Refusionsopgørelse efter udskillelsen af Københavns Energi (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Refusionsopgørelse efter udskillelsen af Københavns Energi (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 347/2005
9. Refusionsopgørelse efter udskillelsen af Københavns Energi (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at
1. refusionsopgørelsen som anført i denne indstilling efter udskillelsen af Københavns Energi (KE) i aktieselskaber pr. 31. december 2004 tiltrædes.
2. der gives tillægsbevilling til budget 2005, jf. bilag 1.
3. de anbefalinger, som fremgår af det som bilag 2 vedlagte notat med tilhørende bilag a-f, tiltrædes, hvorefter de i notatet nævnte ejendomme forbliver i Københavns Kommune, eller købes af forsyningsdelen, samt at kommunen indrømmes forkøbsret til visse forsyningsejendomme af kommunal interesse, såfremt forsyningsvirksomheden ophører.
4. der gennemføres en fuld konvertering af kommunens tilgodehavender til egenkapital i KE Bygas og KE Varme samt at der gennemføres en delvis konvertering af kommunens tilgodehavender til egenkapital i KE Vand og KE Afløb således, at der indskydes 1.153 mill. kr. i KE Vand og 1.500 mill. kr. i KE Afløb. Økonomiforvaltningen gives samtidig bemyndigelse til at foretage en løbende konvertering af de renter, der tilskrives de resterende gældsbreve på vand og afløb til egenkapital i form af aktier i selskaberne således, at der kan opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne.
5.
Økonomiudvalget anbefaler overfor
Borgerrepræsentationen, at bilag 2 og 3 offentliggøres efter sagens behandling
i Borgerrepræsentationen.
Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2005
Tiltrådt.
Rikke
Fog-Møller (Ø) tog forbehold.
RESUME
Den
Nærværende
Disse
I
Betalingerne
Sagen
På
Det
Den
Bilag
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Borgerrepræsentationen tiltrådte den 9. december 2004 indstilling om den økonomiske udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber pr. 31. december 2004, jf. BR 603/04.
Der skete således den 31. december 2004 en udskillelse af KE i 100 pct. kommunalt ejede selskaber. Aktiver og passiver blev indskudt i selskaberne og mellemværender og forpligtelser til kommunen blev indfriet på 3.952 mill. kr. Borgerrepræsentationen besluttede, at tilbagebetalingen anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld.
Den økonomiske udskillelse af KE og eventuelt efterfølgende justeringer forudsat at ske med udgangspunkt i fire principper, jf. BR 603/04:
· Alle tilbagebetalinger på mellemværendet fra KE til Københavns Kommune og midler fra indfrielse af pensionsforpligtelser mv. som følge af udskillelsen anvendes til at nedbringe kommunens langfristede gæld med henblik på at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser.
· Udskillelsen af KE skal ske under hensyntagen til kommunens langsigtede økonomiske styringsbehov, herunder særligt mulighederne for at kunne refinansiere forfaldne lån på den resterende gæld.
· Kommunens økonomiske balance må ikke forringes som følge af udskillelsen af KE, d.v.s. der må ikke i budget 2005 eller de følgende år mangle finansiering af kommunens udgifter som følge af udskillelsen.
· Eventuelle følgeudgifter ved udskillelsen kan finansieres af tilbagebetalinger eller indfrielser i øvrigt, der sker i forbindelse med udskillelsen.
Disse principper ligger også til grund for denne refusionsopgørelse.
Som i BR 603/04 er der ligeledes i nærværende refusionsopgørelse lagt vægt på, at udgiftsvirkningen af udskillelsen ikke skal bæres af de skattefinansierede områder, d.v.s. at andre udvalg ikke skal berøres økonomisk af udskillelsen i de følgende år.
Nærværende sag indeholder en endelig opgørelse af mellemværendet og forpligtelser mellem KE og Københavns Kommune. Der er således bl.a. foretaget en aktuarmæssig opgørelse af tjenestemandsforpligtelsen pr. 1. januar 2005, mellemværendet i det endelige regnskabsresultat i KE er fastlagt, der er foretaget en nærmere gennemgang af de grunde, KE skal erhverve fra kommunen og Borgerrepræsentationen har taget stilling til salget af KE Partner. Disse opgørelser giver tilsammen anledning til en refusionsbetaling til kommunen, som er besluttet anvendt til nedbringelse af kommunens langfristede gæld.
En oversigt over refusionsopgørelsen findes i tabel 1
nedenfor, idet de enkelte poster gennemgås nedenfor. Der søges om en række
tillægsbevillinger i forbindelse med nærværende indstilling. Disse er
sammenfattet i bilag 1. Der vil som følge af opgørelsen desuden blive
fortaget nogle reguleringer på direkte på status. Dette vil rent teknisk blive
håndteret i sagen om bevillingsmæssige ændringer der forelægges Borgerrepræsentationen
i september/oktober 2005.
Tabel 1.
