Ansøgninger til Kickstartpuljen
Ansøgninger til Kickstartpuljen
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 318/2005
5. Ansøgninger til Kickstartpuljen
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:
·
at der fra
Kickstartpuljen i 2005 gives støtte på 300.000 kr. til renovering af
tagkonstruktion og adgangsforhold til skaterprojektet X-Hall, under forudsætning
af, at der tilvejebringes medfinansiering, de
r muliggør projektets realisering,
samt driftsmidler til videreførelse af projektet i KI-regi. Der anvises
kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk
forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).
·
at Øresundsvejkvarteret
støttes med i alt 500.000 kr. fra Kickstartpuljen til etablering af en
rådgivningsordning til fremme af tagboliger. Midlerne foreslås fordelt med
100.000 kr. i 2005, og 200.000 kr. i hvert af årene 2006 og 2007. Der anvises
kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk
forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).
·
at der
bevilliges støtte på 66.666 kr. fra Kickstartpuljen til anlæg af en boldbane ved
Mjølnerparken. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget,
bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske
strategiplan, Kickstartpulje).
·
at der ikke
bevilliges støtte fra Kickstartpuljen til projektet Søllerødgadeforskønnelse,
idet projektet ikke vurderes at leve op til kriterierne for tildeling af midler
fra puljen.
Økonomiforvaltningens
beslutning i mødet den 16. august 2005
1.-3. at blev godkendt.
Behandlingen af indstillingens 4. at blev udsat.
RESUME
Borgerrepræsentationen
besluttede den 20. januar 2005 (BR 31/05) at godkende indstilling om
omdisponering af midler afsat til information om lejlighedssammenlægninger (BR
297/01) til oprettelse af en Kickstartpulje på ca. 9,77 mio. kr. under den
Boligpolitiske strategiplan.
X-Hall
Borgerrepræsentationen besluttede den 11. juni 2003 (BR
245/03) at støtte etableringen af skateranlægget X-Hall ved Bispeengbuen.
Anlægget åbnede den 30. januar 2004 for en to-årig forsøgsperiode. Projektet er
et eksperiment initieret af lokale unge, som dannede foreningen X-hall.
Skateranlægget X-Hall har levet op til forventningerne om besøgstal og værdi
for målgruppen. For at anlægget fremover kan fungere,
skal der etableres en ny tagkonstruktionen, og adgangsforholdene forbedres med
trapper. Udgifterne hertil anslås på baggrund af beregninger fra Carl Bro at udgøre
950.000 kr.
Kvarterløft Nordvest ansøger på
den baggrund Kickstartpuljen om 300.000 kr. til projektet. Den øvrige
finansiering forventes tilvejebragt fra Kultur- og Fritidsudvalget med 325.000
kr., Lokale- og Anlægsfonden med 200.000 kr. samt Frederiksberg Kommune med
125.000 kr.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at ansøgningen imødekommes under forudsætning af, at der tilvejebringes
medfinansiering, der muliggør projektets realisering samt driftsmidler til
videreførelse af projektet i KI-regi.
Rådgivningsordning Øresundsvejkvarteret
Øresundsvejkvarteret
er af Staten og Københavns Kommune udpeget som områdefornyelsesområde i
perioden 2005-2009. Områdefornyelsen har i foråret 2005 gennemført en
flytteundersøgelse, der har påvist en stor mangel på familieboliger i området.
Det foreslås på den baggrund, at der som et 2½-årigt forsøg etableres en rådgivningsordning
til fremme af tagboliger. Det vurderes af områdefornyelsens sekretariat, at der
indenfor områdefornyelsens projektperiode kan realiseres ca. 150 tagboliger.
Derfor ansøger Områdefornyelsen om støtte på 500.000 kr. fra Kickstartpuljen til etablering af en rådgivningsordning i Øresundsvejkvarteret fordelt over 3 år. Hertil kommer 1/3 medfinansiering på 250.000 kr. fra midlerne til områdefornyelse. Således opnås et samlet budget på 750.000 kr.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Boldbane
i Mjølnerparken
Afdelingsbestyrelsen i
Mjølnerparken ansøger om støtte til etablering af en asfalteret fodboldbane på
en del af DSB-arealet ved Mjølnerparken, som Mjølnerparken har lejet af DSB.
