Revision af boligplan for Københavns Kommune
Revision af boligplan for Københavns Kommune
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. december 2005
J.nr. ØU 527/2005
1. Revision af boligplan for Københavns Kommune
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler:
- at "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 – 08" med de foreslåede rettelser vedtages endeligt
- at der med udgangspunkt i boligplanens mål om billigere nybyggeri udarbejdes et særskilt oplæg om billigere boliger, som fremlægges for Borgerrepræsentationen 2. kvartal 2006
RESUME
Borgerrepræsentationen
godkendte på sit møde den 12. maj 2005, at "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 –
08" skulle sendes i offentlig høring fra medio maj til medio september
2005 sideløbende med høringen af Kommuneplanforslaget 2005 (BR 268/05).
I forbindelse med den offentlige
høring af boligplanen - i perioden 20.
maj til 20. september 2005 - er der i alt indkommet 9 høringssvar.
Høringssvarene er behandlet af Økonomiforvaltningen i vedlagte bilag 1.
På baggrund heraf er udarbejdet et rettelsesblad, der er vedlagt som bilag 2.
I forhold til målet om fremme af boliger, der er væsentligt billigere end de aktuelle priser, kræves en nærmere belysning af en række faktorer med betydning for de samlede byggeomkostninger, som fremlægges for Borgerrepræsentationen 2. kvartal 2006.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
godkendte på sit møde den 12. maj 2005, at "Boliger for alle – boligplan for Københavns Kommune 2005 –
08" skulle sendes i offentlig høring fra medio maj til medio september
2005 sideløbende med høringen af Kommuneplanforslaget 2005 (BR 268/05).
Drøftelsen af boligplanen har således været
en del af de borgermøder, der har været afholdt i forbindelse med Kommuneplan
2005. Endvidere har været afholdt særskilte møder med repræsentanter for
boliginvestorer og boligpolitiske interesseorganisationer i perioden.
I forbindelse
med den offentlige høring af boligplanen - i perioden 20. maj til 20. september 2005 - er der i alt indkommet 9 høringssvar.
Høringssvarene er udarbejdet af:
-
Centralindstillingsudvalget
(CIU)
-
Samvirkende
Boligselskabet (SAB)
-
Vanløse
Lokalråd
-
Erik
Jørgensen, Københavns Delebiler
-
Leif
Rønby Pedersen
-
Lejernes
LO i Hovedstaden (LLO)
-
Socialistisk
Folkeparti (SF)
-
Østerbro
Lokalråd
-
David
Neil Kristensen
Høringssvarene er behandlet af Økonomiforvaltningen i vedlagte bilag 1.
På baggrund heraf er udarbejdet et rettelsesblad, der er vedlagt som bilag 2.
I forhold til målet om fremme af boliger, der er væsentligt billigere end de aktuelle priser, kræves en nærmere belysning af en række faktorer med betydning for de samlede byggeomkostninger, som fremlægges for Borgerrepræsentationen 2. kvartal 2006.
ØKONOMI
I realiseringen af boligplanen
indgår overskydende midler fra Den boligpolitiske strategiplan 2001 – 04,
midler som er afsat til boligformål i forbindelse med de år-lige budgetaftaler
samt drifts- og anlægsmidler i det ordinære budget, som målrettes planens
projekter. Det forudsættes, at der sker en overførsel af mindreforbruget på den
boligpolitiske strategiplan fra 2005 til 2006.
Det foreslås, at de 78,457 mio.
kr., som ikke er disponeret, eller har fungeret som mellemfinansiering, indgår
i realiseringen af boligplanen for 2005 – 08. Økonomioversigt er vedlagt som
bilag.
De 71,652 mio. kr. afsat til
infrastruktur og byggemodning i nye boligområder vil i den kommende periode
blive anvendt som hidtil fastlagt herunder til mellemfinansiering af
strategiske grundkøb i forbindelse med etablering af skoler, institutioner o.l.
Beløbet er inklusive de ca. 127 mio. kr., som forventes tilbageført i 2005 – 08
fra mellemfinansiering i forbindelse med Valby eksempelprojekt, bro mellem Sluseholmen
og Teglholmen og bro ved Fisketorvet/Islands Brygge. Puljen forbliver på
Økonomiudvalgets budget, økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (Den boligpolitiske
strategiplan – pulje til infrastruktur)
De 6,505 mio. kr., som oprindelig
var afsat til frivillige lejlighedssammenlægninger og har siden januar 2005
været afsat til en kick-start-pulje (BR31/05), der skal støtte lokale projekter
med bl.a. fysisk, socialt eller integrationsmæssigt sigte. Puljen forbliver på
Økonomiudvalgets budget, økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (Den
boligpolitiske strategiplan – Kick-start puljen).
De resterende 300 t. kr. i pulje
for fremme af mobiliteten på boligområdet forventes omdisponeret til andet
formål.
Herudover henstår der stadig ca.
24,333 mio. kr. ud af de oprindeligt 40 mio. kr. afsat til ekstraordinær
boligsocial indsats.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Behandling af indkomne høringssvar
Bilag 2: Rettelsesblad
Bilag 3: Økonomioversigt
/