Københavns Kommunes evt. klage over Miljøstyrelsens afgørelse i vandprissagen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Københavns Kommunes evt. klage over Miljøstyrelsens afgørelse i vandprissagen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 329/2005
20. Københavns Kommunes evt. klage over Miljøstyrelsens afgørelse i vandprissagen (Miljø- og Forsyningsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget anbefaler
overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen
at
Miljøstyrelsens afgørelse i vandprissagen ikke ankes.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 8. august 2005
Tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at
Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"at
indstillingen fra Miljø- og Forsyningsudvalget ændres til at Miljøstyrelsens
afgørelse ankes.
Anken
gennemføres for at sikre at kommunen har udnyttet alle muligheder for at få sit
tilgodehavende, førend dette eventuel afskrives."
Økonomiforvaltningens
begrundelse for at opretholde anken er uddybet i vedlagte notat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2005
Drøftet og udsat.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005
Sagen blev drøftet og udsat til næste møde.
Behandling: Økonomiudvalget.
RESUME
Københavns Kommune har i fællesskab med de 19 aftagerkommuner indbragt en gensidig uenighed vedr. fastlæggelse af prisen for Københavns Energis leverancer af vand til disse kommuner til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har med brev af 26. maj 2005 fremsendt sin endelige afgørelse med en klagefrist på 4 uger. Miljø- og Forsyningsforvaltningen vurderer, at det ikke er formålstjenligt at indklage Miljøstyrelsens afgørelse til miljøministeren.