Mødedato: 06.09.2016, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Sydhavns Genbrugscenter, Kgs. Enghave

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til tilførsel af yderligere midler til etablering af Sydhavn Genbrugscenter.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der anvendes 8,0 mio. kr. af de midler, der oprindeligt var afsat til drift og udvikling af Sydhavn Genbrugscenter, til at dække øgede udgifter til etablering af anlægget. Der skal på den baggrund gives en tillægsbevilling som en anlægsbevilling til etablering af Sydhavn Genbrugscenter på 8,0 mio. kr. De 8,0 mio. kr. finansieres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Affaldsområdet og frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Takstfinansieret anlæg fordelt med 1,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. i 2018, jf. Økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Som led i implementeringen af Ressource- og Affaldsplan 2018 vedtog Borgerrepræsentationen den 18. juni 2014 bevilling til etablering af Sydhavn Genbrugscenter. Med de daværende forudsætninger forventedes det, at anlægget kunne stå klar medio 2016.

Etablering af anlægget er imidlertid forsinket på grund af klage over dispensation fra lokalplanen samt udvidede forhandlinger med totalrådgiver.

Forsinkelsen og andre ydre forhold har bevirket, at de forventede udgifter til anlægget er højere end den tildelte bevilling, og der er derfor behov for en ny økonomisk disponering af projektet.

Løsning

Sydhavn Genbrugscenter skal som et af flagskibene i Ressource- og Affaldsplan 2018 sætte fokus på direkte genbrug. Den 18. juni 2014 besluttede Borgerrepræsentationen at etablere genbrugscentret med en bevilling på 19,8 mio. kr. foruden de i forvejen bevilgede 6,6 mio. kr. til klargøring af jorden. Bevillingen dækker kommunens andel af genbrugscentret, der anlægges og drives i samarbejde med Amager Ressourcecenter (ARC).

Totalrådgiver (TR) fik i oktober 2015 tildelt anlægsopgaven, men har siden ikke levet op til kontraktlige forpligtelser om bemanding af opgaven og månedlige budgetopdateringer. Endvidere leverede TR i marts 2016 et anlægsbudget, der overskred det bevilgede budget med 53 %. En tredjepartsvurdering af budgettet anslår, at anlægget vil kunne etableres for en langt lavere anskaffelsespris, dog stadig over det bevilgede budget. Derfor har ARC og Teknik- og Miljøforvaltningen til hensigt at indstille samarbejdet med TR og sende rådgivning på anlægget i nyt udbud. Omudbuddet vil forsinke anlægget yderligere, så ibrugtagning forventes ultimo 2018.

På baggrund af tredjepartsvurderingen har Teknik- og Miljøforvaltningen vurderet, at anlægget, hvis det skal etableres efter det oprindelige idéoplæg, har behov for at få tilført 8 mio. kr. ud over den allerede tildelte bevilling.

Det forøgede budget skyldes følgende, listet efter økonomisk betydning;

  1. Supplerende analyser af jordbundsforhold på byggegrunden har afdækket et behov for at fundere bygningen med pæle, hvilket der ikke tidligere har været forudsat nødvendigt

  2. Ved detaljeret budgetberegning har ”ikke-standard” elementer i bygningsdesignet vist sig dyrere at etablere end beregnet i det oprindelige budget. F.eks. er det først ved detailprojektering blevet klart, hvad de egentlige omkostninger ved græstag og tunnelindgang er, da tidligere erfaringer for denne type anlæg er begrænsede

  3. Udgifter i forbindelse med omudbud

  4. Løn- og prisfremskrivning, især prisstigninger på beton

  5. Nye krav til lavenergibyggeri (Bygningsklasse 2020) vil betyde øgede udgifter til omprojektering.

I budgettet for Sydhavn Genbrugscenter er afsat midler til drift og udvikling af centret i 2016 (1,5 mio. kr.), 2017 (6,0 mio. kr.) og 2018 (6,0 mio. kr.). En del af disse midler (8,0 mio. kr.) vurderes at kunne frigives til dækning af stigninger i anlægsbudgettet, da der på grund af den forsinkede etablering forventes lavere udgifter til drift og udvikling i 2016-18.