Refusionsopgørelse
|
Mill. kr. |
Indstilling BR 603/04 |
Endeligt mellemværende |
Forskel |
|
Regnskab
2004, jf. afsnit 2 |
|
|
|
|
Kortfristede tilgodehavender (funktion
9.15..9.16) |
1668,7 |
1721,5 |
-52,8 |
|
Gæld (funktion 9.56..9.75.6) |
-918,5 |
-835,3 |
-83,2 |
|
Mellemværende på udlægskontiene
(funktion 9.30..9.34) |
1213,5 |
1218,4 |
-4,9 |
|
Øvrigt mellemværende |
209,8 |
228,1 |
-18,3 |
|
Kassemæssige
nettomellemværende, regnskab 2004 |
2173,5 |
2332,6 |
-159,1 |
|
|
|
|
|
|
Pensionsforpligtelser, jf. afsnit 3 |
|
|
|
|
Pensionsforpligtelse for gas, varme,
vand og afløb |
1399,1 |
1440,8 |
-41,7 |
|
Tilgodehavendet el pensionforpligtelse
ØU |
331,9 |
299,2 |
32,7 |
|
Ekstraindtægter pensionforpligtelse |
|
3,7 |
-3,7 |
|
Pensionsforpligtelser
i alt |
1731,0 |
1743,7 |
-12,7 |
|
|
|
|
|
|
Rådighedslønsforpligtelse vedr. KE
Parter, jf. afsnit 4 |
0,0 |
155,2 |
-155,2 |
|
Værdien af overdragede grunde, jf.
afsnit 5.2 |
186,4 |
125,9 |
60,5 |
|
Overdragelse af aktiver vedr. vand,
jf. afsnit 5.3 |
|
-23,0 |
23,0 |
|
Afdækning af arbejdskadeforpligtelse,
jf. afsnit 6 |
12,1 |
17,0 |
-4,9 |
|
Indskud i selskaber, jf. afsnit 7 |
|
-2,2 |
2,2 |
|
Momstilgodehavende, jf. afsnit 8 |
|
-77,0 |
77,0 |
|
Samlede
tilgodehavende i KE |
4103,0 |
4272,2 |
-169,2 |
|
Betalt aconto |
|
3952,0 |
|
|
Tilbagebetaling i nærværende sag excl. forrentning |
|
320,2 |
|
|
Forrentning, jf.
afsnit 9 |
|
5,5 |
|
|
Samlet
tilbagebetaling fra KE til Københavns Kommune i nærværende sag |
|
325,7 |
|
Note: Tal med negativt
fortegn angiver kommunens tilgodehavende i KE.
Som det fremgår af tabel 1 er det endelige mellemværende
opgjort til 4.348 mill. kr. Københavns Energi har, jf. BR 603/04, allerede
tilbagebetalt á conto 3.952 mill. kr. og tilbagebetalingen i nærværende sag
udgør således 325,7 mill. kr. inkl. forretning, jf. også afsnit 9
nedenfor.
2.
Regnskabsresultatet 2004
I indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE var forudsat et samlet mellemværende på 2.173,5 mill. kr. I det endelige regnskab for kommunen 2004 er mellemværendet opgjort til 2.332,6 mill. kr.
Beløbet svarer til forskellen mellem KEs
endelige regnskab for 2004 og den prognose for regnskabsresultatet, der lå til
grund for indstillingen om den økonomiske udskillelse, jf. BR 603/04.
3.
Tjenestemandspension
For tjenestemandspensionernes
vedkommende blev det i indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE
vurderet, at KEs samlede historiske tjenestemandsforpligtelse for gas, varme,
vand og kloakforsyningen var 1.399,1 mill. kr. Der er foretaget en fornyet
aktuarberegning af pensionsforpligtelsen på baggrund af det faktiske antal og
den faktiske aldersfordeling af tjenestemændene pr. 31. december 2004. Beregningen
giver anledning til en indbetaling på 1.440,8 mill. kr. i form af den
historiske tjenestemandsforpligtelse.
Herudover var i indstillingen
om den økonomiske udskillelse opgjort, at kommunen som afvikling af restgælden
vedr. den historiske tjenestemandsforpligtelse på elforsyningens område skulle
modtage 331,9 mill. kr. fra KE. Da KE allerede i 2004 indfriede
32,7 mill. kr. vedr. tjenestemandsforpligtelsen fra KE-el (transmission), giver
anledning til en ændring på 32,7 mill. kr. i denne sag.
Ved tjenestemændenes overgang
fra KE-Partner til ansættelse hos Eltel Networks blev givet en stigning på ét
løntrin til de pågældende tjenestemænd, jf. BR 633/04, hvilket giver anledning
til en øget pensionsforpligtelse, som KE skal indfri overfor kommunen.
Samlet set giver ovenstående ændringer i forhold til
indstilling om den økonomiske udskillelse på 12,7 mill. kr.
Afslutningsvis blev det
forventet, at indbetalingerne til de fremadrettede pensioner ville andrage 58,1
mill. kr. fra og med 2005. Betalingen af bidrag til de fremadrettede pensioner
vurderes at være på 49,3 mill. kr. og altså 8,8 mill. kr. mindre end antaget i
forbindelse med udskillelsen. Der søges på den baggrund om en tillægsbevilling
på -8,8 mill. kr. til Økonomiudvalget, lovbunden, funktion 6.51.1. Dette betyder
samtidig, at beløbet der anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede
gæld mindskes med 8,8 mill. kr., jf. afsnit 9.
