2. behandling af udtalelse vedr. Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009
2. behandling af udtalelse vedr. Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 6. september 2005
J.nr. ØU 304/2005
3. 2. behandling af udtalelse vedr. Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
- at Hovedstadens Udviklingsråds
Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007-2009 drøftes i Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen.
Økonomiudvalgets
beslutning i mødet den 9. august 2005
Drøftet.
Økonomiudvalget oversender HUR`s
budgetforslag for 2006 til Borgerrepræsentationens behandling, idet der tages
forbehold for fremsættelse af ændringsforslag frem mod 2. behandlingen.
Økonomiudvalget anbefaler, at fristen for
ændringsforslag fastsættes til tirsdag den 5. september 2005 kl. 12.00, samt at
Økonomiudvalget undtages fra denne frist.
Borgerrepræsentationens
beslutning i den 22. august 2005
Sagerne BR 429/05, BR 431/05 og BR 430/05
blev behandlet under ét.
BR 429/05: Godkendt
BR 431/05: 1. at-punkt drøftet og 2. at-punkt
godkendt.
BR 430/05: Godkendt.
Ved forhandlingernes afslutning blev de 3
budgetforslag oversendt til 2. behandling. Budgetforslagene blev mellem 1. og
2. behandling oversendt til Økonomiudvalget.
RESUME
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1.
behandlede den 14. juni 2005 Budgetforslag 2006 og Budgetoverslag 2007 - 2009.
Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder
sted den 15. september 2005.
Forslag til budget 2006 forudsætter et
tilskud fra ejerkredsen på 1.466 mio. kr. (for 2005 udgør beløbet 1.421 mio.
kr.). Tilskuddet er reguleret med den af Amtsrådsforeningen udmeldte generelle
P/L-sats på 3,2 pct.
Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i
forhold til det forventede skatteudskrivningsgrundlag for 2005, hvorefter
Københavns Kommune i 2006 forventes at bidrage med 370,5 mio. kr. eller 25,3
pct. af det samlede tilskudsbehov (for 2005 er
det 358,4 mio. kr. eller 25,2
pct.). Den endelige fordeling sker i forhold til det budgetterede udskrivningsgrundlag
for 2005 og vil blive meddelt fra HUR senest den 1. oktober.
HURs administration fremlægger budgetforslag
for 2006 som en passiv fremskrivning af budgettet for 2005 med de senest
kendte ændringer og med de seneste vurderinger af de centrale budgetforudsætninger.
Hverken budget 2005 eller budgetforslag 2006
indeholder konkrete, kortsigtede budgetinitiativer, der kan sikre balance i den
samlede økonomi, hvor HUR's nuværende drift genererer et årligt underskud på
ca. 120 mio. kr. Dette underskud blev i forbindelse med budgetforhandlingerne
sidste år aftalt lånefinansieret for både 2005 og 2006, således at HUR afslutter
sit virke med en gældspost vedr. driftslån på 240 mio. kr.
Med udgangen af 2006 nedlægges HUR, hvorefter
driften af bus- og lokalbanetrafikken varetages af det kommende Trafikselskab
for Sjælland, Lolland og Falster under de to regioner, Region Hovedstaden og
Region Sjælland. I forbindelse med "bodelingen" vil der skulle finde en
afklaring sted vedr. HURs gældsposter. Dette spørgsmål vil indgå i arbejdet
omkring konsekvenserne af kommunalreformen – herunder afklaring af de procedurer
mv., der følges ved fastlæggelse af arv og gæld knyttet til de institutioner,
der er er påvirket af reformprocessen.
Presset på HURs økonomi blev markant forøget
fra 2003, dels som følge af det forventede frafald af passagerer til metroen,
dels som følge af bortfaldet af statens tilskud på 100 mio. kr. til
takstreduktioner i den kollektive trafik. Kraftige takstforhøjelser langt over
de gennemsnitlige prisstigninger med heraf følgende passagerafvandring, gennemførelse
af tilpasninger i busdriften samt en oplevet vækst i den konkurrerende
biltrafik i regionen, der har øget trængslen på vejene og dermed nedsat den
gennemsnitlige rejsehastighed for busserne, udgør også en del af baggrunden for
balanceproblemerne i HURs økonomi. Prisstigninger i busentreprenørkontrakterne
har desuden været en medvirkende årsag til forøgede omkostninger til busdriften.
På længere sigt vil de igangsatte aktiviteter
i Forretningsplan 2005 kunne medvirke til at rette op på ubalancen i økonomien,
men der er tale om virkninger, der slår igennem langsomt. Indsatsområderne er
her bl.a. et mere intensivt samarbejde med kommunerne omkring optimering af
linienettet, køreplaner, fremkommelighedsforbedringer mv.
I forbindelse med forberedelsen af budget
2005 forrige år fik borgmester Mads Lebech forhandlet sig frem til en aftale
med finansministeren, der indebærer, at HUR i 2005 og 2006 kan optage lån til
dækning af ubalancen i de pågældende år og sikre en kassebeholdning på 80 mio.
kr. ultimo 2006, som er den størrelse HUR Rådet tidligere har fastsat som
minimum for kassebeholdningen. Driftslånet på 120 mio. kr. i 2005 og 2006
dækker det forventede underskud og gav herudover mulighed for, at HUR ikke
længere havde behov for at opkræve de ekstra 50 mio. kr. i tilskud fra
enhederne, som blev bevilliget i forbindelse med budget 2004.
Aftalen om lånefinansiering bygger endvidere
på, at taksterne og serviceniveau skal holdes i ro, og at yderligere
driftsreduktioner ikke er mulige.
