017, hvorfor de i 2016 vil forbruge den fulde bevilling fra 2015 (1,8 mio. kr.) samt en del af bevillingen for 2016 (1,1 mio. kr.). Resten af bevillingen for 2016 forventes forbrugt i 2017 (0,7 mio. kr.). sammen med en ny og lavere bevilling fra Budget 2017
I overensstemmelse af udmøntningen af 2015 midler til CHC ønsker Økonomiforvaltningen at udmønte midlerne for 2016 som tilskud til følgende projekter i 2016 og 2017:
-
Sekretariatsopgaver
-
Drift af dialog- og efterspørgselsnetværk
-
Konkrete fyrtårnsprojekter med mulighed for at skabe sund vækst, hvor CHC understøtter offentlig-private innovationssamarbejder inden for bl.a. følgende områder:
-
Innovative plejeløsninger
-
Digitalt understøttet genoptræning
-
Digital hjemme- og sygepleje
-
Forebyggelse
-
Tabel 1 viser hvordan Københavns Kommunes midler fra 2015 og 2016 forventes anvendt. Økonomiforvaltningen ønsker, at CHC, efter aftale med ØKF, SUF og SOF, kan omprioritere midlerne inden for den samlede ramme til projekter (jf. tabel 1).
Tabel 1.
Forbrug i 2016 |
Forbrug i 2017 |
||
Projekt |
Tilskud i kr. (2015 p/l) 2015 bevilling |
Tilskud i kr. (2015 p/l) fra 2016 bevilling |
Tilskud i kr. (2015 p/l) fra 2016 bevilling |
1. Sekretariat |
500.000 |
200.000 |
|
2. Dialog- og efterspørgselsnetværk |
500.000 |
|
|
3. Innovative plejeløsninger |
300.000 |
287.500 |
|
4. Digitalt understøttet genoptræning |
300.000 |
|
|
5. Digital hjemme- og sygepleje |
200.000 |
333.500 |
|
6. Forebyggelse |
255.300 |
|
|
Total |
1.800.000 |
1.076.300 |
723.700 |
Økonomi
I alt udmøntes 1,8 mio. kr. fra bevillingen Økonomiskforvaltning service, IM-funktion 6.48.66.1. i 2016.
Videre proces
Hvis udvalget godkender indstillingen, vil der blive udarbejdet en tilskudsskrivelse til CHC, som danner rammen for det videre arbejde.
Søren Tegen Pedersen /Mads Grønvall
Beslutning
Dagsordenspunkt 10: Udmøntning af midler til Copenhagen Healthtech Cluster i 2016 (2014-0172529)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2016
Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.