4. Rådighedsløn
Indstillingen om udskillelsen
af KE blev udarbejdet inden aftalen om salg af KE Partner til Eltel Networks
forelå, og indstillingen omfatter derfor ikke konsekvenserne heraf.
I forbindelse med salget fik de
236 tjenestemænd i KE Partner A/S tilbud om at overgå til ansættelse hos
køberen af selskabet. 132 tjenestemænd har takket nej til dette tilbud, og er
derfor søgt genplaceret i lignende stillinger i kommunens forvaltninger. Det er
p.t. lykkedes at genpla
cere 51 af tjenestemændene andre steder i kommunen,
hvoraf 15 er genplaceret andre steder i KE.
De tjenestemænd, det ikke er
lykkedes at genplacere, er blevet opsagt pr. 1. juli 2005 og vil overgå til
rådighedsløn i 3 år, indtil det eventuelt lykkes at finde et passende arbejde
til de pågældende. 8 tjenestemænd er dog indtil videre udlånt til Eltel Networks
med henblik på oplæring af nye medarbejdere. Der er således blevet opsagt 73
tjenestemænd pr. 1. juli 2005.
I henhold til
Borgerrepræsentationens beslutning om salget af KE Partner, jf. BR 633/04, vil
udgifterne til rådighedsløn og – i en overgangsperiode - lønomkostningerne til
genplacerede medarbejdere blive finansieret af KE. Konkret fordeles udgifterne
mellem forsyningsarterne el, gas, varme, vand og kloak i henhold til de pågældende
medarbejderes tidligere ansættelsesforhold.
For
Der vil blive gennemført en
høring til de øvrige udvalg, hvad angår tillægsbevillingerne til 2005 og 2006,
jf. tabel 2. De konkrete tillægsbevillinger ventes formelt forelagt i sagen om
bevillingsmæssige ændringer oktober/november 2005.
Tabel 2. Det forventede udgifter og indtægter pr.
forvaltning
|
1000kr. |
Antal overført personale |
Indtægt 2005 |
Udgift i 2005 |
Udgift i 2006 |
|
BTF |
7 |
-2.951 |
1.967 |
984 |
|
FAF |
7 |
-3.002 |
2.001 |
1.001 |
|
KFF |
5 |
-2.151 |
1.434 |
717 |
|
SUF |
7 |
-3.069 |
2.046 |
1.023 |
|
UUF |
7 |
-2.914 |
1.942 |
971 |
|
ØKF |
3 |
-1.160 |
750 |
409 |
|
I alt |
36 |
-15.244 |
10.140 |
5.104 |
Det forslås som nævnt, at der til udvalgene gives en tillægsbevillinger svarende til de ovenstående beløb.
Netselskaberne indfrier således
overfor Københavns Kommune alle aktuelle rådighedslønsforpligtelser, som
herefter overgår til kommunen. Rådighedslønsforpligtelsen udgør nominelt 156,5
mill. kr. Det foreslås, at betalingen fra KE – for så vidt angår
hvile-i-sig-selv-områderne - kapitaliseres, idet udgifter i KE, der skulle have
været afholdt over de næste 3 år, nu skal falde på én gang.
Omkostningerne til rådighedsløn
indgår i KE Forsynings årsregnskab for 2004 aflagt efter reglerne i
Årsregnskabsloven, og der er således hensat til udgifterne i balancen. I
åbningsbalancen for de nye selskaber optræder hensættelserne ligeledes. Indfrielsen
påvirker hverken egenkapitalen eller gældsbrevene.
Kapitaliseringsfaktoren fastsættes
til en markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 9 måneders
pengemarkedsrente (CIBOR) opgjort på første handelsdag i 2005. Denne rentesats
er 2,3425 pct. KE indfrier således 155,2
mill. kr. i nærværende sag. Samme rentesats er benyttet ved forrentningen af
den samlede tilbagebetaling i nærværende sag, jf. afsnit 8.
Mellem kommunen og Københavns
Energi indgås kontrakter vedrørende indfrielsen af
rådighedslønsforpligtelserne. Rådighedslønsforpligtelserne for de medarbejdere,
der er udlånt til Eltel og som ikke er omfattet af genplaceringsaftalen med Københavns
kommune (i alt 21 personer) er ligeledes omfattet af indfrielsen. Af aftalerne
vil det fremgå, at i det omfang KE kan anvise andet arbejde, refunderer kommunen
til det pågældende netselskab den indfriede forpligtelse inkl. forretning. Endvidere
foreslås det, at der indgås aftale om, at KE - imod et mindre
administrationgebyr - forestår den faktiske udbetaling af rådighedslønnen,
hvorefter Københavns Kommune refunderer de hermed afholdte udgifter til KE.
Beløbet til
rådighedsløn foreslås reserveret i kommunens kasse, hvorefter de udmøntes som
tillægsbevillinger til de aktuelle udgifter. Såfremt de samlede udgifter bliver
mindre end 155,2 mill. kr. anvende
s restbeløbet til gældsnedbringelse.
5. Fast ejendom
5.1. Hovedprincipperne omkring
fast ejendom i forbindelse med udskillelsen
Ved den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, var udgangspunktet vedrørende grundene, at grunde ejet af kommunen, som benyttes af KE, som hovedregel skulle overdrages til KE, mens omvendt grunde ejet af KE, som ikke benyttes eller forventes benyttet af KE omvendt skulle overdrages til kommunen.
Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen i forbindelse med udskillelsen, at overdragelsessummen skulle fastsættes til den offentlige ejendomsværdi, typisk grundværdien, idet det som hovedregel alene var grunde, der var genstand for overdragelse.
I bilag 3 til BR 603/04 blev værdien af ejendomme, som overdrages til KE foreløbigt opgjort til 186,4 mill. kr.
Opgørelsen var foreløbig, da visse af ejendommene ikke var offentligt vurderet, og at der derfor skulle indhentes en såkaldt § 4-vurdering efter vurderingsloven. Herudover udestod afklaringen af, hvor ejerskabet af visse grunde mest hensigtsmæssigt bør placeres.
Herudover har der i første halvår 2005 været konstateret afvigelser fra de hovedregler, der har været benyttet ved udskillelsen. Med andre ord vil den foreløbige opgørelse på 186,4 mill. kr. være genstand for regulering på grund af:
1) Afvigelser i forudsat ejerskab
2) Værdifastsættelse af ejendomme, der har været undtaget fra vurdering
3) Ejendomsmæssige dispositioner mellem kommunen og KE, jf. pkt. 5.2.
For så vidt angår afvigelser i ejerskabet er der løbende dialog mellem KE, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen, og det formodes, at arbejdet med verifikation af ejerskabet til de omhandlede ejendomme kan være afsluttet i løbet af 3. kvartal 2005. Såfremt resultatet af det igangværende arbejde påvirker mellemregningen med KE, vil Borgerrepræsentationen få forelagt en sag herom.
Med henblik på endelig opgørelse af det økonomiske mellemværende er Told & Skat blevet bedt om at foretage en omvurdering efter vurderingslovens § 4 af ejendomme, som enten er undtaget fra vurdering eller forbigået ved vurderingen.
Det har vist sig, at denne omvurdering er uanvendelig på de ejendomme, som har status af parker/grønne arealer, idet disse pr. definition er undtaget fra offentlig vurdering. På denne baggrund vil værdifastsættelsen af de sidste – og relativt begrænsede antal ejendomme – fastsættes ved ekstern mæglervurdering på baggrund af et vurderingstema udarbejdet af kommunen og KE.
5.2. Ejendomsmæssige
dispositioner mellem kommunen og KE
Som forudsat i indstillingen (BR 603/04) er der foretaget en
gennemgang af ejendommene anvendt eller ejet af KE, hvor opgaven har været at
lokalisere ejendomme, som ud fra en overordnet planmæssig begrundelse eller ud
fra anden begrundelse bør forblive i Københavns Kommune.
Der er i den forbindelse lokaliseret ejendomme, som efter forvaltningernes opfattelse ikke bør overdrages til forsyningsdelen, ligesom der er ejendomme, som allerede tilhører forsyningsdelen, som kommunen har en væsentlig interesse i at eje.
Forvaltningernes anbefalinger vedrørende grunde m.v., som bør forblive i kommunen eller grunde, som kommunen bør erhverve af KE fremgår af det som bilag 2 vedlagte notat. Til notatet hører endvidere bilagene a-f.
Værdifastsættelsen af de ejendomme, som enten undtages i forbindelse med udskillelsen af forsyningsdelen eller købes af forsyningsdelen sker efter samme principper, som var gældende i forbindelse med forsyningsdelens køb af kommunens ejendomme, jf. BR 603/04. Det vil sige, at det er den offentlige ejendomsvurdering, der fastsætter købesummen, subsidiært en mæglervurdering, hvor vurderingsloven ikke giver mulighed for offentlig værdifastsættelse.
Som det gør sig gældende ovenfor omkring værdifastsættelsen
af de ejendomme, som KE i forbindelse med udskillelsen har erhvervet fra
kommunen, vil der blive forelagt en sag for Borgerrepræsentationen, såfremt der
bliver tale om reguleringer af værdifastsættelsen af de ejendomme, som er nævnt
i bilag 2.
Til sikring af forsyningsselskabernes rettigheder på de ejendomme, som forbliver i Københavns Kommune tinglyses efter nærmere aftale deklarationer, og til sikring af Københavns Kommunes interesser i ejendomme, som ikke på nuværende forbliver i eller overgår til Københavns Kommune, tinglyses bevarende deklarationer eller deklaration om forkøbsret/køberet til visse i notatet nævnte ejendomme, såfremt forsyningsvirksomheden på den pågældende ejendom ophører. Der henvises for så vidt angår sidstnævnte til bilag f til det som bilag 2 vedlagte notat.
Samlet set giver gennemgang af ejerskab, vurderinger m.v. anledning til en nedjustering af KEs tilbagebetaling til kommunen med 60,5 mill. kr. – fra 186,4 mill. kr. i sagen om den økonomiske udskillelse, jf. BR 603/04, til 125,9 mill. kr. Der vedlægges som bilag 3 en nærmere specifikation af disse beløb.
Det skal bemærkes, at der vil blive udarbejdet sædvanlige
refusionsopgørelser i forbindelse med ejendomsoverdragelserne.