Det
bemærkes, at projektet har en midlertidig karakter, idet der i forbindelse med
Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og Partnerskabsprojektet med Fonden
Realdania, arbejdes med igangsættelse af en helhedsplan for det samlede område,
forudsat at Københavns Kommune får mulighed for at købe arealet af DSB.
Projektet
vil kunne give muligheder for fritidsaktiviteter i et område, der har stort
behov for tilbud og vil kunne udfylde et hul i en periode, hvor der afventes en
afklaring af DSB-arealets fremtid, samt hvor gårdrummene i Mjølnerparken er
under renovering og derfor ikke kan anvendes optimalt.
Der
budgetteres med et samlet beløb på 100.000 kr. Der ansøges om 66.666 kr. fra
Kickstartpuljen. Den øvrige finansiering på 33.333 kr. er tilvejebragt fra den
boligsociale styregruppe i Mjølnerparken.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at ansøgningen imødekommes.
Søllerødgadeforskønnelse
Foreningen
Søllerødgadeforskønnelse har ansøgt om 980.975 kr. fra Kickstartpuljen til
finansiering af begrønning, siddeplinte og belysning i gaden. Projektet har et
samlet budget på 6.125.419 kr. inkl. moms.
Foreningen
har tilsagn fra Byudviklingspuljen om støtte på 1.258.500 kr. og har skaffet
den nødvendige medfinansiering på 3/4 af beløbet, jf. Byudviklingspuljens
betingelser for støtte til private fællesveje.
Det er
Økonomiforvaltningens vurdering, at projektet ikke lever op til Kickstartpuljens
krav om 1/3 medfinansiering, idet den foreliggende medfinansiering skal opfylde
Byudviklingspuljens krav om 3/4 medfinansiering. Den medfinansiering, som ikke
går til opfyldelse heraf, udgør 129.256 kr. hvilket giver en mulighed for at
udløse en støtte på 258.521 kr. fra Kickstartpuljen.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at der ikke bevilliges støtte til projektet fra Kickstartpuljen.
SAGSBESKRIVELSE
Kickstartpuljen
Borgerrepræsentationen
besluttede den 20. januar 2005 (BR 31/05) at godkende indstilling om
omdisponering af midler afsat til information om lejlighedssammenlægninger (BR
297/01) til oprettelse af en Kickstartpulje på ca. 9,77 mio. kr. under den
Boligpolitiske strategiplan.
Kickstartpuljen kan anvendes, når private eller offentlige parters initiativer til forbedringer fordrer en hurtig beslutning om kommunal støtte. Forbedringerne kan medvirke til at ændre dagsordenen i nye såvel som eksisterende bydele, f.eks. fysisk, socialt eller integrationsmæssigt. Der er krav om 1/3 del medfinansiering og der lægges blandt andet vægt på, at der er tale om projekter, der kan bruges af flere grupper af københavnere udover den primære målgruppe.
X-hall
Borgerrepræsentationen besluttede den 11. juni 2003 at støtte etableringen af skater-anlægget X-hall (BR 245/03). Københavns Kommune finansierede 1 mio. kr. af de samlede anlægsudgifter på 2,6 mio. kr., Idrætspolitisk Idéprogram v/Lokale- og Anlægsfonden 1 mio. kr., Frederiksberg Kommune 0,3 mio. kr. og Kvarterløft Nordvest ligeledes 0,3 mio. kr.
Projekt blev pr. 30. januar 2004 igangsat med en to-årig forsøgsperiode. Projektet er initieret af lokale unge, som dannede foreningen X-hall. Foreningen skulle på forsøgsbasis stå for driften af anlægget. De årlige driftsudgifter var budgetteret til 420.000 kr., hvoraf Københavns Kommune bidrager med 154.800 kr. (p/l 2005).