Økonomiforvaltningen tilkendegav allerede i
forbindelse med forrige års behandling af HURs budget for 2005, at det
principielt er problematisk at der foretages lånefinansiering af underskuddet
på driften – i særlig grad da det ekstra ejerbidrag på 50 mio. kr. blev sat ned
(ca. 12,5 mio. kr. for Københavns Kommune). Lånefinansiering bør under normale
omstændigheder anvendes målrettet til at styrke det økonomiske grundlag for
driften, så der opnås en effekt, der som minimum muliggør tilbagebetaling af
lånene og fremadrettet medvirker til at skabe balance på budgettet. En
forretningsplan for en kortsigtet genopretning af økonomien foreligger ikke.
Særligt skal bemærkes, at budgetforslaget for
2006 indeholder en forventet indskrænkning af driften på buslinier på tværs
eller langs med Ringbanen svarende til 70.000 vogntimer eller 18 driftbusser.
Baggrunden herfor er et forventet bortfald af 5 mio. buspassagerer, der
fremover i stedet vil benytte S-tog på den moderniserede Ringbane. Foreløbige
statistiske opgørelser fremlagt af HURs administration til behandling i Trafikudvalget
viser imidlertid, at der ikke er indtruffet en reel passagerafvandring fra
busserne på de pågældende linier, i hvert fald når betragtes de første måneder
af 2005, og dermed er der heller ikke afstedkommet et indtægtstab som følge
heraf.
Forslaget til budget 2006 angiver (side 15),
at dersom budgetforudsætningen om pa
ssagernedgangen er for pessimistisk, vil
der ikke være grundlag for at reducere driften i den nævnte størrelsesorden.
Økonomiforvaltningen vurderer, at evt. andre kompenserende besparelser må
findes bredt inden for HUR's område, hvis den økonomiske situation tilsiger
dette.
Med hensyn til gennemførelse af takststigning for 2006 anviser det foreliggende budgetforslag ikke nærmere, hvordan dette tænkes udmøntet på billet- og korttyper. Spørgsmålet om f.eks. takstsystemet for pensionister er således ikke behandlet i HURs forslag til budget 2006. Det må antages, at HUR ønsker at videreføre eksisterende ordninger for pensionistkortet. Staten har nedsat folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Pensionistkortet har en minimumsaldersgrænse på 67 år, hvor kortet kan erhverves. Der er en spærretid for benyttelse af kortet i Københavns-området. Det er økonomiforvaltningens vurdering, at en ændring af disse forhold enten vil kræve at kortets pris hæves (således at ændringen bliver provenuneutral) eller at enhederne yder et merbidrag.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
HUR startede sin virksomhed den 1. januar
2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende
region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og
turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.
HUR's virksomhed finansieres primært af
indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde
Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11
medlemmer. Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.
Budget 2006 er det sidste budget i HUR's
historie, idet HUR som led i kommunalreformen nedlægges med udgangen af 2006.
Fra 1. januar 2007 varetages opgaverne med bus- og lokalbanedriften af et nyt
Trafikselskab for Sjælland, Lolland og Falster. De to regioner, Region
Hovedstaden og Region Sjælland, forventes at dække omkostningerne for
selskabets administration. Planlægningen og indkøb af den kollektive trafik,
der i Københavns Kommune består af busser i rutetrafik, forskellige typer af servicebusser
samt havnebus, skal fra 2007 varetages af kommunen, som dels skal betale de
direkte henførbare omkostninger til det kommende Trafikselskab for kørslen på
de enkelte buslinier, dels skal kommunen efter 2006 selv forestå koordineringen
omkring den kollektive trafik med nabokommunerne og den statslige togtrafik i øvrigt.
Det fremlagte budgetforslag 2006 er
opstillet, som om HUR er en "going concern" med budgetoverslag for årene
2007-2009. Budgetforslag 2006 blev 1. behandlet på Rådets møde den 14. juni,
hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2. behandlingen, der finder sted
den 15. september. HUR skal vedtage sit budget senest den 15. september.
Der forventes i 2005 driftsudgifter på 2.799
mio. kr. Med billetindtægter og tilskud fra ejerkredsen på i alt 2.722 mio. kr.
samt anlægsinvesteringer på 53 mio. kr. bliver det samlede resultat et
underskud på 130 mio. kr. Budgetforslag 2006 tager udgangspunkt i dette
forventede regnskab – om end seneste prognose for året 2005 tilsiger et
resultat på omkring 120 mio. kr., idet underskuddet lånefinansieres som
planlagt.
Det samlede tilskud i 2006 fra ejerkredsen
vil udgøre 1.466 mio. kr. Heraf forventes Københavns Kommunes andel at udgøre
370,5 mio. kr. Den endelige fordeling fastlægges senest 1. oktober på grundlag
af enhedernes budgetterede udskrivningsgrundlag for 2005. Der sker en
efterregulering af bidragsfordelingen, når det faktiske udskrivningsgrundlag
kendes.
Budgetforslag
for 2006
Budgetforslaget opsummeres i nedenstående
bevillingsoversigt. Projekt Rejsekort, som finansieres ved lånoptagelse
og/eller leasing, optræder i budgettet med langsigtede effekter.
Det passivt fremskrevne budget er udtryk for,
at det driftsmæssige underskud videreføres fra 2005 til 2006. Der er fortsat et
betydeligt balanceproblem i HURs økonomi, som for 2005 udgør 120 mio. kr. og
det samme i 2006. Tabellen udviser et underskud 218 mio. kr. for 2006, men
dette skyldes at påvirkningen af rejsekortet budgetteknisk er inkluderet.
Rejsekortet er besluttet finansieret særskilt gennem lån og/eller leasingordninger.
