Endelig vedtagelse af lokalplan "Karens Minde" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Endelig vedtagelse af lokalplan "Karens Minde" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 349/2005
10. Endelig vedtagelse af lokalplan "Karens Minde" med tilhørende kommuneplantillæg (Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen
indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at lokalplan "Karens Minde" vedtages endeligt med den
under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring af grænsen mellem underområde ID og
III.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget over for Borg
errepræsentationen anbefaler,
at det til ovennævnte lokalplan hørende tillæg til
Kommuneplan 2001 vedtages endeligt med den under sagsbeskrivelsens foreslåede
tilsvarende ændring af grænsen mellem O1- og O2-området ved Karens
Minde-bygningen.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Der blev stemt om indstillingen.
Afstemning
|
For |
Imod |
Stemte ikke |
Søren
Pind (V) |
X |
|
|
Wallait
Khan (V) |
|
|
|
Ole
Hentzen (C2) |
|
|
|
Monica
Thon (B) |
X |
|
|
Kim
Christensen (A) |
X |
|
|
Joan
Jensen (A) |
X |
|
|
Winnie
Larsen-Jensen (A) |
X |
|
|
Karin
Storgaard (O) |
|
|
|
Jens
Johansen (F) |
|
|
X |
Sven
Milthers (F) |
|
|
X |
Mikkel
Warming (Ø) |
|
X |
|
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2005
Der blev begæret afstemning om indstillingen.
For stemte 7 medlemmer: A (med undtagelse af
Imod stemte 4 medlemmer: F og Ø
1 medlem undlod at stemme:
Indstillingen blev dermed anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Planforslagene har været i offentlig høring fra den 22. februar til den 22. april 2005, og i forbindelse hermed har der på Internettet være oprettet en hjemmeside for planforslagene samt en plancheudstilling i Sydhavnens Bibliotek. I begyndelsen af april afholdtes et borgermøde med deltagelse af ca. 70 borgere.
I høringsperioden er der modtaget 50 henvendelser, heraf 2 underskriftsindsamlinger med henholdsvis 85 og 3.580 underskrifter.
Københavns Energi oplyser, at der er en offentlig kloakledning, der skal respekteres, hvilket der er taget hensyn til i forbindelse med fastlæggelse af byggefelter.
Københavns Stiftsøvrighed har ingen bemærkninger.
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen oplyser, at forvaltningens ønsker til lokalplanen er opfyldt, og at man vil undersøge muligheden for etablering af boliger til særligt udsatte grupper.
I 29 henvendelser fremhæves de negative påvirkninger af Karens Minde-området ved inddragelse af dele af de rekreative arealer til bolig- og plejeboligbyggeri. Det er bl.a. holdningen, at bebyggelserne vil medføre, at der blive udslettet et stykke vild natur med stor rigdom af dyr. Karakteristiske og uvurderlige landskabsmæssige kvaliteter vil forsvinde, og bebyggelserne vil kun efterlade en smal tarm i Sjælør Boulevards forlængelse.
Hertil bemærkes, at det er forvaltningens opfattelse, at der med planforslagene er sket en rimelig afvejning af behovet for nye boliger, herunder særlig plejeboliger, og de rekreative værdier. Der inddrages ca. 2 ha til nybyggeri, og der resterer ca. 6,5 ha til rekreative formål, hvoraf ca. 2 ha anvendes til koloni- og nyttehaver. Der vil således i Karens Minde-området fortsat være betydelige grønne arealer for bydelen, der i øvrigt rummer og grænser op til store fredede arealer i Valbyparken og Kalvebodkilen. De nye bebyggelser skal indpasses i området under hensyntagen til det rekreative område, og bebyggelsernes friarealer skal beplantes i samspil hermed.
I 20 henvendelser er man enige i, at bydelen skal have plejeboliger, men der skal findes en alternativ placering hertil. Der foreslås bl.a. en kompromisløsning med plejeboligerne placeret ved Pumpehusvej eller en ombygning af Engholmen og Tranehavegård.
Hertil bemærkes, at placeringen af plejeboligerne ved Verdisvej er foretaget på baggrund af planmæssige vurderinger af forskellige arealer i Kongens Enghave. Et byggeri i 3-4 etager som ønsket af Sundhedsforvaltningen vurderes ikke hensigtsmæssigt ved Pumpehusvej, hvor den tilgrænsende bebyggelse er lav. Med hensyn til ombygning af de eksisterende bygninger i Engholmen og Tranehavegård til moderne plejeboliger oplyser Sundhedsforvaltningen, at dette er helt urealistisk både funktionelt og økonomisk.