Skateranlægget X-Hall har levet op til forventningerne om
besøgstal og værdi for målgruppen. Anlægget benyttes i tilfredsstillende
omfang, og der er stigende interesse fra institutioner for at leje det uden for
åbningstiden. Erfaringerne fra projektets første år viser dog, at det er nødvendigt
med en justering af projektets organisering, således at driften overgår til KI.
Det bemærkes, at der med denne indstilling ikke tages stilling til en eventuel
forhøjelse af driftstilskuddet.
Behov for ny tagkonstruktion:
Tagkonstruktion blev etableret på forsøgsbasis med en udspændt sejldug. Denne konstruktion har vist sig sårbar, hvorfor det skønnes nødvendigt at udskifte taget med en stålkonstruktion med en betydeligt kraftigere membran samt at forbedre adgangsforholdene med trapper. Udgifterne til nyt tag og øvrige arbejder anslås til 950.000 kr. (p/l 2005) på baggrund af beregninger fra Carl Bro. Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 200.000 kr., Frederiksberg Kommune med 125.000 kr. og Kvarterløft Nordvest forventer at fremskaffe 300.000 kr. hertil. Kultur- og Fritidsforvaltningens andel er på 325.000 kr.
Kvarterløft Nordvest ansøger på
den baggrund Kickstartpuljen om 300.000 kr. til projektet.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at ansøgningen imødekommes, under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering, der
muliggør projektets realisering samt driftsmidler til videreførelse af
projektet i KI-regi.
Rådgivningsordning for
Øresundsvejkvarteret
Øresundsvejkvarteret er af Staten og Københavns Kommune
udpeget som områdefornyelsesområde i perioden 2005-2009. Områdefornyelsen har i
foråret 2005 gennemført en flytteundersøgelse, der har påvist en stor mangel på
familieboliger i området. Det foreslås på den baggrund, at der som et 2½-årigt
forsøg etableres en rådgivningsordning til fremme af tagboliger. Det vurderes
af områdefornyelsens sekretariat, at der indenfor områdefornyelsens
projektperiode kan realiseres ca. 150 tagboliger.
Områdefornyelsen ønsker støtte til at udvikle et
beslutningsstøtteværktøj, der i samarbejde med relevante rådgivere, kommunale
forvaltninger og boligforeningsrepræsentanter, hjælper bestyrelsen gennem
beslutningsprocessen frem til den endelige beslutning på en generalforsamling. Eksisterende
mere generelle rådgivningstilbud vil i videst muligt omfang blive inddraget,
herunder Københavns Kommunes hjemmeside med vejledning i forbindelse med
lejlighedssammenlægninger.
Områdefornyelsen ansøger om i alt 500.000 kr. fra Kickstartpuljen til etablering af en rådgivningsordning i Øresundsvejkvarteret. Projektet har et samlet budget på 750.000 kr., og der foreligger en medfinansiering fra områdefornyelsen på 250.000 kr.
Støtten ønskes fordelt således:
Støtte til coach ordning |
2005 |
2006 |
2007 |
I alt |
|
|
|
|
|
Områdefornyelsen |
50.000 |
100.000 |
100.000 |
250.000 |
Kickstartpuljen |
100.000 |
200.000 |
200.000 |
500.000 |
I alt |
150.000 |
300.000 |
300.000 |
750.000 |
Økonomiforvaltningen
indstiller, at ansøgningen imødekommes
Det foreslås, at der nedsættes en følgegruppe med deltagelse af Økonomiforvaltningens 8. kontor, Bygge- og Teknikforvaltningen, Plan & Arkitektur samt eksterne interessenter, herunder Sundbyernes Grundejerforening, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation og Boligselskabernes Kreds 1. Følgegruppen skal indgå i evalueringen af projektet.
Økonomiforvaltningen foreslår, at projektet evalueres 1. halvår af 2007 med henblik på at vurdere den hidtidige effekt af indsatsen og evt. behov for justeringer, samt hvorvidt modellen bør søges implementeret i andre områder. Ved projektets slutning laves desuden en mindre evaluering, hvor det vurderes, om projektets målsætning på 150 nye familieboliger er opfyldt.