Resultatet excl. rejsekort forventes at ligge lige under 120 mio. kr.
|
Bevillingsoversigt |
|
|
|
|
|
|
|
|
Løbende priser |
2006-prisniveau |
||||
|
(mio. kr.) |
R 2004 |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Salgsindtægter |
-1.203,6 |
-1.192,4 |
-1.249,5 |
-1.258,9 |
-1.215,3 |
-1.215,8 |
|
Andre indtægter |
-42,9 |
-40,7 |
-41,9 |
-41,9 |
-41,9 |
-41,9 |
|
Tilskud fra ejerkredsen |
-1.365,6 |
-1.420,5 |
-1.466,0 |
-1.516,0 |
-1.516,0 |
-1.516,0 |
|
Andre tilskud |
-133,7 |
-68,7 |
-70,9 |
-68,6 |
-68,6 |
-68,6 |
|
Indtægter i alt |
-2.745,8 |
-2.722,3 |
2.828,3 |
-2.885,4 |
-2.907,0 |
-2.973,3 |
|
Kollektiv trafik |
2.064,8 |
2.108,9 |
2.184,8 |
2.195,8 |
2.208,3 |
2.244,1 |
|
Øvrig drift (markedsføring m.v.) |
72,8 |
84,0 |
86,7 |
86,7 |
86,7 |
86,7 |
|
Tilskud til Kultur og Erhverv |
210,5 |
199,8 |
203,9 |
202,1 |
201,6 |
201,6 |
|
Adm, personale og pensioner |
383,2 |
405,5 |
406,5 |
401,3 |
396,6 |
392,1 |
|
Finansielle poster |
-8,4 |
-0,9 |
6,2 |
11,9 |
15,8 |
11,5 |
|
Omkostninger i alt |
2.722,8 |
2.799,1 |
2.888,1 |
2.897,7 |
2.908,9 |
2.936,0 |
|
Resultat før anlægsinvesteringer |
-22,9 |
76,8 |
59,8 |
12,3 |
2,0 |
-37,3 |
|
Anlægsinvesteringer |
69,5 |
53,2 |
159,0 |
119,9 |
170,3 |
60,7 |
|
Resultat |
46,6 |
130,0 |
218,8 |
132,2 |
172,3 |
23,4 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Balance |
|
|
|
|
|
|
|
|
Løbende priser |
2006-prisniveau |
||||
|
(mio. kr.) |
R 2004 |
FR 2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Likvider |
121,7 |
62,4 |
90,9 |
11,1 |
-69,6 |
-126,6 |
|
Kortfristede tilgodehavender |
137,3 |
116,3 |
116,3 |
116,3 |
116,3 |
116,3 |
|
Langfristede tilgodehavender |
46,1 |
90,6 |
160,5 |
209,5 |
230,8 |
204,2 |
|
Aktiver i alt |
305,1 |
269,3 |
367,7 |
336,9 |
277,6 |
193,9 |
|
Kortfristet gæld |
-280,5 |
-229,5 |
-229,5 |
-229,5 |
-229,5 |
-229,5 |
|
Langfristet gæld |
0,0 |
-139,5 |
-456,7 |
-558,1 |
-671,0 |
-610,8 |
|
Balancekonto |
-24,6 |
99,7 |
318,5 |
450,7 |
623,0 |
646,4 |
|
Passiver i alt |
-305,1 |
-269,3 |
-367,7 |
-336,9 |
-277,6 |
-193,9 |
Det aktuelle skøn for ultimo likviditeten i
2005 er under den anbefalede minimumsgrænse på 80 mio. kr., men HURs administration
forventer at kassebeholdningen vil være over minimumsgrænsen for 2006.
HURs indtægter består primært af tilskud fra de fem kommunale enheder
samt billetindtægter fra busdriften og lokalbanerne som det fremgår af figuren,
der viser forslag til indtægtsbudget 2006:
Indtægtsbudgettet samt de elementer, der er
afgørende for selve indtægtsdannelsen gennemgås særskilt i efterfølgende
afsnit.
Omkostninger
HURs drifts- og anlægsomkostninger domineres af HURs hovedopgave vedr. den
kollektive bus- og lokalbanedrift. Mere end tre fjerdedele af de samlede
omkostninger anvendes direkte til disse formål via trafikkøbskontrakter mellem
HUR og busentreprenører og baneoperatøren Lokalbanen A/S.
Den bestilte og producerede trafikmængde samt udbudspriserne er afgørende
baggrundsfaktorer for omkostningsbudgettet, og der redegøres i et efterfølgende
afsnit for de bagvedliggende forudsætninger.
Indtægtsbudgettet
Det langsigtede balanceproblem, som blev
initieret ved et kraftigt fald i passagertallene i 2003, rækker ind i budget
2006 og overslagsårene. Omkring en fjerdedel af buspassagererne er forsvundet,
dels på grund af de nye rejsemuligheder med metro, dels på grund af en generel
afvandring til fordel for bil. Biltrafikken har i perioden været i vækst i
regionen (ligesom kødannelse og trængslen). Med de foreliggende forudsætninger
er der altså tale om et reelt niveauskifte.
Buspåstigere
Udviklingen i antallet af påstigere i HURs
busser siden 1998 fremgår af nedenstående tabel:
Mio.
buspåstigere 1998-2005
|
|
Rejsende, mio |
Index |
|
1998 |
247,4 |
100 |
|
1999 |
239,4 |
97 |
|
2000 |
236,6 |
96 |
|
2001 |
235,6 |
95 |
|
2002 |
228,5 |
92 |
|
2003 |
210,8 |
85 |
|
2004 |
191,7 |
78 |
|
2005 |
189,7 |
76 |
Den samlede tilbagegang på 58 mio.
buspåstigere siden 1998 svarer i 2006-prisniveau til et indtægtsfald på 372
mio. kr. om året. Bortfaldet af buspassagerer som følge af metroen og ringbanen
udgør i sig selv 31 mio. ud af det samlede tab for den kollektive trafik på 58
mio. passagerer – en effekt der var lidt mindre end oprindeligt forventet.
