Mødedato: 06.09.2005, kl. 15:00

Genåbning af Gasværksvejens Skole (Uddannelses og Ungdomsudvalget)

Genåbning af Gasværksvejens Skole (Uddannelses og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 6. september 2005

 

 


J.nr. ØU 360/2005

 

18. Genåbning af Gasværksvejens Skole (Uddannelses og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

 

at    Gasværksvejens Skole genåbnes som tosporet folkeskole med fritidsinstitution fra skoleåret 2006/07

 

at     rode 47, 48, 165, 166, 167, 168, 171, 172, 173 og 174 overføres fra grunddistriktet for Oehlenschlægersgades Skole til Gasværksvejens Skole med virkning fra indskrivning til skoleåret 2006/07

 

at     rode 179 overføres fra grunddistriktet for Enghave Plads Skole til grunddistriktet for Oehlenschlægersgades Skole med virkning fra indskrivning til skoleåret 2006/07

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at afledte driftsudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor udvalgets egen ramme. Det bemærkes, at spørgsmålet om afledte driftsudgifter er rejst i sagen "Ændringer i budgetrammen for 2006" mødet d.d.

 

Endvidere bemærkes det, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget forventer, at 21,1 mio. kr., hvilket udgør godt halvdelen af det samlede anlægsbudget (jf. Udbygningsoversigt 2004-2007, Revision 2005), tilvejebringes efter Børneplanens udløb i 2007.

 

Økonomiforvaltningen vil i den forbindelse i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen inden 1. januar 2006 forelægge et skøn over udbygningsbehovet fra 2008 til 2011. Heri skal det angives hvilken udgiftsprofil, der knytter sig til allerede igangværende og planlagte projekter, og hvor stort udbygningsbehovet herudover skønnes at være".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede den 27. april 2005 (U12/05) at udsende forslag om genåbning af Gasværksvejens Skole i høring hos skolebestyrelserne Vesterbro og Den Classenske Legatskole i Indre By samt Fællesrådet for Folkeskolen og Fælles Pædagogisk Råd. Forslaget er begrundet i, at genåbningen af Gasværksvejens Skole aflaster elevpresset de nærliggende skoler i området og tillige medfører en ændring af grunddistrikter Vesterbro.

 

Ved høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra Oehlenschlægersgades Skole, Enghave Plads Skole, Matthæusgades Skole, Den Classenske Legatskole samt Fællesrådet for Folkeskolen og Fælles Pædagogisk Råd, der alle støtter forslaget.

 

Endvidere besluttede Uddannelses- og Ungdomsudvalget at udsende forslag om fastlæggelse af grunddistrikt for Gasværksvejens Skole samt overførsel af rode 179 fra Enghave Plads Skole til Oehlenschlægersgades Skole i høring hos skolebestyrelserne for de to berørte skoler.

 

Ved høringsfristens udløb er der indkommet høringssvar fra begge disse skolebestyrelser, der støtter forslaget.

 

Endvidere besluttede udvalget den 27. april 2005 at udsende forslag om aflastning af Oehlenschlægersgades Skole ved at henlægge en del af skolens undervisning de ældste klassetrin til Gasværksvejens Skole for en kortere årrække. Dette skyldes, at Oehlenschlægersgades Skole gennem de senere år har måttet optaget flere klasser og fritidshjemsgrupper, end skolen har plads til samtidigt med, at der vil være ledig kapacitet Gasværksvejens Skole i en årrække.

 

Idet Oehlenschlægersgades Skole ikke kan støtte dette forslag for vidt angår de ældste klassetrin, agter forvaltningen i samarbejde med Oehlenschlægersgades Skole at udarbejde en plan for aflastning af skolen til efterfølgende forelæggelse for Uddannelses- og Ungdomsudvalget.


 

Til top