Boldbane i Mjølnerparken
Mjølnerparken er et beboelsesområde med ca. 1200 børn, heraf er de fleste under 10 år. Det er et område, hvor der er stort behov for aktiviteter til bebyggelsens børn og unge. Der er i Mjølnerparken fire gårde, hvoraf kun to har legepladser, hvorfor der er et stort pres på udearealerne.
Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken ansøger derfor om støtte til etablering af en asfalteret fodboldbane på en del af DSB-arealet ved Mjølnerparken, som Mjølnerparken har lejet af DSB. Arealet er indrettet med basketbane, fodboldbane, skaterbaner mm. Sportsarealet på DSB-grunden er under etablering, men der mangler midler til at gøre det færdigt. Derfor ansøges Kickstartpuljen om 66.666 kr. til anlæg af fodboldbane. Det drejer sig om asfaltering af en fodboldbane, optegning af linier samt mål til banen. Det samlede budget for fodboldbanen er på 100.000 kr. Den resterende del af finansieringen er tilvejebragt fra den boligsociale styregruppe i Mjølnerparken.
Der er fra Byudviklingspuljen givet en støtte på 170.000 kr. til legeredskaber på DSB-området betinget af, at der er tale om flytbare legeredskaber.
Økonomiforvaltningen
bemærker, at projektet med etablering af en boldbane har en midlertidig
karakter, idet der i forbindelse med Områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret og
Partnerskabsprojektet med Fonden Realdania arbejdes med igangsættelse af en
helhedsplan for det samlede område, forudsat at Københavns Kommune får mulighed
for at købe arealet af DSB. Der er ikke tale om et projekt, der egner sig til
at flyttes eller genanvendes ved den kommende omdannelse af arealet.
Det
vurderes dog, at projektet vil kunne give m
uligheder for fritidsaktiviteter i
et område, der har stort behov for tilbud og vil kunne udfylde et hul i en
periode, hvor der ventes på en afklaring af DSB-arealets fremtid. Økonomiforvaltningen
indstiller, at der bevilliges
støtte på 66.666 kr. fra Kickstartpuljen til anlæg af en boldbane ved
Mjølnerparken.
Søllerødgadeforskønnelse
Søllerødgade er en privat fællesvej med 19 andels- ejer og udlejningsejendomme, som alle er medlem af Foreningen Søllerødgadeforskønnelse, der blev etableret i begyndelsen af 2001.
Foreningen
Søllerødgadeforskønnelse har ansøgt om 980.975 kr. fra Kickstartpuljen til
finansiering af begrønning, siddeplinte og belysning i gaden. Projektet har et
samlet budget på 6.125.419 kr. inkl. moms. Gadens ejere støtter
projektet med en egenfinansiering på godt 3,5 mio. kr.
Foreningen
har tilsagn fra Byudviklingspuljen om støtte på 1258.500 kr. og har skaffet den
nødvendige medfinansiering på 3/4 af beløbet, jf. byudviklingspuljens betingelser
for støtte til private fællesveje.
Det er
Økonomiforvaltningens vurdering, at projektet ikke lever op til Kickstartpuljens
krav om 1/3 medfinansiering, idet den foreliggende medfinansiering skal opfylde
Byudviklingspuljens krav om 3/4 medfinansiering. Den medfinansiering, som ikke
går til opfyldelse heraf, udgør 129.256 kr. hvilket giver en mulighed for at udløse
en støtte på 258.521 kr. fra Kickstartpuljen.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at der ikke bevilliges støtte til projektet fra Kickstartpuljen.