Metroens indsvingningsperiode strækker sig således over flere år end først
antaget.
Status for driftstilpasninger
Udviklingsrådet vedtog i 2002 en plan for udmøntning af
driftsreduktioner på i alt 358.000 vogntimer om året i årene 2003-2005, den
såkaldte MVØ-plan (modificeret virksomhedsøkonomisk model), som indebar, at der ved udmøntningen blev lagt
vægt på størst mulige nettobesparelser. Derved kunne reduktionen i vogntimer minimeres.
Driftsreduktionerne blev udmøntet med 133.000 vogntimer i metroens influensområde som en tilpasning af
vogntimeproduktionen til et reduceret passagertal på buslinierne i dette
område. Hertil kom en beskæring på 225.000 timer bredt i regionens bustrafik på
de afgange, hvor nettobesparelserne er størst pr. vogntime. Dog blev
betjeningen af pendlerne tilgodeset ved at begrænse reduktionen i myldretidern
e,
ligesom det regionale net (A-busser, S-busser og regionale busser) blev
friholdt for beskæringer. Besparelsesprogrammet blev gennemført som følger:
|
August 2002 |
-88.000 vogntimer |
|
December 2003 |
-25.000 vogntimer |
|
Maj 2004 |
-120.000 vogntimer |
|
Oktober 2004 |
-125.000 vogntimer |
Der er ikke gennemført besparelser i 2005, men HURs administration lægger
op til driftsreduktioner i 2006 som følge af den moderniserede ringbanes evt.
negative effekt på antallet af buspassagerer i oplandet til banen.
Passagermængden i den kollektive trafik måles og udtrykkes i antallet
af "påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne indtægtsbudgettets
største post, HURs andel af fællesindtægterne.
Forventet passagerudvikling i busdriften excl effekt af rejsekort
|
(mio.) |
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
|
Påstigere - bus |
189,7 |
193,1 |
192,3 |
189,5 |
189,3 |
|
Påstigere - lokalbaner |
5,8 |
6,1 |
6,4 |
6,4 |
6,4 |
|
Påstigere i alt |
195,5 |
199,2 |
198,7 |
195,9 |
195,7 |
Der er en lang række faktorer, der har bestemmende
indflydelse på antallet af buspassagerer, og tilmed lader mange sig kun
vanskeligt estimere. Nedenfor knyttes bemærkninger til de vigtigste faktorer:
Takster
Der er forudsat
takststigninger i budgetforslaget for 2006 svarende til pris- og
lønudviklingen, og en passagerafvandring som følge heraf er ikke forventet.
Forhøjede takster skønnes at give et provenu svarende til 3,2 pct.
Den langsigtede
effekt af de foregående års store takststigninger har været et mindre frafald
af passagerer end først antaget, men til gengæld har de rejsende optimeret
deres rejsehjemmel ved i mindre grad at benytte dyrere kontantbilletter og i
større grad rabatordninger. Således er den gennemsnitlige indtægt pr. påstiger
faldet, hvilket er indregnet i budgettet. Der foreligger ikke nærmere angivet,
hvordan ændringer eller forhøjelse af taksterne skal finde sted, men i lighed
med forrige år vil HUR komme med oplæg til indstilling herom.
I
den sammenhæng
skal nævnes, at spørgsmålet om takstsystemet for pensionister ikke behandles i
HURs forslag til budget 2006, og det må derfor antages, at HUR ønsker at
videreføre eksisterende ordninger for pensionistkortet. Staten har nedsat
folkepensionsalderen fra 67 til 65 år. Der er ikke foretaget en samtidig
ændring af minimumsaldersgrænsen på 67 år for at erhverve kortet. Kortet har
fortsat en vis begrænsning (spærretid) for benyttelse i Københavns-området. En
ændring af disse forhold vil kræve enten at kortets pris hæves eller at
enhederne yder et merbidrag.
Driftsreduktioner
Den oprindelige
MVØ-pakke indeholdt driftsbesparelser på ca. 125.000 busvogntimer ved køreplanskiftet
i maj 2005. Rådet besluttede i januar 2004 at fremrykke disse nedskæringer til
oktober 2004. Den fulde effekt af de samlede MVØ besparelser vil således
indtræde i 2005. Driftsreduktionerne har medført et vist bortfald af
passagerer, men effekten synes at være klinget ud og der ventes ikke yderligere
passagertab som følge heraf i 2006.
Metroeffekt
Oprindeligt var det
en forudsætning, at 30 mio. buspåstigere ville overgå fra bus til metro, men
dette tal er nu nedjusteret til 27 mio. passagerer. Forventningen i
budgetforslaget for 2006 er, at afvandringen metro-bus er klinget ud. Etape 3
til Lufthavnen indvies i 2007 og her er forventningen et bortfald af
buspassagerer på 2,5 mio. med fuld effekt i 2008.
A-busser og S-busser
Den samlede
passagertilgang som følge af indførelsen af A-busnettet blev oprindeligt
beregnet til 10 mio. buspåstigere. På baggrund af erfaringerne har det populære
A-busnet dog "kun" kunnet generere en vækst på 8 mio. passagerer, men har altså
under alle omstændigheder været med til at give fremgang i bustrafikken på dette
område på trods af den øgede konkurrence fra bilerne og ikke mindst fra
metroen.
Ajourføring af
S-busnettet i 2006 forventes at give 0,8 mio. passagerer som følge af større
fremkommelighed og modernisering af stoppestederne på S-busnettet.
Ringbanen
Den moderniserede
ringbane er åbnet januar 2005, dog er Ny Ellebjerg station endnu ikke
ibrugtaget. Effekten af ringbanen er indregnet som et passagertab i 2005 på ca.