5.3. Øvrige forhold
vedrørende grunde og aktiver
Vandforsyningen har af historiske årsager været tillagt ansvaret for en række arealer, som i dag ikke anvendes til vandforsyningsformål, f.eks. arealer ved Damhussøen, Utterslev mose og langs Grøndalsåen. Ejerskabet til disse ejendomme er i henhold til ovennævnte principper forblevet i kommunen.
KE har hidtil betalt Vej & Park for vedligeholdelsen af arealerne, og det anslås, at Vej & Park vil miste en indtægt på 2,7 mill. kr. årligt som følge af, at ejerskabet ikke overdrages til KE. Det indstilles derfor, at der fra og med 2005 gives Vej & Park en tillægsbevilling til bevillingsområde Vej & Park, funktion 0.21.1. Parker og legepladser, svarende til indtægtstabet, og at tillægsbevillingen i 2005 finansieres ved at regulere gældsafdraget i overensstemmelse med princippet om at den samlede udskillelse af KE ikke skal betyde øgede udgifter som følge af udskillelsen, jf. BR 603/04. Bygge- og Teknikforvaltningen har gjor t opmærksom på, at der på afløbsområdet kan være afledte driftsudgifter for Vej & Park. Der vil ske en nærmere afklaring heraf, jf. nedenfor.
I forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi har KE Vand gjort opmærksom på, at udgiften til vedligehold og tilsyn af brandhaner ifølge beredskabsloven er en opgave, der fremover skal finansieres af kommunen.
Den samlede årlige udgift er af KE Vand opgjort til 4,2 mill. kr. Udgiften kommer til at ligge under Bygge- og Teknikudvalgets budget. Det indstilles derfor, at Bygge- og Teknikudvalget får et rammeløft fra 2005 og årene frem til finansiering af udgiften (bevillingsområde Sekretariatet, funktion 0.95.1. Redningsberedskab). Rammeløftet vil blive finansieret ved at regulere gældsafdraget. Københavns Energi vil i forlængelse heraf blive kompenseret for eventuelle udgifter afholdt hertil i 2005.
Med indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE blev
Miljøkontrollen tildelt en tillægsbevilling svarende til KEs hidtidige udgifter
til driften af vandløb og søer (ferskvandssystemet). En række anlæg m.v., som
fremover skal anvendes af Miljøkontrollen i forbindelse med driften af
ferskvandssystemet (f.eks. pumpestationer til regulering af vandstanden i
Damhussøen og de indre søer) foreslås i lighed med de grunde, som ikke fremover
skal benyttes af KE, overdraget til kommunen til de bogførte værdier i alt 23,0
mill. kr. og optaget i Miljøkontrollens anlægskartotek. En liste over de
pågældende anlæg er vedlagt som bilag 4.
Der vil i den kommende tid ske en formalisering af overdragelsen af grunde m.v mellem KE og kommunen. Da ejerskabet til visse grunde og ejendomme i den forbindelse overgår til kommunen vil der i forlængelse heraf kunne opstå ændringer i bevillingsmæssige forhold for så vist angår driftsindtægter og –udgifter. Det forudsættes, at dette vil kunne ske udgiftsneutralt for kommunen. Den bevillingsmæssige tilretning ventes at ske i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer i oktober/november 2005.
6. Arbejdsskader
Udgiften til arbejdsskadeforpligtelser, der vedrører perioden frem til udskillelsen i aktieselskaber pr. 31. december 2004 påhviler Københavns Kommune. Københavns Energi har tegnet privat forsikringsordning for så vidt angår forpligtelser for arbejdsskader opstået fra og med den 1. januar 2005.
Københavns Energi afdækker ved udskillelsen kommunen forpligtelsen for arbejdsskader opstået før 1. januar 2005 ved forøgelse af det mellemværende med KE, som indfries i forbindelse med udskillelsen.
I sagen om den økonomiske udskillelse af KE i aktieselskaber, jf. BR 603/04, var opgjort totalforpligtelsen til arbejdsskader pr. 30. juni 2004 til 12,1 mill. kr., der blev placeret under Miljø- og Forsyningsudvalget, som dækker de fremtidige udgifter.
Kommunernes Arbejdsskadeforsikring har nu opgjort totalforpligtelsen til kendte arbejdsskader pr. 31. december 2004 til 17,0 mill. kr., og der indgår derfor i den endelige opgørelse af KEs betaling til kommunen en regulering på differencen mellem disse to beløb i alt 4,9 mill. kr.
Det
7. Indskud i
selskaber
I den opgørelse af det regnskabsmæssige mellemværende vedr. KE ultimo 2004, der var indarbejdet i indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, indgår det kontante indskud i de nystiftede selskaber, som KE – ved en indfrielse af mellemværendet - således ville komme til at betale. Da der rettelig er tale om et indskud, som kommunen foretager i selskaberne, skal beløbet ikke indgå i det mellemværende med kommunen, som KE indfrier.
8. Vandprissagen
Det fremgik af indstillingen om den økonomiske udskillelse af KE, at man inden for kort tid forventede en afgørelse fra Miljøstyrelsen i sagen om vandpriserne over for omegnskommunerne, og at man i forbindelse med afgørelsen ville vurdere, hvorvidt tilgodehavendet for perioden 1996-2002 måtte afskrives. Det fremgik, at en eventuel afskrivning inden årsskiftet ville forværre vandforsyningens driftsresultat, men at vandforsyningens gæld til kommunen ville være uændret.