I 14 henvendelser anføres synspunkter vedrørende trafik- og parkeringsforhold. Det konstateres, at trafikken til plejeboligerne skal passere igennem det uoverskuelige kryds Hammelstrupvej/Spontinisvej. Bydelen er i forvejen belastet af trafikproblemer og trafikgener. Det er antagelsen, at plejeboligerne vil afstedkomme mange transporter, at 14 parkeringspladser til 70 beboere er for lidt, og der er ikke afsat parkering til de eksisterende boliger. I 4 henvendelser fremføres, at det er positivt, at vejadgangen til C.P. Børnehaven ændres.
Hertil bemærkes, at den forventede daglige biltrafik til og fra plejeboligerne på i alt 50-70 bilture i døgnet ikke vurderes at ville påvirke trafikafviklingen i krydset ved Mozartsvej, Stubmøllevej og Hammelstrupvej væsentligt. En øget trafikmængde i denne størrelsesorden vurderes ikke at have mærkbare konsekvenser for trafikken og miljøet på de berørte veje, der i forvejen betjener de eksisterende boligområder. Lokalplanen kræver ca. 14 parkeringspladser til det aktuelle plejeboligbyggeri, hvilket efter Sundhedsforvaltningens erfaringer fra tilsvarende bebyggelser vil være rigeligt.
I 12 henvendelser fremføres, at bebyggelserne vil få alvorlige konsekvenser for Børnenes Dyremark, der rummer stalde, indhegninger, bure og ridebaner, og de øvrige grønne områder anvendes til leg. Børnenes Dyremark vil på Karens Minde-området miste betydelige græsningsarealer. Samtidig har Københavns Havn givet tilladelse til placering af en midlertidig golf-øvebane på Tippen, hvor hestene også græsser. Med den nyrenoverede stald er der plads til 14 heste, men med lokalplanforslaget og placering af golf-øvebane på Tippen vil der kun være plads til syv til otte heste. Det er afgørende, at Stejlepladsen forbliver et rekreativt område. I flere henvendelser fremføres, at man er glade for, at Børnenes Dyremark officielt bliver en del af Karens Minde-området.
Hertil bemærkes, at den nuværende anvendelse af arealer til
Børnenes Dyremark indskrænkes på Karens Minde-området, men det er muligt
fortsat at sikre tilstrækkelige græsningsarealer til den nuværende
hestebestand, herunder på Tippen beliggende på den anden side af godsbanen på
Københavns Havns arealer, hvor golf-øvebanen udgør ca. 4,5 ha ud af ca. 21 ha.
Dette uden medregning af de fredede arealer, hvor det formodentligt vil være muligt
at placere hestefolde i lighed med de folde, som er placeret på Amager Fælled.
Foldene vil ganske vist være placeret i en større afstand fra Karens Minde, men
de vil være et værdifuldt tilskud til naturplejen på Tippen, da der ellers er
risiko for tilgroning af området.
I 7 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget vil få stor betydning for børnene og deres trivsel. Flere mener, at Borgerrepræsentationen forbryder sig ikke alene mod almindelig sund fornuft, men også mod FN´s børnekonvention og EU´s charter om grundlæggende rettigheder.
Hertil bemærkes, at alle og især børn har behov for grønne rekreative arealer og fritidsinteresser. De rekreative arealer i området indskrænkes, men der forbliver store arealer tilbage, hvor der i stor udstrækning kan finde de samme aktiviteter og arrangementer sted som tidligere.
I 9 henvendelser fremføres kommentarer om, at der vil være risiko for, at mosehullet forsvinder, og at den grønbrogede tudse vil blive påvirket af byggeprocessen, hvor terræn og dræningsforhold bliver ændret. Der gøres opmærksom på, at det ikke fremgår af lokalplanforslaget, at der er foretaget undersøgelser af bestanden af fredede dyrearter, og at det er almindeligt kendt, at den grønbrogede tudse holder til i området.
Hertil bemærkes, at det ikke er forvaltningens opfattelse, at mosehullet vil forsvinde på baggrund af, at der sker bebyggelse i området. I forbindelse med byggesagsbehandlingen kan det sikres, at mosehullet bevares. Der er ikke i forbindelse med lokalplanudarbejdelsen foretaget en undersøgelse af, om der er fredede dyrearter i området. Af hensyn til særligt padders og tudsers årscyklus gennemføres disse undersøgelser mest hensigtsmæssigt i maj til juli, og en undersøgelse er nu gennemført. Resultatet af undersøgelsen viser, at realisering af lokalplanens byggemuligheder ikke vil hindre, at der kan opretholdes en paddebestand i området.