ØKONOMI
Af Kickstartpuljens samlede budget på 9,77 mio. kr. er der med tidligere indstillinger disponeret 1,3 mio.kr. som tilskud til ombygning af Fonden Sjakket 2004's lokaler på Nørrebro (BR 35/05) samt bevilliget støtte til Sjakkets engagement i "Klub 36" på 493.580 kr. Herefter henstår der 7.974.420 kr. i Kickstartpuljen. Med denne indstilling foreslås yderligere disponeret 866.666 kr. De resterende ikke-disponerede midler i Kickstartpuljen vil, hvis indstillingerne tiltrædes, udgøre 7.110.754 kr.
Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).
Budget - Kickstartpuljen |
9.771 |
|
Disponerede midler |
I alt |
Tidligere disponeret |
Sjakket |
1.300.000 |
BR 35/05 |
Drift af Klub 36 |
493.580 |
ØU 127/2005 |
Nyt tag på X-Hall |
300.000 |
|
Rådgivningsordning |
500.000 |
|
Boldbane
|
66.666 |
|
I alt |
2.660.246 |
|
|
|
|
Ikke disponerede midler |
7.110.754 |
|
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
godkender, at der ydes støtte til følgende 3 projekter:
X-Hall
Der ansøges om 300.000 kr. til renovering af tagkonstruktion og forbedring af adgangsveje. Udgifterne til nyt tag og øvrige arbejder anslås til i alt 950.000 kr. (p/l 2005) på baggrund af beregninger fra Carl Bro. Lokale- og Anlægsfonden bidrager med 200.000 kr., Frederiksberg Kommune med 125.000 kr., og Kvarterløft Nordvest forventer at fremskaffe 300.000 kr. hertil. Kultur- og Fritidsforvaltningens andel er på 325.000 kr.
Kvarterløft Nordvest ansøger på
den baggrund Kickstartpuljen om 300.000 kr. i årets p/l til projektet.
Økonomiforvaltningen
indstiller, at ansøgningen imødekommes, under forudsætning af, at der tilvejebringes medfinansiering, der
muliggør projektets realisering, samt driftsmidler til videreførelse af
projektet i KI-regi.
Kultur- og Fritidsudvalget er overfor Økonomiudvalget ansvarlig for at føre tilsyn med, at midlerne fra Kickstartpuljen anvendes i overensstemmelse med det i ansøgningen anførte formål.
Rådgivningsordning for
Øresundsvejkvarteret
Der ansøges om 500.000 kr. fra Kickstartpuljen. Fra midlerne til områdefornyelse kommer hertil 250.000 kr., således at der opnås et samlet budget på 750.000 kr. Midlerne foreslås fordelt med 150.000 kr. i 2005, og 300.000 kr. i hvert af årene 2006 og 2007 i årets p/l.
Områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret er overfor Økonomiudvalget ansvarlig for at føre tilsyn med, at midlerne fra Kickstartpuljen anvendes i overensstemmelse med det i ansøgningen anførte formål.
Boldbane i Mjølnerparken
Der ansøges om
66.666 kr. fra Kickstartpuljen. Der budgetteres med et samlet budget på 100.000
kr., og den boligsociale styregruppe i Mjølnerparken stiller en medfinansiering
på de resterende 33.333 kr.
Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken er overfor Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune ansvarlig for, at midlerne fra Kickstartpuljen anvendes i overensstemmelse med det i ansøgningen anførte formål.
Søllerødgadeforskønnelse
Der ansøges om
980.975 kr. fra Kickstartpuljen. Der budgetteres med et samlet budget på
6.125.418,5 kr. Økonomiforvaltningen indstiller, at der ikke ydes støtte fra
Kickstartpuljen pga. manglende medfinansiering.
MILJØVURDERING
Ingen af de af Økonomiforvaltningen indstillede projekter vurderes at have miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
-
BILAG
Bilag 1: Udvalgsindstilling
vedrørende X-Hall
Bilag 2: Ansøgning fra Områdefornyelsen
i Øresundsvejkvarteret
Bilag 3: Ansøgning til
Kickstartpuljen fra Afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken
Bilag 4: Ansøgning til
Kickstartpuljen fra Foreningen Søllerødgadeforskønnelse
Erik Jac obsen
/ Paul Sax Møller