Bevillingsmæssige ændringer pr. december
Der kan søges om budgetomplaceringer indenfor og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer inden for og mellem udvalg af teknisk karakter, som ikke har likviditetseffekt på 1147 mio.kr. i 2011 og 550 mio. kr. i 2012, godkendes, jf. bilag 1-5,
2. at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 304 mio.kr. i 2011 og -5 mio. kr. i 2012 godkendes jf. bilag 6,
3. at rentebesparelsen i 2011 på 9 mio. kr. sfa. gældsomlægning fra By & Havn til et variabelt forrentet lån i Kommunekredit anvendes til øget gældsafdrag på kommunens langfristede gæld jf. bilag 6, hvilket er i overensstemmelse med alle tidligere beslutninger om anvendelsen af sparede renteudgifter f.eks. BR 16/6 2010,
4. at der sker omflytning af krav om oprettelse af praktikpladser samt medfølgende finansiering mellem udvalg jf. bilag 7. Omflytningen mellem udvalg sker indenfor den gældende ramme for antal og finansiering af praktikpladser
5. at udvalgenes servicemåltal i 2011 og 2012 tilpasses som angivet i tabel 1,
6. at principper for regulering af servicemåltal i 2012 godkendes, jf. bilag 8. Principperne sikrer, at der ikke tildeles tillægsbevillinger f.eks. vedr. serviceoverførsler fra 2011 uden tilhørende måltal, således at det korrigerede budget svarer til udvalgets måltal, hvilket letter den overordnede økonomistyring.
Problemstilling
Udvalgene kan søge om budgetomplaceringer indenfor og mellem udvalgene med henblik på at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug. Der er tale om bevillingsmæssige ændringer primært af teknisk karakter.
I denne sag er de beslutninger medtaget, der ikke kan ændres af udvalget alene, og som kræver en beslutning af Borgerrepræsentationen.
Løsning
Der er bevillingsmæssige omplaceringer indenfor og mellem Økonomiudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget Socialudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt beredskabet jf. bilag 1-5. Bevillingsmæssige omplaceringer mellem udvalg er afstemt mellem de implicerede udvalg og har ikke likviditetseffekt. Af bilag 6 fremgår omplaceringer med likviditetseffekt. En oversigt over omplaceringerne findes i tabel 1.
Tabel 1. - Tekniske bruttoomplaceringer i 2011 og 2012 (1.000 kr.)
Udvalg
Omplaceringer uden likviditetseffekt
Likviditetseffekt af omplaceringer med modpost på likvide aktiver (8.22.05.5)
Påvirkning af udvalgenes servicemåltal
2011
2012
2011
2012
2011
2012
Økonomiudvalget
225.410
389.864
142.551
2.867
-17.658
-14.006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
36.294
2.400
-21.139
-6.002
8.797
Børne- og Ungdomsudvalget
26.885
19.027
3.763
8.501
3.309
Teknik- og Miljøudvalget
203.463
30.224
8.195
-7.700
-577
7.500
Kultur- og Fritidsudvalget
26.411
40.605
4.882
-6.120
-6.303
Socialudvalget
66.499
35.249
97.132
661
-1.938
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
539.696
14.739
68.541
-1.121
-197
Beredskabet
0
0
0
-94
Servicebufferpuljen
0
22.316
2.932
Omplaceringer mellem udvalg
22.340
18.759
I alt
1.146.998
550.867
303.925
-4.833
0
0
Omplaceringer indenfor udvalg uden likviditetseffekt
Omplaceringerne omhandler bl.a. følgende:
· Økonomiudvalget omplacerer i 2011 204 mio. kr. vedr. den fælles forsikringsordning samt ABA projektet. Dette skyldes omlægning af budgettet til korrekte IM-funktioner jf. nedenstående afsnit
· Teknik- og Miljøudvalget omplacerer i 2011 129 mio. kr. vedr. det takstfinansierede område for at skabe overensstemmelse med budget og forventet regnskab, samt 20,4 mio. kr. for at bringe balance på parkeringsområdet i 2011 med midler fra ordinær drift jf. udvalgets oktoberprognose.
· Beskæftigelses- og Integrationsudvalget omplacerer i 2011 530 mio. kr. vedr. Efterspørgselsstyrede overførsler heraf omplacering af 59 mio. kr. fra Efterspørgselsstyret indsats for at dække merforbrug på bevillingen. De resterende omplaceringer er for at skabe balance mellem budget og forbrug på de enkelte områder.