Der var i et bilag til indstillingen nærmere redegjort for forskellige muligheder for at håndtere tilgodehavendet i forbindelse med selskabsudskillelsen.
Hvis tilgodehavendet hos omegnskommunerne skulle have været skudt ind i KE Vand A/S, ville man have mistet muligheden for – i tilfælde af, at tilgodehavenderne efterfølgende måtte afskrives - at få refunderet den moms af tilgodehavendet, som KE har indbetalt til told- og skattemyndighederne i takt med, at opkrævningerne er sendt til omegnskommunerne.
Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget blev umiddelbart efter nytår orienteret om, at det ultimo 2004 efter samråd med KE og de eksterne advokater var blevet besluttet i stedet at lade tilgodehavenderne vedrørende omegnskommunerne forblive i kommunen som en finanspost under Miljø- og Forsyningsudvalget, som herigennem har opretholdt en del af forsyningsområdet og adgangen til eventuelt at søge den afregnede moms refunderet, hvis tilgodehavenderne må opgives.
Som følge heraf er det samlede tilgodehavende på 375 mill. kr., hvoraf 77 mill. kr. er moms, fortsat placeret under Miljø- og Forsyningsforvaltningen i et 'fortsættende vandforsyningsregnskab'. Momsbeløbet vil tilgå denne 'regnskabsenhed' enten i forbindelse med indbetaling af tilgodehavenderne, eller når der realiseres tab. Momsbeløbet refunderes derfor ikke af KE Vand men af Told Skat, hvorfor beløbet modregnes i refusionsopgørelsen.
Det kan oplyses, at Miljøstyrelsen den 24. maj 2005 har truffet afgørelse i vandprissagen, men at afgørelsen administrativt er anket til miljøministeren inden klagefristens udløb. Borgerrepræsentationen vil få sagen forelagt særskilt med henblik på en beslutning om enten at opretholde anken eller at trække denne tilbage, og der kan således først senere tages stilling til en eventuel nedskrivning af tilgodehavendet.
Når sagen er afsluttet, vil de penge, der tilgår kommunen, inkl. moms, blive brugt til nedbringelse af kommunens langfristede gæld, jf. de overordnede principper for udskillelsen. Der er således tale om en tidsforskydning i kommunens gældsafdrag.
9. Endelig opgørelse
af tilbagebetalingen fra KE til Københavns Kommune
Som det fremgår af ovenstående indeholder
refusionsopgørelsen en række poster, der regulerer KEs tilbagebetaling til
kommunen. Som det fremgår af tabel 1 er det endelige mellemværende opgjort til
4.2
72,2 mill. kr. Københavns Energi har allerede tilbagebetalt á conto 3.952
mill. kr. og tilbagebetalingen i nærværende sag udgør således 320,2 mill. kr.
excl. forretning.
Forrentningen fastsættes til en
markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 9 måneders pengemarkedsrente
(CIBOR) opgjort på første handelsdag i 2005. Denne rentesats er 2,3425 pct.
Samme rentesats er benyttet ved kapitalisering af KEs indfrielse af
rådighedslønsforpligtelsen, jf. afsnit 4 ovenfor.
Tilbagebetalingen forrentes i perioden 1. januar 2005 til
betalingstidspunktet, hvilket er dagen efter sagens behandling i
Borgerrepræsentationen. Forretningen kan således opgøres til 5,5 mill. kr.,
såfremt sagen tiltrædes i Borgerrepræsentationen den 22. september 2005. Den
samlede tilbagebetaling fra KE til Københavns Kommune andrager således 325,7
mill. kr.
10. Nedbringelse af kommunens
langfristede gæld
Tilbagebetalingen blev i sagen om den økonomiske udskillelse af KE, jf. BR 603/04, estimeret til 3.952 mill. kr., og denne tilbagebetaling er i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens beslutning anvendt til gældsnedbringelse. I forlængelse heraf vil KEs tilbagebetaling til kommunen i forbindelse med nærværende refusionsopgørelse blive anvendt til reduktion af kommunens langsigtede gæld.
Tabel 3. Opgørelse af gældsafdrag
|
Mill. kr. |
Midler til gældsafdrag |
|
Kassemæssigt mellemværende |
159,1 |
|
Pensionsforpligtelser, |
12,7 |
|
Ændret indfrielse vedr.
grunde |
-60,5 |
|
Overdragelse af aktiver
vedr. vand |
-23,0 |
|
Indskud i selskaber |
-2,2 |
|
Renteindtægt |
5,5 |
|
Ændret løbende
pensionsindbetalinger, jf. afsnit 3 |
-8,8 |
|
Vedligeholdelse af arealer
i Vej & Park, jf. afsnit 5.3. |
-2,7 |
|
Vedligehold og tilsyn med
brandhaner, jf. afsnit 5.3. |
-4,2 |
|
I alt, udskudt gældsafdrag |
75,9 |
|
Momstilgodehavende, jf.
afsnit 8 |
-77,0 |
|
Samlet |
-1,1 |
Dette betyder, at det samlede beløb der anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld, jf. de vedtagne principper for udskillelsen af KE, udgør 75,9 mill. kr., der vil blive anvendt til afdrag på kommunens langfristede gæld, når kommunens tilgodehavende på vandområdet indfries, jf. afsnit 8. Afvigelsen på 1,1 mill. kr. vil teknisk indgå i den samlede opgørelse af gældsafdraget i kommunen.