5 mio., og det er forventningen, at der på den baggrund skal ske en reduktion i
de tilstødende buslinier i 2006. Der foreligger dog kun få måneders erfaring
med ringbanen, og i første omgang ser det ud til, at der ikke har været nogen
passagerafvandring for busserne.
Kommunesamarbejde
Som en konsekvens af
forretningsplanen er der ved et forbedret samarbejde med kommunerne skønnet en
effektiviseringseffekt svarende til 2 mio. flere passagerer. Samarbejdet
indebærer bl.a. projekter til forbedring af bussernes fremkommelighed og dermed
kortere rejsetider for passagererne.
Kundeinformation
og markedsføring
Rådet besluttede i
januar 2004 at fokusere en større del af markedsføringsindsatsen til direkte
passagerfremmende aktiviteter indenfor det gældende informations- og
markedsføringsbudget. Resultatet er vurderet til en merindtægt på 8 mio. kr.
årligt fra og med 2005 svarende til godt en mio. påstigere – heraf ventes en
effekt på 0,4 mio. passagerer i 2006.
Investeringerne i
den nye taledataradio giver de rejsende større tilfredshed med kundeinformationen
og forventes at give 0,2 mio. ekstra passagerer.
Trafikale
omlægninger og trængselsproblemer
I forbindelse med
udbygning af motorring 3 vil kapaciteten på det omkringliggende vejnet falde og
busserne køre langsommere. Det meste af denne negative effekt på ca. 1 mio.
passagerer er allerede indtrådt i år, men den øgede bilisme i regionen som
helhed skaber stadig større trængselsproblemer flere steder i vejnettet, således
at den gennemsnitlige rejsehastighed for busserne falder.
Fremkommelighedsproblemerne ventes i 2006 at resultere i et frafald på ca. 1
mio. passagerer.
Ny køreplan for
S-tog
I den nye køreplan for
S-tog, som forventes implementeret i 2006, vil DSB udnytte, at S-togene kan
køre hurtigere, hvilket kan få konsekvenser for busserne. Det kan betyde, at
busserne i højere grad får status som tilbringertrafik til S-togene og dermed
får andel i den passagerforøgelse i den kollektive trafik, som S-togenes
kvalitetsforbedring ventes at give anledning til. Effekten forventes at blive 1
mio. henholdsvis 0,5 mio. ekstra buspassagerer i 2006 og i 2007.
I løbet af 2006
overvejer DSB at indføre natkørsel med S-tog i weekenderne i stil med nattogene
på kystbanen. Der er ikke indregnet en evt. effekt heraf i budget 2006, men der
må forventes foretaget en tilpasning i natbusdriften, hvis DSB gennemfører sine
planer.
Påstigere pr. vogntime
Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation til produktionsapparatet
er antallet af påstigere pr. vogntime.
|
|
2004 |
FR05 |
BF06 |
BO07 |
BO08 |
BO09 |
|
Påstigere pr. vogntime
(bus) |
50,4 |
51,4 |
53,3 |
53,0 |
52,8 |
53,4 |
Påstigere pr.
vogntime har traditionelt ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60.
Omstruktureringen af den kollektive trafik, især med metroens introduktion,
medfører et nyt og lavere niveau.
Niveausænkningen er
først og fremmest udtryk for, at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud
opvejes af driftsreduktioner. Medvirkende hertil er, at en betydelig del af de
buslinier, der enten er nedlagt, omlagt eller reduceret som en direkte konsekvens
af metroen, havde et større antal påstigere pr. vogntime end gennemsnittet.
Tilskud
fra ejerkredsen
Enhedernes
tilskud til HUR for 2006 opskrives med den af Amtsrådsforeningen udmeldte
generelle P/L-sats på p.t. 3,2 pct. Det ekstraordinære tilskud i 2004 på 50
mio.kr. er faldet bort i 2005 og 2006, men indregnet i budgetoverslagsårene
2007 og frem.
Om enhedernes tilskud
skal i øvrigt bemærkes, at statens driftstilskud til lokalbanerne fra 2005
overgår til det almindelige amtslige bloktilskud, jf. DUT-ordningen.
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Opr. Budget 2003 |
1.332,2 |
1.466,0 |
1.466,0 |
1.466,0 |
1.466,0 |
|
Nyt tilskud vedr. WoCo |
25,5 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Tilskud lokalbaner via DUT |
52,7 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Tilskud Lille Nord via DUT |
10,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Ekstraordinært tilskud |
0,0 |
0,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
|
Tilskud fra ejerkredsen i
alt |
1.420,5 |
1.466,0 |
1.516,0 |
1.516,0 |
1.516,0 |
Fordelingen af
tilskuddet fra ejerkredsen sker efter følgende nøgle på basis af det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2005. Københavns Kommunes bidrag
stiger med knap 3,4 pct. til 370,5 mio.kr. Den endelige beregning afhænger af
det endelige udskrivningsgrundlag.