Omdisponeringen vil dog betyde, at nogle af de aktiviteter, der skal udvikle og formidle den cirkulære økonomi og inddrage lokalområdet i aktiv brug af genbrugscentret som et samlingspunkt for samskabende udnyttelse af ressourcerne, vil blive udsat til den efterfølgende planperiode, hvortil der skal findes ny finansiering, jf. økonomiafsnittet.

Der er således følgende muligheder for håndtering af projektet:

Scenarie

Funktionelle konsekvenser

Æstetiske/rekreative konsekvenser

Økonomi

1. Anlægget udbydes med en budgetramme, der ud over det tildelte budget øges med 8,0 mio. kr.

Anlægget vurderes at kunne etableres ud fra det oprindelige idéoplæg, dvs. et Multihus på ca. 720 m2 og et overdækket materialelager på ca. 290 m2

Anlægget vil få den æstetiske og rekreative værdi, som er tiltænkt i idéoplægget, dvs. en landskabelig sammenhæng med Sydhavnstippen og mulighed for ophold på taget med udsyn til genbrugspladsen.

De øgede omkostninger dækkes med en overflytning af 8,0 mio. kr. fra budget til drift og udvikling, dvs. uden takststigninger.

Nogle aktiviteter vil blive udsat til den efterfølgende planperiode, hvortil der skal findes ny finansiering.

2. Anlægget udbydes med den tildelte budgetramme ud fra det oprindelige idéoplæg, men med reduceret areal og besparelser på materialelager og tunnelindgang

Multihus reduceres til ca. 480* m2, og materialelager anlægges uden tag. Udstillings- og spiselokalet etableres halvt så stort som planlagt, og antallet af ”guldgravere” reduceres fra 12 til 9 iværksættere. Endvidere fjernes muligheden for opbevaring af materialer, der ikke er vejrbestandige. Reduktionen vil mindske muligheden for at nå målet om 2.200 ton affald til direkte genbrug.

Anlægget vil i et vist omfang få den æstetiske og rekreative værdi, som er tiltænkt i idéoplægget. Dog vil det rekreative areal blive reduceret, da materialelager og indkørsel (ca. 670 m2) ikke dækkes med græstag.

Anlægget etableres indenfor det oprindelige budget. De 8 mio. kr afsat til drift og udvikling, der frigøres som konsekvens af, at anlægget er forsinket, føres tilbage til Ressource- og Affaldsplan 2018. Disse midler kan dels anvendes på alternativer til de planlagte aktiviteter i Sydhavn Genbrugscenter, dels i det videre arbejde med direkte genbrug.

3. Anlægget udbydes med den tildelte budgetramme som ”standard” byggeri, dvs. firkantet bygning uden græstag og med reduceret areal. Materialelager anlægges uden tag.

Multihus reduceres til 640** m2, og materialelager anlægges uden tag. Udstillings- og spiselokalet bliver halvt så stort som planlagt, og muligheden for opbevaring af materialer, der ikke er vejrbestandige fjernes. Der skal udarbejdes og godkendes et nyt idéoplæg og et byggeprogram baseret på standardløsninger, og ARC’s bestyrelse skal godkende projektet i sin nye form. Dette vurderes at forsinke projektet med yderligere ca. 1 år.

Anlægget forventes ikke at kunne opnå det æstetiske udtryk og den rekreative værdi, som i nuværende idéoplæg. Den rekreative værdi af i alt 1800 m2 græstag med offentlig adgang vil ikke kunne opnås. Det vurderes, at lokalsamfundet skal inddrages på ny, og at reaktionerne herfra vil være negative.

Anlægget etableres indenfor det oprindelige budget. I budget er indregnet udgifter til nyt idéoplæg inkl. byggeprogram (1,0 mio. kr.), mens udgifter til husleje og renholdelse af arealet (ca. 1 mio. kr/år) ikke er medregnet, da det afholdes via driftsbudgettet. De 8 mio. kr. afsat til drift og udvikling, der frigøres som konsekvens af, at anlægget er forsinket, føres tilbage til Ressource- og Affaldsplan 2018. Disse midler kan dels anvendes på alternativer til de planlagte aktiviteter i Sydhavn Genbrugscenter, dels i det videre arbejde med direkte genbrug.

