Mødedato: 06.11.2012, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Støtte til bygningsfornyelse 2012

Se alle bilag

Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om støtte til bygningsfornyelse til 19 ejendomme.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der gives støtte til bygningsfornyelse af 19 ejendomme, jf. bilag 1 og 2, efterhånden som de kommunale og statslige rammer muliggør det,
  2. at der som følge heraf gives en anlægsbevilling med bemyndigelse til at afholde udgifter på 120,2 mio. kr. og modtage indtægter på 60,1 mio. kr. Anlægsbevillingen skal fordeles med 24,04 mio. kr. i udgifter og 12,02 mio. kr. i indtægter i 2014, 48,08 mio. kr. i udgifter og 24,04 mio. kr. i indtægter i 2015 samt 48,08 mio. kr. i udgifter og 24,04 mio. kr. i indtægter i 2016. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse, anlæg, funktion 0.25.15.3, jf. bilag 3, hvoraf 59,072 mio. kr. i udgifter og 29,536 mio. kr. i indtægter er midler afsat til udvidelse af bygningsfornyelse i udsatte byområder i budget 2012 (Æ164),
  3. driftsudgifter til indfasningsstøtte på 16,577 mio. kr. og indtægter på 8,289 mio. kr. afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse, Efterspørgselsstyrede overførsler, funktion 5.57.77.1 (Indfasningsstøtte), jf. bilag 4.

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget bemærker, at disponeringen af  midler i 2017 sker under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen på et senere tidspunkt bevilliger et rådighedsbeløb til området.

Økonomiudvalget bemærker endvidere, at Økonomiforvaltnignen og Teknik- og Miljøforvaltningen i augustindstillingen (ØU den 22. august 2012) blev bedt om at udarbejde en revideret model for økonomistyring af byfornyelsesormådet. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, men en evt. ændring vil blive forelagt Økonomiudvalget som del af IC2014. 

Økonomiudvalget præciserer, at anlægsbevillingen i 2.-at-punkt fordeles med 24,04 mio.kr. i udgifter og 12,02 mio.kr. i indtægter i 2015, 48,08 mio.kr. i udgifter og 24,04 mio.kr. i indtægter i 2016 samt 48,08 mio.kr. i udgifter og 24,04 mio.kr. i indtægter i 2017.

Økonomiudvalget forudsætter herudover, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Kommunen bevilger årligt støtte til bygningsfornyelse af ejendomme efter lovbekendtgørelse nr. 132 af 5. februar 2010 om byfornyelse og udvikling af byer. Ved ansøgningsfristen den 1. marts 2012 har forvaltningen modtaget 27 ansøgninger i den generelle byfornyelsespulje, heraf er 14 ansøgningsejendomme beliggende i udsatte byområder.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller efter en gennemgang af ansøgningerne, at 19 ejendomme ud af de 27 støttes. Sideløbende har forvaltningen behandlet ansøgninger om bygningsfornyelse fra ejendomme i områdefornyelserne Gl. Valby og Skt. Kjelds Kvarter, som begge indstilles særskilt.

Kriterier og prioriteringer for bygningsfornyelse er fastsat i overensstemmelse med kommunens politik for Udsatte byområder, Boligpolitisk Strategi 2009, kommunens strategi for Byfornyelse 2009-2013 (vedtaget af Borgerrepræsentationen den 29. oktober 2009 samt tillæg vedtaget af Borgerrepræsentationen den 25. august 2011) og klimaplanen, hvis mål er en CO2-neutral hovedstad i 2025. Der kan gives bygningsfornyelse til:

  • ejendomme uanset ejerforhold, der mangler toilet i boligen og/eller fjernvarme,

  • private udlejningsejendomme, der mangler fjernvarme og/eller bad i boligerne,

  • ejendomme uanset ejerforhold, der er opført inden 1950, som er væsentligt nedslidte,

  • ejendomme uanset alder og ejerforhold med væsentlige energimæssige mangler i henhold til energimærkningsrapport og

  • ejendomme uanset ejerforhold, der ønsker at gennemføre projekter med bæredygtige tiltag, der har demonstrationsværdi i forhold til byfornyelsesindsatsen.

Der er således inddraget en række bæredygtighedshensyn samt byfornyelseslovens muligheder for at støtte energitiltag ved prioriteringen af ansøgningerne.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller ud fra de vedtagne kriterier og prioriteringer:

  • En ejendom med toiletter på bagtrappen. Hermed får 10 lejligheder etableret wc/baderum. Ejendommen er beliggende i et udsat byområde.

  • Fem ejendomme uden bad, heraf er de tre beliggende i udsatte byområder. Hermed får 26 lejligheder etableret badeværelse, og yderligere 28 badeværelser renoveres og gøres tidssvarende. To ejendomme får ligeledes etableret fjernvarme.

  • Seks ejendomme med udvendige vedligeholdelsesmangler i form af nedslidte facader og tage, heraf er tre beliggende i udsatte byområder.

  • Syv ejendomme til støtte til energiforbedrende tiltag, her er de to beliggende i udsatte byområder.