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO2007 |
BO2008 |
BO2009 |
|
Københavns kommune |
358,4 |
370,5 |
383,2 |
383,2 |
383,2 |
|
Frederiksberg kommune |
84,7 |
86,3 |
89,3 |
89,3 |
89,3 |
|
Københavns amt |
511,6 |
523,0 |
540,8 |
540,8 |
540,8 |
|
Frederiksborg a
mt |
292,7 |
306,1 |
316,6 |
316,6 |
316,6 |
|
Roskilde amt |
173,1 |
180,0 |
186,1 |
186,1 |
186,1 |
|
Tilskud fordelt på
enheder i alt |
1.420,5 |
1.466,0 |
1.516,0 |
1.516,0 |
1.516,0 |
Driftsomkostningsbudgettet
De direkte
driftsomkostninger er HURs betydeligste udgiftsbevilling og omfatter udgifter
til busentreprenører og Lokalbanen A/S. Bevillingen fordeler sig på nedenstående
elementer:
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Almindelig rutekørsel |
1.700,0 |
1.737,2 |
1.746,1 |
1.736,1 |
1.715,1 |
|
Lokalbanerne |
176,5 |
182,1 |
182,1 |
182,1 |
182,1 |
|
Handicapkørsel |
118,7 |
120,0 |
120,0 |
120,0 |
120,0 |
|
Telebuskørsel |
26,6 |
30,8 |
30,8 |
30,8 |
30,8 |
|
Servicebuskørsel |
14,3 |
16,2 |
16,2 |
16,2 |
16,2 |
|
Havnebus |
9,0 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
9,7 |
|
Amtsoverskridende
kørsel |
9,3 |
9,6 |
9,6 |
9,6 |
9,6 |
|
Dubleringskørsel |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
|
Ekstrakørsel |
10,5 |
10,9 |
10,9 |
10,9 |
10,9 |
|
Kvalitetsbonus |
21,2 |
19,9 |
19,9 |
19,9 |
19,9 |
|
Køb af rejsehjemmel |
3,9 |
4,0 |
4,0 |
4,0 |
4,0 |
|
Drift af tale- og dataradio |
14,8 |
16,7 |
16,7 |
16,7 |
16,7 |
|
Andet |
3,8 |
3,9 |
3,9 |
3,9 |
3,9 |
|
Driftudgifter excl.
rejsekort |
2.108,9 |
2.161,4 |
2.170,2 |
2.160,3 |
2.139,3 |
|
Driftudgifter rejsekort |
0,0 |
23,4 |
25,6 |
48,0 |
104,9 |
|
Direkte
driftsomkostninger i alt |
2.108,9 |
2.184,8 |
2.195,8 |
2.208,3 |
2.244,1 |
Almindelig rutekørsel
Den dominerende
udgift er den almindelige rutekørsel med bus. I forhold til 2005 viser
budgetforslaget en behersket vækst, som dels bunder i at de seneste
udbudsrunder vedr. vognmandskontrakterne har vist sig prismæssigt stabile, dels
foretages en reduktion i driftsomfanget, jf. nedenfor.
Driftsomfang
Produktionen af vogntimer til almindelig rutekørsel vil med de givne
forudsætninger udvikle sig på følgende måde:
Driftsomfang 2005-2009
|
(1.000 vogntimer) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Almindelig rutekørsel |
3.581 |
3.510 |
3.513 |
3.479 |
3.435 |
Kørselsomfanget udtrykt i antallet af
producerede vogntimer foreslås reduceret med 70.000 vogntimer. Grundlaget
herfor er en forventning om, at der sker en afvandring af passagerer fra
buslinier primært i København og Frederiksberg til Ringbanen. HURs
administration finder, at reduktionen i vogntimerne kun skal sættes i værk, når
de negative passagereffekter er konstateret. Statistisk er dette ikke
konstateret dags dato, hvorfor der på nuværende tidspunkt næppe er sagligt
belæg for at foretage den store reduktion, der svarer til mindskede busentreprenøromkostninger
på godt 35 mio.kr.
Ud over vogntimer til almindelig rutekørsel
omfatter den samlede busdrift ca. 100.000 vogntimer til tele- og
servicebuskørsel, ekstra- og dubleringskørsel og driften af havnebussen.
Handicap service
HUR har
nettoudgifter til handicapkørsel på ca. 90 mio. kr. Kundetilvæksten er aftaget
betydeligt i de seneste år, hvilket reducerer ordningens pres på HURs økonomi.
HURs gennemfører i
2005 et ændret takstsystem helt eller delvist baseret på den afstand, der køres
på den enkelte tur. Det nye system forudsættes at være indtægtsneutralt for
HUR, men der må forudses en vis ændret kundeadfærd i retning af at reducere de
længere ture. Der er ikke indregnet nogen isoleret effekt heraf i budgetforslaget.
En stor del af handicapkørslen er i udbud - i øvrigt med nye vogntyper. Kørslen
på nye kontrakter starter 2006 og vil være afgørende for omkostningsniveauet.
Havnelinien
For Havnebusserne
gælder, at den foreliggende aftale om finansiering mellem HUR og staten udløber
medio 2005, men der er forhandlet en forlængelse af ordningen således at staten
bidrager med et statsligt tilskud frem til udgangen af 2006. Åbningen af
Operaen har i øvrigt ført en betydelig stigning i passagertallet med sig.
Tilskud til Kultur og Erhverv
Bevillingen andrager
ca. 200 mio. kr. og omfatter HURs tilskud til kultur og erhvervsudvikling.
Udgiften er på niveau med 2005 og går for størstepartens vedkommende til de
løbende tilskud til kulturinstitutioner og erhvervsudviklingsorganisationer.
Hertil kommer for en mindre parts vedkommende udgifter til en række mindre
udviklingsaktiviteter.
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Tilskud til kultur |
132,6 |
137,7 |
135,9 |
135,4 |
135,4 |
|
Tilskud til erhverv |
67,2 |
66,2 |
66,2 |
66,2 |
66,2 |
|
Tilskud til drift i alt |
199,8 |
203,9 |
202,1 |
201,6 |
201,6 |
Kultur
HURs kulturbudget er i 2006 på 138 mio. kr.
Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske
Teaterfællesskab) og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg
Glyptotek, Zoologisk Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre
Forsøgscenter, Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og Vikingeskibsmuseet. Derudover
har HUR en række regionale initiativer på kultur-erhvervsområdet inden for en
ramme på 4 mio. kr.