*Beregning bygger på nedskalering af eksisterende budget fratrukket faste poster, men er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke kan nedskaleres på visse faciliteter som f.eks. toiletter.
**Beregning bygger på kvadratmeterpris for etablering af Bispeengen Genbrugsstation med fremskrivninger og er behæftet med en vis usikkerhed, da aktiviteterne i Sydhavn er forskellige fra Bispeengen.

Økonomi

De bevillingsmæssige konsekvenser ved overførsel af midler fra drift og udvikling til anlæg af Sydhavn Genbrugscenter fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2016 p/l)

Varig?
ja/nej

 

År 2016

År 2017

År 2018

1.

TMU

7456 - Affaldsområdet

1.38.65.1

U

-1.000

-4.000

-3.000

Nej

1.

TMU

3458 – Takstfinansieret anlæg

1.38.65.3

U

1.000

4.000

3.000

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

0

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn

De i alt 8,0 mio. kr. skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) bevilling Takstfinansieret anlæg jf. nedenstående tabel:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2016 p/l)

År 2016

År 2017

År 2018

TMU

Etablering af Sydhavn Genbrugscenter

3458 – Takstfinansieret anlæg

1.38.65.3

1.000

4.000

3.000

I alt

-

-

-

1.000

4.000

3.000

De bevilgede midler til drift og udvikling af Sydhavn Genbrugscenter er tildelt i Ressource- og Affaldsplan 2018. En del af disse midler anvendes i dag til udvikling af Guldminen i Vasbygade, hvis aktiviteter skal overtages af Sydhavn Genbrugscenter. I forbindelse med behandlingen af den kommende Ressource- og Affaldsplan 2024 vil Teknik- og Miljøforvaltningen indstille, at der i denne afsættes midler til videreudvikling af Sydhavn Genbrugscenter, herunder til omverdensinddragelse og udvikling og formidling af den cirkulære økonomi. På sigt er det målet, at genbrugscentret i høj grad vil være selvfinansieret i form af salg af materialer som det fremgår af beslutningen fra den 18. juni 2014.

Videre proces

Vælges scenarie 1 udsendes nyt udbudsmateriale på totalrådgivning hurtigst muligt efter behandlingen i Teknik- og Miljøudvalget. Af udbudsmaterialet vil fremgå, at kontrakten forudsætter godkendelse af tillægsbevilling i Borgerrepræsentationen.

Ny kontrakt forventes indgået inden udgangen af 2016 og ibrugtagning forventes ultimo 2018.

 

Pernille Andersen                          / Jakob Møller Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der anvendes 8,0 mio. kr. af de midler, der oprindeligt var afsat til drift og udvikling af Sydhavn Genbrugscenter, til at dække øgede udgifter til etablering af anlægget. Der skal på den baggrund gives en tillægsbevilling som en anlægsbevilling til etablering af Sydhavn Genbrugscenter på 8,0 mio. kr. De 8,0 mio. kr. finansieres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Affaldsområdet og frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Takstfinansieret anlæg fordelt med 1,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. i 2018, jf. Økonomiafsnittet.


Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2016  

C, I og V stillede følgende ændringsforslag:

”At projektet realiseres inden for den eksisterende bevilling.”

Ændringsforslaget blev ikke godkendt med tre stemmer mod seks. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: C, I og V.
Imod stemte: A, F og Ø.
Undlod at stemme: B.

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med seks stemmer mod tre. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: A, F og Ø.
Imod stemte: C, I og V.
Undlod at stemme: B.

 
Det Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”På det foreliggende grundlag finder Radikale Venstre ikke, at sagen er tilstrækkeligt belyst til at kunne frigive additionelle 8 mio. kr., der bringer den samlede anlægsudgift af Sydhavns Genbrugscenter op på 32 mio. kr.”

Beslutning

Dagsordenspunkt 13: Sydhavns Genbrugscenter, Kgs. Enghave (2016-0219239)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2016

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance afgav følgende protokolbemærkning;

 

”Vi støtter ikke en tillægsbevilling til genbrugscenteret på yderligere otte mio. kr. udover de allerede bevilgede 24 mio. kr.”

Til top