Betalingerne fra KE er finansieret gennem låneoptagelse i selskaberne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overfor kommunen tilkendegivet, at låneoptagelsen kan accepteres, såfremt tilbagebetalingen anvendes til at nedbringe kommunens gæld.
11. Konvertering af
gældsbreve til egenkapital
Som led i udskillelsen af KE i aktieselskaber blev der
oprettet en række gældsbreve mellem kommunen og selskaberne BR (603/2004). Værdien
af gældsbrevene blev fastsat på baggrund af en foreløbig opgørelse af
selskabernes egenkapital ved den kommunale regnskabsafslutning. Gældsbrevene skulle
ifølge den oprindelige indstilling konverteres til aktier, når de endelige
årsregnskaber for selskaberne forelå og den endelige egenkapital dermed er
kendt. På baggrund heraf var det muligt at beregne en sikker kurs af de aktier,
der opnås i stedet for gældsbrevene.
Årsregnskabet er nu aflagt og revideret af selskabets
revisorer.
På baggrund af den endelige opgørelse af selskabernes egenkapital indstilles det, at der sker en fuld konvertering af gældsbrevene til aktier i KE Bygas ApS svarende til en samlet aktiesum på 458 mill. kr. og KE varme ApS svarende til en samlet aktiesum på 2.353 mill. kr.
Som led i salget af elaktiviteterne er gældsbrevene i KE Holding overtaget af DONG, hvorfor der ikke skal ske en konvertering.
Tabel 4. Konvertering af gældsbreve til egenkapital,
mill. kr.
|
|
Gældsbreve |
Konverteres til: |
|
|
Aktiekapital |
Restgældsbrev |
||
|
KE Varme ApS |
2.353 |
2.353 |
0 |
|
KE Bygas ApS |
458 |
458 |
0 |
|
KE Vand ApS |
3.294 |
1.153 |
2.141 |
|
KE Afløb ApS |
4.285 |
1
.500 |
2.785 |
Det indstilles endvidere, at der sker en delvis konvertering af gældsbreve i KE Vand og KE Afløb således, at der indskydes 1.153 mill. kr. i KE Vand og 1.500 mill. kr. i KE Afløb. Den delvise konvertering betyder, at der opretholdes en soliditetsgrad i selskaberne på 35 pct.
Den delvise konvertering af gældsbrevene i KE Vand og KE
afløb er begrundet i, at kommunen ønsker at sikre de værdier, der er opbygget i
vandforsynings- og afløbsselskab. Der er samlet opbygget værdier i form af
egenkapital i selskaberne for 7,6 mia. kr. Værdierne er i lighed med værdierne
i el- og varmeforsyningen opbygget gennem mange års kommunale investeringer i
og udbygning af selskaberne. Selskabernes
egenkapital udgør 68 pct. af kommunens samlede egenkapital. Der er således
meget store kommunale værdier bundet i forsyningsvirksomhederne.
Den delvise konvertering medfører, at der fortsat vil
eksistere gældsbreve mellem kommunen og selskaberne på vand- og afløbsområdet.
Formålet med at opretholde gældsbrevene er at sikre kommunen mod en udhuling af værdierne i selskaberne, hvis Folketinget på et senere tidspunkt beslutter at indføre en beskatning af værdierne, som det er sket for el- og varmeforsyningen.
Folketinget vedtog i 2004, at værdierne ved salg, udlodning eller anden form for overførsel af værdier fra el- og/eller varmeforsyningen til kommunen skal beskattes med op til 60 pct. Beskatningen sker i form af modregning i kommunens bloktilskud. Som led i salget af kommunens elaktiviteter vil kommunen således blive beskattet af salgssummen. Skatten kan opgøres til 4 mia. kr.
I lovgivningen for el- og varmeforsyningsområdet er gæld, herunder betaling af gæld ikke omfattet af beskatning. De midler, der er betalt til kommunen i form af udligning af gæld for tjenestemandsforpligtelser, nettogæld fra kunder, leverandører og anden gæld til kommunen er ikke blevet beskattet.
På nuværende tidspunkt har Folketinget endnu ikke truffet en beslutning
om, hvordan værdierne på vandforsynings- og afløbsområdet skal håndteres. Det
er forvaltningernes opfattelse af værdierne fuldt ud tilhører kommunen. Ifølge
regeringsgrundlaget vil ministeren fremlægge et lovforslag om ny regulering på
vand og afløb i efteråret. Det forventes, at der som del af lovforslaget vil
blive inkluderet regler om beskatning af værdierne i vandforsyningen, i form af
modregning i kommunernes bloktilskud.
Baggrunden for den fulde konvertering i KE Varme ApS er, at
selskabet i dag er omfattet af modregningsregler i kommunens bloktilskud ved et
helt eller delvist salg af KE Varme. Modregningen sker når der overføres penge
fra selskabet til kommunen.
Baggrunden for den fulde konvertering i KE Bygas, er at selskabets egenkapital er af en begrænset størrelse i forhold til aktiviteterne.