I overensstemmelse med forudsætningerne for
2006 i budgettet for 2004 og 2005 øges tilskudsrammen i 2006 med knap 2 mio.
kr. til samarbejde kultur-erhverv.
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr
.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
DST, teaterstøtteordningen |
65,3 |
66,5 |
66,5 |
66,5 |
66,5 |
|
DST, abonnementsordningen |
27,5 |
28,3 |
28,3 |
28,3 |
28,3 |
|
Sjællands Symfoniorkester |
13,8 |
14,2 |
14,2 |
14,2 |
14,2 |
|
Ny Carlsberg Glyptotek |
4,9 |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
5,0 |
|
Zoologisk Have |
5,2 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
|
Arken |
5,3 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
|
Louisiana |
5,3 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
5,4 |
|
Danmarks Tekniske Museum |
0,7 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
|
Lejre Forsøgscenter |
0,9 |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
1,0 |
|
Vikingeskibsmuseet |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
1,3 |
|
Tilskud til Skjoldenæsholm |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
0,4 |
|
Samarbejde kultur-erhverv |
0,6 |
2,4 |
0,6 |
0,1 |
0,1 |
|
Kulturerhverv (film og
design) |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
|
Kultursamarbejde over
Øresund |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
Tilskud til kultur i
alt, netto |
132,6 |
137,7 |
135,9 |
135,4 |
135,4 |
Erhverv
Budgettet er som udgangspunkt baseret på, at
rammen til erhvervstilskud fortsætter i samme form som i 2005, dvs. følger HURs
erhvervspolitiske strategi blot på et lidt lavere økonomisk niveau i 2006.
Ambitionen er at løfte Hovedstads- og Øresundsregionen til at blive Nordeuropas
vækstcenter nr. 1. Der sigtes højt med mange typer af aktiviteter, og med en
væsentlig regional indsats. Visionen tænkes realiseret på basis af et meget tæt
samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, ministerier,
organisationer og internationale samarbejdspartnere i forskellige
udviklingsprogrammer.
Ud over de fire indsatsområder (Den lærende
region, Den innovative og iværksættende region, Den kompentente region og Den
attraktive region) er budgetmidlerne først og fremmest reserveret aktiviteterne
under erhvervsfremmeorganisationerne Wonderful Copenhagen og Copenhagen
Capacity. Budgettet sikrer at arbejdet med IT-væksthuset og den bioteknologiske
forskerpark fortsætter, ligesom der er sikret medfinansiering af ØSR (Øresund
Science Region) om at udnytte viden og spidskompetencer i regionen i erhvervsrettet
øjemed.
Budgettet rummer desuden
Øresundsaktiviteterne Øresund Direkt og MetroXpress Øresund samt medfinansiering
af bl.a. Europæisk Filmsymposium 2006.
|
|
2005-pris |
2006-prisniveau |
|||
|
(mio. kr.) |
FR2005 |
BF 2006 |
BO 2007 |
BO 2008 |
BO 2009 |
|
Den lærende region |
1,8 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
2,2 |
|
(Forskning og offentlig-privat
samspil) |
|
|
|
|
|
|
Den innovative og
iværksættende region |
3,2 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
2,5 |
|
(Innovation og iværksætteri) |
|
|
|
|
|
|
Den kompetente region |
2,7 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
(Uddannelse og rådgivning) |
|
|
|
|
|
|
Den attraktive region |
4,2 |
4,1 |
4,1 |
4,1 |
4,1 |
|
(Attraktivitet og internationalisering) |
|
|
|
|
|
|
WoCo, CopCap - drift og
udvikling |
53,5 |
54,8 |
54,8 |
54,8 |
54,8 |
|
Erhvervskonferencer,
publik. m.v. |
0,4 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
|
Interreg IIIA pulje |
1,4 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Erhverv i alt |
67,2 |
66,2 |
66,2 |
66,2 |
66,2 |
Administrationsomkostninger
HURs administration
har besluttet at gennemføre en besparelse svarende til 3 mio.kr. i 2006
samtidig med at administrationen skal kunne håndtere nye opgaver. Det være sig
aktiviteterne omkring forberedelse af strukturreformen, implementering af
rejsekort samt projektet vedr. buscomputer.
Personaleomkostninger
Budgetforslaget på
personaleområdet i 2006 indebærer, at der spares 1 pct. realt svarende til 3
stillinger (ud af 329) og at budgettet i øvrigt fremskrives på basis af de
overenskomstmæssigt aftalte lønstigninger.
Tjenestemandspensioner
For udbetalte
tjenstemandspensioner i 2006 forventes et fald heri budgetteret til 3 pct. som
følge af fortsat afgang af pensionister.
Anlægsinvesteringer
Budgetforslagets
anlægsinvesteringer excl rejsekort har i overvejende grad samme karakter som i
2005, men med følgende bemærkninger:
Af de 57 mio. kr.
excl rejsekort budgetteres de 22 mio. kr. at gå til en fortsat forbedring af
A-busnettet mht. knudepunkter, stoppesteder, information og øget
fremkommelighed. Herudover anvendes 8 mio. kr. til bl.a. Terminal- og
fremkommelighedspuljerne samt 27 mio. kr. i forbindelse med Lokalbanemoderniseringen.
I 2005 blev HURs
budget til fremkommelighedsprojekter ikke udnyttet fuldt ud. HUR/kommunerne
matcher de pågældende investeringer i forholdet 50/50. Der er i Københavns
Kommune projekter, der i 2005 ikke opnåede fuld fremdrift, da prioriteringen af
kommunens budgetmidler ikke rakte til. I 2006 er der flere projekter beliggende
i Københavns Kommune, hvor HURs budgetforslag prioriterer midler til bedre
fremkommelighed. Det drejer sig om 16 mio. kr. vedrørende bl.a. Nørrebrogade,
Frederikssundsvej, Strandvejen/Østerbrogade, Vennemindevej/Mimersgade mv.,
hvortil der skal skabes tilsvarende budgetbevilling i Københavns Kommune, hvis
der ønskes sikret en hensigtsmæssig realisering af projekterne.
