Energirenovering af svømmehaller og idrætsanlæg - udmøntning af anlægsmidler
Der skal udmøntes 9 mio. kr., som er bevilliget i Budget 2012, til energirenovering af fire svømmebade og et idrætsanlæg.
Tidligere beslutninger
Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
1. at rådighedsbevillingen på 9 mio. kr. (p/l 2012) til energirenovering, solceller og klimatilpasning af fire svømmebade og et idrætsanlæg udmøntes som en anlægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 – Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller fordelt med 2,52 mio. kr. (p/l 2012) i 2012 og 6,584 mio. kr. (p/l 2013) i 2013 jf. økonomiafsnittet og
2. at de afledte energibesparelser kan indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets effektiviseringsbidrag for Budget 2014 som beskrevet i økonomiafsnittet.
Indstilling og beslutning
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Svømmehaller og idrætsanlæg har generelt et stort energiforbrug, som blandt andet skyldes de mange særlige tekniske anlæg til opretholdelse af vandkvalitet og gode indeklimaforhold.
I aftalen om KBH i Vækst blev der afsat midler til en forundersøgelse af potentialet for energirenovering i svømmehaller og idrætsanlæg. På den baggrund blev der i Budget 2012 afsat i alt 10,0 mio. kr. i anlæg fordelt med 0,28 mio. kr. i 2011, 3,24 mio. kr. i 2012 og 6,48 mio. kr. i 2013 til energirenovering, etablering af solceller og klimatilpasning af Bavnehøj Friluftsbad, Østerbro Svømmehal, Hillerødgade Bad og Hal, Emdrup Svømmebad og Sundby Idrætsanlæg.
I forbindelse med aftalen om Budget 2012 blev 1 mio. kr. stjernemarkeret til forprojektering i 2011 og 2012, og der søges derfor om udmøntning af de resterende 9 mio. kr. af den samlede bevilling.
Løsning
Der er nu udarbejdet forprojekt på de pågældende ejendomme, og anlægsmidlerne kan derfor udmøntes. I bilag 1 beskrives de konkrete aktiviteter på ejendommene.
Energirenoveringer og solceller
Energibesparelserne opnås primært gennem energirenovering af klimaskærm, ventilation, belysning, bassinoverdækning samt ved styring og indregulering af de tekniske anlæg. Endvidere indeholder projekterne etablering af 850 m2 solceller. En del af energirenoveringen vil samtidig løse generelle vedligeholdelsesbehov.
Klimatilpasning
Midlerne til klimatilpasning anvendes på tiltag, der forebygger bygningsskader ved f.eks. skybrud, samt tiltag der forsinker regnvand til kloakken eller leder regnvandet udenom kloakken.
Tabel 1. Samlet bevilling fordelt på kategorier (1.000 kr. – 2012 p/l)
Kategori |
Beløb (kr.) |
Besparelse (kr./år) |
Tilbage-betalingstid (år) |
Energirenovering og solceller |
8.611 |
1.140 |
8 |
Klimatilpasning |
1.389 |
- |
- |
Anlægsudgifter i alt |
10.000 |
1.140 |
9 |
Tabel 2. Samlet bevilling fordelt på projekter. (1.000 kr. – 2012 p/l)
Navn |
Samlet investering (kr.) |
Besparelse (kr./år) |
Bavnehøj Friluftsbad og Idrætsanlæg |
2.716 |
160 |
Øbro Svømmehal |
2.789 |
490 |
Hillerødgade Bad og Hal |
1.758 |
183 |
Emdrup Svømmebad |
552 |
155 |
Sundby Idrætsanlæg |
2.185 |
152 |
Sum i alt |
10.000 |
1.140 |
Økonomi
Forvaltningen indstiller, at rådighedsbevillingen, der i Budget 2012 er givet til energirenovering af svømmebade og idrætsanlæg, udmøntes som en anlægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 – Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller.
Forvaltningen indstiller endvidere, at de afledte energibesparelser kan indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets effektiviseringsbidrag for Budget 2014, jf. tabel 3.
Tabel 3. Periodisering af bevilling og afledte energibesparelser
1.000 kr. – 2012 p/l og 2013 p/l |
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
* |
Anlæg: |
|
|
|
|
|
- Forprojektering |
280 |
720 |
|
- |
* |
- Gennemførelse |
|
2.520 |
6.584 |
|
|
Anlægsudgifter i alt |
280 |
3.240 |
6.584 |
- |
|
Afledte serviceudgifter: |
|
|
|
|
|
- Energibesparelser |
|
|
|
-1.140 |
|
Afledte serviceudgifter i alt |
|
|
|
-1.140 |
|
Note: *-markeringen betyder, at bevillingen allerede er udmøntet som en anlægsbevilling ifm. budgetaftalen.
Videre proces
Når midlerne er udmøntet, vil gennemførelsen af projekterne gå i gang.
Carsten Haurum /Gyrithe Saltorp
Oversigt over politisk behandling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
1. at rådighedsbevillingen på 9 mio. kr. (p/l 2012) til energirenovering, solceller og klimatilpasning af fire svømmebade og et idrætsanlæg udmøntes som en anlægsbevilling på Kultur- og Fritidsudvalgets anlægsbevilling, Københavns Ejendomme, funktion 0.32.31.3 – Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller fordelt med 2,52 mio. kr. (p/l 2012) i 2012 og 6,584 mio. kr. (p/l 2013) i 2013 jf. økonomiafsnittet,
2. at de afledte energibesparelser kan indgå i Kultur- og Fritidsudvalgets effektiviseringsbidrag for Budget 2014 som beskrevet i økonomiafsnittet.
Kultur- og Fritidsudvalget beslutning i mødet den 11. oktober 2012
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1 (Godkendelse af dagsorden).
Indstillingen blev godkendt.
Beslutning
Indstillingen blev anbefalet.