Ansøgning om tillægsbevilling vedr. kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet
Tidligere beslutninger
Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at der gives en tillægsbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 21,3 mio. kr. i 2011 til dækning af kommunens merudgifter til den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling 'Sundhed, rammebelagt drift funktion 4.62.81.1 aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet'.
Indstilling og beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
at indstillingens at-punkt præciseres, således at at-punktet udgår og erstattes med følgende:
’at der gives en tillægsbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 21,3 mio. kr. i 2011 til dækning af kommunens merudgifter til den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling ’Sundhed, rammebelagt drift’, funktion 4.62.81.1 - medfinansiering af sundhedsvæsenet. Finansieringen tilvejebringes ved nettomindreforbruget på efterspørgselsstyrede overførsler, der med sagen om bevillingsmæssige ændringer (BR 15. dec. 2011) omplaceres til Økonomiudvalgets bevilling ’Finansposter’, funktion 8.22.05.5 (kassen), hvorfra tillægsbevillingen gives.’
Økonomiudvalget bemærker, at aktivitetsbaseret medfinansiering (funktion 4.62.81.1) ikke indregnes i opgørelsen af kommunens serviceudgifter for 2011 og således hverken påvirker Sundheds- og Omsorgsudvalgets eller Københavns Kommunes samlede overholdelse af servicemåltal.
Økonomiudvalget forudsætter desuden, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
I forhold til kommuneaftalen forventes et betydeligt merforbrug til den kommunale medfinansiering for Københavns Kommune, jf. tabellen nedenfor.
Tabel 1. Aktivitetsbaseret medfinansiering 2011 - forskel mellem korrigeret budget og prognose for hele året
Budget 2011 (1.000 kr.) |
Korrigeret budget |
Forventet forbrug |
Afvigelse |
Stationær somatik | 469.758 |
487.414 |
-17.656 |
Ambulant somatik |
329.243 |
319.551 |
9.692 |
Sygesikring |
161.561 |
176.667 |
-15.106 |
Stationær genoptræning |
17.748 |
15.948 |
1.800 |
I alt |
978.310 |
999.580 |
-21.270 |
Løsning
Forskellen mellem det korrigerede budget og den nuværende prognose er på i alt 21,3 mio. kr., som med denne indstilling søges dækket via tillægsbevilling. Prognosen tager udgangspunkt i data fra Sundhedsstyrelsen samt forventninger til efterreguleringer og sæsonudvikling baseret på erfaringer fra tidligere budgetår.
Det bemærkes, at det tildelte budget i 2011 er givet med en forudsætning om, at der er nul-vækst fra 2010 til 2011. Denne forudsætning holder ikke. Der er merudgifter, dels på grund af, at befolkningstilvæksten stiger med 2,15 procent fra 2010 til 2011, dels på grund af en generel aktivitetsstigning på sygehusområdet. Det skal præciseres, at der er stor usikkerhed forbundet med prognostiseringen, og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger i samarbejde med Økonomiforvaltningen, området tæt. I forbindelse med revisionen af årsregnskabet for 2009 har kommunens revision over for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen bemærket, at der jævnfør kommunens bevillingsregler skal ansøges om tillægsbevilling, hvis det forventede forbrug ved 3. kvartals prognose afviger fra det budgetterede.
Økonomi
Videre proces
Hanne Baastrup
/Carsten Riis
Oversigt over politisk behandling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at der gives en tillægsbevilling til Sundheds- og Omsorgsudvalget på 21,3 mio. kr. i 2011 til dækning af kommunens merudgifter til den aktivitetsbaserede medfinansiering af sundhedsvæsenet på Sundheds- og Omsorgsudvalgets bevilling 'Sundhed, rammebelagt drift funktion 4.62.81.1 aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet'.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 10. november 2011
Indstillingen blev godkendt.
Beslutning
Økonomiudvalgets beslutning den 6. december 2011
Indstillingen blev anbefalet.