Aktierne i KE Vand, KE Afløb og KE Bygas indskydes i KE Forsyning Holding. Holdingselskabet er 100 pct. ejet af Københavns Kommune jf. BR 604/2004.
Økonomiske konsekvenser for
selskaberne og forbrugerne
Det indstilles, at
der sker en delvis gældskonvertering i KE Afløb og KE Vand, således at der
opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. selskaberne. Dette sker af dels af
hensyn til, at bankerne til stadighed forlanger en soliditetsgrad på 35 pct.
Samtidig skal selskabets revisionsselskab udarbejde en økonomisk
holdbarhedstest. KPMG har tilkendegivet, at en forudsætning for testen er en
soliditetsgrad på 35 pct.
Gældsbrevene vil
være efterstillet bankernes gæld dvs. at ved en eventuel konkurs vil bankernes
krav komme før kommunens. Dette sker af hensyn til, at KE selskaberne kan opnå
en så fordelagtig lånerente som muligt. Det er vurderingen, at den delvise
konvertering ikke vil få indflydelse på selskabernes lånerente så længe, at
soliditetsgraden i selskaberne forbliver på minimum 35 pct.
Det indstilles på
den baggrund, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at opretholde en
soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne gennem løbende konvertering af tilgodehavender
i form af tilskrevne renter til egenkapital, hvis det er nødvendigt.
Gældsbrevene
forrentes med en markedsmæssig rente i form af Nationalbankens 6 måneders
pengemarkedsrente (CIBOR), der er p.t. er på 2,2 pct..
Renterne på
gældsbrevene tilskrives løbende gældens hovedstol og betales dermed ikke.
Betalingen kan i stedet finde sted i form af konvertering af de tilskrevne renter
til aktier.
Rentetilskrivningen
vil isoleret set medføre en driftsudgift i selskaberne af samme størrelse.
Driftsudgiften medfører et tilsvarende dårligere regnskabsresultat. I tilfælde
af, at det samlede regnskabsresultat bliver negativt vil det betyde, at
egenkapitalen mindskes og selskabets soliditetsgrad dermed kommer under 35 pct.
På baggrund af selskabernes regnskaber vil Økonomiforvaltningen foretage en
konvertering af de renter, der er tilskrevet gældsbrevet til egenkapital i
selskaberne således, at soliditeten i selskaberne kan opretholdes. Der kan
endvidere blive tale om at konvertering ud over de tilskrevne renter som følge
af et underskud i selskaberne. Såfremt dette behov opstår, vil
Økonomiforvaltningen fremlægge en sag herom for Borgerrepræsentationen.
Den delvise gældsbrevskonvertering
vil dermed ikke få nogen betydning for selskabets egenkapital, for forbrugerne
eller for de takster, som forbrugerne skal betale, når der sker en konvertering
af renterne til aktier.
Det indstilles på den baggrund, at Økonomiforvaltningen gives bemyndigelse til at foretage en løbende konvertering af de renter, der tilskrives de resterende gældsbreve på vand og afløb til egenkapital i form af aktier i selskaberne således, at der kan opretholdes en soliditetsgrad på 35 pct. i selskaberne. Såfremt at der er behov for yderligere konverteri ng af gæld til egenkapital for at opretholde en soliditetsgrad på 35 pct., vil Økonomiforvaltningen fremlægge en sag for Borgerrepræsentationen.
Den endelige konvertering skal godkendes på selskabernes generalforsamlinger.
Når der sker en
konvertering af renter til egenkapital i selskaberne, vil de aktier som
kommunen modtager efterfølgende skulle indskydes af kommunen i KE Forsyning
Holding således, at selskaberne forbliver helejede datterselskaber af KE Forsyning
Holding.
Gældsbrevene kan opretholdes i selskaberne eller indløses på et senere
tidspunkt. Gældsbrevene er med til at sikre kommunens værdier i selskaberne.
En forudsætning for en hel eller delvis indløsning af gældsbrevene er,
at selskaberne har mulighed for at tilvejebringe den nødvendige likviditet. De
kommunale regler for låntagning, som selskaberne ligesom kommunens øvrige
aktiviteter er underlagt, lægger i øjeblikket begrænsninger på selskabernes
muligheder for at hente kapital i form af låntagning. En hel eller delvis
indløsning af gældsbrevene vil derfor først og fremmest være relevant, hvis der
sker et helt eller delvist salg af vandforsyningen eller af afløbsvirksomheden.
12. Konsekvenser for
borgerne
Den tekniske økonomiske udskillelse af Københavns Energi, herunder nærværende refusionsopgørelse indebærer i sig slev ingen konsekvenser for borgerne, idet der dog henvises til afsnit 11 ovenfor.
ØKONOMI
Se ovenfor.
MILJØVURDERING
Nærværende
indstilling vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Ingen.
BILAG
Bilag 1. Tillægsbevillinger til budget 2005
Bilag 2. (Fortroligt) Udskillelse af Københavns Energi – fast ejendom med
bilag a-f.
Bilag 3. (Fortroligt) Økonomisk opgørelse af reguleringer vedr. fast ejendom.
Bilag 4. Aktiver vedr. ferskvandsaktiviteter, der overdrages til kommunen