Alle ejendomme bliver energioptimeret f.eks. i form af tætning, efterisolering af gavle/facader, tag, vinduesbrystninger og mod uopvarmede rum, optimering af vinduer, døre og varmesystemer. På syv ejendomme opsættes solceller. Dertil kommer eventuelt yderligere to ejendomme, såfremt det er muligt i forhold til placering m.v.

Det vurderes, at 12 af de 19 ejendomme vil stige mindst en kategori i energimærkning. 191 boliger energioptimeres til kategori D og 678 til kategori C. Særligt fremhæves, at heraf vil 553 boliger stige to kategorier, og yderligere 52 boliger vil stige hele tre kategorier på skalaen, se bilag 1 og bilag 6.

Der udføres ligeledes arbejder af særlig demonstrationsværdi i en række af ejendommene. Som eksempel herpå kan nævnes, at der arbejdes med udvendig isolering og nye isoleringsmaterialer, nye løsninger til bevaring og energioptimering af originale vinduer, genbrug af materialer (glaseret tegl), lydisolering af etageadskillelser og etablering af trådløs aflæsning / opsamling af energiforbrug og adgang til internetbaseret portal for beboere.

De 19 indstillede ejendomme er nærmere beskrevet i bilag 2. Tilgængeligheden er beskrevet i bilag 5, og de miljømæssige effekter af de indstillede projekter er beskrevet i miljøvurderingen i bilag 6.

Økonomi

Den samlede støtte til bygningsfornyelse af 19 ejendomme er opgjort til 120,2 mio. kr., hvoraf staten refunderer 50 %, svarende til 60,1 mio. kr. Ejernes egenfinansiering af de 10 private udlejningsejendomme er fratrukket udgifterne til støtte. For andels- og ejerforeninger ydes der efter byfornyelsesloven støtte på enten en tredjedel eller en fjerdedel af udgifterne, afhængig af ejendommens bevaringsværdi. Disse foreninger egenfinansierer således selv to tredjedele eller tre fjerdedele af udgifterne. Med støttebeløbet på 120,2 mio. kr. til de 19 ejendomme opnås en samlet investering på 280,2 mio. kr.

De samlede udgifter og indtægter er fordelt over årene 2015-2017 således:

 

2015

2016

2017

I alt

Udgifter

24,04 mio. kr.

48,08 mio. kr.

48,08 mio. kr.

120,0 mio. kr.

Indtægter

12,02 mio. kr.

24,04 mio. kr.

24,04 mio. kr.

  60,1 mio. kr.

Udsatte byområder

-          udgifter

-          indtægter

 

59,072 mio. kr.

29,536 mio. kr.

 

59,072 mio. kr.

29,536 mio. kr.

 

Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse, anlæg, funktion 0.25.15.3, jf. bilag 3, samt midlerne afsat til udvidelse af bygningsfornyelse i udsatte byområder i budget 2012 (Æ164).

Kommunen yder tilskud til huslejestigningen i lejeboligerne, som følge af byfornyelsesarbejderne, så huslejen hæves gradvist (indfasningsstøtte). Driftsudgifter til indfasningsstøtte på 16,577 mio. kr. for årene 2015-2024, hvoraf staten refunderer 50 %, svarende til 8,289 mio. kr., afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse, Efterspørgselsstyrede overførsler, funktion 5.57.77.1 (Indfasningsstøtte) jf. bilag 4.

Videre proces

Forvaltningen er ikke forpligtet til at støtte ejendommene i den i bilag 1 og 2 opstillede rækkefølge. Ejerne af de ejendomme, der opnår støtte, vil blive bedt om at indsende projekt til forvaltningen. Ejerne af ejendomme, der har sendt ansøgninger, der ikke kan imødekommes, får et skriftligt begrundet afslag.

 

Hjalte Aaberg

                                                                  /                        Simon Kjær Hansen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der gives støtte til bygningsfornyelse af 19 ejendomme, jf. bilag 1 og 2, efterhånden som de kommunale og statslige rammer muliggør det,
  2. at der som følge heraf gives en anlægsbevilling med bemyndigelse til at afholde udgifter på 120,2 mio. kr. og modtage indtægter på 60,1 mio. kr. Anlægsbevillingen skal fordeles med 24,04 mio. kr. i udgifter og 12,02 mio. kr. i indtægter i 2014, 48,08 mio. kr. i udgifter og 24,04 mio. kr. i indtægter i 2015 samt 48,08 mio. kr. i udgifter og 24,04 mio. kr. i indtægter i 2016. Der anvises dækning for anlægsbevillingen på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling, Byfornyelse, anlæg, funktion 0.25.15.3, jf. bilag 3, hvoraf 59,072 mio. kr. i udgifter og 29,536 mio. kr. i indtægter er midler afsat til udvidelse af bygningsfornyelse i udsatte byområder i budget 2012 (Æ164),
  3. driftsudgifter til indfasningsstøtte på 16,577 mio. kr. og indtægter på 8,289 mio. kr. afholdes på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Byfornyelse, Efterspørgselsstyrede overførsler, funktion 5.57.77.1 (Indfasningsstøtte), jf. bilag 4.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i møde den 8. oktober 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. november 2012

Indstillingen blev anbefalet.

Til top