· Økonomiudvalget omplacerer i 2012 189 mio. kr. vedr. barselsfonden som fremadrettet er placeret i KS som en del af den fælles refusionsenhed. Derudover omplaceres 186 mio. kr. vedr. fælles forsikringer for at få placeret budgettet på korrekte IM-funktioner jf. nedenstående afsnit.
Omplaceringer mellem udvalg uden likviditetseffekt
- Økonomiudvalget omplacerer 8,4 mio. kr. fra puljen til uforudsete udgifter i 2011 til Børne- og Ungdomsudvalget til dækning af merudgifter vedr. administration, udflytterbusser og husleje, som ikke længere indgår som en del af demografimodellen jf. Borgerrepræsentationens beslutning i forbindelse med aktivitetstilpasningen i 2011 (BR 26/5 2011).
- Sundheds- og Omsorgsudvalget modtager 679 t.kr. ved praktikpladser fra øvrige forvaltninger jf. bilag 7.
-
Der tilbageføres 0,5 mio. kr. fra Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter til Kultur- og Fritidsudvalget. Tilbageførelsen skyldes, at Kultur- og Fritidsforvaltningen har aflagt et fejlagtigt anlægsregnskab vedr. Tennishal til B93 hvor godkendte udgifter på 0,5 mio. kr. ikke indgik, hvorefter mindreforbruget tilfaldt puljen til uforudsete udgifter under Økonomiudvalget. Budgettet tilbageføres nu, så udgiften kan afholdes.
Omplaceringer med modpost på kassen
· Der gives netto en indtægtsbevilling på 45 mio. kr. til salg af rettigheder under Økonomiudvalget. Beløbet indgår i finansieringen af det øgede indskud i CPH Arena.
· Der foretages en budgetkorrektion af kortfristede balanceposter under Sundheds- og Omsorgsudvalget uden reel kassevirkning på 22 mio. kr. Fra budget 2013 vil kortfristede balanceposter ikke længere indgå i kommunens budgetlægning.
· Der foretages en budgetrettelse under Teknik- og Miljøudvalget på 9 mio. kr. af mellemværendet med forsyningsvirksomhederne, som skyldes forkert teknisk håndtering af forholdet i overførselssagen 2010-2011.
· Som del af budget 2012 indgik, at der skal installeres fjernkøling på rådhuset. Ifølge budget 2012 kan forvaltningerne selv vælge, om de vil foretage en straksbetaling eller optage et internt lån for at finansiere forvaltningens udgift i 2012 til fjernkøling. Samtlige forvaltninger har valgt at straksbetale, hvorfor der foretages de nødvendige korrektioner af udvalgenes budgetter. Det bemærkes, at Kultur- og Fritidsudvalget har valgt at finansiere deres andel på 4,9 mio. kr. ud af grundbudgettet til vedligehold.
· Der gives i 2012 netto en tillægsbevilling på 3,6 mio. kr. som udmønter den afsatte finansiering og servicemåltal i forbindelse med indstillingerne om finansiering og udmøntning af P-aftalen. Dette er sammensat af en tillægsbevilling på 7,7 mio. kr. til Teknik- og Miljøudvalget til drift af parkeringsområdet samt en negativ tillægsbevilling til parkeringspuljen under Økonomiudvalget på 4,1 mio. kr. i overensstemmelse med indstillingerne samt Budget 2012.
· Teknik- og Miljøudvalgets budget til køb af andelslejligheder øges med 1,6 mio. kr. for at korrigere for fejl i forbindelse med sidste sag om bevillingsmæssige ændringer.
Omplaceringer med reel kassevirkning
- Budgetterne til Efterspørgselsstyrede overførsler korrigeres i forhold til det forventede regnskab hvilket netto tilfører kassen 119 mio. kr. Dette dækker over 61 mio. kr. vedr. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, 96 mio. kr. vedr. Socialudvalget samt -38 mio. kr. vedr. Økonomiudvalget. Den samlede sum er i overensstemmelse med forudsætningerne det forventede regnskab pr. oktober (ØU 29/11), en teknisk korrektion gør dog at forbrug på 7 mio. kr. flyttes fra Socialudvalget til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvilket påvirker det forventede regnskab tilsvarende for disse udvalg.
- Økonomiudvalget modtager netto 54 mio. kr. mere i skatteindtægter fra grundskyld og forskerskat og 33,3 mio. kr. i øgede nettorenteindtægter samt forventet mindreudlån vedr. ejendomsskatteområdet på 17,5 mio. kr. Der forventes yderligere lavere renteudgifter på 9 mio. kr. på kommunens langfristede gæld, som i lighed med tidligere sager foreslås anvendt til øget gældsafdrag.