Rejsekortprojektet
forventer investeringer på 102 mio. kr. med den begyndende implementering af salgs-
og valideringsudstyret og den forventede investering i buscomputere.
Rejsekort A/S
Københavns Kommune
deltager dels via HUR dels via Ørestadsselskabet i Rejsekort A/S, der har til
formål at etablere et landsdækkende elektronisk rejsekort. Udviklingsrådet har
truffet endelig beslutning om rejsekortet, idet dog spørgsmålet om buscomputer
vil blive behandlet efteråret 2005.
HURs udgifter i
forbindelse med projektet forudsættes finansieret ved lånoptagelse og leasing
af driftsudstyr. Lånoptagelsen er mulig ved Indenrigs- og Sundhedsministerens
dispensation til HUR 1. juli 2003. Budgetforslaget indebærer, at de
langfristede lån til etablerings- og opstartsfasen vil være vokset til 217 mio.
kr. i 2006.
De øgede indtægtsmuligheder som følge af rejsekortets indførelse vil
tidligst vise sig i 2007 og påregnes at nå fuld effekt i 2010. Projektet
forventes at have en samlet positiv rentabilitet og vil kunne medvirke til at
øge attraktiviteten og lette benyttelsen af den kollektive trafik.
Der forel
igger ikke på nuværende tidspunkt et oplæg fra HUR om, hvordan
gældsposten vedr. Rejsekort A/S skal håndteres efter 2006. Udgangspunktet bør
her være, at de nyetablerede trafikselskaber i Danmark – herunder i hovedstadsregionen
– naturligt overtager lånearrangementet vedr. Rejsekort A/S, idet det også er
trafikselskaberne der høster fordelene af det nye landsdækkende system.
Balanceposter
I budget 2006 er der
ud over ændring i likvidbeholdningen budgetteret ændring på balanceposten,
hvori rejsekortet indgår: tilvejebringelse af ansvarlig lånekapital på 70 mio.
kr. i Rejsekort A/S.
Likvide midler
For at sikre den fremtidige drift samt minimere risikoen for at
enhederne skal deponere til sikkerhed for HURs eventuelle låneoptagelse er det
skønnet, at likvider ultimo året 2006 vil få en størrelse på 91 mio. kr., idet
effekter af rejsekortet forudsættes fuldt finansieret, ligesom det forventede
driftsunderskud lånefinansieres i lighed med 2005.
Aktier
HUR har ved udgangen af 2004 aktieposter i Hovedstadens Lokalbaner A/S
(34 mio. kr.), Lokalbanen A/S (10 mio. kr.) og Rejsekort A/S (21,5 mio.
kr.). Desuden er udlånt 1,7 mio. kr. til
Rejseplanen A/S som ansvarlig lånekapital og 2,9 mio. kr. i ansvarlig
lånekapital i Rejsekort A/S.
I 2006 budgetteres udbetalt yderligere 70 mio. kr. til Rejsekort A/S i
takt med at projektet skrider fremad. Lånekapitalen skal tilbagebetales, når projektet
ibrugtages.
Deposita
Der budgetteres ikke med forskydninger i deposita.
Tilgodehavender
Ud over de omtalte aktieposter budgetteres med deponering af et
tilgodehavende på 20 mio. kr. som en huslejegaranti til bioteknologisk
forskerpark. Beløbet optræder som et tilgodehavende.
Skyldige poster
Der budgetteres ikke med forskydninger i skyldige poster.
Lån
Udgifterne til etablering og opstart af rejsekortet finansieres ved
optagelse af lån. Lånet er budgetteknisk beregnet således at
nettolikviditetseffekten af rejsekortet er 0.
I 2005 optages lån på 120 mio. kr. til
dækning af underskuddet på driften, hvilket også forudsættes i 2006, således at
driftslånet når op på 240 mio. kr.
Den videre
proces frem mod 2. behandling den 15. september
|
Frem mod 2.
behandlingen af budget 2006 skal der ske en afklaring af -
grundlaget
for at gennemføre en driftsreduktion
på 70.000 vogntimer på buslinier i København på tværs eller langs med
Ringbanen, idet spørgsmålet er om der reelt er sket en passagerafvandring og
dermed et indtægtsbortfald. Der er behov for at HUR fremlægger yderligere
statistisk materiale -
spørgsmålet
om ændringer i takstsystemet for så vidt angår pensionistkortet – herunder
vedr. kortets nuværende grænse på en minimumsalder på 67 år, hvor staten har
nedsat pensionsalderen til 65 år, samt vedr. pensionistkortets øvrige
brugsmæssige begrænsning (spærretid) i Københavnsområdets busser. Med forventet
behandling på BR-mødet torsdag den 8. september vil muligheden for at
fremføre ændringsforslag, der skal være modtaget i HUR den 9. september,
kunne opfyldes, således at ændringsforslagene kan behandles på
Udviklingsrådets møde den 15. september. |
Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og
Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i
2006 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 370,5 mio. kr. (2006-priser)
svarende til en andel på 25,3 pct. af enhedernes samlede bidrag. Beløbet indgår
i Københavns Kommunes budget for 2006.
Københavns Kommune vil senest den 1. oktober
modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR,
beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det
budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2005.
HUR behandler budgettet 2. gang den 15.
september 2005. HUR skal senest den 15. september 2005 vedtage budgettet for
2006.
BILAG
VEDLAGT
Forslag til Budget 2006 og Budgetoverslag
2007-2009 for Hovedstadens Udviklingsråd.
/ Paul Sax Møller