I 3 henvendelser fremføres, at der er tilslutning til de foreslåede retningslinier for Karens Minde-bygningen med tilhørende stald og Dansepavillon. Der foreslås dog ændring af lokalplanforslagets områdeinddeling, så det sikres, at alle bygninger, der drives af Kulturhuset, hører ind under samme område.
Hertil bemærkes, at grænsen mellem underområde ID omkring Karens Minde-bygningen og det rekreative område III er fastlagt bl.a. ud fra et ønske om at sikre forlængelsen af Sjælør Boulevard som grøn kile. Forvaltningen finder det derfor væsentligt at fastholde den vestlige afgrænsning af område ID, mens den sydlige afgrænsning vil kunne ændres. Forvaltningen foreslår således, at grænsen mellem underområde ID og III fastlagt i lokalplanens § 2, stk. 2 med tilhørende tegning nr. 1 rykkes ca. 21 m mod syd, hvorved der opnås begrænsede muligheder for supplerende bebyggelse til kulturelle formål i forbindelse med Karens Minde-kulturhus. Det foreslås samtidig, at kommuneplantillæggets grænse mellem O2-området omfattende Karens Minde-bygningen og O1-området ændres tilsvarende.
I 6 henvendelser fremføres, at processen omkring
lokalplanforslaget er foregået uden demokrati og dialog med borgerne.
Hertil bemærkes, at forvaltningen respekterer de lokale beboergruppers engagement. Der har været møder og er ført korrespondance med beboergrupperne før planforslagenes fremlæggelse, og forvaltningen har udarbejdet planforslagene også under hensyntagen til de rekreative interesser.
I 2 henvendelser fremføres, at lokalplanforslaget er i strid med kommunens Agenda 21 planer, og at den endelige vedtagelse bør afvente revisionen af kommuneplanen. Kommunens Agenda 21 plan vedtaget i januar 2005 beskriver, at kommunen har en målsætning om at styrke og forny det grønne i byen, hvilket indsigerne ikke mener overholdes i lokalplanforslaget. Det er opfattelsen, at lokalplanen presses igennem lige før, der skal være offentlig debat om revision af kommuneplanen.
Hertil bemærkes, at planerne tager udgangspunkt i den gældende kommuneplan, og at byggeønskerne er fremført længe før Agenda 21 planen og revisionen af Kommuneplan 2001 blev påbegyndt. Lokalplanen og kommuneplantillægget er tillige et udtryk for, at der planmæssigt er sikret et betydeligt større areal end tidligere til rekreativ anvendelse.
I 6 henvendelser fremføres, at plejeboligernes arkitektur er grim og ikke passer ind i de eksisterende bebyggelser og deres arkitektoniske udformning.
Hertil bemærkes, at illustrationen i lokalplanens redegørelse kun er en volumenmodel ud fra Sundhedsforvaltningens foreløbig forslag til byggeprogram, og at plejeboligerne bliver udbudt i en konkurrence, hvori også arkitektoniske hensyn indgår.
I én henvendelse fremføres specielt, at den tæt-lave boligbebyggelse ikke ønskes. I 3 henvendelser tilkendegives, at det er positivt, at der bygges familieboliger, og 5 henvendelser tilslutter sig Olle-Kolle (seniorboliger) i området. To henvendelser handler om, at lokalplanen ikke bør fastlægge størrelser på boligerne.
Hertil bemærkes, at det generelt er kommunens boligpolitik, at der skal opføres attraktive familieboliger. Bestemmelsen om boligstørrelser kan fraviges bl.a. i forbindelse med opførelse af seniorboligfællesskaber.
I 8 henvendelser fremføres, at Tippen vil blive ødelagt, hvis der også bebygges her. Der er allerede givet tilladelse til en golf-øvebane, der vil destruere de enestående naturområder yderligere.
Hertil bemærkes, at Tippen og den tilladte golf-øvebane på den anden side af godsbanen er placeret på tidligere opfyld og ikke er omfattet af lokalplanen. Selve Tippen er fredet, mens området mellem Tippen og godsbanen er udlagt til boligbebyggelse på længere sigt. Det er på en mindre del af dette areal, at der er givet tilladelse til en midlertidig golf-øvebane, hvis anlæggelse i øvrigt p.t. er stillet i bero.
Herudover omhandler 7 henvendelser forskelligartede forhold.