- Anlægspuljen til ekstra daginstitutionspladser under Økonomiudvalget (7 mio. kr.) samt for meget udbetalt finansiering til Børne- og Ungdomsudvalget (3 mio. kr.) tilbagebetales, hvilket øger den reelle kasse. Baggrunden er, at der er blevet udbetalt 3 mio. kr. for meget fra puljen, samt at en del af udmøntningen er sket fra kassen og ikke den afsatte pulje som forudsat.
- KE har i forbindelse med udtrædelsen af den interne forsikringsordning indbetalt deres andel af den akkumulerede gæld i ordningen i 2011til kassen. På denne baggrund nedjusteres forsikringsordningens afdrag på gælden med 1,2 mio. kr. i 2012 jf. nedenstående afsnit.
Kommunens interne forsikringsordning
Der foretages jf. ovenfor en række bevillingsmæssige ændringer for at håndtere de bevillingsmæssige konsekvenser for forsikringsordningen som følge af Købehavns Energis udtræden af ordningen ultimo 2010. Det drejer sig om følgende ændringer:
- Tilpasning af præmiebetalingen
- Tilpasning af gældsafvikling
- Tilpasning af ABA(Automatisk Brand Alarmering) budgettet, som samtidig overføres fra service til anlæg.
Herudover søges der om indtægtsbevilling i hhv. 2011 og 2012 ifm. indtægtsførelse af den eksterne erstatning i forbindelse med skybruddet i juli. Samlet set medfører korrektionerne en forøgelse af servicebufferpuljen svarende til 16.781 t. kr. i 2011 og 5.436 t. kr. i 2012 primært grundet omplacering fra drift til anlæg af midler til ABA.
Jævnfør oktober-prognosen forventer Koncernservice at forsikringsordningens økonomi vil balancere i 2011, såfremt ordningen ved regnskabsafslutningen skulle udvise et mindreforbrug/en merindtægt, vil det anvendes til at nedskrive forsikringsordningens akkumulerede gæld. Det håndteres ved at afdraget i 2016 nedskrives med størrelsen på mindreforbruget/merindtægten jf. sag om genskabelse af balancen i forsikringsordningen.
Servicemåltal
Udvalgenes servicemåltal korrigeres sfa. omplaceringerne i bilag 1-6 som angivet i tabel 1 i henhold til principper for tildeling af servicemåltal i 2011 og 2012. Principperne tilsiger, at udvalgenes budget på serviceområdet skal svare til udvalgets servicemåltal.
Servicebufferpuljen indeholder i 2011 133 mio. kr. og i 2012 265 mio. kr. efter Borgerrepræsentationens møde den 17. november samt ovenstående omplaceringer
Principper for regulering af servicemåltal i 2012
Økonomiaftalen for 2012 indeholder et krav om nulvækst i serviceudgifterne fra 2011 til 2012. Endvidere indeholder aftalen et betinget bloktilskud på 3 mia. kr. som der vil ske en delvis kollektiv modregning i, hvis kommunernes regnskaber for 2012 overskrider serviceudgiftsrammen.
Der er i budgettet for 2012 afsat en servicebufferpulje på 258 mio. kr., som kan bruges til overførsel af ubrugte midler i 2011, således at disse kan anvendes uden at overskride servicemåltallet.
Principperne om overensstemmelse mellem budget og måltal på serviceområderne sikrer, at der ikke tildeles servicemidler uden tilhørende måltal, således, at det korrigerede budget svarer til udvalgets måltal hvilket vil lette den overordnede økonomistyring.
Principperne er angivet i bilag 8.
Økonomi
Se ovenfor.
Videre proces
Sagen behandles af Borgerrepræsentationen den 15. december 2011.
Claus Juhl Bjarne Winge
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 6. december 2011
Overborgmester Frank Jensen (A) fremsatte følgende ændringsforslag: ”at 2. at. punkt ændres til:
”at de foreslåede bevillingsmæssige omplaceringer med likviditetseffekt på 323 mio. kr. i 2011 og -5 mio. kr. i 2012 godkendes jf. bilag 6,””
Der var endvidere omdelt et rettelsesblad, bilag 9.
Indstillingen blev anbefalet med det stillede ændringsforslag og omdelte rettelsesblad.