Mødedato: 06.09.2005, kl. 15:00

Ny artistuddannelse i København - Fællesindstilling UUF og KFF (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)

Ny artistuddannelse i København - Fællesindstilling UUF og KFF (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 6. september 2005

 

 


J.nr. ØU 354/2005

 

12. Ny artistuddannelse i København  - Fællesindstilling UUF og KFF (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Kultur- og Fritidsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at det anbefales Økonomiudvalget at indstille til Borgerrepræsentationen,

 

at      der etableres en projektgruppe med deltagelse af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen (UUF), Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF), Økonomiforvaltningen (ØKF) og Akademiet for utæmmet kreativitet (AFUK), der skal udarbejde forslag til en artistgrunduddannelse i Danmark placeret i København

 

at      Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, når der foreligger et forslag fra projektgruppen, ansøger Undervisningsministeriet om godkendelse og SU-berettigelse samt drøfter driftsbetingelser med ministeriet

 

at      projektgruppen derefter udarbejder modeller for etablering af en artistgrunduddannelse i hallerne i bygning 5, Enghavevej 80-82, under forudsætning af, at der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen findes en alternativ lokaleløsning til Grøn Service og Parkering København

 

at      der via en ny indstilling om økonomi og finansiering i forbindelse med ombygning, flytninger, samt eventuelt salg af Kigkurren 1-3 tages stilling til kommunens støtte til etablering af uddannelsen, når forhandlingerne med Undervisningsministeriet er afsluttet.

 

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 11. august 2005

Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttede sig et ændringsforslag fra Jens Kjær Christensen om, at der i 3. at-punkt sker følgende ændring: ordene "i hallerne i bygning 5" erstattes med "på adressen".

 

Der blev begæret afstemning om følgende af Bjarne Fey stillede ændringsforslag:

Der indføjes et nyt, 5. at-punkt om, at der afsættes 125 t.kr. med henblik på at igangsætte en nærmere forundersøgelse af projektet; kassemæssige dækning anvises på konto nr. 3.64.1. Andre kulturelle opgaver (kulturprojekter).

Et mindretal (Bjarne Fey og Klaus Hansen) stemte for ændringsforslaget.

Et flertal (Martin Geertsen, Leslie Arentoft, Helle Sjelle, Karin Storgaard og Jens Kjær Christensen) stemte imod.

Ændringsforslaget blev dermed forkastet.

Hellen Hedemann deltog ikke i afstemningen.

 

Udvalget tiltrådte herefter indstillingen, inkl. det ændrede 3. at-punkt.

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2005

 

Bjarne Fey (F) stillede følgende ændringsforslag til indstillingen:

 

-         der tilføjes, at "Dansk Artistforbund inviteres med i projektgruppen" i første "at"

-         "i bygning 5," udgår af tredje "at" 

-         "og eventuelt Kulturministeriet" tilføjes i fjerde "at" efter "Undervisningsministeriet":

 

Forslagene blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Klaus Bondam, B

 

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

 

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

 

X

Pia Allerslev, V

X

 

 

Heidi Wang, V

X

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

8

 

1

 

 

 

Indstillingen med de vedtagne ændringer blev herefter godkendt efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Klaus Bondam, B

 

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

 

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

 

X

Pia Allerslev, V

X

 

 

Heidi Wang, V

X

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

8

 

1

 

 

 

 

Louise Frevert (O) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O undlader at stemme, da vi trods alt mener, at forslaget er udmærket, men vi mener, at en artistuddannelse bør være statslig. Desuden mener vi, at der i dette regi vil være en risiko for, at det ikke bliver professionelt, og at grunduddannelsen ikke vil være brugbar og i stedet for vil fostre "gummiskosartister"."

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005

Anbefalet.

Dansk Folkeparti videreførte sin protokolbemærkning fra Uddannelses- og Ungdomsudvalgets møde.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af budget 2005 blev det besluttet at rette henvendelse til staten med henblik på at undersøge mulighederne for at oprette en artistgrunduddannelse i Danmark, lokaliseret i København.

På den baggrund har der i foråret 2005 været foretaget indledende undersøgelser med henblik på mulighederne for at etablere en artistgrunduddannelse i København.

Dette arbejde er nu tilendebragt, og det indstilles, at Borgerrepræsentationen tilslutter sig, at der nedsættes en projektgruppe, der arbejder videre med planerne for etablering og placering af en artistgrunduddannelse, samt at der på baggrund heraf rettes henvendelse til staten med henblik på godkendelse af og aftale om driftsbetingelser for artistgrunduddannelsen. Hovedopgaverne for projektgruppen bliver at udarbejde forslag til en artistgrunduddannelse samt udarbejde modeller for etablering af en artistgrunduddannelse i hallerne i bygning 5, Enghavevej 80-82, under forudsætning af, at der i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen findes en alternativ lokaleløsning til Grøn Service og Parkering København.

Der er i lovgivningen ikke taget stilling til oprettelse af en artistgrunduddannelse. Det er vurderingen, at Københavns Kommune ikke kan yde et egentligt driftstilskud til en landsdækkende meritgivende og SU-berettiget artistuddannelse. Kommunen vil dog formentlig kunne yde et tilskud til etableringen af uddannelsen. Når projektgruppens arbejde er tilendebragt, vil en ny indstilling om økonomi og finansiering i forbindelse med ombygning, flytninger samt eventuelt salg af Kigkurren 1-3 blive forelagt. Når forhandlingerne med Undervisningsministeriet er afsluttet, vil der blive taget stilling til kommunens støtte til etablering af uddannelsen,

 


 

Til top